Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 0. februar 2008

2. udkast

(optryk af spm. 1, 2, 4, 5 og 6)

Betænkning

over

 Forslag til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

[af undervisningsministeren Bertel Haarder]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. november 2008 og var til 1. behandling den 6. december 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 7. september 2007 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2006-7, alm. del - bilag 423. Den 3. december 2007 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige henvendelser fra:

Dansk Erhverv og Akademikernes Centralorganisation Dansk Industri,

LO, Dansk Byggeri. Tekniq, Dansk Tekstil & Beklædning, Erhvervsskolernes

Bestyrelsesforening og Danske Erhvervsskoler og

Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende

Spørgsmål

Udvalget har stillet 13 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret.]

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget og ønsker at understrege, at med globaliseringspuljen og forliget bag oprettes der en række nye uddannelsesinstitutioner, herunder bl.a. professionshøjskoler og erhvervsakademier. Denne lov er en indholdslov, der mere præcist stiller krav til uddannelsernes struktur og indhold.

 

Det er vigtigt for Dansk Folkeparti at understrege, at Danmark med denne lov bevarer sit særlige uddannelsessystem. I andre lande har man typisk ikke erhvervsakademier, uddannelser på ca. 2 år.

Med denne lov oprettes nogle institutioner, der primært skal tage sig af erhvervsakademiuddannelsen, og dermed er den danske uddannelsesstruktur heldigvis sikret.

Dansk Folkeparti støtter varmt, at der indføres obligatorisk praktik i erhvervsakademiuddannelserne for at sikre en bedre kontakt til erhvervslivet.

Enkelte uddannelser kan tilrettelægges sådan, at den studerende bliver nødt til at tage noget af uddannelsen i udlandet. En sådan uddannelse, som kaldes en fællesuddannelse, må dog ikke erstatte en dansk uddannelse. Det er også ganske klart skrevet ind i lovforslaget.

Dansk Folkeparti håber, at den nye og mere fleksible struktur vil medvirke til, at flere unge går i gang, og at flere unge gennemfører en uddannelse og dermed bidrager til Folketingets uddannelsespolitiske målsætninger, også de målsætninger som er skrevet ned i velfærdsaftalen.

Dansk Folkeparti støtter lovforslaget, og hvad angår de konkrete elementer, har Dansk Folkeparti med tilfredshed noteret sig, at Dansk Folkepartis synspunkter er let genkendelige.

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

  Sophie Løhde (V) Â  Britta Schall Holberg (V) Â  Rikke Hvilshøj (V) Â  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) nfmd.  Troels Christensen (V) Â  Martin Henriksen (DF) fmd.  Marlene Harpsøe (DF) Â  Henrik Rasmussen (KF) Â  Malou Aamund (V) Â  Christine Antorini (S) Â  Carsten Hansen (S) Â  Kim Mortensen (S) Â  Julie Rademacher (S) Â  Pernille Vigsø Bagge (SF) Â  Nanna Westerby (SF) Â  Marianne Jelved (RV) Â  Johanne Schmidt‑Nielsen (EL) 

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	47		Ny Alliance (NY)	3
Socialdemokratiet (S)	45		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Dansk Folkeparti (DF)	25		Siumut (SIU)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	23		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	17		Sambandsflokkurin (SP)	1
Det Radikale Venstre (RV) Enhedslisten (EL)	  9 4		Uden for folketingsgrupperne (UFG)	2

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 25

Bilagsnr.	Titel
1	Høringssvar og høringsnotat
2	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3	Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4	Henvendelse af 10/1-08 fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende m.fl.
5	Henvendelse af 14/1-08 fra Dansk Erhverv og Akademikernes Centralorganisation
6	Henvendelse af 6/2-08 fra Dansk Industri, LO, Dansk Byggeri. Tekniq, Dansk Tekstil & Beklædning og Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening og danske erhvervsskoler
7	1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 25

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om ministeren vil inddrage relevante organisationer i en høring, inden der fastsættes regler om lærerkvalifikationer, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om udmøntningen af lovforslagets § 22, stk. 2, vil blive fulgt af nødvendige ressourcer, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om § 38 vil åbne for brugerbetaling på professionsuddannelserne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om § 38 ændrer gældende regelsæt for videregående uddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm. om konsekvenserne af at lade § 38 udgå af lovforslaget, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/1-8 fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgivere m.fl., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/1-08 fra Dansk Erhverv og Akademikernes Centralorganisation, og ministerens svar herpå
8	Spm. om lovforslaget sikrer sammenhæng i uddannelsessystemet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
9	Spm. om Akkrediteringsrådet kan godkende udbud af uddannelser på universiteterne, der sigter på et arbejdsmarked, der normalt dækkes af professionsbachelorer uddannet i henhold til lovforslaget, til undervisningsministeriet, og ministerens svar herpå
10	Spm. om lovforslaget giver mulighed for afslag på godkendelse af uddannelser, der allerede udbydes i tilstrækkeligt omfang, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
11	Spm. om ministeren vil ændre akkrediteringslovgivningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
12	Spm. om, hvordan lovforslaget sikrer samspillet med forskningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
13	Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/2-08 fra Dansk Industri, LO, Dansk Byggeri. Tekniq, Dansk Tekstil & Beklædning og Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening og danske erhvervsskoler, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
14	Spm. om ministerens prioritering af det teknisk/merkantile område, til undervisningsministeren, [og ministerens svar herpå]
15	Spm. om brugerbetaling på Erasmus Mundus-forløb, til undervisningsministeren, [og ministerens svar herpå]

 

+++Bilag+++Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 1:

Vil ministeren inddrage de relevante organisationer i en høring, inden ministeren fastsætter regler om lærerkvalifikationer, jf. lovforslagets § 22, stk. 2, der måtte indebære nye krav.

Svar:

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at der er tale om en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), og at der ikke direkte foranlediget af lovforslaget er aktuelle planer om at stille nye krav til lærerkvalifikationer.

Hvis der opstår behov for at fastsætte ændrede eller yderligere krav til lærerkvalifikationer inden for det videregående uddannelsesområde, vil det være helt naturligt at inddrage de relevante organisationer, foreninger mv.  

Spørgsmål 2:

Vil nye krav som følge af en udmøntning af lovforslagets § 22, stk. 2, blive fulgt tæt af ressourcer til nødvendig efteruddannelse i form af såvel økonomi til uddannelsen og betalt frihed for medarbejderne til at følge den?

Svar:

Undervisningsministerens mulighed for i henhold til § 22, stk. 2, at fastsætte regler om lærerkvalifikationer er, som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, en videreførelse af den gældende § 1, stk. 4 i lov om korte videregående uddannelser. Som jeg anførte i mit svar på udvalgets spørgsmål 1, er der ikke planer om at fastsætte ændrede eller yderligere krav til lærerkvalifikationer som følge af lovforslaget.

Supplerende kan oplyses, at der iht. Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen af 2. november 2006 (pkt.5.2.1) er afsat 35 mio. kr. i 2007, 20 mio. kr. i 2008 og 15 mio. kr. i 2009 til efteruddannelse af undervisere på lærer- og pædagoguddannelsen med henblik på at understøtte de vedtagne reformer af læreruddannelsen og pædagoguddannelsen.

I henhold til aftalens pkt. 5.2.3 er der endvidere afsat 5 mio. kr. i 2007, 10 mio. kr. i 2008 og 20 mio. kr. i 2009 til efteruddannelse af lærere på øvrige mellemlange videregående uddannelser.

Endelig er der i henhold til aftalens pkt. 5.5.2 afsat i alt 20 mio. kr. i 2009 til efteruddannelse af undervisere på de korte videregående uddannelser. Formålet er at iværksætte en markant efteruddannelsesindsats af underviserne og dermed understøtte reformen af de korte videregående uddannelser. Den konkrete udmøntning af midlerne er endnu ikke fastlagt.

Ingen af de anførte supplerende initiativer forventes at medføre fastsættelse af nye krav til lærerkvalifikationer.

 

Spørgsmål 4:

Vil ministeren oplyse, om den foreslåede § 38 ændrer på det gældende regelsæt vedrørende videregående uddannelser og brugerbetaling?

Svar:

Den gældende § 9, stk. 9 i lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) giver mulighed for, at undervisningsministeren i to tilfælde kan godkende, at udgifter ved udbud af en erhvervsakademiuddannelse helt eller delvist afholdes af andre offentlige eller private midler, herunder ved deltagerbetaling, ved udlagt undervisning og i andre særlige tilfælde. 

Muligheden for at godkende, at udgifter til udlagt undervisning kan kræves afholdt af andre offentlige og private midler, er ikke foreslået videreført, hvorimod muligheden for at godkende, at udgifter ved udbud af en erhvervsakademiuddannelse i særlige tilfælde kan kræves afholdt af andre offentlige og private midler, herunder ved deltagerbetaling, er videreført uændret.

Den foreslåede bestemmelse er således en delvis videreførelse af den mulighed for brugerbetaling, der har eksisteret inden for erhvervsakademiuddannelserne siden muligheden i 1998 blev indført i lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser). Som anført giver den foreslåede bestemmelse ikke adgang til anden offentlig eller privat finansiering, herunder deltagerbetaling ved udlagt undervisning, og bestemmelsen har således et smallere anvendelsesområde end den gældende § 9, stk. 9. 

Spørgsmål 5:

Vil ministeren redegøre for hvad konsekvenserne vil være, hvis den foreslåede § 38 udgik af lovforslaget?

Svar:

Forslaget om delvis at videreføre den gældende bemyndigelse beror ikke på aktuelle overvejelser om at indføre deltagerbetaling på udvalgte erhvervsakademiuddannelser eller på en hensigt om at åbne for deltagerbetaling på erhvervsakademiuddannelserne i almindelighed. Undervisningsministerens mulighed for at godkende anden offentlig samt privat finansiering, herunder deltagerbetaling, har således ikke været anvendt i de knap 10 år, hvor muligheden har eksisteret.

Det er imidlertid vigtigt, at undervisningsministerens mulighed for at godkende anden offentlig eller privat finansiering, herunder deltagerbetaling inden for erhvervsakademiuddannelserne, fortsat bevares ikke mindst for derved at give især private virksomheder og organisationer mulighed for i særlige tilfælde at være medfinansierende.

Muligheden kunne blive aktuel, såfremt der opstod et arbejdsmarkedsbehov for at udbyde særlig bekostelig undervisning som del af en erhvervsakademiuddannelse, dvs. undervisning hvor udgiftsniveauet lå væsentligt over det almindelige takstniveau for erhvervsakademiuddannelser, og hvor undervisningen samtidig alene rettede sig mod en smal målgruppe - eksempelvis ansatte på en virksomhed. Sådanne særlige undervisningsforløb ville risikere ikke at blive udbudt, hvis undervisningen kun lod sig finansiere af det gældende taxametersystem.

Spørgsmål 6:

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 10/1-08 fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgivere m.fl. vedr. L 25, jf. L 25 - bilag 4.

 

Svar:

I henvendelsen fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende og en række andre studentersammenslutninger anføres det, at lovforslagets § 38 i realiteten indfører deltagerbetaling på professionsbacheloruddannelser i de tilfælde, hvor en erhvervsakademiuddannelse indgår i en professionsbacheloruddannelse.

En professionsbacheloruddannelse kan efter forslagets § 5, stk. 1 tilrettelægges dels som et almindeligt forløb, der fører frem til professionsbachelorniveauet, dels med et forløb, der jf. § 7, tillige giver mulighed for, at den studerende kan afslutte med en erhvervsakademiuddannelse før professionsbachelorniveauet er nået.

Den omstændighed, at en professionsbacheloruddannelse giver mulighed for at slutte på erhvervsakademiniveau, indebærer imidlertid ikke, at uddannelsen indeholder en selvstændig erhvervsakademiuddannelse, men indebærer alene, at dele af det faglige indhold i professionsbacheloruddannelsen er tilrettelagt med denne mulighed. Uddannelsen vil uanset denne mulighed kun kunne udbydes som en professionsbacheloruddannelse med de optagelseskrav, der knytter sig til sådanne uddannelser.

Som jeg anførte i mit svar på udvalgets spørgsmål 3 omfatter § 38 kun erhvervsakademiuddannelser. Der vil derfor ikke være mulighed for i henhold til § 38 at godkende deltagerbetaling i professionsbacheloruddannelser. Dette gælder også i de tilfælde, hvor en professionsbacheloruddannelse er tilrettelagt med mulighed for afslutning på erhvervsakademiniveau.