Det sidste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 26:

Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og forskellige andre love. (Omlægning af ansvaret for befordring til brobygning, ny befordringsordning ved korte forløb, elektronisk ansøgning m.v.).

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 28.11.2007).

Forhandling

Formanden :

Forhandlingen er åbnet, og det er fru Anne-Mette Winther Christiansen som ordfører.

(Ordfører)

Anne-Mette Winther Christiansen (V):

Venstre kan naturligvis tilslutte sig dette lovforslag. Det er et lovforslag, som medfører en forenkling, og er der noget, vi gerne vil se, er det forenklinger. Det er en forenkling i forhold til det eksisterende lovgrundlag.

Det er et lovforslag, som tilgodeser de unge, der er i et brobygningsforløb. Det er vigtigt, at befordringsrabatten fremover følger lovgivningen i den uddannelse, eleven er i, sådan at eleven ikke oplever, at man er omfattet at to forskellige befordringsordninger med to forskellige administrationer.

Det er altså et lovforslag, der vil fremme forenkling, og det er noget, Venstre støtter. Ændringerne har jo bl.a. til hensigt at lette administrationen og hindre misbrug af ordningen.

Formanden :

Tak til ordføreren.

Jeg gør opmærksom på, at det forslag, vi behandler, ikke, som der står på opslaget, er lov om valg til menighedsråd. Selv om der er en vis dæmpet, religiøs atmosfære til tider også i den her debat, er det altså en fejl i opslaget på tavlen.

Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at når det er samme minister, kan det lade sig gøre, og det havde sikkert også være spændende, men så havde vi ikke undladt at holde pause før frokost.

Derfor går vi tilbage til ordførerrækken, og det er hr. Bjarne Laustsen.

(Ordfører)

Bjarne Laustsen (S):

Jeg ville da også gerne sige noget om menighedsrådene, men nu må vi hellere holde os til det her.

Det er jo en genfremsættelse, fordi der kom et folketingsvalg i vejen. En del af ordførerne er de samme, men ellers er der grund til lige at ridse op, at lovforslaget er blevet mere kvalificeret, kan man sige, fordi ministeren i mellemtiden har svaret mere uddybende på spørgsmål fra en række ordførere.

Man kan sige, at det er et lovforslag, som man har repareret lidt på, fordi det ikke var blevet lavet godt nok i første omgang. Jeg kan huske, at jeg for nogen tid siden stod heroppe og sagde til ministeren, at han burde lytte noget mere. Vi var ikke helt sikre på, at det var godt nok, for det, man var i stand til at lave derude i hvert enkelt amt, var jo meget fleksible ordninger.

Så var der også noget med betalingen, en øget brugerbetaling, som jeg var bekymret over, og det har halvdelen af landets elever og forældre jo fået. De har fået en stigning i brugerbetalingen. Der var en forskel fra 314 kr. til 210 kr., og så landede man på 285 kr. Det betyder så, at brugerbetalingen er steget.

I mit parti, Socialdemokratiet, udarbejdede vi et forslag til, hvordan vi kunne gøre det her bedre og billigere. Vi syntes, at det var et af de sagsområder, som man skal se i forhold til regionalpolitikken, udkantsområderne. Jeg kan huske et helt tilfældigt eksempel med en enlig mor i Skagen, som skulle sende sine børn til det nærmeste gymnasium i Frederikshavn. Hvis de skulle have en uddannelse, ja, så ville det koste 31.000 kr., og den pris ville vi godt have haft lidt ned. Vi synes, at det ville have klædt Folketingets partier, at vi var kommet ned på 210 kr. eller 200 kr.; det ville have kostet 30 mio. kr. Det ville have været utrolig godt, hvis det havde kunnet lade sig gøre.

Jeg skal også sige, at da vi diskuterede det i den socialdemokratiske gruppe i formiddags, var der nogle af de nye medlemmer, der mente, at det var utrolig vigtigt, at vi fik de unge mennesker af sted, også ude fra landet og udkantsområderne, for ellers skete der jo bare det, at der blev nogle flere af min slags. For jeg er jo et lysende eksempel på, at der var lang afstand. Skulle jeg nogen steder hen, var det på cykel. Hvis vi vil have, at de unge mennesker får en uddannelse, skal det også være sådan, at de kan komme af sted, og at der er gode transportforbindelser, for der er rigtig mange steder derude, hvor der er lang vej. Så det er sådan set fint nok.

De enkelte ændringer heri synes vi også er fine. Vi synes, at det er fint, at brobygning, EGU, produktionsskoler osv. også er med.

Så er der spørgsmålet om videregivelse af oplysninger. Jeg kan forstå, at det løser man ved, at der bliver et samtykke, således at jernbaneselskaberne kan bruge oplysningerne - så vi får en enkelhed i det her.

Jeg mener, at jeg tidligere over for ministeriet - selv om ministeren har svaret udførligt på mange andre spørgsmål - har rejst et spørgsmål om, hvordan det ser ud med, at praktikanter kan bruge den her ordning. Det kunne f.eks. være sygeplejerskestuderende, der skal i praktik på et andet sygehus et stykke vej fra skolen. Det gælder også journalistpraktikanter, som går på højskolen og skal ud på en lokal tv- eller radiostation, en avis osv. Hvordan ser det ud med det? Hvis ikke ministeren kan svare i dag, er jeg selvfølgelig tilfreds med, at vi får svaret senere.

Det er faktisk de eneste ting, jeg har noteret mig som udestående problemer i forhold til den forbedring, der trods alt ligger i lovforslaget.

Jeg håber meget, at vi den her gang er kommet dertil, at vi får en meget forenklet ordning, så der ikke er unødigt bøvl og unødig administration med det her. Det er jo mange tusinde mennesker, det her drejer sig om, så det skulle gerne køre på en enkel og smidig måde. Man skifter jo hele tiden, når der er optag af nye elever, så der skal være en enkel og smidig ordning til gavn for hele systemet, således at de unge mennesker kommer af sted og får deres uddannelse.

Jeg skal også give tilslutning på Det Radikale Venstres vegne.

Formanden :

Tak til hr. Bjarne Laustsen, og så er det hr. Martin Henriksen.

(Ordfører)

Martin Henriksen (DF):

Det har tilsyneladende skabt en del forvirring, at der var lidt problemer med skiltningen heromme bagved, for jeg syntes, hr. Bjarne Laustsen talte om noget, som sådan set ikke havde noget med lovforslaget at gøre. Men sådan er det jo engang imellem.

I forbindelse med kommunalreformen overgik de amtskommunale befordringsordninger for uddannelsessøgende til staten. I dag er det sådan, at det kun er muligt at få tilskud til abonnementskort, der typisk er på 30 dage, men med forslaget kan man også give tilskud til klippekort. Der kommer altså en mere fleksibel ordning for tilskud til befordring i forbindelse med korte eller vekslende forløb. Det vil sige, at hvis man f.eks. den ene uge er ude i 2 dage og den næste uge i 3 dage på bl.a. produktionsskoler, så tages der højde for det. Vi har bl.a. indført, at når man har nogle forløb på produktionsskolerne, skal man også have et forløb på en erhvervsskole. Det synes vi er ganske fornuftigt, og derfor tilrettelægger man det her.

I forbindelse med at vi var nogle stykker, der gik meget op i, at man fik bevaret 10. klasse, fik vi dels gjort det - og det var jo godt for mange unge mennesker - og dels indført brobygning i 10. klasse, som også kan indrettes meget fleksibelt, og derfor er det fornuftigt, at den her ordning også bliver mere fleksibel.

Så udgår brobygningen af befordringsrabatloven og kommer i stedet ind under de enkelte love, så tilskuddet til befordring altid gives efter de regler, der gælder for den uddannelse, som eleven brobygger fra, friskole, folkeskole, efterskole osv.

Der bliver også ændret på den måde, hvorpå man søger om tilskud. Ideen er, at man om et års tid kan gøre det over internettet, og på den måde kan det gøres lettere for den studerende og for det enkelte uddannelsessted. Og det enkelte uddannelsessted skal selvfølgelig hjælpe, hvis der er nogen, der eksempelvis er svagtseende osv., og som ikke lige umiddelbart kan benytte sig af de tekniske muligheder.

Ministeren vil få en bemyndigelse til at fastsætte en øvre og en nedre grænse for tilskud til transport. Før kommunalreformen var der også en øvre og en nedre grænse, men den blev afskaffet, da vi lavede den statslige ordning. Det har bl.a. betydet, at en elev i Randers har fået tilskud til transport til en uddannelse i København, selv om den samme uddannelse var i Randers. Det kan man ikke sige nej til i dag, men det vil man få mulighed for at sige nej til fremover, og det synes jeg egentlig er meget rimeligt.

Det var der også nogle andre der benyttede sig af førhen, men hvis man vil have en uddannelse, som man kan tage forholdsvis tæt på sin bopæl, skal man selvfølgelig ikke rejse til den anden ende af landet for at tage den samme uddannelse - medmindre man flytter, det står selvfølgelig en frit for. Så jeg synes, det er udmærket, at der kommer den bemyndigelse til ministeren.

Så kommer der en hjemmel i SU-loven til at videregive oplysninger om SU-berettigelse til DSB og Arriva til brug for udstedelse af ungdomsrabatter, WildCard og 4U til SU-modtagere over 25 år. Det er en teknisk ændring, fordi vi jo her i Folketinget har vedtaget, at den her WildCard-ordning også skal gælde for studerende over 25 år. For at trafikselskaberne kan udstede et WildCard til dem, er der behov for, at de så at sige kan få lov til at se, om de pågældende rent faktisk også er SU-modtagere.

Som hr. Bjarne Laustsen også var inde på - og der var noget, som hr. Bjarne Laustsen havde fået rigtigt fat på - har Datatilsynet haft nogle bemærkninger om det her. De er så blevet imødekommet fra ministeriets side, og det synes jeg er ganske fornuftigt. Det kan vi også tilslutte os.

Med den nye lov vil det være sådan, at tilskud til transport ikke længere vil indgå i den studerendes egenindkomst. Det er så fjollet indrettet i dag, at hvis man lige er kommet op over de 70.000 kr., som man må tjene, når man modtager SU, og har fået tilskud til transport, ja, så er det rent faktisk blevet modregnet i SU, så man har kunnet komme ud for, at man skulle betale penge tilbage. Det bliver der rettet op på, så man ikke skal gøre det fremover, og det støtter vi alt sammen.

Formanden :

Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Bjarne Laustsen (S):

Jeg vil gerne spørge hr. Martin Henriksen, om han har fortrudt, at Dansk Folkeparti er gået med til en brugerbetaling på det her område, så halvdelen af landets uddannelsessøgende og deres forældre får en større brugerbetaling end før det her lovforslag. Det skal også ses i lyset af, at Dansk Folkeparti har været ivrige fortalere for at give store skattelettelser til de rigeste i det her land.

Er det virkelig en del af Dansk Folkepartis politik nu, at man skal øge brugerbetalingen på et område, hvor det er så væsentligt, når vi alle sammen er enige om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en uddannelse?

Formanden :

Ordføreren.

Martin Henriksen (DF):

Det er næsten ærgerligt, at hr. Bjarne Laustsen ikke var her tidligere i dag, hvor fru Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten også fortalte Folketinget om, hvordan der nu bliver åbnet en ladeport for brugerbetaling i uddannelsessystemet, selv om den lov, det drejer sig om, rent faktisk har haft den paragraf i mange år, før vi overhovedet kom til det her lovforslag, som vi formentlig vedtager, og det har ikke skabt brugerbetaling. Man kunne næsten forestille sig, at de to folketingsmedlemmer kunne danne et nyt parti, Spøgelsespartiet, der tror, at der kommer brugerbetaling, hver gang der er et nyt lovforslag fra regeringen, som bliver bakket op af Dansk Folkeparti.

Vi skammer os ikke over, at vi har været med i kommunalreformen. Det, der er tale om på det her område, er, at fordi man er gået fra nogle amtskommunale ordninger til at lave en statslig ordning på det område, er der sket en harmonisering. Det er rigtigt, at der så er nogle, der oplever, at de faktisk får lidt mindre i tilskud fra staten, og at der er nogle, der oplever, at de får lidt mere i tilskud fra staten - og så er der nogle, der oplever, at der ikke er sket den store forandring. Men sådan er det jo, når man har at gøre med en harmoniseringsordning.

Jeg tror egentlig, at det er meget fornuftigt, for man skal også kigge på nogle af de fordele, der er ved det.

Formanden :

Hr. Bjarne Laustsen for en sidste kort bemærkning.

Bjarne Laustsen (S):

Jeg kan forstå, at der i Dansk Folkepartis lommebog ikke står noget om, at man kan harmonisere nedad, det er altid opad.

Vil hr. Martin Henriksen benægte, at cirka halvdelen af landets elever har fået en øget brugerbetaling som følge af det her lovforslag? Det er en faktuel kendsgerning, sådan er det, og det har stor betydning for udkantsområderne. Jeg troede bare, de var en del af Dansk Folkepartis politik, men da det kom til stykket, viste det sig, at det var noget helt andet. Nu er det jo ikke menighedsråd, vi taler om, det er befordringsrabat, og det drejer sig om, at halvdelen af landets studerende får en højere brugerbetaling som følge af det her lovforslag.

Formanden :

Ordføreren.

Martin Henriksen (DF):

Som jeg startede med at sige før, så er det sådan, at det jo, når man har en pose penge og så harmoniserer, vil være sådan, at nogle får lidt mindre og nogle får lidt mere. Altså, det mener jeg ikke er den store videnskab, det er sådan set ligetil. Hvis der er nogle problemer med uddannelsessøgende, der ikke kan få nok tilskud, fordi de er i et yderområde eller kunne være nogle andre steder i landet for den sags skyld, så vil vi sådan set godt være med til at gå ind og kigge på, om det skulle være et problem. Men hr. Bjarne Laustsen må jo vide, og det gør hr. Bjarne Laustsen sikkert, at Dansk Folkeparti, typisk i rigtig mange forhandlinger på uddannelsesområdet, faktisk gør en dyd ud af at sikre, at yderområderne også får en regional uddannelsesdækning. Hr. Bjarne Laustsen ryster på hovedet; han har ikke været med til forhandlingerne, og derfor ved han det ikke. Men hr. Bjarne Laustsen ville rent faktisk vide, hvis han havde været med, at vi i Dansk Folkeparti rent faktisk sikrer yderområderne; det gør vi faktisk meget ud af, og det vil vi også gøre fremover.

Formanden :

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er fru Nanna Westerby Jensen.

(Ordfører)

Nanna Westerby Jensen (SF):

Som det er gennemgået nogle gange efterhånden, så er hensigten med det her forslag at forenkle befordringsordningerne og administrationen af dem, sådan at der ikke er elever, der er omfattet af to forskellige ordninger og to forskellige administrationer. Det synes vi er rigtig hensigtsmæssigt. Vi vil også meget gerne forenkle, vi vil også meget gerne gøre det meget mere gennemskueligt.

Men SF vil gerne påpege, at vi er bekymrede for indførelsen af det øvre loft og den øvre grænse og for, hvordan ministeren har tænkt sig at udmønte den øvre grænse for, hvor store afstande der gives befordringsrabat til. Og når ministeren skal udmønte den, er det for os rigtig vigtigt, at der er mulighed for, at man kan dispensere, sådan at elever kan få befordringsrabat til at tage på en uddannelse, som kun udbydes få steder i landet.

Alligevel tilslutter vi os forslaget og er overvejende positive over for det, og vi glæder os til at behandle det i udvalget.

Formanden :

Tak til ordføreren. Så er det hr. Henrik Rasmussen.

(Ordfører)

Henrik Rasmussen (KF):

Som led i kommunalreformen 2007 blev der etableret en ny statslig befordringsordning for uddannelsessøgende på bl.a. ungdomsuddannelserne.

Efter de gældende regler har deltagerne i et brobygningsforløb, der er sammensat i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne, ret til rabat efter lov om befordringsrabat.

Med denne lov ønskes indført en mere fleksibel befordringsordning. Ændringerne har bl.a. til hensigt at lette administrationen og gøre det lettere for ansøgere at forstå systemet samt naturligvis hindre misbrug af ordningen.

I loven foreslås det, at der skabes hjemmel til at fastsætte regler om en nedre grænse for rabat, så der ikke gives rabat på et større antal zoner end det, der også er nødvendigt for at dække befordringsbehovet på strækninger mellem den uddannelsessøgendes bopæl og uddannelsesstedet.

Det foreslås endvidere, at der etableres et webbaseret selvbetjeningsmodul. Formålet med fællessystemet er, at den uddannelsessøgende med den elektroniske selvbetjening kan ansøge om rabat samt bestille sit uddannelseskort i samme arbejdsgang. Det må siges at være væsentlig nemmere.

Derudover skal SU-loven ændres, således at udbetaling af en rejsegodtgørelse efter en kilometersats ikke påvirker mulighederne for indkomst ved siden af SU.

Efter at WildCard-ordningen blev ændret den 1. juli 2007 for rejsende over 25 år, så de nu også som modtagere af SU kan købe et WildCard, er man også nødt til fra jernbanernes side at kunne finde ud af, hvordan man kan se, at de nu også opfylder betingelserne. Det er klart, at man der må have et digitaliseret system, sådan at jernbanerne har mulighed for at kunne komme ind og kontrollere dette.

Med disse bemærkninger bakker De Konservative helt op om forslaget.

Formanden :

Tak til hr. Henrik Rasmussen. Og så er det fru Malou Aamund som ordfører.

(Ordfører)

Malou Aamund (NY):

Ny Alliance støtter lovændringen om befordringsrabat til uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser. Vi synes, det er rimeligt, at tilskud gives efter de regler, der gælder for den uddannelse, som den uddannelsessøgende kommer fra, så vi undgår, at de studerende falder ned mellem to stole.

Formanden :

Tak for det. Og så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som sidste ordfører.

(Ordfører)

Johanne Schmidt-Nielsen (EL):

Vi synes, det er vældig godt, at man med forslaget anerkender, at det også for de kortere uddannelsesforløbs vedkommende er vigtigt at indrette de ydre rammer, så det giver mindst muligt besvær for de uddannelsessøgende at deltage i undervisningen. Og det betyder altså, at Enhedslisten som udgangspunkt er positivt indstillet over for forslaget.

Det er vigtigt at sige, at det absolut ikke skal være adgangen til transport eller - som i det her tilfælde - prisen på transport, der er det afgørende for, om man kan få sig en uddannelse. Som studerende er det dyrt nok i sig selv at benytte den offentlige transport, og hvis man ikke har mulighed for at få befordringsrabat, jamen så er det helt håbløst.

Enhedslisten hilser det derfor velkomment, at man i stedet for at udelukke én gruppe studerende fra nogle rettigheder, som andre studerende har, i stedet indretter befordringsrabatten efter, hvordan uddannelserne er bygget op. Det gælder både de studerende på brobyggerforløbene og for de studerende, der deltager i de kortere uddannelsesforløb, f.eks. på produktionsskolerne.

I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at de enkelte uddannelsesinstitutioner ikke skal have besvær med yderligere administration, fordi man ændrer lovgivningen, ligesom det er vigtigt, at ingen risikerer at få mindre i tilskud som følge af loven.

Vi er også positivt indstillet over for, at DSB's og Arrivas ungdomsrabatordninger udvides til også at gælde studerende over 25 år. Hvorvidt man som studerende kan få rabat til transport, bør selvfølgelig afhænge af ens økonomiske situation, og man får ikke mere i SU, bare fordi man fylder 26 år. Så også på det her område er lovforslaget altså et opgør med en lov, der ikke er i trit med udviklingen.

Samtidig er det altså vigtigt at sige, at Enhedslistens tilslutning til lovforslaget på det her punkt er helt afhængig af, om man sikrer aktivt samtykke fra de studerende, før trafikselskaberne kan trække personoplysninger ud om vedkommende. Og her er vi altså helt på linje med Datatilsynets bemærkninger i deres høringssvar til lovforslaget. Hvis det viser sig, at det ikke er tilfældet - altså at man sikrer aktivt samtykke - vil vi få meget svært ved at stemme for lovforslaget.

Formanden :

Tak til ordføreren. Så er det undervisningsministeren.

Undervisningsministeren (Bertel Haarder):

Jeg vil blot slutte med at sige tak til ordførerne. Jeg tror, det er, fordi julen nærmer sig - i hvert fald virker det, som om vi kan ende med en enstemmig vedtagelse.

I dag ydes der rabat på abonnementskort, men det passer ikke godt sammen med, at uddannelserne bliver mere fleksible, og at der er nogle, der kun skal af sted i ganske få dage på brobygning - så duer det ikke, at der kun kan gives rabat på abonnementskort. Det er en af grundene til, at vi skal ændre det.

Så har vi haft nogle enkelte problemer med helt ekstremt store transportudgifter, f.eks. er der en elev, som har fået ret til rabat på strækningen mellem Randers og København, selv om den samme uddannelse blev udbudt på flere uddannelsessteder i nærheden af hjembyen. Det er en af grundene til, at der nu vil blive fastsat både en øvre og en nedre grænse, og det vil selvfølgelig ske i samarbejde med trafikselskaberne, sådan at transportordningen alt i alt kan blive mere rimelig.

Med hensyn til hvordan det finansieres, vil jeg sige, at det selvfølgelig vil være kommunalbestyrelsen, der tager sig af folkeskolerne og ungdomsskolerne, mens staten vil oprette en årlig pulje for de frie grundskoler og de frie kostskoler.

Alt i alt er det en nødvendig konsekvens dels af kommunalreformen, dels af den udvikling, der er i uddannelserne, hvor flere elever og studerende er af sted i kortere perioder.

Formanden :

Tak til undervisningsministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og det betyder, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.