Uddannelsesudvalget 2007-08 (2. samling)
L 26 Bilag 1
Offentligt
NOTAT
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov ombefordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddan-nelser m.v. og forskellige andre love(Omlægning af ansvaret for befordring til brobygning, ny befordringsordning ved korte forløb,satsregulering af egenbetaling for godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til videregivel-se af oplysninger m.v.)
datoj.nr.
28. november 20072007-4521
I. GenereltLovudkastet blev den 13. september 2007 sendt til høring med svarfristden 28. september 2007 hos 143 myndigheder, organisationer m.fl. Desu-den har lovudkastet været offentliggjort på Høringsportalen.39 myndigheder, organisationer m.fl. afgivet høringssvar, og heraf har 21væsentlige bemærkninger til lovudkastet. Høringsliste med angivelse af,hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt som bilag 1.Nedenfor følger resumé af høringssvarene efterfulgt af kommentarer hertilog eventuelle indstillinger.
II. Væsentlige bemærkninger til lovudkastet1. Omlægning af ansvaret for befordring til brobygninga. Lovudkastets forudsætninger om brobygningsaktivitetb. Lovudkastets udgiftsskønc. Administrationd. Brobygning fra 10. klasse som heltidsundervisning i en ungdoms-skole2. Ny fleksibel ordning for tilskud til befordring for elever i visse uddannel-ser3. Øvre og nedre grænse for rabat og øvre grænse for godtgørelse efteren kilometersats4. Selvbetjeningssystemets tilgængelighed for blinde og svagsynede5. Trafikselskabernes udgifter i forbindelse med det nye selvbetjeningssy-stem6. Videregivelse af oplysninger om SU i forbindelse med WildCard og 4U.7. Hjemmel til elektronisk at videregive oplysninger fra Styrelsen for Sta-tens Uddannelsesstøtte (styrelsen) til trafikselskaberne.8. Ændring af tidspunktet for satsregulering af egenbetaling fra 2009.
2/2
Ad 1a. Lovudkastets forudsætninger om brobygningsaktivitetEfterskoleforeningenanfører, at antallet af efterskoleelever i lovudka-stets beregningsforudsætninger er lavt sat, idet der eksempelvis i indevæ-rende skoleår er mere end 15.000 elever i 10. klasse.Det vil endvidere efterEfterskoleforeningensvurdering være realistiskat regne med, at en betydelig andel af efterskolernes elever vil være i bro-bygning i mere end 2 uger.Efterskoleforeningenhenviser herunder tilde eksisterende muligheder for meritgivende brobygnings i op til fem ugersamt til, at der i økonomibemærkningerne er anført, at udgifterne er vur-deret på baggrund af 2 ugers obligatorisk brobygning samt i gennemsniten yderligere uges brobygning pr. elev.Dansk Friskoleforeninganfører, at det er deres umiddelbare opfattelse,at mere end 5 % af eleverne i 9. klasse vil deltage i obligatorisk brobyg-ning.Undervisningsministeriets bemærkningerAktivitetsforudsætningen om samlet 15.000 elever i 10. klasse på de friekostskoler svarer til aktivitetsforudsætningerne på finanslovsforslaget for2008. Disse er baseret på andelen af 10. klasseelever i de senest indberet-tede tal fra efterskolerne samt en prognose for den generelle elevtalsud-vikling. Der kan ikke opereres med forskellige skøn for samme elevtal,hvorfor forudsætningerne for økonomien i forslaget følger finanslovsforud-sætningerne.Efterskoleforeningen er blevet orienteret om, at forudsætningen om enekstra uges brobygning beror på en fejl i teksten i lovudkastet, og at ud-giftsskønnet er baseret på en forudsætning om 2 ugers obligatorisk bro-bygning pr. elev. Udgiftsskønnet på 2,2 mio. kr. er derfor korrekt. Skønnetover omfanget af brobygning pr. elev stemmer overens med det samledeskøn over omfanget af brobygning, som ligger til grund for vejledningslo-ven, differentieret i forhold til skoleformer. De eksisterende meget viderammer for meritgivende brobygning benyttes i dag kun i meget begræn-set omfang og ændres ikke hverken i kraft af vejledningsloven eller den fo-reslåede omlægning af befordringstilskudsordningen, da de ikke har væretomfattet af den hidtidige befordringsordning. De giver derfor ikke anled-ning til en ændring af udgiftsskønnet.Ad 1b. Lovudkastets udgiftsskønEfterskoleforeningenanfører, at udgiftsberegningen i lovforslaget erurealistisk lav, og vurderer, at udgiftsbehovet vil være to til tre gange hø-jere. Dette begrundes blandt andet med, at brobygningseleverne fra efter-skolerne vil være afskåret fra at bruge offentlig befordring, idet denne ikkeer dimensioneret til at imødekomme elevernes befordringsbahov i forbin-delse med brobygning.Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejds-
skoleranfører, at de ikke mener, at udgiftsberegningen i lovforslaget stårmål med de faktiske udgifter til brobygning. Endelig anførerDansk Fri-skoleforening,at de ud fra elevernes og skolernes placering i forhold tilde typiske brobygningsinstitutioner vurderer, at bevillingen ikke vil svaretil det reelle behov ud fra lovens forudsætninger.Undervisningsministeriets bemærkningerI forhold til de tre foreningers betragtninger er det centrale i forslaget, atdet alene sigter på at etablere ordninger, som ikke stiller eleverne ved defrie grundskoler økonomisk ringere, end de ville være stillet under den hid-tidige ordning. Udgiftsskønnet kan derfor ikke vurderes på baggrund af enopgørelse eller et skøn over forventede samlede udgifter til befordring iforbindelse med brobygning, da samtlige sådanne udgifter ikke ville væreomfattet af den hidtidige ordning.Særligt Efterskoleforeningens bemærkninger omkring muligheden for of-fentlig transport er her relevante, da sammenligningsgrundlaget for den fo-reslåede ordning således må være den stærkt begrænsede mulighed for atanvende den hidtidige ordning, som er knyttet til køb af månedskort til of-fentlig transport. Den foreslåede ordning vil således efter alt at dømmevære en betydelig forbedring af efterskolernes muligheder for at udnyttetilskuddet til befordring i kraft af den øgede fleksibilitet i forhold til befor-dringsformer og kan fx etablere egen befordring på fordelagtige vilkår.I forhold til Dansk Friskoleforenings betragtninger er det i forslaget forud-sat, at det på baggrund af skolernes placering vil være halvdelen af ele-verne på de frie grundskoler, som vil have behov for befordring til brobyg-ning. Dette er en fordobling i forhold til andelen af elever i folkeskolen, dervurderes at have behov for befordring, og der er dermed taget højde for,at de frie grundskoler kan være placeret i større afstand fra brobygningsin-stitutionerne.Ad 1c. AdministrationSkolelederens Fællesrepræsentationfinder det beklageligt, at lovudka-stet lægger op til øget administration.Efterskoleforeningenser gerne, at der er mulighed for at opstille ret-ningslinier for udgiftsrefusionen, der indebærer relativ større refusion til deefterskoler, der af geografiske og transportmæssige årsager har de størsteudgifter, frem for at foretage en ensartet fordeling bestemt af skolenselevtal. Den foreslåede model kan enten administreres af Undervisnings-ministeriet i forbindelse med den almindelige tilskudsanvisning eller af Ef-terskoleforeningen.I det omfang Efterskoleforeningen bliver bedt om at påtage sig dele ellerhele administrationen af ordningen foreslår foreningen, at bestemmelsernei bekendtgørelse nr. 631 af 02/07/2003 gøres gældende i relation til admi-nistration, regnskabsaflæggelse og revision, herunder også en mulighedfor at anke foreningens afgørelse om tilsagn og udbetaling af tilskud inden
3/3
for en 4 ugers frist. Det forudsættes endvidere, at beløbet til fordeling an-vises forskudsmæssigt, og at regnskabet kan indgå i foreningens samledeårsrapport, der også fremsendes til ministeriet.Foreningen af private gymnasier og studenterkurseranfører, at denforeslåede konstruktion med inddragelse af vikarkassen forekommer admi-nistrativt tung og fordyrende i forhold til de relativt få midler, der skal for-deles. Der foreslås i stedet en taxametertilskudsforhøjelse.Undervisningsministeriets bemærkningerDen foreslåede administration via Fordelingssekretariatet for friskoler ogprivate grundskoler betyder, jf. den særlige bevillingsbestemmelse på fi-nanslovskonto 20.22.02., at maksimalt 3 pct. af bevillingen kan anvendestil administration. Disse 3 pct. er lagt til grund i det vurderede udgiftsskøn,hvorfor udgifterne til administration ikke reducerer de midler, der er til rå-dighed for skolerne/eleverne. Endvidere er den foreslåede puljeordning ogadministrationen heraf vurderet som den mest hensigtsmæssige af hensyntil ensartethed i forhold til de eksisterende befordringsordninger for de frieskoleformer, for ikke at komplicere taxameterberegningen unødigt og forat skabe mulighed for at tilskuddet målrettes de skoler/elever, hvor beho-vet er størst.Det skal i øvrigt for så vidt angår Efterskoleforeningens høringssvar be-mærkes, at der ikke med forslaget er lagt op til en egentlig refusionsord-ning i den forstand, at skolerne/eleverne kan forvente at få refunderet alleudgifter til befordring udover den fastsatte egenbetaling.Ad 1d. Brobygning fra 10. klasse som heltidsundervisning i en ung-domsskoleUngdomsskolernes Udviklingscenteranfører, at det forudsættes, atbrobygning i forbindelse med kommunale ungdomsskolers aktiviteter, sombestår af heltidsundervisning, der kan sidestilles med fx folkeskolens 10.klasse også omfattes af kommunernes forpligtelse til at yde tilskud til be-fordring.Undervisningsministeriets bemærkningerDet foreslås at Ungdomsskolernes Udviklingscenters bemærkning imøde-kommes, så elever i ungdomsskoler, der deltager i heltidsundervisning om-fattes af de foreslåede regler i folkeskoleloven, om at kommunen sørgerfor befordring i forbindelse med brobygning.Ad 2. Ny fleksibel ordning for tilskud til befordring for elever i visseuddannelserSOSU-lederforeningen, Interesseforening for Handelsskolernes Le-delserogForeningen af Skoleledereanfører, at forslaget om en merefleksibel ordning for befordringsordning, hvor uddannelsesstedet skal sørgefor den uddannelsessøgendes befordring, vil pålægge uddannelsesstederneen urimelig administrativ belastning med at sikre, at det er den korrekte
4/4
strækning der gives rabat til. De tre foreninger anfører tillige, at det vil gi-ve problemer for uddannelsesstederne at administrere lokaler kasser påskoleafdelingerne til udbetaling af refusion til eleverne. Endelig anfører detre foreninger, at der mangler en afklaring på ansvaret for, at eleven fårtilskud til den korrekte strækning mellem bopæl og uddannelsessted.Ungdomsskolernes Udviklingscenteranfører endvidere, at ordningenogså bør omfatte elever i erhvervsgrunduddannelserne (EGU), der ogsåhar problemer omkring kort praktikforløb, kort varsel m.v., og de ungesøkonomi omkring befordring ikke må udgøre en barriere, der fører til fra-fald.Undervisningsministeriets bemærkningerMed den nye fleksible ordning for tilskud til befordring tilrettelægger detenkelte uddannelsessted selv, hvordan tilskuddet ydes. Uddannelsesstedethar derfor mulighed for at vælge en løsning, der medfører mindst muligadministration og netop passer til den type uddannelsesmønster, som ele-verne på det konkrete uddannelsessted har. Uddannelsesstedet har ogsåmulighed for at henvise deres elever til den nuværende rabatordning, hvisdet skønnes, at denne ordning er optimal for netop deres elever. Styrelsenrefunderer uddannelsesstedernes faktisk udgifter til befordring efter fra-drag af egenbetalingen.For så vidt angår EGU-eleverne foreslås det at ændre bemærkningerne tillovudkastet, så undervisningsministeren ikke udelukkes fra at fastsætteregler om, at EGU-elever omfattes af den nye fleksible ordning for tilskudtil befordring. Den nærmere udmøntning af reglerne bør dog komme an påen analyse af EGU-tilbudene.Ad 3. Øvre og nedre grænse for rabat og øvre grænse for godtgø-relse efter en kilometersatsDSB, Sydtrafik, Nordjyllands TrafikselskabogArrivaanfører, at så-fremt der fastsættes en øvre grænse for rabat, skal der ske en grundlæg-gende omprogramering af de aftalte pris – og afregningsalgoritmer i trafik-selskabernes salgssystem, ligesom der skal programmeres mulighed for atder kan dispenseres fra den øvre grænse.DSBundersteger, at det må for-udsættes, at rabatgræsen drøftes med trafikselskaberne før en den endeligbeslutning træffes og foreslår at dette skal fremgå af lovforslagets be-mærkninger.DSBforeslår endvidere, at det under lovforslaget administra-tive konsekvenser for erhvervslivet tilføjes, at eventuelle regler fastsat imedfør af lovforslagets § 1, nr. 4, vil indebære omkostninger til ompro-grammering af de befordringsansvarliges salgssystemer og påføre denbefordringsansvarlige en administrativ byrde.Nordjyllands Trafikselskabanfører, at fastsættelse af en nedre grænsefor rabat kan skabe øget administration og konflikter mellem det offentligog borgerne (eleverne). Derudover vil den foreslåede model skabe for-skelsbehandling af eleverne.
5/5
GL, Dansk Blindesamfund, SOSU-lederforeningen, Interessefor-ening for Handelsskolernes LedelserogForeningen af Skoleledereanfører, at der på visse uddannelser er en række fag, som kun kan gen-nemføres på en enkelt eller nogle enkelte skoler i hele landet, hvorfor detvil være uheldigt, at der indføres en øvre grænse for rabat.GLunderstre-ger, at det må være et krav, at der er mulighed for at dispensere for denøvre grænse for rabat.Endelig anførerSOSU-lederforeningen, Interesseforening for Han-delsskolernes LedelserogForeningen af Skoleledere,at der mangleren afklaring af betaling af broafgift fx fra Malmø eller på Storebælt.Undervisningsministeriets bemærkningerUndervisningsministeriet har noteret sig problemerne med fastsættelse afen øvre grænse for rabat. Den nærmere tilrettelæggelse af trafikselska-bernes administrative rolle i forbindelse med en øvre grænse for rabat vilblive fastlagt i samarbejde med trafikselskaberne. Administrationen vil bli-ve søgt tilrettelagt, så den i videst muligt omfang kan håndteres automa-tisk uden øgede merudgifter for trafikselskaberne.Den nedre grænse for rabat vil blive søgt tilrettelagt, så den skaber mindstmulig forskelsbehandling og administration. Den nærmere fastsættelse afen nedre grænse og reglerne herfor, vil blive fastlagt i samarbejde medtrafikselskaberne.Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at den øvre grænse for ra-bat kan suppleres med en mulighed for dispensation, hvis en uddannelsekun udbydes udenfor det område, hvor den almindelige rabatordning dæk-ker. Ordningen forventes indrettet, så elever, der kun kan tage deres ud-dannelse på en enkelt eller enkelte skoler i hele landet, ikke påføres øgedetransportudgifter i forbindelse med indførslen af den øvre grænse for ra-bat.Undervisningsministeriet skal yderligere bemærke, at det ikke påtænkes atudvide befordringstilskuddet til også at omfatte udgifter til broafgift, somikke var omfattet af den tidligere amtskommunale befordringsordning. Ele-verne modtager en godtgørelse på 0,70 kr. pr kilometer og vil ikke bliverefunderet for eventuelle broafgifter.Ad 4. Selvbetjeningssystemets tilgængelighed for blinde og svag-synedeDansk Blindesamfundanfører, at de forventer, at det web-baseredeselvbetjeningsmodul (Det fælles uddannelseskort) gøres tilgængeligt forblinde og svagsynede og andre personer med et handicap.Undervisningsministeriets bemærkningerPå grund af den korte tidshorisont i forbindelse med udviklingen af detwebbaserede selvbetjeningsmodul (Det fælles uddannelseskort) vil detdesværre ikke i opstartsfasen være tilgængeligt for blinde og svagsynede.
6/6
Styrelsen vil dog undersøge mulighederne for på længere sigt at gøre selv-betjeningssystemet tilgængeligt for blinde og svagsynede.For blinde og svagsynede og andre, der ikke har mulighed for at indtastederes ansøgning om ret til rabat via Internettet, vil det i stedet være mu-ligt at henvende sig på uddannelsesstedet, der i samarbejde med den ud-dannelsessøgende kan søge om ret til rabat på den uddannelsessøgendesvegne.
7/7
Ad 5. Trafikselskabernes udgifter i forbindelse med det nyeselvbetjeningssystemBAThenleder opmærksomheden på, at forslaget om obligatorisk elektro-nisk ansøgning om befordringsrabat gennem styrelsens og trafikselskaber-nes nye fælles selvbetjeningssystem medfører en betydelig udgift forBAT,da trafikselskabet pt. ikke har et elektronisk kortudstedelsessystem, derkan honorere de krav som affødes af forsalget.Af budgetmæssige årsager understregerBATderfor, at trafikselskabet måfastholde muligheden for en mere lavteknologisk løsning baseret på detprogrammel, BAT har til rådighed pt.Undervisningsministeriets bemærkningerDet er hensigten, at eventuelle regler om en nedre grænse for rabat skaludarbejdes i samarbejde med de befordringsansvarlige trafikselskaber.Reglerne vil blive søgt tilrettelagt, så den skaber mindst mulig forskelsbe-handling og administration. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne tilpunkt 3 i notat af 2. oktober 2007.Spørgsmålet om hvorvidt BATs kortudstedelsessystem kan honorere dekrav, det nye fællessystem stiller, drejer sig kun om, hvordan de oplysnin-ger, der tastes af den uddannelsessøgende i fællessystemet, videregivesog behandles af trafikselskabet.Uanset om BAT i en overgangsperiode får en lavteknologisk særordning, viluddannelsessøgende, der ønsker at købe et abonnementskort med rabathos BAT, skulle søge om rabat gennem det fælles selvbetjeningssystem påsamme måde som alle andre uddannelsessøgende.Ad 6. Videregivelse af oplysninger om SU i forbindelse med Wild-Card og 4UDanske Studerendes FællesrådogRektorkollegiet,herunderKøben-havns Universitetudtrykker tilfredshed med, at SU-loven tilpasses denudvidelsen af Wildcard-ordningen.Københavns Universitettilkendegiverdog et ønske om, at jernbanevirksomhederne – indtil elektroniske oplys-ninger kan overføres – kan godkende en udskrift af SU-systemet attesteretaf uddannelsesstedet som tilstrækkelig dokumentation ved køb af WildCardm.v.
8/8
I forbindelse med forslaget om videregivelse af personnumre til jernbane-virksomhederne udtrykkerDatatilsynetbetænkeligheder i forhold til per-sondatalovens § 5 og databeskyttelsesdirektivets artikel 6 om saglighed ogproportionalitet. Endvidere henstillerDanmarks Konservative Stude-rende,at der kun videregives personlige oplysninger til DSB og Arriva ef-ter tilladelse fra den uddannelsessøgende.Datatilsynetfinder ikke, at det er i overensstemmelse med persondatalo-vens generelle regler om proportionalitet, hvis styrelsen videregiver oplys-ninger om alle uddannelsessøgende over 25 år, der modtager SU, til jern-banevirksomhederne. Samtidig vurdererDatatilsynet,at behandling afoplysninger om personnummer i forbindelse med Arrivas salg af 4U til SU-modtagere over 25 år ikke opfylder persondataloven og databeskyttelses-direktivets regler om saglighed.Datatilsynetanbefaler derfor styrelsen atfinde en anden løsning, eksempelvis ved alene at videregive navn ogadresse og evt. studienummer eller ved at etablere afgang for jernbane-virksomhederne til – med SU-modtagerens samtykke – at fortage opslag istyrelsens register.Undervisningsministeriets bemærkningerDatatilsynets betænkeligheder omkring proportionalitet og saglighed kanimødekommes ved, at jernbanevirksomhederne får elektronisk adgang tilat indhente de relevante oplysninger direkte i det SU-administrative sy-stem. Herved kan WildCard eller 4U kunden give samtykke til, at jernba-nevirksomheden indhenter oplysninger om SU på baggrund af kundenspersonnummer. Salget vil således være afhængig dette samtykke, og kun-der, der ikke ønsker at opgive deres personnummer, vil ikke kunne købeWildCard eller 4U.Denne løsning er imidlertid IT-teknisk mere kompliceret og forventes atstille krav om, at den offentlige standardiseringsproces følges ved fastlæg-gelse af de tekniske krav til udvekslingen af data mellem parterne. En tek-nisk løsning vil derfor ikke forventes at kunne være parat allerede fra ja-nuar 2008 og overgangsordningen, hvor kunden benytter en støttemedde-lelse som dokumentation for modtagelse af SU, forventes derfor at måttefortsætte langt ind i 2008.I overgangsperioden har DSB – for at begrænse mulighederne for snyd –instrueret sine salgssteder om kun at godkende en original støttemeddelel-se som dokumentation i forbindelse med salg af WildCard til SU-modtagere. Styrelsen er enig med Københavns Universitet i, at en udskriftfra SU-systemet attesteret af uddannelsesstedet, er tilstrækkelig doku-mentation for modtagelse af SU. Det er dog op til DSB at vurdere hvilkendokumentation, der kræves i forbindelse med salg af WildCard til SU-modtagere.
Ad 7. Hjemmel til elektronisk at videregive oplysninger fra Styrel-sen for Statens Uddannelsesstøtte til trafikselskaberneFynBusogNordjyllands Trafikselskabudtrykker ønske om, at den fo-reslåede hjemmel til at videregive oplysninger om tildeling af SU til jernba-nevirksomhederne i forbindelse med WildCard-ordningen udvides til ogsåat omfatte landet øvrige trafikselskaber. Formålet med udvidelse er at sik-re, at sikre det juridiske grundlag for en eventuel udvidelse af det webba-serede selvbetjeningssystem for rabat til befordring for uddannelsessøgen-de i ungdomsuddannelser til også at omfatte rabatordningen for studeren-de ved videregående uddannelser.Undervisningsministeriets bemærkningerDen foreslåede hjemmel i SU-loven til at videregive oplysninger til jernba-nevirksomhederne knytter sig udelukkende til DSB og Arriva, der er omfat-tet af den i lovudkastet beskrevne aftale mellem DSB og Transport- ogEnergiministeriet.Hjemlen til elektronisk at videregive oplysninger til trafikselskaberne i for-bindelse med salg af abonnementskort med rabat til studerende ved vide-regående findes imidlertid allerede i § 5 a i lov om befordringsrabat til stu-derende ved videregående uddannelser. Hjemlen blev indført ved lov nr.312 af 19. april 2006 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte oglov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (Ju-stering af betingelserne for udenlandske statsborgeres ret til statens ud-dannelsesstøtte (SU), SU uden for klippekortet til visse studieforberedendekurser på gymnasialt niveau efter fuldført gymnasial uddannelse og forenk-ling af rabatordning m.v.).Ad 8. Ændring af tidspunktet for satsregulering af egenbetaling fra2009Danske Regionergør i sit høringssvar opmærksom på trafikselskabernefra 2009 ikke længere ændrer takster den 3. søndag i januar, som de hidtilhar haft tradition for. I stedet ændres taksterne den 2. søndag i januar, såtakstændringerne gennemføres sammen med de store køreplansændrin-ger.Undervisningsministeriets bemærkningerDet fremgår af såvel lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende iungdomsuddannelser m.v. som lov om befordringsrabat til studerende vedvideregående uddannelser, at satsen for egenbetalingen m.v. regulereshvert år den 3. søndag i januar.Idet det vil være uhensigtsmæssigt, at trafikselskabernes takstændringerfra 2009 sker på et andet tidspunkt end reguleringerne efter de oven-nævnte love, foreslå lovudkastet suppleret med bestemmelser, så under-visningsministeren fremover kan fastsætte tidspunktet for den årlige regu-lering af satsen for egenbetaling.
9/9
