Uddannelsesudvalget 2007-08 (2. samling)
L 25 Bilag 1
Offentligt
UndervisningsministerietDen 29. november 2007
Høringsnotat til forslag til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-nelser
I. GenereltLovudkastet blev den 7. september 2007 sendt i høring til 81 organisationer, foreninger m.fl. med hø-ringsfrist den 28. september 2007. Lovudkast, høringsbrev og høringsliste er offentliggjort på Hørings-portalen.Af de 81 hørte har 44 afgivet svar, mens 37 ikke har svaret. Herudover har 16 ikke-hørte afgivet svar.Fortegnelse over hørte med angivelse af hvem, der har svaret, er vedlagt som bilag 3.Skematisk resumé opdelt efter henholdsvis afsender og tema vedlagt som bilag 1 og 2.Resumé af de vigtigste tendenserDer er bred tilslutning til, at der gennemføres en reform af de korte og mellemlange videregående ud-dannelser. Forslaget betegnes som fremsynet og nyskabende, og der er stor tilfredshed med forslagetom et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem for erhvervsakademi- og professionsba-cheloruddannelser.Forslag om en mere fleksibel struktur for tilrettelæggelse af erhvervsakademi- og professionsbachelor-uddannelserne modtages positivt. Nogle høringssvar, blandt andet fra FTF og DI, er betænkelige i for-hold til af- og påstigningsmulighedernes betydning for uddannelsernes faglige niveau, identitet og ad-gangskrav, og nogle høringssvar advarer mod afstigningsmuligheder på eksisterende professionsbache-loruddannelser og understreger, at afstigningsmuligheder skal afspejle uddannelsespolitiske mål ogreelt arbejdsmarkedsbehov.Der er med undtagelse af DI generel støtte til forslaget om obligatorisk praktik i uddannelserne. Enkeltehøringssvar udtrykker dog betænkeligheder ved, om det er muligt at tilvejebringe et tilstrækkeligt antalpraktikpladser. Der efterspørges mulighed for at tilrettelægge praktikken fleksibelt samt mere præcisekrav til kvalitetssikring, herunder sikring af sammenhæng mellem praktik og undervisning, samt mu-lighed for merit for relevant forudgående erhvervserfaring.Forslagets øgede fokus på kvalitetssikring af uddannelserne gennem akkreditering hilses velkommen,men mange høringssvar har bemærkninger til kriterier og procedure for ansøgning og godkendelse afnye uddannelser.Forslaget om styrket internationalisering af uddannelserne modtages meget positivt.Der er med undtagelse af DI støtte til etablering af ét samlet råd. Nogle høringssvar indeholder ønskertil rådets sammensætning, og flere giver udtryk for at nedsættelse af uddannelsesudvalg skal være en
-1-
UndervisningsministerietDen 29. november 2007forpligtelse, samt at uddannelsesudvalgene skal have rådgivende kompetence. Nogle høringssvar fin-der, at rådet bør inddrages ved godkendelse af nye uddannelser.Flere høringssvar ønsker en bedre sammenhæng mellem de ordinære uddannelser og videreuddannel-sessystemet for voksne, samt en tydeligere sammenhæng til såvel erhvervsuddannelserne som universi-teternes kandidatuddannelser.
II. Væsentlige bemærkninger til lovforslagetDe enkelte høringssvar er kort resumeret i skemaet, der er vedlagt som bilag 2.1. Generelle bemærkninger til uddannelsesreformenHøringssvarene er generelt positive over for lovforslaget. Det gælder blandt andet med hensyn til atskabe fleksible og fremtidssikre rammer for uddannelserne. Den større sammenhæng mellem KVU ogMVU bedømmes ligeledes positivt. Endeligt er flere høringssvar glade for, at der etableres en fælleslovgivning for uddannelserne. Flere af høringssvarene betoner, at dette giver bedre rammer for uddan-nelserne, der gør dem mere attraktive med henblik på at tiltrække flere unge både i forhold til uddan-nelser rettet med det offentlige såvel som det private arbejdsmarked. Endelig nævner enkelte hørings-svar, at der godt kunne være flere tiltag, der kan styrke professionsbacheloruddannelsernes attraktivitetog profil.
2. Generelle bemærkninger til formålet med uddannelserne (formålsbestemmelserne)Flere interessenter, bl.a. FTF, CVU-Rektorkollegiet og MVU-Rådet, ønsker tilknytning til forskningpræciseret og foreslår, at ”samspil med forskning” nævnes eksplicit som en del af uddannelsernes vi-dengrundlag i formålsparagraffen.MVU-Rådet, Erhvervsakademirådet, FTF, LO, CVU-Rektorkollegiet, DI m.fl. ønsker, at niveaufor-skellen mellem erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser tydeliggøres med kla-rere beskrivelse af uddannelsernes selvstændige profiler. Ønskerne går dog i forskellig retning. Forerhvervsakademiuddannelserne ønskes en klarere erhvervsmæssig og praktisk profil, som afspejleruddannelsernes kobling af praksis og teori og deres fokus på anvendt viden. For professionsbachelor-uddannelserne ønskes en profil, der fremstår tydeligt og forskelligt fra erhvervsakademiuddannelserne;bl.a. fremhæves evnen til kritisk refleksion, selvstændigt at kunne påtage sig professionelt ansvar samtat håndtere udviklingsorienterede situationer. Det nævnes, at koblingen til det foreliggende udkast tilny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse er vigtig. Erhvervsakademirådet ønsker, atformålet klarere afspejler uddannelserne erhvervsfunktion og ikke kun fokuserer på videreuddannelse,mens MVU-Rådet, FTF m.fl. ønsker, at uddannelsernes konkrete videreuddannelsesmuligheder præci-seres i loven.
-2-
UndervisningsministerietDen 29. november 2007Undervisningsministeriets kommentarerHensigten med lovforslagets nye udviklingsbegreb er at sikre, at uddannelsernes videngrundlag baserersig på såvel den nyeste forskning som den nyeste praksis inden for erhverv og professioner. Et bredtvidengrundlag er afgørende for uddannelsernes overordnede formål om at sikre et tæt samspil mellemteori og praksis.Viden skabes i mange sammenhænge – i virksomhederne, i samspil mellem virksomheder og uddan-nelsesinstitutioner, gennem forskning, i samspil mellem forskning og virksomheder og i samspil mel-lem uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner. Hvis samspillet med forskning - som foreslået -fremhæves eksplicit i lovteksten, vil der være en risiko for, at den viden, der produceres i virksomhederog i virksomhedernes samspil med uddannelsesinstitutioner fremstår mindre centralt i uddannelsernesvidengrundlag med risiko for, at formålet med uddannelserne forrykkes.For så vidt angår ønsket om tydeliggørelse af uddannelsesniveauer er der foretaget følgende konkreteændringer i lovforslaget:Indholdet i lovforslagets § 2 (niveau) og § 3 (erhvervsfunktion og videre uddannelse) er splittet op ogskrevet sammen i to nye bestemmelser for det samlede mål for henholdsvis erhvervsakademiuddannel-ser og professionsbacheloruddannelser. I § 2 fastsættes målet for erhvervsakademiuddannelser, mens§ 3 fastsætter målet for professionsbacheloruddannelser. Stk. 1 i begge bestemmelser fastsætter uddan-nelsernes viden- og færdighedsniveau, mens stk. 2 fastsætter erhvervsfunktion (kompetence) og vide-reuddannelse. Samtidig med sammenskrivningen er der foretaget to ændringer med henblik på at præ-cisere niveauerne: Grundlaget for at udøve erhvervsfunktioner er fremhævet ved at kvalificere er-hvervsfunktionens karakter. En erhvervsakademiuddannelse skal således kvalificere den uddannede tilat varetage "praksisnære erhvervsfunktioner", mens en professionsbacheloruddannelse skal kvalificereden uddannede til at varetage "praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner".Ordet 'udviklingsorienterede' er tilføjet for så vidt angår de erhvervsfunktioner, en professionsbache-loruddannet skal kunne varetage. Endelig er det for professionsbacheloruddannelsernes vedkommendetilføjet, at uddannelsen også skal skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdets sammen-hæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner. Bemærkningerne til §§ 2 og 3 er konse-kvensrettet i forhold hertil.Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 3, at erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-loruddannelser er selvstændige uddannelser med et direkte erhvervs- og professionssigte, men at detsamtidig er målsætningen, at der skabes videreuddannelsesmuligheder gennem videreuddannelsessy-stemet for voksne, og at der i relation til personer med en professionsbacheloruddannelse også skabesadgang til universiteternes kandidatuddannelser for de professionsbachelorer, som har ønske om ogbehov for kompetence på kandidatniveau.
3. Generelle bemærkninger til uddannelsernes struktur (overbygning/afstigning)Høringssvarene er langt overvejende positive over for de nye tilrettelæggelsesmuligheder og den sam-menhæng, der herved skabes mellem niveauerne. Mange høringsparter, herunder CVU-Rektorkollegiet
-3-
UndervisningsministerietDen 29. november 2007og FTF, tager dog forbehold over for at anvende afstigningsmodellen ved eksisterende uddannelser.Forbeholdet retter sig i særlig grad mod en opdeling af lærer- og pædagoguddannelserne samt professi-onsbacheloruddannelserne inden for sundhedsområdet. Flere høringsparter, herunder FTF, understregerdesuden, at fleksibiliteten ikke må indføres på bekostning af helhed og progression i uddannelserne ogikke må svække adgangskravene til professionsbacheloruddannelserne. Direkte kritisk over for forsla-get er DTU og IDA, der begge mener, at modellen kan forringe niveauet på diplomingeniøruddannel-serne. DI finder, at afstigningsmuligheden vil svække erhvervsakademiuddannelsernes profil. Endeliger HFI bekymret over risikoen for, at afstigningsmodellen vil føre til udvikling af parallelle uddannel-ser på erhvervsakademiniveauet.Undervisningsministeriets kommentarer:Tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelser med mulighed for afslutning på erhvervsakademi-niveau vil kun blive anvendt, hvor der gennem akkreditering er konstateret et helt konkret behov forerhvervsakademiuddannede på arbejdsmarkedet, og når uddannelsens struktur og faglige indhold i øv-rigt taler herfor. Det følger heraf, at der ikke kan etableres professionsbacheloruddannelser med en af-slutningsmulighed, der kan betragtes som parallel med eksisterende erhvervsakademiuddannelser. Datilrettelæggelsesformen desuden forudsætter selvstændig akkreditering af såvel professionsbachelor-som erhvervsakademiniveauet vil tilrettelæggelsesformen ikke i sig selv kunne betyde en svækkelse afniveauet på professionsbacheloruddannelsen. Endelig er det ikke intentionen, at denne særlige tilrette-læggelsesform skal anvendes på eksisterende professionsuddannelser, men fortrinsvis finde anvendelsei forbindelse med udvikling af nye uddannelser.Høringssvarene har givet anledning til uddybning af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.1,hvor det er præciseret, at adgangen til at tilrettelægge en professionsbacheloruddannelse med mulighedfor afstigning til en erhvervsakademiuddannelse ikke vil blive anvendt i relation til eksisterende profes-sionsbacheloruddannelser.
4. Generelle bemærkninger til obligatorisk praktikBortset fra Ingeniørforeningen i Danmark og DI er høringssvarene generelt positive over for indførelseaf obligatorisk praktik i alle videregående uddannelser. Rektorforsamlingen gør opmærksom på, at detkan være svært at indføre obligatorisk praktik i tandteknikeruddannelsen. Erhvervsakademirådet fore-slår, at det af bemærkninger til loven fremgår, at studerende med relevant forudgående erhvervserfaringkan opnå merit for praktikken på linje med øvrige uddannelseselementer. Og at praktik som primærtformål har, at den studerende kommer til at arbejde med en faglig relevant problemstilling, der erumiddelbart forankret i den reelle virkelighed på det arbejdsmarked, som den pågældende skal ud atvirke på efter sin akademiuddannelse. Derfor kan den formelle tilknytning til virksomheden have for-skellige former og skal ikke nødvendigvis udgøre 3 måneders fysisk ophold i en virksomhed. Endeliganføres, at udformningen af praktikkravet i de enkelte uddannelser skal tage hensyn til de forskelligeforhold på de respektive uddannelser.
-4-
UndervisningsministerietDen 29. november 2007Undervisningsministeriets kommentarer:Erhvervsakademirådets bemærkninger er indarbejdet i lovforslagets bemærkninger.Tandteknikeruddannelsen er ikke omfattet af lovforslaget. Uddannelsen har hjemmel i ”Lov om autori-sation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed”.
5. Generelle bemærkninger til international uddannelseForslagets bestemmelser om international uddannelse modtages meget positivt. Det foreslås, at institu-tionerne får større frihed ved udvikling af fællesuddannelser, ligesom de anbefaler, at den anvendteterminologi bringes i overensstemmelse med Videnskabsministeriets terminologi. Det påpeges endvi-dere, at institutionernes udbud af uddannelser i udlandet erfaringsmæssigt er en særlig udfordring i for-bindelse med kvalitetssikring. Enkelte foreslår, at varigheden for praktik kun angives i ECTS-point ogikke i måneder, da angivelsen i måneder kan være en barriere i forhold til internationalisering.Undervisningsministeriets kommentarer:Benævnelsen ’paralleluddannelse’ er ændret til ’parallelforløb’ med henblik på at anvende samme ter-minologi som den, der er anvendt for uddannelser under Videnskabsministeriet.Institutionens mulighed for at udvikle fællesuddannelser er omfattet af samme foreslåede akkredite-ringsproces som øvrige nye uddannelser; dvs. at kravet om ministerens endelige godkendelse fasthol-des.Problemstillingen vedr. ECTS-beskrivelse af praktik og internationalisering foreslås via bekendtgørelseløst i forbindelse med implementeringen af lovforslaget.
6. Generelle bemærkninger til akkrediteringDer er generel tilslutning til øget kvalitetssikring gennem indførelse af akkreditering, men flere hø-ringsparter forholder sig kritisk til forslaget om, at ministeren fastholder sin godkendelseskompetenceog kan afvise at lade en uddannelse eller et udbud akkreditere. Akkrediteringsrådet anbefaler en rækkepræciseringer, blandt andet for at sikre åbenhed om ansøgninger og for at sikre, at der ikke kan rejsestvivl om akkrediteringsinstitutionens uafhængighed.Flere anbefaler styrket fokus på den internationale dimension i akkrediteringen. Det anbefales herun-der, at der tilføjes en bestemmelse svarende til 5, stk. 2, i lov om akkrediteringsinstitutionen, hvoraf detfremgår, at danske universiteters udbud i udlandet af uddannelser, der svarer til danske universitetsud-dannelser, skal akkrediteres af Akkrediteringsrådet eller kvalitetssikres af det nationale kvalitetssik-ringssystem i det land, hvor uddannelsen udbydes. For så vidt angår uddannelser udbudt i Danmark,anbefales desuden, at der udarbejdes særlige akkrediteringskriterier for uddannelsernes internationaledele.
-5-
UndervisningsministerietDen 29. november 2007
Høringssvarene vedrører herudover især fastsættelsen af kriterier, hvor flere blandt andet bemærker, atvurdering af praktik og klinisk undervisning skal indgå som element i akkrediteringen, samt at der skalstilles skærpede krav til relevans- og behovsundersøgelser. Det fremhæves desuden, at det ikke vil værehensigtsmæssig at anvende samme akkrediteringskoncept for videreuddannelsessystemet for voksnesom for de ordinære uddannelser, og det anbefales, at der udarbejdes et særligt akkrediteringskonceptfor VVU og diplomuddannelserne.Undervisningsministeriets kommentarer:Det fastholdes, at Akkrediteringsrådets rolle på undervisningsministerens område primært er at vurdereog sikre kvalitet og relevans af de uddannelser og uddannelsesudbud, som efter ministerens vurderingkan indgå i det samlede uddannelsesbillede på en hensigtsmæssig og samfundsmæssig forsvarlig måde.Akkrediteringsrådets anbefalinger er imødekommet ved en tilføjelse til bestemmelsen i § 16, stk. 1,således at det fremgår, at undervisningsministeren fastsætter plan for den løbende akkreditering i sam-arbejde med Akkrediteringsrådet. De særlige bemærkninger til lovforslagets § 14, stk. 2, er desudentilrettet, så det fremgår, at oplysninger om ansøgninger om godkendelse af uddannelser og uddannel-sesudbud vil blive offentliggjort på ministeriets hjemmeside, samt at Akkrediteringsrådet vil modtagekopi af undervisningsministerens afgørelser i screeningsfasen og modtagne akkrediteringsansøgninger.Bemærkningerne til § 14, stk. 3, og § 15, stk. 7, er desuden præciseret for at imødegå, at der kan rejsestvivl om anerkendelsen af Akkrediteringsrådets uafhængighed.Akkreditering er efter lovforslaget en forudsætning for, at ministeren kan godkende, at uddannelserneudbydes med offentligt tilskud. Da erhvervsakademier og professionshøjskoler ikke kan udbyde danskeuddannelser i udlandet med statstilskud, er det efter ministeriets vurdering ikke en statslig opgave atkræve, at disse udbud akkrediteres af Akkrediteringsrådet. Dertil kommer, at der ved akkrediteringen aferhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser vil blive lagt stor vægt på akkredite-ringen af det faglige miljø på udbudsstederne og på uddannelsernes kontakt med relevante aftagere ogøvrige interessenter.Ministeriet tilslutter sig den vurdering, at der er behov for et særligt kriteriesæt for uddannelserne påvidere- og efteruddannelsesområdet. Særligt for diplomområdet peger EVA på, at der er behov for op-følgning på den netop gennemførte evaluering, før området indgår i de løbende akkrediteringer. Mini-steriet foreslår derfor, at den løbende akkreditering af diplomområdet først igangsættes, når opfølgnin-gen på evalueringen er sat i værk, og der er udarbejdet et akkrediteringskoncept, der er særligt tilpassetområdet. Udskydelsen af akkrediteringen af diplomområdet skulle i givet fald ske i forbindelse medministerens fastsætte af akkrediteringsplan efter lovforslagets § 16, stk. 1. Bemærkningerne til § 40 erpræciseret, således at det fremgår, at der kan forventes forskellige kriteriesæt for henholdsvis de ordi-nære uddannelser og videreuddannelsessystemet for voksne (VVU og diplom).
-6-
UndervisningsministerietDen 29. november 2007Danske uddannelser, der tilrettelægges som fællesuddannelser eller paralleluddannelser efter §§ 9 eller10 i lovforslaget, er, som det fremgår af de særlige bemærkninger til § 10 omfattet af kravet af akkredi-tering. Det betyder blandt andet, at institutioner, der søger om akkreditering af uddannelser af dennetype i tilstrækkelig grad skal kunne redegøre for udenlandske dele af uddannelsesforløbet, og hvorledesdisse forholder sig til og spiller sammen med de danske dele. Der kan efter §§ 9 og 10 alene indgåsaftale med anerkendte institutioner. Der er i bemærkningerne til § 10 foretaget en præcisering af defini-tionen af anerkendelseskravet, således at det fremgår, at anerkendelse også kan dokumenteres gennemakkreditering.Det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt 3.2 Nye fleksible muligheder for tilrettelæggelseaf korte videregående uddannelser, at uddannelsernes praktikordning og sammenhængen mellem teoriog praktik vil blive vurderet i forbindelse med akkreditering. Bemærkningerne er på baggrund af hø-ringen præciseret således, at det nu fremgår, at dette også omfatter praktikken på professionsbachelor-uddannelserne. Bemærkningerne i høringssvarene om de relevans- og behovsundersøgelser, der skaldanne grundlag for akkrediteringerne, har ikke givet anledning til ændringer i forslaget. Det er en ak-krediteringsfaglig vurdering, hvilke krav det vil være relevant og realistisk at stille til dokumentationenaf relevansen af og behovet for en given uddannelse eller uddannelsesudbud, og derfor ikke et forhold,der bør detailreguleres på lovniveau.
7. Generelle bemærkninger til Rådet for erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor-uddannelserFTF og KL finder, at den foreslåede rådssammensætning gør det muligt for de forskellige interessenterat indgå på en afbalanceret måde i rådgivningen af ministeren. Dog finder blandt andre AC, DM, DI,Dansk Byggeri og Erhvervsakademirådet, at sammensætningen ikke er tilfredsstillende, og ønsker enudvidelse af repræsentationen. Således ønsker AC repræsentation i rådet, mens DI og Dansk Byggeriforeslår, at DA-områdets repræsentation i det nye råd øges fra 2 til 5 medlemmer. DA er enig i, at re-præsentationen fra DA-området bør udvides fra 2 medlemmer til 5. Men uanset størrelsen af repræsen-tationen fra det private arbejdsmarked ønsker DA ikke at være indstillingsberettiget til rådet, idet er-hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er uden for DA’s funktions- og koordi-nationsområde. DA vil i stedet foreslå, at de 5 DA-medlemsorganisationer Dansk Industri, Dansk Er-hverv, Dansk Byggeri, HTS samt TEKNIQ bliver indstillingsberettigede. DI ønsker dog primært, atrådgivningen varetages af et professionshøjskoleråd og et erhvervsakademiråd.Blandt andre MVU-Rådet foreslår, at oprettelse af uddannelsesudvalgene skal være en forpligtelse forrådet. Andre interessenter finder, at relevante arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer på eget initia-tiv skal kunne nedsætte uddannelsesudvalg. Endelig ønsker Erhvervsakademirådet m.fl., at uddannel-sesudvalgene bør være selvstændigt høringsberettigede og dermed direkte rådgivende for undervis-ningsministeren.
-7-
UndervisningsministerietDen 29. november 2007Både MVU-Rådet og Erhvervsakamiderådet finder, at rådet bør have en formel høringsret i forbindelsemed undervisningsministerens screening af forslag til nye uddannelser som led i akkrediteringsproces-sen, jf. lovforslagets § 14, stk. 2.Det er endelig anført af bl.a. Rektorkollegiet, at rådet bør udvides med en repræsentation fra professi-onsbacheloruddannelsernes videreuddannelsesområde, specifikt fra uddannelsesinstitutioner, der udby-der kandidat- og masteruddannelser(universiteter).Undervisningsministeriets kommentarer:Rådssammensætningen er fastholdt ud fra målsætningen om at etablere et handlekraftigt råd med enligelig repræsentation med fire pladser til såvel offentlige som private arbejdsgivere. Hermed afspejles,at de offentlige arbejdsgivere i dag aftager hovedparten af de færdiguddannede. Samtidig signalerer ogunderstreger ligevægten i repræsentationen mellem offentlige og private arbejdsgivere intentionerneom, at der på sigt vil være stigende efterspørgsel efter erhvervsakademiuddannede og professionsba-chelorer også i den private sektor. Ønskes dette princip fastholdt samtidig med princippet om et ligeantal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter, vil en forøgelse af DA-områdets repræsentation medtre pladser medføre en så betydelig udvidelse af rådets størrelse (i alt 12 yderligere medlemmer), atforslaget ikke foreslås imødekommet.DA’s forslag imødekommes dog for så vidt angår indstillingsretten ved en ændring af § 18, stk. 2, såle-des, at Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, HTS Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationenog Tekniq (installatørernes organisation) udpeger 2 repræsentanter til rådet i forening.Bestemmelserne om uddannelsesudvalg er fastholdt ud fra målsætningen om at styrke rådets kompe-tence omkring rådgivning og at opnå en så klar og entydig rådgivning som muligt.Ministerens afgørelse efter § 14, stk. 2, vil basere sig på overordnede uddannelsespolitiske og-strategiske hensyn, og uddannelsesinstitutionerne vil i forbindelse med ansøgning om godkendelse afnye uddannelsesforslag have redegjort for uddannelsens relevans i forhold til andre beslægtede uddan-nelser og have givet oplysninger om, hvordan potentielle aftagere og andre relevante interessenter harværet involveret i udviklingen af uddannelsen og i øvrigt forholder sig til forslaget. Partsinteresser for-udsættes herved at være afklaret før indgivelse af ansøgning. Formuleringen af § 20, nr. 2 og 3, er bragti overensstemmelse hermed, så det nu fremgår, at rådet rådgiver om generelle spørgsmål om uddannel-ser og uddannelsesudbud set i relation til arbejdsmarkedet.Ønsket om, at rådet udvides med repræsentation fra professionsbacheloruddannelsernes videreuddan-nelsesområde, specifikt fra uddannelsesinstitutioner, der udbyder kandidat- og masteruddannelser (uni-versiteter) er imødekommet ved ændring af § 18, stk. 7, således at ministeren efter indstilling kan ud-pege en repræsentant for universitetsområdet som tilforordnet til at deltage i rådets arbejde.
-8-
UndervisningsministerietDen 29. november 20078. Generelle bemærkninger til økonomiHøringssvarerne har kun i meget begrænset omfang beskæftiget sig med økonomi. Enkelte forudsætter,at der som følge af institutionernes pligt til at tilvejebringe praktikplader i erhvervsakademiuddannel-serne medfølger økonomisk kompensation herfor.Undervisningsministeriets kommentarer:Udgifterne til tilvejebringelse af praktikpladser indgår i de eksisterende taxametre. De fleste KVU-uddannelser indeholder allerede i dag virksomhedspraktik. De økonomiske konsekvenser følger detaftalte i Aftale om udmøntning af Globaliseringspuljen, november 2006.
9. Generelle bemærkninger til andetI en del høringssvar bemærkes, at en kommende professionsmasteruddannelse skal være på niveau meden masteruddannelse og forskningsbaseret. Enkelte nævner også, at VVU skal give adgang til overbyg-ningsuddannelser på professionsbachelorniveau. Endvidere nævner flere, at der også bør være mulig-hed for realkompetencevurdering på de ordinære videregående uddannelser. Endelig er der bemærk-ninger til titler, fx ønsket om at benævne professionsbacheloruddannelser som erhvervsbacheloruddan-nelser.Undervisningsministeriets kommentarer:Professionsmasteruddannelser og adgangen til realkompetencevurderinger indgår ikke i lovforslaget.Spørgsmålet om anvendelse af betegnelsen erhvervsbachelor har tidligere været drøftet, og der har væ-ret enighed om at opretholde titlen professionsbacheloruddannelse. Det bemærkes, at VVU vil kunnegive adgang til relevante overbygningsuddannelser.Der er endvidere foretaget en ændring i de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1, om eventuel etableringaf professionsmasteruddannelser, så det ikke længere fremgår, at professionsmasteruddannelser udby-des fra professionshøjskoler. I stedet er indsat, at behovet og rammerne for professionsmasteruddannel-serne skal afklares med de relevante interessenter.
III. Øvrige tilrettelser af lovforslagetDer er foretaget tekniske ændringer i lovforslaget og tilføjelser til bemærkningerne. Bl.a. er der foreta-get ændringer i § 9, hvor benævnelsen ”paralleluddannelser” er erstattet af ”parallelforløb”. Dermed erde benævnelser, der er anvendt i relation til internationale forløb harmoniseret med de benævnelser, derpå tilsvarende områder anvendes på Videnskabsministeriets område. Endvidere er § 41 (ændring af lovom åben uddannelse) gennemskrevet, og overskriftenPraktiki pkt. 3.2. i forslagets almindelige be-mærkninger er præciseret tilPraktik i korte videregående uddannelser".I forbindelse med sidste afsnit af bemærkningerne til § 5, stk. 1, der omhandler mulige adgangsveje tilen professionsbacheloruddannelse, er nu også nævnt muligheden for adgang via en videregående vok-senuddannelse eller diplomuddannelse.
-9-
UndervisningsministerietDen 29. november 2007
Dato for ikrafttræden er ændret fra 1. januar 2008 til 1. april 2008.
Der er vedlagt 3 bilag:Bilag 1: Skematisk sammenfatning af høringssvar – opdelt efter afsenderBilag 2. Skematisk sammenfatning af høringssvar - temaopdeltBilag 3: Hørings-/svarfortegnelse
- 10 -
UndervisningsministerietDen 29. november 2007
Bilag 1Skematisk resumé – opdelt efter afsenderAfsenderAalborg UniversitetKritik/forslagFraråder at uddannelser, der svarer til diplomingeniøruddannelserne oprettes på andre institutio-ner end universiteter og ingeniørhøjskoler. Nedlæggelse af uddannelser bør behandles gennemakkrediteringssystemet. Professionsbachelorernes videreuddannelsesområde bør repræsenteres irådet.Støtter muligheden for overbygningsuddannelser samt afstigningsmuligheder. Betænkeligt, atundervisningsministeren kan afvise en akkreditering af ny uddannelse, hvis behovet for uddan-nelsen ikke vurderes at være til stede. Strider mod hele hensigten om et godkendelsessystem,der bygger på uafhængig faglig bedømmelse af uddannelsernes kvalitet og relevans. AC børvære repræsenteret i rådet.Rådet anfører, at den foreslåede procedure for godkendelse af uddannelser hindrer åbenhed ogoffentlighed om ansøgninger. Rådet mener, at lovforslaget skal præciseres med henblik på son-dring mellem ministerens godkendelse og akkrediteringsforløbet. Rådet mener endvidere, at detskal fremgå tydeligere af forslaget, at akkrediteringerne varetages af operatør og Akkredite-ringsråd, som begge er uafhængige af ministerier mv. Akkrediteringsrådet påpeger, at ministe-rens plan for løbende akkreditering skal fastsættes i samarbejde med rådet.
Akademikernes Centralorganisation
Akkrediteringsrådet
Arbejdsgiverforeningen for Handel,Transport og LogistikBUPL - Forbundet for pædagoger ogklubfolkForskningstilknytning bør ikke erstattes af udviklingsbasering. Af- og påstigningsmulighedermedfører en forringelse af uddannelserne. Arbejdstagerorganisationer er underrepræsenterede iRådet. Rådet bør forpligtes til at høre relevante uddannelsesudvalg. Anbefaler ikke oprettelse afen professionsmaster.Overvejende positiv over for forslaget. Foreslår der igangsættes udredningsarbejde, så det bliverlettere for professionsbachelorer at søge ind på kandidatuddannelserne. Akkrediteringsprocessenmå ikke blive for bureaukratisk og selvevaluering ville være en god ide.Tilfredshed med muligheden for naturlig synergiudvikling i et samlet system af erhvervsrettedeuddannelser. Det er af afgørende betydning for de erhvervsrettede professionsbacheloruddan-nelser, at teori og praksis kobles på den rigtige måde. Ønsker harmonisering af akkreditering
Børne- og kulturchefforeningen
C3 organisation
-1-
UndervisningsministerietDen 29. november 2007mellem UVM og VTU, særligt af hensyn til HD. Ønsker øget AC repræsentation i det ny råd.Center for Ligebehandling af Handicap-pedeCenter for Skov, Landskab og Planlæg-ningCenter for Tegnsprog og TegnstøttetKommunikationCentralforeningen for StampersonelCiriusTilslutter sig hovedprincipperne i forslaget. Væsentlig styrkelse af internationalisering af ud-dannelserne. Vigtigt at læringsresultater kobles sammen med internationale kvalifikationsram-mer og kvalifikationsrammen for de videregående uddannelser. Anbefaler at uddannelsesinstitu-tioner kan tilrettelægge fællesuddannelser, uden at det berør på ny regeludstedelse. Savner re-gelgrundlag for akkreditering af institutionernes udbud af uddannelser i udlandet. Krav til an-søgning om godkendelse af ny uddannelse bør omfatte behov og relevans i globalt perspektiv.Anbefaler at Rådet sammensættes, så der indgår ekspertise om internationalisering af uddannel-ser. Nationale retningslinier om ECTS-systemet skal ske under hensyn til Kommissionens vej-ledning. Bør fremgå, at studerende har ret til merit for såvel danske som udenlandske kvalifika-tioner samt til forhåndsmerit.Lovforslaget betegnes som nyskabende og intentionen om at skabe sammenhæng mellem ud-dannelserne hilses velkommen. Lovforslaget bør dog skærpes, så relationerne mellem niveauer-ne og til videreuddannelsessystemet for voksne (VVU og diplom) står klart, og barriererne tiluniversitetsuddannelserne skal fjernes. Fleksibilitet i tilrettelæggelsen hilses velkommen, menmå ikke svække professionsbacheloruddannelsernes niveau og profil. Ser det som en udfordringat få etableret procedurer for akkreditering og godkendelse af uddannelser, som ikke indskræn-ker uddannelsesaktørernes fornyelse af uddannelsesudbuddet.Foretrækker at der i § 8 anvendes formuleringen ”tilstræbe at tilrettelægge” frem for ”skal tilret-telægge”. Oplyser, at det ikke er muligt at tilbyde de studerende at gennemføre dele af uddan-nelsen i udlandet inden for den normere studietid under de nuværende forhold.Positivt med et mere fleksibelt videregående uddannelsessystem.Øget fokus på studerende med funktionsnedsættelser.
CVU-Rektorkollegiet
Danmarks ErhvervsskoleforeningDanmarks EvalueringsinstitutSer meget positivt på forslaget, men påpeger, at de nye muligheder for fleksibel uddannelses-struktur og tilrettelæggelse af internationale uddannelser er en udfordring i forhold til akkredite-ringen. Særligt i forhold til akkreditering af fælles- og paralleluddannelser og akkreditering afefter- og videreuddannelsesområdet (VVU og diplom) foreslår EVA, at der fastsættes særligeakkrediteringskriterier.
-2-
UndervisningsministerietDen 29. november 2007Danmarks ForvaltningshøjskoleDanmarks JournalisthøjskoleDanmarks SkolelederforeningDanmark Tekniske UniversitetEnige i beskrivelsen af formålet for professionsbacheloruddannelserForslaget kan medføre en udtynding af uddannelsesmiljøet for diplomingeniøruddannelserne.Mulighed for på- og afstigning er ikke hensigtsmæssig. Der er ikke behov for en praksisbaseretprofessionsmasteruddannelse og det vil udhule masterbegrebet.Foreslår at DA-områdets repræsentation i Rådet udvides til 5 medlemmer, samt at Dansk Indu-stri, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, HTS samt TEKNIQ bliver indstillingsberettigede i stedetfor DA. Henviser til høringssvar fra DA’s medlemsorganisationerGrundlæggende tilfreds med forslaget, som medfører selvstændige profiler for den enkelte er-hvervsakademiuddannelse, ligesom tilfredshed med, at lærerkvalifikationer nu defineres somlærerkorpsets samlede kompetence i stedet for, at der er et generelt krav om kandidatniveau.Bemærker, at obligatorisk praktik har mange fordele, men bør defineres i forhold til de enkelteuddannelsers behov. Foreslår flere DA-repræsentanter i rådet, andet navn til uddannelsesudval-gene, at uddannelsesudvalgene nedsættes på eget initiativ og er selvfinansierende, at udvalgeneskal accepteres af rådet og ministeriet som part indenfor sit fagområde, og at erhvervsuddannel-ser skal give adgang til professionsbacheloruddannelser.Overordnet særdeles positiv. Der skabes nye sammenhænge i uddannelsessystemet og godeinternationale uddannelsesmuligheder. Overordnet positiv over for praktik med forbehold for atpraktik kan være vanskelig at implementere i visse erhvervsområder/brancher. Ja til et samletråd. Kritisk over for at rådet ikke længere har adgang til at udtale sig om relevansen af en be-stemt uddannelse. Ønsker direkte udpegningsret (Dansk Arbejdsgiverforenings plads).Mange gode initiativer, som vil give mulighed for at opbygge og gennemføre uddannelser. Fin-der det nye akkrediteringssystem positivt. Sammenhængen mellem erhvervsuddannelser og devideregående uddannelser bør forbedres gennem forskellige tiltag bl.a. ved nemmere adgang fraerhvervsuddannelser til de videregående uddannelser. Forslaget angiver ikke i tilstrækkeliggrad forskellen mellem erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne.Der er også behov for en klarere markering af det anvendelsesorienterede (praktiske) i erhvervs-akademiuddannelserne. Kan ikke tilslutte sig obligatorisk praktik. Afstigningsmuligheden ikkebøre være den fremherskende uddannelsesmodel. Der bør etableres to råd – et profes-sionshøjskoleråd og et erhvervsakademiråd. Alternativ en betydelig udvidelse af antallet afrådsmedlemmer. Anfører en række kommentarer til institutionernes udbudsret, bl.a. skal er-hvervsakademier kunne udvikle sig til selvstændige professionshøjskoler.
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Erhverv
Dansk Industri
-3-
UndervisningsministerietDen 29. november 2007Dansk JournalistforbundDansk Laborant-ForeningDansk MagisterforeningPositivt, at de videregående uddannelser i højere grad indgår i et samlet uddannelsesbillede in-den for det tekniske og merkantile område. Det bør eksplicit præciseres, at professionsbachelor-uddannelserne til pædagog og lærer ikke niveaudeles. Lovudkastet tilsidesætter Akkrediterings-rådets kompetence via hjemlen til, at UVM før Akkrediteringsrådets vurdering kan afvise atlade ansøgningen gå videre til Akkrediteringsrådet. Konsekvensen heraf er, at akkrediteringsrå-dets legitimitet og uafhængighed undermineres. AC bør repræsenteres i Rådet for Erhvervsaka-demiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser. Færdiggørelsestaxameteret bør fjernes (§36).
Dansk SygeplejerådDansk Teknisk Lærerforbund
Positiv overfor initiativer, der kan styrke og udvikle de korte og mellemlange videregåendeuddannelser. Kan støtte op om målsætninger om, at erhvervsakademiuddannelser er natur-lige overbygninger på erhvervsuddannelser og nødvendigheden af at skabe en tydelig ad-gangsvej fra erhvervsuddannelser til professionsbacheloruddannelser.
Dansk Ungdoms FællesrådDanske BioanalytikereDanske Forsikringsfunktionærers Lands-foreningNiveauforskellen mellem erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser skal præciseres.Positive i forhold til studiepraktik, men mener ikke, at ministeren kan diktere ikke-offentligevirksomheder at stille praktikpladser til rådighed. Positive i forhold til muligheden for akkredi-tering af Forsikringsakademiet. Det skal ikke være op til Rådet, om der skal nedsættes uddan-nelsesudvalg, og uddannelsesudvalgene skal have en rådgivende funktion.Indgår i høringssvar fra FTF og sundhedskartellet. Bifalder etablering af professionsmasterud-dannelser. Der er behov for, at de bliver praksis og forskningsbaserede.
Danske FysioterapeuterDanske LandbrugsskolerDanske Mediers ForumDanske RegionerDanske Reklame- og RelationsbureauersBrancheforeningDanske Studerendes Fællesråd
-4-
UndervisningsministerietDen 29. november 2007De Samvirkende InvalideorganisationerDen Grafiske HøjskoleDet Centrale HandicaprådErgoterapeutforeningenPositivt med et mere fleksibelt videregående uddannelsessystem.Øget fokus på studerende med funktionsnedsættelser.Tilfredshed over fastholdelse af de faglige niveauer, men bekymret for at afstigning kan forrin-ge niveauet. Uklart hvad fleksibel struktur betyder for adgangskrav, der ikke må svækkes. Sav-ner præcis sammenhæng mellem Bachelor og master-/kandidatniveau. Manglende stillingtagentil ligeligt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og professionshøjskoler. Praktik/kliniskundervisning skal indgå som akkrediteringskriterium.Hilser lovforslaget velkomment, da det giver mulighed for at foretage efterspurgte ændringer påerhvervsakademiuddannelserne. Lovforslaget har primært fokus på sammenhængen mellemerhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne. På baggrund heraf errådet bekymret for, at der de facto vil ske en svækkelse af sammenhængen mellem erhvervsud-dannelserne og de videregående uddannelser. Mindretalsudtalelse fra FTF. Formålsbeskrivel-serne bør præciseres og bør skærpe uddannelsernes erhvervsmæssige profil/erhvervsfunktion.Lovforslaget bør omfatte overgangen fra VVU til professionsbacheloruddannelser.. Den obliga-toriske praktik bør tilrettelægges fleksibelt, og der skal være mulighed for merit/fritagelse forpraktik. Rådet bør have høringsret i forbindelse med godkendelse af nye uddannelser. Det priva-te arbejdsmarked er ikke tilstrækkeligt repræsenteret i rådet. Bør videreføre de nuværende § 7-udvalg. Der bør etableres mulighed for realkompetencevurdering i ordinære videregående ud-dannelser.Støtter målet om at få flere unge i videregående uddannelse og nedbringe frafaldet fra uddannel-serne ved eksempelvis afstignings- og overbygningsuddannelser. Ønsker at beholde § 7-uddannelsesudvalgenes (KVU) selvstændige rådgivningsfunktion over for ministeren.Forslaget hilses velkommen, skaber selvstændige profiler for den enkelte erhvervsakademiud-dannelse, specifikke adgangskrav giver adgang for specifikke erhvervsuddannelser til professi-onsbacheloruddannelserne, obligatorisk praktik har mange fordele, og lærerkorpsets samledekompetence bedre end generelt krav om kandidatniveau. Det bør pålægges rådet at inddragerespektive udvalg i rådets behandling af sager.Støtter lovens synlige sammenhæng mellem uddannelserne, fleksible rammer for udvikling afuddannelser, obligatorisk praktik og akkreditering med skelen til internationale standarder. Fo-reslår erhvervsbachelortitlen og tydeliggørelse af sammenhæng med efteruddannelse. Bemær-ker, at praktisk erfaring ved bedømmelse af lærekvalifikationer er vigtig. Pædagogisk efterud-
Erhvervsakademirådet
Erhvervsakademiudvalget for jordbrugs-teknologuddannelsenErhvervsakademiudvalget for Bygge- ogAnlægsområdet og Skoleudvalget forKVU/MVU Byg
Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening
-5-
UndervisningsministerietDen 29. november 2007dannelse er vigtig.Erhvervsskolernes ElevorganisationFinansforbundetFinansrådetRigtig og fremsynet skridt at samle de videregående professionsrettede uddannelser under enfælles lovgivning. Også ny institutionsstruktur og øget fokus på kvalitetssikring er skridt i denrigtige retning. Glæder sig over sømløse overgange i et sammenhængende uddannelsessystemuden blindgyder. Vigtigt at der ikke bliver tale om en generel akademisering af uddannelserneog arbejdsstyrken. Udfordring at tydeliggøre at uddannelserne er attraktive alternativer til uni-versitetsuddannelser.Konstaterer med glæde at 1 medlem af rådet udpeges efter indstilling fra FA. Erfaringer fraRådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser viser, at det er en fordel, hvis allearbejdsmarkedets parter med interesse i uddannelserne for mulighed for at komme til orde iRådet, frem for ad mere indirekte veje. Henviser til høringssvar fra Finanssektorens Uddannel-sespolitiske Udvalg.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Foreningen af Radiografer i DanmarkForeningen af Skoleledere ved de Tekni-ske skolerForeslår sammenhæng mellem ordinære uddannelser og videreuddannelsessystemet, et medlemfra skolelederne i rådet, Udtrykker bekymring for udvikling af ens uddannelser i hvert sit regi(KVU/MVU) og for regler om fremskaffelse af praktikpladser. Bebuder krav om tilførsel aføkonomiske ressourcer, hvis skolerne får til opgave at skaffe praktikpladser.
Foreningen af Socialchefer i DanmarkForeningen til Unge Handelsmænds Ud-dannelse (FUHU)Støtter samordning af KVU- og MVU-uddannelser. Betegnelserne for uddannelserne bør over-vejes nærmere. Målbestemmelserne skal justeres. Enig i principperne for uddannelsesstruktur,men formuleringerne er for rigide. Meget positivt at internationalisering indgår klart. Vurderingaf et internationalt marked for uddannelserne skal indgå i akkrediteringsgrundlaget. Formuleringi politisk aftale om erhvervsakademier vedr. akkreditering af den enkelte erhvervsskole (mono-faglighed) bør overvejes nærmere Støtter sammenlægning til et Råd, samt ministerens mulighedfor personligt at udpege to personer. Den dobbelte adgangsvej er vigtig for professionsuddan-nelserne.Samspil med forskning skal fremgå af formålsparagraffen. Forskellen i mål for de to uddannel-sestyper er utilstrækkeligt beskrevet. Positive overfor obligatorisk praktik, men sammenhængmellem undervisning og praktik skal præciseres. Obligatorisk praktik skal gælde alle uddannel-ser. Af- og påstigningsmuligheden skal ikke kunne anvendes for de eksisterende professionsba-cheloruddannelser, og for fremtidige uddannelser kun hvor det afspejler et reelt arbejdsmar-
Funktionærernes og TjenestemændenesFællesråd
-6-
UndervisningsministerietDen 29. november 2007kedsbehov og kan akkrediteres. Modulisering må ikke ske på bekostning af helhed og progres-sion. Adgangskrav til professionsbacheloruddannelser må ikke svækkes. Behov for præciseringaf behovs- og relevansundersøgelser. Rådets formand skal have indsigt i såvel offentlige somprivate uddannelser og skal udpeges efter rådgivning fra forligskredsen. Uddannelsesudvalgskal være forpligtelse og have rådgivende funktion. Professionsbacheloruddannedes adgang tilrelevante kandidatuddannelser skal præciseres. Forslag om opfølgende målrettet indsats i for-hold til frafald og systematisk videnspredning.Grafisk ArbejdsgiverforeningHandelsskolernes LærerforeningHFIForeslår sammenhæng mellem ordinære uddannelser og videreuddannelsessystemet, et medlemfra skolelederne i rådet, Udtrykker bekymring for udvikling af ens uddannelser i hvert sit regi(KVU/MVU) og for regler om fremskaffelse af praktikpladser. Bebuder krav om tilførsel aføkonomiske ressourcer, hvis skolerne får til opgave at skaffe praktikpladser.HK ser positivt på lovforslaget, som skaber mere synlig sammenhæng mellem KVU og MVU.Dog savnes en tydeliggørelse af sammenhængen til EUD og LVU og sammenhængen til VVUog diplomuddannelser. Formålsformuleringen for KVU: ”varetage praksisnære opgaver” er foruambitiøs. Det bør være muligt at bruge betegnelsen ”erhvervsbachelor”. Rådets navn bør være”rådet for erhvervsrettede videregående uddannelser”, da det også omfatter efter- og videreud-dannelse. Rådet bør inddrages i akkrediteringsprocessen. Uddannelsesudvalgene bør hedde”brancheråd” og deres kompetence bør udvides. Lærerkvalifikationer bør ikke udelukkendefokusere på akademiske kvalifikationer.Særdeles positivt. Dansk Erhverv bør være udpegningsberettigede i rådet, da det skal afspejleaftagerne. Bedre samarbejde og vidensudveksling mellem professionshøjskoler og forsknings-miljøer Tilslutter sig som udgangspunkt høringssvaret fra Dansk Erhverv.
HK
HORESTA
HTS-AHåndværksrådetIDA Ingeniørforeningen i DanmarkMålene i Aftale om udmøntning af Globaliseringspuljen om flere i videregående uddannelser ogøget kvalitet vil ikke blive indfriet på det tekniske område med det fremlagte lovforslag. Tagerafstand fra forslaget om uddannelsernes struktur, da det indebærer fare for et for lavt fagligtniveau på diplomingeniøruddannelserne. Særligt tilrettelagte forløb kan accepteres i enkeltetilfælde. Der bør etableres to rådgivende råd: Et for offentligt rettede uddannelser og et for pri-vat rettede uddannelser. Professionsbachelorbetegnelsen bør ikke indføres generelt, da ikke alleMVU-uddannelser er professionsbacheloruddannelser.
-7-
UndervisningsministerietDen 29. november 2007IT-BranchenJordemoderforeningenForslag til pilotprojekt om ”fleksibel praktik på studenterjob-lignende vilkår”.Tilslutter sig Sundhedskartellets og FTF’s høringssvar. Påpeger, at der ikke skal være afstigningtil kortere uddannelseskompetence i professionsbachelor i jordemoderkundskab eller i de øvrigesundhedsuddannelser på professionsbachelorniveau. Afstigning til et kort forløb vil ikke givekompetencer, der opfylder krav til kvaliteten i jordemoderhjælpen fra borgere og myndigheder iDanmark og EU. Foreslår gensidig forpligtelse til opbygning af forskningstilknytning og forsk-ningsmiljøer i lovgivningen. Professionsbachelorer skal sidestilles med universitetsbachelorer iadgang til relevante master- og kandidatuddannelser. Professionsmasteruddannelser skal værepå niveau med universitetsmasteruddannelser.Overordnet positiv over for lovforslaget, der skaber bedre sammenhæng og fleksibilitet i uddan-nelsessystemet. Forslaget må ikke medføre en svækkelse af de to uddannelsesniveauer somselvstændige og afrundede forløb med klare erhvervsrettede og praksisnære profiler. Positivover for praktik, dog må der ikke stilles for store krav til praktiksteder. Den studerendes ansvarfor praktikken skal understreges. Positiv over for ét råd. Rådet bør have kompetence i forhold tilakkreditering af uddannelser (screening). Erhvervsuddannede bør også have adgang til professi-onsbacheloruddannelser. Bemærkning: KL har oplyst, at høringssvaret ikke politisk godkendt.
Kommunernes Landsforening
KvinderådetKøbenhavns UniversitetTilfreds med at begrebet forskningstilknytning ikke anvendes i relation til professionsbachelor-uddannelserne. Det fremgår af lovbemærkningerne, at det er et mål, at professionsbachelorerkan få adgang til universiteternes kandidatuddannelser. Fremhæver i den forbindelse, at optagel-se på en kandidatuddannelse i alle tilfælde baseres på en faglig vurdering af ansøgernes ad-gangsgrundlag. Vil gerne inddrages i udvikling af professionsmasteruddannelser.Landbrugsraadet tilslutter sig høringssvar fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiver-foreninger.
LandbrugsrådetLandssammenslutningen af handelsskole-eleverLederforeningenLedernes Hovedorganisation
Enige i beskrivelsen af formålet for professionsbacheloruddannelser.Hilser forslaget velkommen og ser meget positivt på, at der skabes mulighed for et sammen-hængende system med flere forskellige uddannelsesmodeller og med forbedrede muligheder forinternationalisering samt kvalitetssikring gennem akkreditering. Lederne anbefaler, at der ogsåetableres større sammenhæng mellem de ordinære uddannelser og videreuddannelsessystemet(VVU og diplom). Lederne mener, at det ny råd bør høres i forbindelse med ministerens beslut-
-8-
UndervisningsministerietDen 29. november 2007ninger om godkendelse af uddannelser og udbud.LOTilfredse med, at der skabes øget mulighederne for bedre sammenhæng mellem erhvervsaka-demiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Finder det uheldigt, at loven ikke eksplicitomfatter VVU- og Diplomuddannelserne. Finder, at formålsbestemmelsen er meget generel.Finder, at rådet og uddannelsesudvalg bør høres i forbindelse med ministeriets beslutning omgodkendelse og udbud af uddannelser. Sammenhængen ml. erhvervsuddannelserne og de vide-regående uddannelser skal styrkes. Advarer mod at såvel erhvervsakademiuddannelser somprofessionsbacheloruddannelser rykker væk fra erhvervsuddannelsessektoren og over mod pro-fessionshøjskolerne. Det foreslås, at der skabes lettere adgang til de videregående uddannelserfor de erhvervsuddannede, eller at der skabes opkvalificeringsforløb for erhvervsuddannede tilbegge de videregående niveauer. Der bør gøres op med begrænsningen i mulighederne for at fåmerit eller afkortning på baggrund af viden baseret på arbejdserfaring.
LægemiddelindustriforeningenLærernes CentralorganisationLærerstuderendes LandskredsOvervejende positiv overfor forslaget. Der bør ikke være mulighed for afstigning på de nuvæ-rende professionsbacheloruddannelser f.eks. læreruddannelsen. Studerende indgår for lidt i lov-teksten. De studerende bør generelt være mere i fokus ved udformning af uddannelseslovgiv-ning. De studerende bør have 4 pladser i rådet, med mulighed for flere pladser efter behov.Opfordrer til at § 13, stk. 3, § 17 og § 27 slettes. § 38 ændres til et forbud mod brugerbetaling.Finder det positivt at uddannelsessystemet bliver mere fleksibelt. Bekymrede over visse dele afindholdet, herunder nogle forhold i formålsbestemmelserne og særligt i forhold til på- og afstig-ningsmulighederne. Netværket bakker op om det samlede høringssvar fra FTF og henviser iøvrigt til høringssvarene fra de enkelte organisationer, der indgår i netværket.
MVU netværket (LærerstuderendesLandskreds (LL), SygeplejestuderendesLandssammenslutning (SLS), Pædagog-studerendes Landsammenslutning (PLS)og Sammenslutningen af Danske Social-rådgiverstuderende (SDS))MVU-Rådet
Intentionerne bag udkastet er positive og perspektiverne gode. Anerkender målsætningerne omat skabe rammer for endnu bedre uddannelser og at tiltrække flere unge til uddannelserne – bådei forhold til uddannelser rettet mod det offentlige arbejdsmarked og i forhold til uddannelserrettet mod det private arbejdsmarked. Kravet om, at uddannelserne skal være funderet i de nye-ste forskningsresultater – ”samspil med forskning” - bør fremgå eksplicit af lovens formålspara-graf. Målformuleringerne skal mere tydeligt redegøre for såvel niveau som kvalitet i hhv. er-hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Klargøring i bemærkningernetil lovforslaget om praktikkens indhold på erhvervsakademiuddannelserne. Af- og påstignings-muligheder på fremtidige uddannelser skal afspejle uddannelsespolitiske mål og et reelt ar-
-9-
UndervisningsministerietDen 29. november 2007bejdsmarkedsbehov, og dokumenteres gennem akkreditering. Påstigningsmuligheder skal væreklare og tydelige for de studerende, som ønsker at fortsætte efter en afstigning. Rådet skal haveformel høringsret i forbindelse med undervisningsministerens screening af forslag til nye ud-dannelser som led i akkrediteringsprocessen. Oprettelse af uddannelsesudvalg skal være en for-pligtelse. Uddannelsesudvalgene skal være rådgivende. Loven bør præciseres i forhold til pro-fessionsbacheloruddannelsernes mulighed for direkte adgang til relevante kandidatuddannelser.Også styrke den vertikale sammenhæng fra erhvervsuddannelserne gennem mulighed for atbegynde direkte på fagligt relevante professionsbacheloruddannelser.Officersforeningen af 1949Politiforbundet i DanmarkProducentforeningenPROSAMeget positive. En samlet uddannelsestid på 4 år for en erhvervsakademiuddannelse sammenmed en lang professionsbachleloroverbygning er for lang en varighed. Der bør indføres mulig-hed realkompetencevurdering i uddannelserne, så begrebet om ”fritagelse” udvides. Der børvære sammenhæng til kandidatuddannelserne. Der bør være tydeligere sammenhæng til forsk-ning. Formålsbestemmelser skal foldes ud og tage udgangspunkt i kvalifikationsrammen.
Pædagogstuderendes Landssammenslut-ningRektorkollegietPositiv over for, at der skabes et sammenhængende uddannelsessystem og at begrebet forsk-ningstilknytning ikke anvendes ved professionsbacheloruddannelser. Påstigning/merit må ikkemedføre udvanding af uddannelserne. Professionsbacheloruddannelsernes videreuddannelses-område bør være repræsenteret i rådet. Advarer imod indføring af praksisbaserede professions-masteruddannelser Advarer imod, at der udvikles og udbydes nye uddannelser inden for detmerkantile og tekniske område, som allerede eksisterer. Akkrediteringsrådet og ikke ministerenbør afgøre om eksisterende uddannelser skal nedlægges. Der skal tages højde for kommendeuddannelser i § 26 (pligt til offentlige arbejdsgivere at stille praktikpladser til rådighed for enrække sundhedsuddannelser).Bør udvides med repræsentation fra professionsbachelorud-
dannelsernes videreuddannelsesområde.
Rådet for de grundlæggende erhvervsret-tede uddannelserRådet for de gymnasiale uddannelserRådet for Erhvervsrettet Voksen- og Ef-Ingen bemærkninger Henviser til høringssvar fra rådets enkelte medlemsorganisationer.
- 10 -
UndervisningsministerietDen 29. november 2007teruddannelseSammenslutningen af Landbrugets Ar-bejdsgiverePraktik skal være fleksibelt; den enkeltes forudsætninger og branchens behov skal være afgø-rende for om der skal være praktik og praktikkens længde, og der bør arbejdes med mulighederfor merit. Positivt med flere og bedre videreuddannelsesmuligheder for erhvervsakademiuddan-nelserne samt fleksibel uddannelsesvarighed. Behov for bredere sammensætning af Rådet, isæraf hensyn til repræsentation i uddannelsesudvalg. Skal fremgå tydeligere, at erhvervsakademi-uddannelserne er den naturlige videreuddannelsesmulighed for eud-uddannede. Lægges ikkenok vægt på tæt samarbejde mellem institutioner og erhvervsliv.Forslår en bredere formulering af § 26 (pligt til for offentlige arbejdsgivere at stille praktikpla-der til rådighed for en række sundhedsuddannelser), der tager højde for kommende uddannelserf.eks. tandplejeruddannelsen.Positivt med ny lov. Uddannelserne skal hente viden fra forskningen, og skal have et tæt sam-spil med forskningen og påvirker forskningens indhold. Der bør være tydelige angivelser afniveauforskelle og af sammenhæng med videreuddannelse. Foreslår ny udformning af § 1. stk.2. Fire studenterrepræsentanter skal være medlem af rådet, og der skal være studenterrepræsen-tanter i uddannelsesudvalgene. Der bør ikke være hjemmel til deltagerbetaling (§ 38).
Skolen for Klinikassistenter og Tandple-jereSammenslutningen af danske socialrådgi-verstuderende
Statsansattes KartelStatstjenestemændenes Centralorganisati-on llStudierådet for Ingeniørstuderende iDanmarkSundhedskartelletDet bør tydeligt fremgå af formålsparagraffen, at uddannelserne er funderet på forskningssam-arbejde med f.eks. universiteter, universitetshospitaler og øvrige forskningsinstitutioner. Det børsikres, at professionsbacheloruddannelserne også inden for forskning beskrives ligeværdigt medde universitære bacheloruddannelser. Sondring mellem erhvervsakademi- og professionsbache-loruddannelser genfindes ikke tydeligt i uddannelsens formål. Ikke afvisende over for, at derkan være behov for øget fleksibilitet i forhold til nye professionsbacheloruddannelser. Men deeksisterende sundhedsprofessionsuddannelser kan ikke bestå af to niveauer. Positivt at der ind-føres obligatorisk praktik på alle uddannelser. Vigtigt, at kvaliteten i praktikken styrkes, bl.a.ved at der stilles mere præcise krav i loven til sikring af sammenhæng. Professionsmasterud-dannelser skal akkrediteres efter samme kriterier som de ordinære masteruddannelser, og skalvære på niveau med de ordinære masteruddannelser. Der skal være tilstrækkeligt kvalificeredeundervisere til at undervise på professionsmasteruddannelserne, og underviserne skal være kva-lificerede på samme niveau, som undervisere på universiteternes masteruddannelser. Anbefaler,
- 11 -
UndervisningsministerietDen 29. november 2007at AC får udpegningsret til Rådet.Syddansk UniversitetUniversiteterne bør optræde selvstændigt som udbydere af professionsbacheloruddannelser.Merit fra KVU til MVU må ikke medføre at den enkelte uddannelses sigte udvandes. Man børikke parallelopbygge nye uddannelser, hvis uddannelser med samme sigte, allerede findes.Positivt med en fælles lovgivning for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.Loven skal være med til at kvalitetsløfte og kvalitetssikre professionsbacheloruddannelserne.Foreslår, at sammenspil med forskning eksplicit skal nævnes i formålsparagraffen. Påpeger, atsygeplejerskeuddannelsen er en generalistuddannelse, som ikke kan opbygges i flere niveauer.Formanden for et fælles rådet skal være neutral, og at der skal udpeges fire studenterrepræsen-tanter – to fra hvert uddannelsesniveau. Loven tilføjes en bestemmelse, der direkte forbyderdeltagerbetaling.Der bør være en klarere sammenhæng mellem godkendelse af nye uddannelser og uddannelses-udvalgene i samarbejde med det nye råd. Behov for tydeliggørelse af udvalgenes funktion oglegitimitet. Rådet bør i loven pålægges at medvirke til at fastholde den nationale uddannelses-standard som led i den øgede mulighed for at tilrettelægge uddannelserne fleksibelt. Der børskabes en lovmæssig sammenhæng mellem udvalgene og de skolenetværk, som i dag er etable-ret bl.a. på bygge- og anlægsområdet.Tilslutter sig at sammenhæng i uddannelsessystemet er nødvendigt. Anbefaler at praktik fortsater en mulighed men ikke et krav. Mht. rådets sammensætning skal der være flere pladser til detprivate arbejdsmarked, udvides til 5 pladser, heraf 1 til Tekniq. Der skal ikke være dobbeltad-gang til installatøruddannelsen. Uddannelsesudvalgene skal have mere indflydelse.Positivt at man forsøger at skabe et sammenhængende uddannelsessystem. En svaghed medopdelingen mellem professionsbachelorer og universiteternes bacheloruddannelser.Vanskeligt at gennemføre virksomhedspraktik på tandteknikeruddannelsen, § 26 (pligt for of-fentlige arbejdsgivere til at stille praktikplader til rådighed for en række sundhedsuddannelser)omformuleres så kommende uddannelser også er omfattet.
Sygeplejestuderendes Landssammenslut-ning
Teknisk Landsforbund
Tekniq, installatørernes organisation
Århus Universitet
- 12 -
Sagsnr.: 018.055.121
Bilag 2
Skematisk resumé af høringssvar - temaopdelt
Indholdsoversigt1. Generelle betragtninger om uddannelsesreformen2. Uddannelsernes formål3. Uddannelsernes struktur (overbygning/afstigning)4. Obligatorisk praktik5. International uddannelse6. Akkreditering7. Rådet for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser8. Forholdet til EUD og LVU9. Økonomi10. AndetSide281420273340475358
- 13 -
Sagsnr.: 018.055.121
1. Generelle betragtningerAfsenderAalborg UniversitetAkademikernes Centralorgani-sationAkkrediteringsrådetArbejdsgiverforeningen forHandel, Transport og LogistikDanske RegionerBUPL - Forbundet for pædago-ger og klubfolkBørne- og kulturchefforeningenC3 organisationKritik/forslag
Enig i den overordnede målsætning.Overvejende positiv. Hilser med tilfredshed alle tiltag, der som lov-forslaget, sikrer behovet for kvalificeret arbejdskraft.Tilfreds med, at erhvervsakademiernes erhvervsøkonomiske kompe-tencer nu også kan nyttiggøres i professionshøjskolerne (synergien i etsamlet system).Positivt med et mere fleksibelt videregående uddannelsessystem. Derbør være særlig fokus på personer med funktionsnedsættelser og deresmuligheder for at gennemføre en videregående uddannelse.
Center for Ligebehandling afHandicappedeCenter for Skov, Landskab ogPlanlægningCenter for Tegnsprog og Tegn-støttet KommunikationCentralforeningen for Stamper-sonelCiriusCVU-Rektorkollegiet
Kan tilslutte sig hovedprincipperne i forslaget.Lovforslaget er nyskabende i sin ambition om sammenhæng i uddan-nelsessystemet.Timingen af udviklingsopgaven skal dog matche den timing, der gæl-der for institutioner og konkurrerende sektorer. Det forventes, at Un-dervisningsministeriet understøtter sektoren i realiseringen af forsla-gets ambitioner.Manglende sammenhæng mellem ordinære uddannelser og videreud-dannelsessystemet på henholdsvis KVU niveau og MVU niveau. Fo-reslår, at der etableres sammenhæng også fsva adgang til overbyg-ningsuddannelser.Ser meget positivt på forslaget, som sammen med ændring af EVA-
Danmarks Erhvervsskolefor-ening
Danmarks Evalueringsinstitut
- 14 -
Sagsnr.: 018.055.121loven (lov om Danmarks Evalueringsinstitut) giver god ramme for atsikre og udvikle de videregående uddannelser på internationalt niveau.Danmarks ForvaltningshøjskoleDanmarks JournalisthøjskoleDanmarks SkolelederforeningDanmark Tekniske Universitet
Forslaget kan for diplomingeniøruddannelserne medføre en udtyndingaf uddannelserne. Man bør fastholde, at kræfterne samles om et min-dre antal stærke uddannelsesmiljøer.Grundlæggende tilfreds med lovforslaget. Lægger op til fleksible ogfremtidssikre rammer, inden for hvilke uddannelserne kan fornys ogudviklesUdkastet er særdeles positivt. Lovforslaget skaber sammenhæng mel-lem KVU og MVU. Det giver gode udviklingsmuligheder på det flek-sible arbejdsmarked.Finder der er mange gode initiativer, som vil give mulighed for at opbyg-ge og gennemføre uddannelser.
Dansk ArbejdsgiverforeningDansk Byggeri
Dansk Erhverv
Dansk IndustriDansk JournalistforbundDansk Laborant-ForeningDansk Magisterforening
Positivt, at undervisningsministeren tager initiativ til, at de videregå-ende uddannelser på UVM´s område i højere grad indgår i et samletuddannelsesbillede inden for det tekniske og merkantile område, hvormulighederne for overgang til uddannelse på næste højere niveau ikkebegrænses af formelle årsager, men primært baserer sig på arbejds-markedets behov for rekruttering på de forskellige niveauer.Positiv over for initiativer, der kan styrke og udvikle de korte og mel-lemlange videregående uddannelser.
Dansk SygeplejerådDansk Teknisk LærerforbundDansk Ungdoms FællesrådDanske BioanalytikereDanske Forsikringsfunktionæ-rers LandsforeningDanske FysioterapeuterDanske LandbrugsskolerDanske Mediers ForumDanske RegionerDanske Reklame- og Relations-bureauers BrancheforeningDanske Studerendes Fællesråd
Henviser til høringssvar fra FTF og Sundhedskartellet.
- 15 -
Sagsnr.: 018.055.121
De Samvirkende Invalideorga-nisationerDen Grafiske HøjskoleDet Centrale Handicapråd
Positivt med et mere fleksibelt videregående uddannelsessystem. Derbør være særlig fokus på personer med funktionsnedsættelser og deresmuligheder for at gennemføre en videregående uddannelse.Glædeligt, at der sker de nødvendige ændringer på erhvervsakademi-uddannelserne.
ErgoterapeutforeningenErhvervsakademirådet
Erhvervsakademiudvalget for Støtter målet om at få flere unge i videregående uddannelse og ned-jordbrugsteknologuddannelsen bringe frafaldet fra uddannelserne samt lovudkastets muligheder forafstigning og overbygningsuddannelser m.m.Erhvervsakademiudvalget for Hilses velkomment, at ønsket om fornyelse af uddannelserne nu kanBygge- og Anlægsområdet og realiseres.Skoleudvalget for KVU/MVUBygErhvervsskolernes Bestyrelses-foreningErhvervsskolernes Elevorgani-sationFinansforbundetFinansrådetFinanssektorens Arbejdsgiver-foreningForeningen af Radiografer iDanmarkForeningen af Skoleledere vedde Tekniske skolerForeningen af Socialchefer iDanmarkForeningen til Unge Handels-mænds Uddannelse (FUHU)Funktionærernes og Tjeneste-mændenes FællesrådGrafisk ArbejdsgiverforeningHandelsskolernes Lærerfor-eningHFIRigtig og fremsynet skridt at samle de videregående professionsrettedeuddannelser under en fælles lovgivning.Henviser til høringssvar fra Finanssektorens Uddannelsespolitiske Ud-valg.
Godt, at der skabes synlig sammenhæng mellem KVU og MVU ogfleksible rammer for udviklingen af uddannelser.
Støtter samordningen af KVU- og MVU-uddannelser.For få tiltag til at styrke professionsbacheloruddannelsernes attraktivi-tet og profil.
Manglende sammenhæng mellem ordinære uddannelser og videreud-dannelsessystemet på henholdsvis KVU- og MVU- niveau. Foreslår,at der etableres sammenhæng også fsva adgang til overbygningsud-
- 16 -
Sagsnr.: 018.055.121dannelser.HK
Positivt, at der med loven skabes mere synlig sammenhæng mellemKVU og MVU, og samtidig mere fleksible rammer for udvikling afuddannelser.Særdeles positivt.
HORESTAHTS-AHåndværksrådetIDA Ingeniørforeningen i Dan-markIT-BranchenJordemoderforeningenKommunernes LandsforeningKvinderådetKøbenhavns UniversitetLandbrugsraadetLandssammenslutningen afhandelsskoleeleverLederforeningenLedernes Hovedorganisation
Målene i Aftale om udmøntning af Globaliseringspuljen om flere ivideregående uddannelser og øget kvalitet vil ikke blive indfriet på dettekniske område med det fremlagte lovforslag.Tilslutter sig Sundhedskartellets og FTF’s høringssvar.Overordnet positiv. Skaber bedre sammenhæng i uddannelsessyste-met.
Hilser forslaget velkommen og ser det som en vigtig vej til at skaberammerne og mulighederne for et sammenhængende videregåendeuddannelsessystem, der bliver et centralt element til at sikre kvalifice-ret arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked.Tilfreds med, at der skabes øget mulighederne for bedre sammenhængmellem erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-nelser. Finder det uheldigt, at loven ikke eksplicit omfatter VVU- ogdiplomuddannelserne.
LO
LægemiddelindustriforeningenLærernes CentralorganisationLærerstuderendes Landskreds
Positivt, at der er udarbejdet en fælles uddannelseslov for erhvervs-akademi- og professionsbacheloruddannelser. Der er behov for enklarere definition af deres niveauforskelle.Finder det positivt, at uddannelsessystemet bliver mere fleksibelt.Bakker op om det samlede høringssvar fra FTF og henviser i øvrigt tilhøringssvarene fra de enkelte organisationer, der indgår i netværket.
MVU netværket(Lærerstude-
rendes Landskreds (LL), Syge-plejestuderendes Landssam-menslutning (SLS), Pædagog-studerendes Landsammen-slutning (PLS) og Sammen-slutningen af Danske Social-rådgiverstuderende (SDS))
- 17 -
Sagsnr.: 018.055.121
MVU-Rådet
Intentionerne er positive og perspektiverne gode. Anerkendelse afmålsætningerne om at skabe rammer for endnu bedre uddannelser ogat tiltrække flere unge til uddannelserne – både i forhold til uddannel-ser rettet mod det offentlige arbejdsmarked og i forhold til uddannel-ser rettet mod det private arbejdsmarked.
Officersforeningen af 1949Politiforbundet i DanmarkProducentforeningenPROSAPædagogstuderendes Lands-sammenslutningRektorkollegietRigspolitichefenRådet for de grundlæggendeerhvervsrettede uddannelserRådet for de gymnasiale uddan-nelserRådet for Erhvervsrettet Vok-sen- og EfteruddannelseSammenslutningen af Landbru-gets ArbejdsgivereSkolen for Klinikassistenter ogTandplejere
Overordnet meget positiv.
Noterer med tilfredshed, at lovforslaget tilstræber at skabe et sam-menhængende uddannelsessystem.
Ingen bemærkninger. Henviser til høringssvar fra rådets enkelte med-lemsorganisationer.
Sammenslutningen af danskesocialrådgiverstuderende
Positivt med ny lov, der kan skabe sammenhæng i uddannelsessyste-met og gøre det mere dynamisk og fleksibelt. Kan medvirke til at ska-be attraktive uddannelser, fremme målsætningen om, at 50 pct. af enungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, samt nedbrin-ge frafaldet.
Statsansattes KartelStatstjenestemændenes Central-organisation llStudierådet for Ingeniørstude-rende i DanmarkSundhedskartellet
Enig i, at der er behov for at nedbringe frafaldsprocenten, at få flereunge i gang med en videregående uddannelse og at skabe større fleksi-bilitet i uddannelsessystemet. Uklart, hvordan sammentænkning afKVU og MVU er svaret på de udfordringer, som særligt sundhedsvæ-senet står over for de kommende år. Problematisk, at der manglerfokus på, hvordan professionsbacheloruddannelserne kan gøres mereattraktive og søgningen dermed øges.
- 18 -
Sagsnr.: 018.055.121
Syddansk UniversitetSygeplejestuderendes Lands-sammenslutningTeknisk Landsforbund
Forslaget er af central betydning for universitetet, særligt for uddan-nelserne på det tekniske område.Positivt med en fælles lovgivning for erhvervsakademiuddannelser ogprofessionsbacheloruddannelser.Ser en række positive elementer, herunder at der skabes sammenhængml. KVU og MVU- niveauerne samt mulighed for at etablere merefleksible uddannelsesmodeller både i forhold til varighed og ind-holdsmæssigt.Enig i at en styrket sammenhæng i uddannelsessystemet er nødvendigfor at realisere målsætningen om at 50 pct. skal gennemføre en videre-gående uddannelse.Positivt, at lovforslaget søger at etablere et mere sammenhængendeuddannelsessystem. En svaghed, at man cementerer adskillelsen mel-lem to parallelle uddannelsessystemer: erhvervsakademierne og pro-fessionsbacheloruddannelserne over for universiteternes bachelorud-dannelser.
Tekniq, Installatørernes Organi-sationAarhus Universitet
- 19 -
Sagsnr.: 018.055.121
2. Uddannelsernes formålAfsenderAalborg UniversitetAkademikernes Centralorgani-sationAkkrediteringsrådetArbejdsgiverforeningen forHandel, Transport og LogistikDanske RegionerBUPL - Forbundet for pædago-ger og klubfolkBørne- og kulturchefforeningenC3 organisationKritik/forslag
Uddannelsernes indhold bliver mindre attraktivt, når forskningstil-knytning reduceres til udviklingsbasering. Professionsbacheloruddan-nelserne bør beskrives som forskningsbaserede.Foreslår, at man genovervejer at anvende begrebet ”forskningstilknyt-ning”.
Center for Ligebehandling afHandicappedeCenter for Skov, Landskab ogPlanlægningCenter for Tegnsprog og Tegn-støttet KommunikationCentralforeningen for Stamper-sonelCirius
CVU-Rektorkollegiet
Vigtigt, at beskrivelserne af læringsresultater kobles nøje sammen medinternationale kvalifikationsrammer og udkast til ny dansk kvalifikati-onsramme for de videregående uddannelser.Lovforslaget skal skærpes, så relationen mellem det korte og det mel-lemlange niveau og relationerne til videreuddannelsessystemet forvoksne (VVU og diplom) står mere klart.Professionsbacheloruddannelsens profil skal stå mere klar og forskel-lig fra både den akademiske bachelor og erhvervsakademiniveauet.Der gives forslag til stramninger af formålsbestemmelsen.
Danmarks Erhvervsskolefor-eningDanmarks EvalueringsinstitutDanmarks ForvaltningshøjskoleDanmarks Journalisthøjskole
- 20 -
Sagsnr.: 018.055.121
Danmarks SkolelederforeningDanmark Tekniske UniversitetDansk ArbejdsgiverforeningDansk ByggeriDansk ErhvervDansk Industri
Enig i beskrivelsen af formålet for professionsbacheloruddannelser.Henviser til høringssvar fra DA’s medlemsorganisationer.Praksisnære og anvendelsesorienterede uddannelser gør den studeren-de erhvervslivsparat.Lovforslaget beskriver ikke i tilstrækkelig grad forskellen mellem er-hvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne. Derer også behov for en klarere markering af det anvendelsesorienterede(praktiske) i erhvervsakademiuddannelserne.
Dansk JournalistforbundDansk Laborant-ForeningDansk MagisterforeningDansk SygeplejerådDansk Teknisk LærerforbundDansk Ungdoms FællesrådDanske BioanalytikereDanske Forsikringsfunktionæ-rers LandsforeningDanske FysioterapeuterDanske LandbrugsskolerDanske Mediers ForumDanske RegionerDanske Reklame- og Relations-bureauers BrancheforeningDanske Studerendes FællesrådDe Samvirkende Invalideorga-nisationerDen Grafiske HøjskoleDet Centrale HandicaprådErgoterapeutforeningenErhvervsakademirådetVigtigt, at læringsmål er i overensstemmelse med ny dansk kvalifikations-ramme. Vigtigt med afrundede forløb, faglig tyngde og identitet.
Niveauforskellen mellem erhvervsakademi- og professionsbachelor-uddannelser er for løst beskrevet og bør præciseres.
Behov for en klarere beskrivelse af den selvstændige profil på beggeuddannelsesniveauer. For erhvervsakademiuddannelsernes vedkom-mende bør der beskrives en klarere erhvervsmæssig og praktisk profil,som afspejler uddannelsernes kobling af praksis og teori og deres fo-kus på anvendt viden. Bemærkningerne bør klarere afspejle uddannel-sernes erhvervsfunktion og ikke kun fokusere på videreuddannelse.
- 21 -
Sagsnr.: 018.055.121
Erhvervsakademiudvalget forjordbrugsteknologuddannelsenErhvervsakademiudvalget forBygge- og Anlægsområdet ogSkoleudvalget for KVU/MVUBygErhvervsskolernes Bestyrelses-foreningErhvervsskolernes Elevorgani-sationFinansforbundetFinansrådetFinanssektorens Arbejdsgiver-foreningForeningen af Radiografer iDanmarkForeningen af Skoleledere vedde Tekniske skolerForeningen af Socialchefer iDanmarkForeningen til Unge Handels-mænds Uddannelse (FUHU)
Betegnelsen ’erhvervsakademiuddannelse’ er uheldig, da den kobleruddannelsen til en bestemt institutionstype. Betegnelserne ’professi-onshøjskole’ og ’professionsbachelor’ bør ligeledes overvejes nærme-re. Behov for justering af formålsbestemmelserne. Støtter, at evnen tilat skabe fornyelse indgår i uddannelsernes formål.Samspil med forskning skal fremgå eksplicit af formålsparagraf. For-skellen i målene for de to uddannelsestyper er utilstrækkeligt beskre-vet. Forslag til ny § 2 i høringssvar vedlagt.
Funktionærernes og Tjeneste-mændenes FællesrådGrafisk ArbejdsgiverforeningHandelsskolernes Lærerfor-eningHFIHK
Formuleringen ” varetage praksisnære opgaver” er for uambitiøs iforhold til de erhvervsakademiuddannedes slutkompetencer på detpraktiske område.
HORESTAHTS-AHåndværksrådetIDA Ingeniørforeningen i Dan-markIT-Branchen
- 22 -
Sagsnr.: 018.055.121
JordemoderforeningenKommunernes LandsforeningKvinderådetKøbenhavns Universitet
Bemærker med tilfredshed, at begrebet forskningstilknytning ikke an-vendes i relation til professionsbacheloruddannelserne, men afløses afudviklingssamarbejde med relevante forskningsinstitutioner.
LandbrugsrådetLandssammenslutningen afhandelsskoleeleverLederforeningenLedernes HovedorganisationLO
Enig i beskrivelsen af formålet for professionsbacheloruddannelser.Finder, at formålsbestemmelsen er meget generel. For erhvervsaka-demiuddannelsernes vedkommende bør der indgå en meget klarereerhvervsmæssig praktisk profil, som afspejler uddannelsernes koblingtil praksis og teori og deres fokus på anvendt viden.
LægemiddelindustriforeningenLærernes CentralorganisationLærerstuderendes Landskreds
Det er afgørende, at den nyeste relevante forskning er tilgængelig foruddannelserne. Uddannelserne bør derfor være praksis- og udvik-lingsorienterede i stærkt samspil med forskning.
MVU netværket(Lærerstude-
rendes Landskreds (LL), Syge-plejestuderendes Landssam-menslutning (SLS), Pædagog-studerendes Landsammen-slutning (PLS) og Sammen-slutningen af Danske Social-rådgiverstuderende (SDS))MVU-Rådet
Forskningens betydning og rolle i uddannelsernes videngrundlag børfremstå mere klart. Kravet om, at uddannelserne skal være funderet ide nyeste forskningsresultater – ”samspil med forskning” - bør fremgåeksplicit af lovens formålsparagraf. Herved skabes den nødvendigesammenhæng mellem intentionerne i lovudkastet og Lov om profes-sionshøjskoler for videregående uddannelser. Målformuleringerne forhhv. erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelserkan med fordel præciseres og udbygges: Målformuleringerne skal meretydeligt redegøre for såvel niveau som kvalitet i de to uddannelsesty-per.
Officersforeningen af 1949Politiforbundet i DanmarkProducentforeningen
- 23 -
Sagsnr.: 018.055.121
PROSA
Formålsbestemmelserne bør i videst muligt omfang ”læne” sig op adkvalifikationsnøglen og bruge de samme begreber og definitioner.Forskellen mellem akademi- og professionsbachelorniveauet bør tyde-liggøres og foldes ud, således at det står klart hvori den konkrete for-skel ligger.
Pædagogstuderendes Lands-sammenslutningRektorkollegiet
Positivt, at begrebet forskningstilknytning ikke anvendes i relation tilprofessionsbacheloruddannelserne, men afløses af udviklingssamar-bejde med relevante forsknings institutioner.
RigspolitichefenRådet for de grundlæggendeerhvervsrettede uddannelserRådet for de gymnasiale uddan-nelserRådet for Erhvervsrettet Vok-sen- og EfteruddannelseSammenslutningen af Landbru-gets Arbejdsgivere
Ingen bemærkninger. Henviser til høringssvar fra rådets enkelte med-lemsorganisationer.Overordnet positiv over for praktik, men praktik bør være fleksibelt –den enkeltes forudsætninger og branchens behov skal være afgørendefor, om der skal være praktik og praktikkens længde. Der bør arbejdesmed muligheder for merit, evt. i forbindelse med realkompetencevur-dering.
Skolen for Klinikassistenter ogTandplejere
Sammenslutningen af danskesocialrådgiverstuderende
Afgørende, at uddannelserne henter viden fra forskningen, har et tætsamspil med forskningen og påvirker forskningens indhold. Forsk-ningstilknytningen bør videreføres uændret. Der bør være tydeligeangivelser af niveauforskelle og af sammenhæng med videreuddannel-se. Foreslår ny udformning af loven formålsbestemmelse.
Statsansattes KartelStatstjenestemændenes Central-organisation llStudierådet for Ingeniørstude-rende i DanmarkSundhedskartellet
Det bør fremgå tydeligt, at uddannelserne er funderede på forsknings-samarbejde med f.eks. universiteter, universitetshospitaler og øvrigeforskningsinstitutioner. Det bør sikres, at professionsbacheloruddan-nelserne også inden for forskning beskrives ligeværdigt med de uni-versitære bacheloruddannelser. Sondring mellem erhvervsakademi- ogprofessionsbacheloruddannelser genfindes ikke tydeligt i uddannelsensformål.Det er vigtigt, at sammenspil med forskning eksplicit nævnes i for-
Syddansk UniversitetSygeplejestuderendes Lands-
- 24 -
Sagsnr.: 018.055.121målsparagraffen.
sammenslutningTeknisk LandsforbundTekniq, installatørernes organi-sationÅrhus Universitet
- 25 -
Sagsnr.: 018.055.121
3. Obligatorisk praktikAfsenderAalborg UniversitetAkademikernes Centralorgani-sationAkkrediteringsrådetArbejdsgiverforeningen forHandel, Transport og LogistikDanske RegionerBUPL - Forbundet for pædago-ger og klubfolkBørne- og kulturchefforeningenC3 organisationKritik/forslag
Praktikken for professionsbacheloruddannelser bør beskrives somstudiepraktik.På de erhvervsrettede professionsbacheloruddannelser bør praktikde-len være et ubrudt forløb, placeret på 5. eller 6. semester.
Center for Ligebehandling afHandicappedeCenter for Skov, Landskab ogPlanlægningCenter for Tegnsprog og Tegn-støttet KommunikationCentralforeningen for Stamper-sonelCiriusCVU-Rektorkollegiet
Positivt, at der indføres obligatorisk praktik. Bør dog betegnes ’stu-diepraktik’ for at præcisere kvaliteten heraf. Praktikken bør kvalitets-sikres gennem akkreditering. Der bør stilles krav om uddannet prak-tikvejleder på praktiksteder. Det bør overvejes, om der skal indskrivesen generel forpligtelse til at stille egnede praktikpladser til rådighed foralle uddannelser udbudt efter loven.
Danmarks Erhvervsskolefor-eningDanmarks EvalueringsinstitutDanmarks ForvaltningshøjskoleDanmarks JournalisthøjskoleDanmarks SkolelederforeningDanmark Tekniske UniversitetDansk Arbejdsgiverforening
Henviser til høringssvar fra DA’s medlemsorganisationer.
- 26 -
Sagsnr.: 018.055.121
Dansk Byggeri
Foreslår, at anvendelse af praktik defineres i forhold til de enkelteuddannelsers behov og ikke som et generelt krav. Praktik i uddannel-serne en god måde at præsentere praksis for de studerende, som kaninddrage dette i den afsluttende opgave.Praktik er som hovedregel gavnligt. Det er vigtigt, at de studerendestifter bekendtskab med det erhverv, de skal være en del af. Forbeholdfor implementering af praktik i alle brancher. Mangel på praktikplad-ser kan hindre afslutning af uddannelsen. Relevant at overveje, omuddannelses- eller erhvervserfaring kan medføre fritagelse for praktik.Kan ikke tilslutte sig obligatorisk praktik. Studerende med er erhvervs-akademiuddannelse har sjældent behov for praktikophold, men langt ofte-re behov for ekstra fokus på de teoretiske uddannelsesdele. Krav om obli-gatorisk praktik vil kunne medføre praktikpladsproblemer.
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk JournalistforbundDansk Laborant-ForeningDansk MagisterforeningDansk SygeplejerådDansk Teknisk LærerforbundDansk Ungdoms FællesrådDanske BioanalytikereDanske Forsikringsfunktionæ-rers Landsforening
Positive over for studiepraktik, men mener ikke ministeren har be-myndigelse til at diktere ikke-offentlige virksomheder at stille praktik-pladser til rådighed. Forudser flaskehalsproblemer inden for finans-sektoren. Spørger, om ministeren vil etablere skolepraktik for de ud-dannelser, hvor det ikke lykkes at skaffe praktikpladser nok.Henviser til høringssvar fra FTF.
Danske FysioterapeuterDanske LandbrugsskolerDanske Mediers ForumDanske RegionerDanske Reklame- og Relations-bureauers BrancheforeningDanske Studerendes FællesrådDe Samvirkende Invalideorga-nisationerDen Grafiske HøjskoleDet Centrale HandicaprådErgoterapeutforeningenErhvervsakademirådet
Vigtigt at styrke kvaliteten af praktik/klinisk undervisning. Skal indgåsom akkrediteringselement.Det bør tydeliggøres:1) At studerende med relevant forudgående erhvervserfaring kan opnå
- 27 -
Sagsnr.: 018.055.121merit for praktikken på linje med øvrige uddannelseselementer.2) At praktik har det primære formål, at den studerende kommer til atarbejde med en faglig relevant problemstilling, der er umiddelbartforankret i den reelle virkelighed på det arbejdsmarked, som den på-gældende skal ud at virke på efter sin akademiuddannelse. Derfor kanden formelle tilknytning til virksomheden have forskellige former ogskal ikke nødvendigvis udgøre 3 måneders fysisk ophold i en virk-somhed.3) At udformningen af praktikkravet i de enkelte uddannelser skal tagehensyn til de forskellige forhold på de respektive uddannelser.Erhvervsakademiudvalget for Støtter obligatorisk praktik.jordbrugsteknologuddannelsenErhvervsakademiudvalget for Praktik i uddannelserne en god måde at præsentere praksis for de stu-Bygge- og Anlægsområdet og derende, som kan inddrage dette i den afsluttende opgave.Skoleudvalget for KVU/MVUBygErhvervsskolernes Bestyrelses-foreningErhvervsskolernes Elevorgani-sationFinansforbundetFinansrådetFinanssektorens Arbejdsgiver-foreningForeningen af Radiografer iDanmarkForeningen af Skoleledere vedde Tekniske skolerForeningen af Socialchefer iDanmarkForeningen til Unge Handels-mænds Uddannelse (FUHU)Funktionærernes og Tjeneste-mændenes Fællesråd
Støtter obligatorisk praktik. En bekymring kan være, at praktikkenskaber en flaskehals.
Positiv over for obligatorisk praktik. Behov for mere præcise krav tilsikring af sammenhængen mellem undervisning og praktik. Konkreteforslag indgår i høringssvaret. Forpligtelse til at stille praktikpladser tilrådighed skal gælde alle uddannelser udbudt i henhold til loven.
Grafisk ArbejdsgiverforeningHandelsskolernes Lærerfor-eningHFI
Internationalisering medfører semestre på 5 måneder. Dette bliversvært at forene tidsmæssigt med praktik i 3 måneder svarende til mi-nimum 15 ECTS på et semester, som er på 30 ECTS.
- 28 -
Sagsnr.: 018.055.121
HKHORESTAHTS-AHåndværksrådetIDA Ingeniørforeningen i Dan-markIT-Branchen
Støtter, at der indføres obligatorisk praktik på uddannelserne, og atmulighederne for at gennemføre praktikforløb gøres fleksible.
Støtter ikke forslaget om obligatorisk praktik i alle erhvervsakademi-uddannelser.Forslag om praktik-pilotprojekt for kommende IT-professionsbachelor: Studerende skal kunne være beskæftiget i envirksomhed i ”fleksibel praktik på studenterjobs-lignende vilkår” i heleuddannelsesperioden; dvs. en 1 ½ årig overbygningsuddannelse skalkunne bestå af ca. 1/3 ”fleksibel praktik på studenterjobs-lignendevilkår” og ca. 2/3 skoletid.Tilslutter sig Sundhedskartellets og FTF’s høringssvar.Overordnet positiv. Praktikken skal kunne gennemføres uden at med-føre krav til praktikstederne, som kun vanskeligt kan imødekommes.Den studerendes hovedansvar for praktikdelen bør understreges. Derbør generelt ses på de kommunale praktikstedernes muligheder for atløfte denne uddannelsesmæssige opgave.
JordemoderforeningenKommunernes Landsforening
KvinderådetKøbenhavns UniversitetLandbrugsraadetLandssammenslutningen afhandelsskoleeleverLederforeningenLedernes HovedorganisationLOLægemiddelindustriforeningenLærernes CentralorganisationLærerstuderendes LandskredsMVU netværket(Lærerstude-
Landbrugsraadet tilslutter sig høringssvar fra Sammenslutningen afLandbrugets Arbejdsgiverforeninger.
rendes Landskreds (LL), Syge-plejestuderendes Landssam-menslutning (SLS), Pædagog-studerendes Landsammen-slutning (PLS) og Sammen-slutningen af Danske Social-rådgiverstuderende (SDS))MVU-Rådet
Forslaget om obligatorisk praktik på alle korte videregående uddannel-ser er et positivt tiltag. Anbefaler klargøring af, at praktik skal have en
- 29 -
Sagsnr.: 018.055.121stærk forankring til uddannelserne og erhvervets opgaveløsning, og atde studerendes opgaver under praktikforløbet skal være praksisrelate-rede. Positivt, at der åbnes for muligheden for SU-finansieret praktik-perioder(mindretalsudtalelser fra DA-repræsentanter: DI og Dansk Byggeri).Officersforeningen af 1949Politiforbundet i DanmarkProducentforeningenPROSAPædagogstuderendes Lands-sammenslutningRektorkollegietRigspolitichefenRådet for de grundlæggendeerhvervsrettede uddannelserRådet for de gymnasiale uddan-nelserRådet for Erhvervsrettet Vok-sen- og EfteruddannelseSammenslutningen af Landbru-gets ArbejdsgivereSkolen for Klinikassistenter ogTandplejere
Vanskeligt at etablere virksomhedspraktik for den 2-årige klinisketandteknikeruddannelse.
Ingen bemærkninger. Henviser til høringssvar fra rådets enkelte med-lemsorganisationer.
Sammenslutningen af danskesocialrådgiverstuderendeStatsansattes KartelStatstjenestemændenes Central-organisation llStudierådet for Ingeniørstude-rende i DanmarkSundhedskartellet
Positivt, at der indføres obligatorisk praktik på alle uddannelser. Vig-tigt, at kvaliteten i praktikken styrkes, bl.a. ved at der stilles mere præ-cise krav i loven til sikring af sammenhæng. Målet med den kliniskeundervisning (praktik) skal beskrives eksplicit.
Syddansk UniversitetSygeplejestuderendes Lands-sammenslutningTeknisk LandsforbundTekniq, installatørernes organi-
Positiv over for obligatorisk praktik.Forbehold over for obligatorisk praktik og for praktik i alle uddannel-
- 30 -
Sagsnr.: 018.055.121ser.Vanskeligt at gennemføre virksomhedspraktik for den 2-årige tand-teknikeruddannelse.
sationAarhus Universitet
- 31 -
Sagsnr.: 018.055.121
4. Uddannelsernes struktur (overbygning/afstigning)AfsenderAalborg UniversitetAkademikernes Centralorgani-sationKritik/forslag
Støtter muligheden for overbygningsuddannelser samt afstigningsmu-ligheder. Positivt, at der også inden for det teknisk/merkantile områdeetableres en mere fleksibel uddannelsesstruktur. Noterer hensigtenom, at eksisterende uddannelser i udgangspunktet fortsætter som hid-til.
AkkrediteringsrådetArbejdsgiverforeningen forHandel, Transport og LogistikDanske RegionerBUPL - Forbundet for pædago-ger og klubfolkBørne- og kulturchefforeningenC3 organisation
Professionsuddannelser skal have en klar faglig identitet og bestå af etsammenhængende forløb. Det sikres bl.a. ved at undgå for mange af-og påstigningsmuligheder.Positivt med mulighed for afstigning, der kan hindre frafald.
Center for Ligebehandling afHandicappedeCenter for Skov, Landskab ogPlanlægningCenter for Tegnsprog og Tegn-støttet KommunikationCentralforeningen for Stamper-sonelCiriusCVU-Rektorkollegiet
Støtter fleksibel struktur, da det vil være til gavn for mobilitet og aner-kendelse.Udviklingen af afstigningstrin i professionsbacheloruddannelser ermeget nyskabende, men også kontroversielt. Muligheden hilses dogvelkommen, hvis det kun vil ske i forbindelse med nye uddannelser ogkun, hvor der klart kan dokumenteres et særskilt behov herfor.Fleksibilitet hilses velkommen, men professionsbacheloruddannelser-ne må også have et vist mål af centralt fastlagte fælles kompetencemål.Der foreslås en 80/20 pct. model, hvor institutionerne gives frihed tillokal sammensætning af de 20 pct.
Danmarks Erhvervsskolefor-eningDanmarks Evalueringsinstitut
Den fleksible uddannelsesstruktur (overbygning/afstigning) er positiv
- 32 -
Sagsnr.: 018.055.121for sammenhængen i systemet, men EVA påpeger, at det er vigtigt atindtænke disse nye uddannelsestyper ved ministerens fastsættelse afplan for akkreditering, da overbygninger skal akkrediteres sammenmed adgangsgivende erhvervsakademiuddannelser.Danmarks ForvaltningshøjskoleDanmarks JournalisthøjskoleDanmarks SkolelederforeningDanmark Tekniske Universitet
Skeptisk over for påstigning. Det er afgørende, at studerende, derf.eks. begynder på diplomingeniøruddannelserne, er i besiddelse afgrundfaglige kompetencer. Mulighed for afstigning ikke hensigtsmæs-sig. En erhvervsakademiuddannelse har et andet sigte end en professi-onsbacheloruddannelse, hvilket bør afspejles fra starten i de to uddan-nelser.Henviser til høringssvar fra DA’s medlemsorganisationer.Fint, at de fire uddannelsesmodeller giver mulighed for at vælge denmodel, der passer det enkelte fag bedst.Glædeligt med sammenhæng og ”hul i gennem”.Det bør klart fremgå af lovbemærkningerne, at afstigningsmulighedenikke børe være den fremherskende uddannelsesmodel, men alene børbenyttes, når der er en udførlig dokumentation for efterspørgsel blandtaftagerne.
Dansk ArbejdsgiverforeningDansk ByggeriDansk ErhvervDansk Industri
Dansk JournalistforbundDansk Laborant-ForeningDansk Magisterforening
Det bør eksplicit præciseres, at professionsbacheloruddannelserne tilpædagog og lærer ikke niveaudeles. Der skal således ikke etablerespædagog- og læreruddannelser på erhvervsakademiniveau.
Dansk SygeplejerådDansk Teknisk LærerforbundDansk Ungdoms FællesrådDanske BioanalytikereDanske Forsikringsfunktionæ-rers LandsforeningDanske FysioterapeuterDanske LandbrugsskolerDanske Mediers ForumDanske RegionerDanske Reklame- og Relations-bureauers BrancheforeningDanske Studerendes Fællesråd
- 33 -
Sagsnr.: 018.055.121
De Samvirkende Invalideorga-nisationerDen Grafiske HøjskoleDet Centrale HandicaprådErgoterapeutforeningenBekymret for, at afstigning forringer niveauet. Afstigning må ikke anven-des ved eksisterende uddannelser. Usikkert, hvilken betydning den flek-sible struktur har for adgangskrav, der ikke må svækkes.
Erhvervsakademirådet
Lovforslaget har primært fokus på sammenhængen mellem erhvervs-akademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne. Godt,at der nu lægges op til en mere fleksibel varighed i erhvervsakademi-uddannelserne. Positivt, at der nu åbnes mulighed for at tilrettelæggevidereuddannelsesforløb i form af overbygningsuddannelser til er-hvervsakademiuddannelser.
Erhvervsakademiudvalget for Støtter forslaget om overbygning til relevante erhvervsakademiuddan-jordbrugsteknologuddannelsen nelser.Erhvervsakademiudvalget forDe fire uddannelsesmodeller giver mulighed for at vælge den model, derBygge- og Anlægsområdet ogpasser faget bedst.Skoleudvalget for KVU/MVUBygErhvervsskolernes Bestyrelses-foreningErhvervsskolernes Elevorgani-sationFinansforbundetFinansrådet
Godt, at der skabes synlig sammenhæng mellem KVU og MVU ogfleksible rammer for udviklingen af uddannelser.
Uddannelsernes attraktivitet består i, at de er selvstændige afrundedeforløb direkte rettet mod opgavevaretagelse inden for en professionsamt giver adgang til videreuddannelse. Tættere på idealet om sømløseovergange mellem beslægtede uddannelser.
Finanssektorens Arbejdsgiver-foreningForeningen af Radiografer iDanmarkForeningen af Skoleledere vedde Tekniske skolerForeningen af Socialchefer iDanmarkForeningen til Unge Handels-mænds Uddannelse (FUHU)Funktionærernes og Tjeneste-mændenes Fællesråd
Støtter principperne, men formuleringerne er for rigide (henviser tilErhvervsakademirådets høringssvar).Der skal ikke være mulighed for at anvende af- og påstigningsmulig-heder på de eksisterende professionsbacheloruddannelser. Sundheds-styrelsen skal inddrages i udvikling af nye uddannelser på sundheds-området. Overbygningsuddannelser skal kunne påbegyndes efter aka-
- 34 -
Sagsnr.: 018.055.121demiuddannelsens 2. år. Modulisering i de nye uddannelserne må ikkeske på bekostning af helhed og progression. Fleksibilitet i uddannel-sesstruktur må ikke svække adgangskravene til professionsbachelor-uddannelserne.Grafisk ArbejdsgiverforeningHandelsskolernes Lærerfor-eningHFI
Risiko for udvikling af paralleluddannelser som følge af mulighedernefor afstigning fra professionsbacheloruddannelserne og overbygningerpå erhvervsakademiuddannelserne bekymrer. Udvikling af uddannel-ser bør ses i sammenhæng med eksisterende uddannelser på et områ-de, så de to niveauer ikke kommer i direkte konkurrence.Den store fleksibilitet er positiv.Skaber god sammenhæng fra EUD til professionsbacheloruddannel-serne.
HKHORESTAHTS-AHåndværksrådetIDA Ingeniørforeningen i Dan-mark
Etablering af overbygningsuddannelse kan gøre det umuligt at fast-holde det nuværende niveau på professionsuddannelser inden for in-geniørområdet. En automatik omkring muligheden for at fortsætte fraen erhvervsakademiuddannelse til professionsbacheloruddannelsemedfører fare for frafald og lavt fagligt niveau. Det vil kun ved særligttilrettelagte forløb være muligt, at studerende som starter på en er-hvervsakademiuddannelse, kan fortsætte på professionsbachelorud-dannelser.Der skal ikke være afstigning til kortere uddannelseskompetence iprofessionsbachelor i jordemoderkundskab eller i de øvrige sund-hedsuddannelser på professionsbachelorniveau.Forslaget må ikke medføre en svækkelse af de to uddannelsesniveauersom selvstændige og afrundede forløb med klare erhvervsrettede ogpraksisnære profiler.
IT-BranchenJordemoderforeningen
Kommunernes Landsforening
KvinderådetKøbenhavns UniversitetLandbrugsrådetLandssammenslutningen afhandelsskoleeleverLederforeningenLedernes Hovedorganisation
Landbrugsraadet tilslutter sig høringssvar fra Sammenslutningen afLandbrugets Arbejdsgiverforeninger.
Er særlig tilfreds med de nye uddannelsesmodeller, som gør uddannel-serne tilpasningsdygtige til et arbejdsmarked under udvikling og for-andring. Anbefaler at der også sikres sammenhæng mellem det ordi-
- 35 -
Sagsnr.: 018.055.121nære system og efteruddannelserne (VVU og diplom), herunder at detbliver muligt at fortsætte i det ordinære system efter en VVU.LOLægemiddelindustriforeningenLærernes CentralorganisationLærerstuderendes Landskreds
Er tilfreds med muligheden for overbygningsuddannelser.
Generelt positivt med mulighed for på- og afstigning. Der bør dogikke være mulighed for afstigning i de nuværende professionsbache-loruddannelser f.eks. læreruddannelsen.
MVU netværket(Lærerstude-
rendes Landskreds (LL), Syge-plejestuderendes Landssam-menslutning (SLS), Pædagog-studerendes Landsammen-slutning (PLS) og Sammen-slutningen af Danske Social-rådgiverstuderende (SDS))Anerkender intentionerne i forslaget om en ny fleksibel uddannelses-struktur. Kan først og fremmest anvendes positivt i relation til nyeuddannelser. Af- og påstigningsmuligheder på fremtidige uddannelserskal afspejle uddannelsespolitiske mål og et reelt arbejdsmarkedsbe-hov. Skal dokumenteres gennem akkreditering. Ved anvendelse afafstigning skal påstigningsmulighederne være klare og tydelige for destuderende, som ønsker at fortsætte (mindretalsudtalelser fra FTF,AC).
MVU-Rådet
Officersforeningen af 1949Politiforbundet i DanmarkProducentforeningenPROSA
Positivt, at der er en meget fleksibel tilrettelæggelsesmulighed. Ved2½-årig KVU-uddannelse plus mindst 1½ års overbygning, bliver deren samlet uddannelsestid på mindst 4 år. Dette er i overkanten. Derbør åbnes mulighed for, at den studerende på akademiuddannelseninden påbegyndelsen af afsluttende semester kan vælge at gå i gangmed overbygningsuddannelsen i stedet for det afsluttende semester påakademiuddannelsen.
Pædagogstuderendes Lands-sammenslutningRektorkollegiet
Enig i intentionen med gode meritmuligheder fra erhvervsakademiud-dannelserne til professionsbacheloruddannelserne, men den enkelteuddannelses sigte må ikke udvandes af hensyn til merit. Det kan havekonsekvenser i form af øget frafald eller en niveausænkning, hvis ad-gangskravet til en professionsbachelor bliver en erhvervsakademiud-dannelse frem for en ungdomsuddannelse.
Rigspolitichefen
- 36 -
Sagsnr.: 018.055.121
Rådet for de grundlæggendeerhvervsrettede uddannelserRådet for de gymnasiale uddan-nelserRådet for Erhvervsrettet Vok-sen- og EfteruddannelseSammenslutningen af Landbru-gets ArbejdsgivereSkolen for Klinikassistenter ogTandplejere
Ingen bemærkninger. Henviser til høringssvar fra rådets enkelte med-lemsorganisationer.Positivt, at der skabes flere overbygnings-, videreuddannelses- og vi-dereudviklingsmuligheder for erhvervsakademiuddannelserne. Tilfredsmed muligheden for fleksibel uddannelsesvarighed.
Sammenslutningen af danskesocialrådgiverstuderendeStatsansattes KartelStatstjenestemændenes Central-organisation llStudierådet for Ingeniørstude-rende i DanmarkSundhedskartelletSyddansk Universitet
Det er ikke på alle uddannelser, det giver mening at anvende af- ogpåstigning. Kernefaglighed og progression i kompetenceudviklingen erafgørende for en del uddannelser.
De eksisterende sundhedsprofessionsuddannelser skal ikke opbyggesaf to niveauer.Enig i intentionen om gode meritmuligheder fra erhvervsakademi- tilprofessionsbacheloruddannelserne. Den enkelte uddannelse skal havesit eget sigte, som ikke må udvandes af hensyn til merit.Sygeplejerskeuddannelsen kan ikke opbygges i flere niveauer.
Sygeplejestuderendes Lands-sammenslutningTeknisk LandsforbundTekniq, Installatørernes Organi-sationAarhus Universitet
Bekymret for at erhvervsakademiuddannelserne bliver til et trin i pro-fessionsbacheloruddannelserne.
- 37 -
Sagsnr.: 018.055.121
5. International uddannelse
AfsenderAalborg UniversitetAkademikernes Centralorgani-sationAkkrediteringsrådetArbejdsgiverforeningen forHandel, Transport og LogistikDanske RegionerBUPL - Forbundet for pædago-ger og klubfolkBørne- og kulturchefforeningenC3 organisation
Kritik/forslag
Hilser bedre mulighed for at gennemføre uddannelser i udlandet medtilfredshed.
Center for Ligebehandling afHandicappedeCenter for Skov, Landskab ogPlanlægningCenter for Tegnsprog og Tegn-støttet KommunikationCentralforeningen for Stamper-sonelCirius
Uheldigt, at § 8 er en ”skal” bestemmelse. I uddannelsen til tegn-sprogstolk er det ikke muligt at tilbyde studerende at tage dele af ud-dannelsen i udlandet inden for den normerede studietid.
Væsentlig styrkelse af uddannelsernes internationalisering. Anbefaler,at institutionerne kan udvikle og tilrettelægge fællesuddannelser, udenat det i hvert tilfælde beror på ny regeludstedelse.
CVU-RektorkollegietDanmarks Erhvervsskolefor-eningDanmarks Evalueringsinstitut
Påpeger, at europæiske erfaringer med fællesuddannelser og udbud afdele af uddannelser i udlandet er en særlig udfordring til kvalitetssik-ringen på moderinstitutionen. EVA foreslår, at der fastsættes særligeakkrediteringskriterier for uddannelsernes udenlandske dele.
Danmarks ForvaltningshøjskoleDanmarks JournalisthøjskoleDanmarks Skolelederforening
Hilser muligheden for, at de studerende kan tage en del af deres ud-
- 38 -
Sagsnr.: 018.055.121dannelse i udlandet, velkommen.Danmark Tekniske UniversitetDansk ArbejdsgiverforeningDansk ByggeriDansk Erhverv
Mulighederne for ophold ved internationale uddannelsesinstitutionerog anerkendelse af udenlandske studier er godt for samfundet i denglobale konkurrence.
Dansk IndustriDansk JournalistforbundDansk Laborant-ForeningDansk MagisterforeningDansk SygeplejerådDansk Teknisk LærerforbundDansk Ungdoms FællesrådDanske BioanalytikereDanske Forsikringsfunktionæ-rers LandsforeningDanske FysioterapeuterDanske LandbrugsskolerDanske Mediers ForumDanske RegionerDanske Reklame- og Relations-bureauers BrancheforeningDanske Studerendes FællesrådDe Samvirkende Invalideorga-nisationerDen Grafiske HøjskoleDet Centrale HandicaprådErgoterapeutforeningenErhvervsakademirådetInternational tendens til krav om master i ergoterapi for at blive autorise-ret.
Godt med forbedrede muligheder for internationalisering af uddan-nelserne. Vil øge de danske studerendes muligheder for ophold i ud-landet og samtidig give bedre muligheder for at tiltrække udenlandskestuderende til uddannelser i Danmark.
Erhvervsakademiudvalget forjordbrugsteknologuddannelsenErhvervsakademiudvalget forBygge- og Anlægsområdet og
- 39 -
Sagsnr.: 018.055.121Skoleudvalget for KVU/MVUBygErhvervsskolernes Bestyrelses-foreningErhvervsskolernes Elevorgani-sationFinansforbundetFinansrådetFinanssektorens Arbejdsgiver-foreningForeningen af Radiografer iDanmarkForeningen af Skoleledere vedde Tekniske skolerForeningen af Socialchefer iDanmarkForeningen til Unge Handels-mænds Uddannelse (FUHU)Funktionærernes og Tjeneste-mændenes FællesrådGrafisk ArbejdsgiverforeningHandelsskolernes Lærerfor-eningHFI
Støtter, at uddannelserne fremover akkrediteres. Vigtigt, at skele tilinternationale standarder, så danske uddannelser bliver genkendelige iudlandet.
Meget positivt, at den internationale dimension indgår klart. Kan medfordel indlejres i hele loven, herunder akkreditering.
Hilser muligheden for, at de studerende tager en del af deres uddan-nelse i udlandet, velkommen. Internationalisering medfører semestrepå 5 måneder. Dette bliver svært at forene tidsmæssigt med praktik i 3måneder svarende til minimum 15 ECTS på et semester, som er på 30ECTS.
HKHORESTAHTS-AHåndværksrådetIDA Ingeniørforeningen i Dan-markIT-BranchenJordemoderforeningenKommunernes LandsforeningKvinderådetKøbenhavns Universitet
- 40 -
Sagsnr.: 018.055.121
LandbrugsrådetLandssammenslutningen afhandelsskoleeleverLederforeningenLedernes Hovedorganisation
Hilser de forbedrede muligheder for internationalisering velkommen.Anbefaler, at der i loven også åbnes mulighed for internationaliseringaf VVU og diplom.
LOLægemiddelindustriforeningenLærernes CentralorganisationLærerstuderendes LandskredsMVU netværket(Lærerstude-
Positivt, at den internationale dimension er tænkt ind i lovforslaget.Det bør sikres, at der udbydes engelsksprogede linjer.
rendes Landskreds (LL), Syge-plejestuderendes Landssam-menslutning (SLS), Pædagog-studerendes Landsammen-slutning (PLS) og Sammen-slutningen af Danske Social-rådgiverstuderende (SDS))Tilslutning.
MVU-RådetOfficersforeningen af 1949Politiforbundet i DanmarkProducentforeningenPROSAPædagogstuderendes Lands-sammenslutningRektorkollegiets sekretariatRigspolitichefenRådet for de grundlæggendeerhvervsrettede uddannelserRådet for de gymnasiale uddan-nelserRådet for Erhvervsrettet Vok-sen- og EfteruddannelseSammenslutningen af Landbru-gets ArbejdsgivereSkolen for Klinikassistenter ogTandplejere
Ingen bemærkninger. Henviser til høringssvar fra rådets enkelte med-lemsorganisationer.
- 41 -
Sagsnr.: 018.055.121
Sammenslutningen af danskesocialrådgiverstuderendeStatsansattes KartelStatstjenestemændenes Central-organisation llStudierådet for Ingeniørstude-rende i DanmarkSundhedskartelletSyddansk UniversitetSygeplejestuderendes Lands-sammenslutningTeknisk LandsforbundTekniq, installatørernes organi-sationÅrhus Universitet
Den internationale dimension ønskes velkommen.
- 42 -
Sagsnr.: 018.055.121
6. Akkreditering
AfsenderAalborg UniversitetAkademikernes Centralorgani-sation
Kritik/forslag
Nedlæggelse af uddannelser bør behandles gennem akkrediteringssy-stemet og ikke ved diskretionær afgørelse af ministeren (§ 16, stk. 3).Betænkeligt, at undervisningsministeren kan afvise en akkreditering afny uddannelse, hvis behovet for uddannelsen ikke vurderes at være tilstede. Bestemmelsen skaber et uklart og usikkert retsgrundlag for ud-dannelsesinstitutionerne. Relevansdimensionen vil tage højde herfor.Strider mod hele hensigten om et godkendelsessystem, der bygger påuafhængig faglig bedømmelse af uddannelsernes kvalitet og relevans.Ser ministerens screening, (§ 14, stk. 2), som hindring for gennemsig-tighed og offentlighed om ansøgningerne. Rådet foreslår, at undervis-ningsministeren undlader screening eller sikrer offentliggørelse af alleansøgninger, der indgår i screeningen. Foreslår endvidere, at alle ak-krediteringsansøgninger sendes til Akkrediteringsrådet, som vil offent-liggøre liste herover. Rådet mener, at bemyndigelserne i § 14, stk. 3, og§ 15, stk. 7, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om ansøgningerom godkendelse og procedure for behandling heraf, samt om Akkredi-teringsrådets varetagelse af opgaver efter loven, også sigter mod fast-sættelse af regler for den uafhængige akkrediteringsvurdering og Ak-krediteringsrådets afgørelse, hvilket ville være i strid med Akkredite-ringslovens krav om akkrediteringsinstitutionens uafhængighed. Rådetanbefaler, at der skelnes klart mellem ministerens godkendelse og ak-krediteringen, samt at lovforslaget tydeliggøres med henblik på at præ-cisere det uafhængige udgangspunkt og akkrediteringsforløb hos bådeoperatør og Akkrediteringsrådet. Rådet bemærker, at § 16, stk. 1,hvorefter ministeren skal fastsætte en plan for løbede akkreditering,ikke er i overensstemmelse med Akkrediteringslovens § 12, stk. 1,hvorefter ministeren skal fastsætte planen i samarbejde med Akkredi-teringsrådet.
Akkrediteringsrådet
Arbejdsgiverforeningen forHandel, Transport og LogistikDanske RegionerBUPL - Forbundet for pædago-ger og klubfolkBørne- og kulturchefforeningen
Enig i behovet for regelmæssige evalueringer. Akkreditering må ikkeudvikle sig til tidkrævende bureaukrati. Betænkelig ved at selvevalue-ring ikke længere er obligatorisk.Ønsker at kriterier for kvalitet og relevans kommer til at svare til de
C3 organisation
- 43 -
Sagsnr.: 018.055.121kriterier, der er fastsat på universitetsområdet, særlig af hensyn til HD-uddannelsen, der udbydes på universiteter og handelshøjskoler efterregler fastsat af undervisningsministeren.Center for Ligebehandling afHandicappedeCenter for Skov, Landskab ogPlanlægningCenter for Tegnsprog og Tegn-støttet KommunikationCentralforeningen for Stamper-sonelCirius
CVU-Rektorkollegiet
Savner regelgrundlag for godkendelse og akkreditering af uddannelses-institutionernes udbud af uddannelser i udlandet. Se høringssvar forhenvisning til VTU’s regler (Lov om akkrediteringsinstitutionen forvideregående uddannelser, § 5, stk. 2).Krav til ansøgninger om godkendelse af nye uddannelser bør indehol-de dokumentation for behov og relevans i et nationalt såvel som glo-balt perspektiv.Kravene til akkrediteringskriteriernes behovs- og relevansundersøgel-ser skal præciseres, da de udgør et centralt element i akkrediterings- oggodkendelsesproceduren. Enig i at fastholde Danmark Evalueringsin-stituts centrale rolle i akkreditering og evaluering af området.Lovforslaget fastsætter en detaljeret, central styring af uddannelsesud-viklingen i et system af akkreditering, evaluering og ministerbeføjelsertil godkendelse af nye uddannelser og udbudsplacering, som kan virkekonkurrenceforvridende og hæmmende for mulighederne for fleksibelog løbende fornyelse af uddannelsesudbuddet. Der er en uafklaretrelation mellem lovforslaget og læreruddannelsesloven og pædagogud-dannelsesloven.
Danmarks Erhvervsskolefor-eningDanmarks Evalueringsinstitut
Påpeger, at EVA´s evaluering af diplomuddannelserne og pilottest afudkast til kriterier på efter- og videreuddannelsesområdet (VVU ogdiplomuddannelserne) samstemmende viser, at det vil være uhen-sigtsmæssigt at anvende samme kriterier ved akkreditering af VVU ogdiplomuddannelserne som ved akkreditering af de ordinære uddannel-ser, sådan som det ifølge bemærkningerne til § 40 er hensigten. EVAforeslår, at der udarbejdes særlige akkrediteringskriterier for VVU ogdiplomuddannelserne. Herudover har EVA konkrete forslag til mindreændringer i særlige og almindelige bemærkninger, se høringssvar.
Danmarks ForvaltningshøjskoleDanmarks JournalisthøjskoleDanmarks SkolelederforeningDanmark Tekniske Universitet
- 44 -
Sagsnr.: 018.055.121
Dansk ArbejdsgiverforeningDansk ByggeriDansk ErhvervDansk IndustriDansk JournalistforbundDansk Laborant-ForeningDansk MagisterforeningPositiv
Lovudkastet tilsidesætter Akkrediteringsrådets kompetence, da dermed udkastet skabes hjemmel til, at UVM før Akkrediteringsrådetsvurdering kan afvise at lade ansøgningen gå videre til Akkrediterings-rådet. Konsekvensen heraf er, at akkrediteringsrådets legitimitet oguafhængighed undermineres.
Dansk SygeplejerådDansk Teknisk LærerforbundDansk Ungdoms FællesrådDanske BioanalytikereDanske Forsikringsfunktionæ-rers LandsforeningDanske FysioterapeuterDanske LandbrugsskolerDanske Mediers ForumDanske RegionerDanske Reklame- og Relations-bureauers BrancheforeningDanske Studerendes FællesrådDe Samvirkende Invalideorga-nisationerDen Grafiske HøjskoleDet Centrale HandicaprådErgoterapeutforeningenErhvervsakademirådetErhvervsakademiudvalget forjordbrugsteknologuddannelsenErhvervsakademiudvalget forBygge- og Anlægsområdet ogSkoleudvalget for KVU/MVUBygErhvervsskolernes Bestyrelses-foreningVigtigt at styrke kvaliteten af praktik/klinisk undervisning. Skal indgåsom akkrediteringselement.
Positivt at muligheden for akkreditering af Forsikringsakademiet fore-ligger, selvom det er en privat uddannelsesinstitution.
Positivt, at der indføres akkreditering af de videregående uddannelser.
Støtter, at uddannelserne fremover akkrediteres. Vigtigt, at skele tilinternationale standarder, så danske uddannelser bliver genkendelige i
- 45 -
Sagsnr.: 018.055.121udlandet.Erhvervsskolernes Elevorgani-sationFinansforbundetFinansrådetFinanssektorens Arbejdsgiver-foreningForeningen af Radiografer iDanmarkForeningen af Skoleledere vedde Tekniske skolerForeningen af Socialchefer iDanmarkForeningen til Unge Handels-mænds Uddannelse (FUHU)Øget fokus på kvalitetssikring er et rigtigt skridt
Formulering i politisk aftale om erhvervsakademier vedr. akkrediteringaf den enkelte erhvervsskole (monofaglighed) i forhold til intentioner-ne med professionshøjskoler bør overvejes nærmere. Vurderingen afet internationalt marked for uddannelserne skal indgå i akkrediterings-grundlaget.Enig i at fastholde EVA’s centrale rolle. Vigtigt at præcisere akkredite-ringskriteriernes behovs- og relevansundersøgelser; særligt inddragelseaf interessenter.
Funktionærernes og Tjeneste-mændenes FællesrådGrafisk ArbejdsgiverforeningHandelsskolernes Lærerfor-eningHFIHK
Støtter at uddannelser og udbud fremover akkrediteres. Bekymredefor, at kompetencen til at godkende uddannelser, uddannelsesudbudog kriterier for akkreditering alene ligger hos ministeren/ministeriet.
HORESTAHTS-AHåndværksrådetIDA Ingeniørforeningen iDanmarkIT-BranchenJordemoderforeningenKommunernes LandsforeningKvinderådetKøbenhavns UniversitetLandbrugsrådet
Tilslutter sig Sundhedskartellets og FTF’s høringssvar.
Landbrugsraadet tilslutter sig høringssvar fra Sammenslutningen af
- 46 -
Sagsnr.: 018.055.121Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.Landssammenslutningen afhandelsskoleeleverLederforeningenLedernes HovedorganisationLOLægemiddelindustriforeningenLærernes CentralorganisationLærerstuderendes LandskredsMVU netværket(Lærerstude-
Finder det positivt, at der indføres akkreditering, og fremhæver, at deter vigtigt med et stærkt fokus på relevans i forhold til arbejdsmarkedet.Finder, at råd og uddannelsesudvalg bør høres i forbindelse med mini-steriets beslutning om godkendelse og udbud af uddannelser.
Ved akkreditering af en uddannelse skal der stilles krav om ud-viklingsmål.
rendes Landskreds (LL), Sy-geplejestuderendes Lands-sammenslutning (SLS), Pæda-gogstuderendes Landsammen-slutning (PLS) og Sammen-slutningen af Danske Social-rådgiverstuderende (SDS))
MVU-RådetOfficersforeningen af 1949Politiforbundet i DanmarkProducentforeningenPROSAPædagogstuderendes Lands-sammenslutningRektorkollegietRigspolitichefenRådet for de grundlæggendeerhvervsrettede uddannelserRådet for de gymnasiale uddan-nelserRådet for Erhvervsrettet Vok-sen- og EfteruddannelseSammenslutningen af Landbru-gets ArbejdsgivereSkolen for Klinikassistenter ogTandplejere
Det er akkrediteringsrådet og ikke undervisningsministeren, der børafgøre om uddannelser skal nedlægges.
Ingen bemærkninger. Henviser til høringssvar fra rådets enkelte med-lemsorganisationer.
Tilfredse med bestemmelser om akkreditering.
- 47 -
Sagsnr.: 018.055.121
Sammenslutningen af danskesocialrådgiverstuderendeStatsansattes KartelStatstjenestemændenes Central-organisation llStudierådet for Ingeniørstude-rende i DanmarkSundhedskartelletSyddansk UniversitetSygeplejestuderendes Lands-sammenslutningTeknisk LandsforbundTekniq, installatørernes organi-sationÅrhus Universitet
Behov for af - og påstigning på en uddannelse bør dokumenteres viaakkreditering.
Praktik skal indgår som et element i de kommende akkrediteringskrite-rier.
- 48 -
Sagsnr.: 018.055.121
7. Rådet for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
AfsenderAalborg UniversitetAkademikernes Centralorgani-sationAkkrediteringsrådetArbejdsgiverforeningen forHandel, Transport og LogistikDanske RegionerBUPL - Forbundet for pædago-ger og klubfolkBørne- og kulturchefforeningen
Kritik/forslag
Professionsbachelorernes videreuddannelsesområde bør være repræ-sentant i rådet.Kritisabelt, at AC ikke er repræsenteret i det nye råd.
Arbejdstagerorganisationer er underrepræsenterede. Rådet bør forplig-tes til at høre relevante uddannelsesudvalg, når der træffes beslutningpå udvalgets område.Vil gerne deltage i uddannelsesudvalg. Hensigtsmæssigt hvis rådetssekretariat også betjente uddannelsesudvalgene for at stille deltagendeorganisationer lige. Hensigtsmæssigt hvis rådets sekretariat også be-tjente uddannelsesudvalgene for at stille deltagende organisationer lige.Opfordrer til, at AC får 2 pladser i rådet for at sikre akademikerorgani-sationernes interesser.
C3 organisation
Center for Ligebehandling afHandicappedeCenter for Skov, Landskab ogPlanlægningCenter for Tegnsprog og Tegn-støttet KommunikationCentralforeningen for Stamper-sonelCirius
Anbefaler at Rådet sammensættes, så der indgår ekspertise om interna-tionalisering af uddannelser, evt. gennem de af ministeren personligtudpegede medlemmer.
CVU-RektorkollegietDanmarks Erhvervsskolefor-eningDanmarks Evalueringsinstitut
- 49 -
Sagsnr.: 018.055.121
Danmarks ForvaltningshøjskoleDanmarks JournalisthøjskoleDanmarks SkolelederforeningDanmark Tekniske UniversitetDansk Arbejdsgiverforening
Skolelederforeningerne bør som minimum være repræsenteret i rådet.Foreslår at repræsentationen af DA-området udvides fra 2 medlemmertil 5. Foreslår, at de 5 DA-medlemsorganisationer Dansk Industri,Dansk Erhvervs, Dansk Byggeri, HTS samt TEKNIQ bliver indstil-lingsberettiget til Rådet i stedet for DA, da erhvervsakademiuddannel-ser og professionsbacheloruddannelser er uden for DA’s funktions- ogkoordinationsområde.Antallet af pladser i rådet bør udvides, så rådet kan tegne de væsentligefag - og beskæftigelsesområder for personer med en videregåendeuddannelse. Der er brug for mindst 5 DA-pladser, som fordeles til 5underorganisationer som indstillingsberettigede. Hvis rådet ikke kanudvides, foretrækker Dansk byggeri, at de to nuværende råd viderefø-res. Aftagergrupper, der har en væsentlig interesse i et fagområde, børselv kunne etablere et udvalg og anmelde dette til ministeriet og rådet,så det herved bliver en part, som høres og informeres. Udvalgene, somskal være selvfinansierende, skal kunne beskæftige sig med alt vedr. sinportefølje.Det er formålstjenligt med et samlet råd, hvis sammensætning børafspejle aftagerne. Dansk Erhverv ønsker at være direkte udpegnings-berettiget til rådet i stedet for Dansk arbejdsgiverforening, der ikkelængere aktør på det videregående uddannelsesområde.Det er en svækkelse at uddannelsesudvalgenes kun indirekte og gen-nem rådet kan rådgive ministeren. Går ud fra at ”Rådets arbejdsgiverog arbejdstagerorganisationer” omfatter alle relevante organisationer,der har en interesse i en bestemt uddannelse. Rådet bør fortsat haveadgang til at udtale sig om en bestemt uddannelses relevans og efter-spørgsel.Der bør etableres to råd – et professionshøjskoleråd og et erhvervsakade-miråd. Alternativ en betydelig udvidelse af antallet af rådsmedlemmer.
Dansk Byggeri
Dansk Erhverv
Dansk IndustriDansk JournalistforbundDansk Laborant-ForeningDansk Magisterforening
Står uforstående overfor, at AC som akademikernes hovedorganisati-on ikke er repræsenteret i ”Rådet for erhvervsakademiuddannelser ogprofessionsbacheloruddannelser” på lige fod med de øvrige hovedor-ganisationer på arbejdsmarkedet.
Dansk SygeplejerådDansk Teknisk LærerforbundDansk Ungdoms FællesrådDanske Bioanalytikere
- 50 -
Sagsnr.: 018.055.121
Danske Forsikringsfunktionæ-rers Landsforening
Uddannelsesudvalgene skal have en rådgivende funktion. Det skal ikkevære op til Rådet, om der skal nedsættes uddannelsesudvalg – det fo-reslås, at de eksisterende § 7 udvalg videreføres som uddannelsesud-valg., og at der oprettes tilsvarende udvalg for nye uddannelser (jf.konkret forslag til formulering i høringssvar).
Danske FysioterapeuterDanske LandbrugsskolerDanske Mediers ForumDanske RegionerDanske Reklame- og Relations-bureauers BrancheforeningDanske Studerendes FællesrådDe Samvirkende Invalideorga-nisationerDen Grafiske HøjskoleDet Centrale HandicaprådErgoterapeutforeningenErhvervsakademirådet
Den foreslåede sammensætning af Rådet er uheldig, idet det privatearbejdsmarked ikke vil være dækkende repræsenteret. Et mindretal irådet bestående af KL og FTF finder, at sammensætningen af rådetsikrer en dækkende repræsentation af det private arbejdsmarked.Uhensigtsmæssigt, at det alene er rådets arbejdsgiver- og arbejdstager-organisationer, som kan nedsætte uddannelsesudvalg. Relevante ar-bejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer skal på eget initiativ kunnevælge at nedsætte sådanne udvalg. Det bør overlades til udvalgene selvat fastlægge såvel vedtægter, medlemskreds samt opgaver.De kommende udvalg bør være selvstændigt høringsberettigede forUndervisningsministeriet på områder af relevans for deres opgavevare-tagelse. Det bør specificeres, at rådgivningen specifikt omfatter VVUog diplomuddannelser. Det nye råd skal høres i forbindelse med god-kendelse af nye uddannelser.Ønsker at bibeholde den nuværende ordning, hvori § 7-uddannelsesudvalgene på KVU-området har en selvstændig rådgiv-ningsfunktion over for ministeren.§ 7 udvalget forventer at fortsætte som uddannelsesudvalg. Foreslåranden betegnelse, da navnet optræder i mange andre sammenhænge.Foreslår, at Rådet forpligtes til at inddrage det udvalg, der er relevant ien given sag. Selv om udvalgene ikke er selvstændigt rådgivende i for-hold til M, er det en ret udvalgene må forventes at tage sig, når detfindes nødvendigt. Foreslår, at skolenetværk tænkes ind i rådgivnings-strukturen.
Erhvervsakademiudvalget forjordbrugsteknologuddannelsenErhvervsakademiudvalget forBygge- og Anlægsområdet ogSkoleudvalget for KVU/MVUByg
Erhvervsskolernes Bestyrelses-forening
- 51 -
Sagsnr.: 018.055.121
Erhvervsskolernes Elevorgani-sationFinansforbundetFinansrådetFinanssektorens Arbejdsgiver-forening
Konstaterer med glæde, at 1 medl. udpeges efter indstilling fra FA.Erfaringer fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede uddan-nelser viser, at det er en fordel, hvis alle arbejdsmarkedets parter medinteresser i uddannelserne får mulighed for at komme til orde i Rådet,frem for ad mere indirekte veje.
Foreningen af Radiografer iDanmarkForeningen af Skoleledere vedde Tekniske skolerForeningen af Socialchefer iDanmarkForeningen til Unge Handels-mænds Uddannelse (FUHU)Funktionærernes og Tjeneste-mændenes Fællesråd
Støtter sammenlægning til et Råd samt ministerens mulighed for atudpege to personer til rådet.Vigtigt at Rådets formand har indsigt i såvel offentlig som private ud-dannelser og nyder bred politisk støtte. Ministerens udpegning bør skeefter rådgivning fra forligskredsen. Det skal være en forpligtelse afoprette uddannelsesudvalg, og udvalgenes kompetence skal være råd-givende.
Grafisk ArbejdsgiverforeningHandelsskolernes Lærerfor-eningHFIHK
Skolelederforeningerne bør som minimum være repræsenteret i rådet.Foreslår at rådet skal hedde ”Rådet for erhvervsrettede videregåendeuddannelser” idet rådets rådgivningsområde også omfatter VVU ogDiplom uddannelser. Rådet bør inddrages i akkrediteringsprocessen.Uddannelsesudvalgene skal være rådgivende for rådet og ministeren.Foreslår ”uddannelsesudvalg” erstattet med ”brancheråd”.Dansk Erhverv bør være udpegningsberettiget.
HORESTAHTS-AHåndværksrådetIDA Ingeniørforeningen iDanmark
Det er ikke muligt for at et råd både at forholde sig til både offentligtrettede uddannelser og de privat rettede uddannelser. Det foreslås toråd: Et råd for de offentligt rettede uddannelser og et for de privatrettede.Tilslutter sig Sundhedskartellets og FTF’s høringssvar.Naturligt med ét råd. Rådet bør have en klar kompetence i forhold til
IT-BranchenJordemoderforeningenKommunernes Landsforening
- 52 -
Sagsnr.: 018.055.121den screening, der indgår i akkrediteringsprocessen.KvinderådetKøbenhavns UniversitetLandbrugsrådetLandssammenslutningen afhandelsskoleeleverLederforeningenLedernes Hovedorganisation
Landbrugsraadet tilslutter sig høringssvar fra Sammenslutningen afLandbrugets Arbejdsgiverforeninger.
Finder det naturligt, at ministeren forpligter sig til at høre rådet i for-bindelse med afgørelser om godkendelse af uddannelser og udbud.Ønsker præciseret i rådsbestemmelsen (§ 20), at rådet også skal be-skæftige sig specifikt med uddannelserne inden for videreuddannelses-systemet (VVU og diplom). Noterer med tilfredshed at lederne er re-præsenteret i det nye råd.Finder, at den nuværende ordning i erhvervsakademirådet med nedsat-te § 7 udvalg bør opretholdes. Såvel rådet som udvalg bør også haveVVU og Diplom som arbejdsområde.
LO
LægemiddelindustriforeningenLærernes CentralorganisationLærerstuderendes Landskreds
Tilfredse med oprettelsen af et nyt råd. Formanden bør være neutralog uafhængig af de andre organisationer i rådet. Der bør være 4 repræ-sentanter for de studerendes organisationer, to fra hvert uddannelses-niveau, og dette antal bør kunne udvides efter behov. Studenterorgani-sationer. skal indgå i den kreds, der kan nedsætte uddannelsesudvalg.
MVU netværket(Lærerstude-
rendes Landskreds (LL), Sy-geplejestuderendes Lands-sammenslutning (SLS), Pæda-gogstuderendes Landsammen-slutning (PLS) og Sammen-slutningen af Danske Social-rådgiverstuderende (SDS))MVU-Rådet
Den foreslåede sammensætning gør det muligt for de forskellige inte-ressenter at indgå på en afbalanceret måde i rådgivningen af ministeren(mindretalsudtalelser fra DI og Dansk Byggeri, AC og de studerendesrepræsentanter). Anbefaler, at det foreslåede råd gives formel hørings-ret i forbindelse med undervisningsministerens screening af forslag tilnye uddannelser som led i akkrediteringsprocessen. Positivt, at der kanoprettes nationale uddannelsesudvalg. Uddannelsesudvalgenes funkti-on foreslås styrket gennem en præcisering af, at oprettelsen af uddan-nelsesudvalg skal være en forpligtelse. Uddannelsesudvalgenes kompe-tence bør beskrives som ”rådgivende” frem for ”at bistå”.
Officersforeningen af 1949
- 53 -
Sagsnr.: 018.055.121
Politiforbundet i DanmarkProducentforeningenPROSAPædagogstuderendes Lands-sammenslutningRektorkollegietRigspolitichefenRådet for de grundlæggendeerhvervsrettede uddannelserRådet for de gymnasiale uddan-nelserRådet for Erhvervsrettet Vok-sen- og EfteruddannelseSammenslutningen af Landbru-gets Arbejdsgivere
Bør udvides med repræsentation fra professionsbacheloruddannelser-nes videreuddannelsesområde.
Ingen bemærkninger. Henviser til høringssvar fra rådets enkelte med-lemsorganisationer.
Sammensætningen af Rådet er ikke dækkende. En bredere sammen-sætning af Rådet har især betydning i forhold til en dækkende repræ-sentation i uddannelsesudvalgene. Rådet bør høres i forbindelse medgodkendelse af uddannelser og udbud.
Skolen for Klinikassistenter ogTandplejere
Sammenslutningen af danskesocialrådgiverstuderendeStatsansattes KartelStatstjenestemændenes Central-organisation llStudierådet for Ingeniørstude-rende i DanmarkSundhedskartelletSyddansk UniversitetSygeplejestuderendes Lands-sammenslutningTeknisk Landsforbund
Der bør være 4 studenterrepræsentanter i rådet og studenterrepræsen-tanter i udvalgene.
Anbefaler, at AC får udpegningsret til Rådet.Foreslår, at formanden for rådet skal være neutral, og at der er udpe-ges fire studenterrepræsentanter – to fra hvert uddannelsesniveau.Der bør være en klarere sammenhæng mellem godkendel-se/akkreditering af nye uddannelser og uddannelsesudvalge-ne/udvalgene og rådet i forening. Udvalgenes funktion og legitimitetbør tydeliggøres. Der bør være en lovmæssig sammenhæng mellemudvalgene og de skolenetværk, som i dag er etableret bl.a. på bygge- oganlægsområdet. Rådet bør i loven pålægges at medvirke til at fastholdeden nationale standard.Bekymret for om erhvervsakademiuddannelserne vil kunne opnå til-strækkelig synlighed i et samlet råd. Behov for at det private arbejds-
Tekniq, installatørernes organi-sation
- 54 -
Sagsnr.: 018.055.121marked i højere grad bliver repræsenteret. DA-området bør udvidesfra 2 til 5 pladser, heraf en plads til Tekniq. Uddannelsesudvalgeneskompetence skal defineres klarere og de skal have mere indflydelse.Århus Universitet
- 55 -
Sagsnr.: 018.055.121
8. Forholdet til EUD og LVUAfsenderAalborg UniversitetAkademikernes Centralorgani-sationAkkrediteringsrådetArbejdsgiverforeningen forHandel, Transport og LogistikDanske RegionerBUPL - Forbundet for pædago-ger og klubfolkBørne- og kulturchefforeningenC3 organisationKritik/forslag
Bør afklares hvilke videreuddannelser, som professionsbachelorud-dannelserne giver adgang til.Der bør igangsættes udredningsarbejde mellem VTU og UVM, så pro-fessionsbachelorer lettere kan søge ind på kandidatuddannelser.Tilfredshed med muligheden for naturlig synergiudvikling i et samletsystem af erhvervsrettede uddannelser. Det er af afgørende betydning forde erhvervsrettede professionsbacheloruddannelser, at teori og praksiskobles på den rigtige måde. Ønsker harmonisering af akkreditering mel-lem UVM og VTU, særligt af hensyn til HD. Ønsker øget AC repræsenta-tion i det ny råd.
Center for Ligebehandling afHandicappedeCenter for Skov, Landskab ogPlanlægningCenter for Tegnsprog og Tegn-støttet KommunikationCentralforeningen for Stamper-sonelCiriusCVU-Rektorkollegiet
Professionsbacheloruddannede skal sikres direkte adgang til relevantekandidatuddannelser og masteruddannelser uden forudgående supple-ring. Professionshøjskolesektoren lægger afgørende vægt på udviklin-gen af en ny professionsmasteruddannelse
Danmarks Erhvervsskolefor-eningDanmarks EvalueringsinstitutDanmarks ForvaltningshøjskoleDanmarks JournalisthøjskoleDanmarks Skolelederforening
- 56 -
Sagsnr.: 018.055.121
Danmark Tekniske UniversitetDansk ArbejdsgiverforeningDansk Byggeri
Der bør være direkte adgang fra erhvervsuddannelse til professionsba-cheloruddannelse. Uddannelsesforløbene bør tage udgangspunkt i destuderendes forskellige forudsætninger.Der bør være en større sammenhæng mellem erhvervsuddannelserne ogde praksisrettede videregående uddannelser. Sammenhængen kan styrkesved at forbedre adgangen fra erhvervsuddannelserne til de to videregåendeuddannelsesniveauer samt ved at lade de videregående uddannelser tageudgangspunkt i de faglige kompetencer, som erhvervsuddannelserne gi-ver. Endelig kan sammenhængen styrkes ved at indføre opkvalificerings-forløb for erhvervsuddannede, som en del deres videregående uddannelse.
Dansk ErhvervDansk Industri
Dansk JournalistforbundDansk Laborant-ForeningDansk MagisterforeningDansk SygeplejerådDansk Teknisk Lærerforbund
Kan støtte op om målsætningen om, at erhvervsakademiuddannelserer naturlige overbygninger på erhvervsuddannelser og nødvendighe-den af at skabe en tydelig adgangsvej fra erhvervsuddannelser til pro-fessionsbacheloruddannelser.
Dansk Ungdoms FællesrådDanske BioanalytikereDanske Forsikringsfunktionæ-rers LandsforeningDanske FysioterapeuterDanske LandbrugsskolerDanske Mediers ForumDanske RegionerDanske Reklame- og Relations-bureauers BrancheforeningDanske Studerendes FællesrådDe Samvirkende Invalideorga-nisationerDen Grafiske HøjskoleDet Centrale HandicaprådErgoterapeutforeningenErhvervsakademirådetSavner en lettere og mere præcis sammenhæng mellem bachelor- og ma-ster-/kandidatniveauet.
- 57 -
Sagsnr.: 018.055.121
Erhvervsakademiudvalget forjordbrugsteknologuddannelsenErhvervsakademiudvalget forBygge- og Anlægsområdet ogSkoleudvalget for KVU/MVUBygErhvervsskolernes Bestyrelses-forening
Adgangskrav skal være specifikke for den enkelte uddannelse, hermedkan specifikke erhvervsuddannelser give direkte adgang til erhvervs-akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelserØnskes tydeliggørelse af sammenhæng mellem ordinære uddannelserog de videregående voksen uddannelser. Vigtigt at synliggøre vejenefra ungdomsuddannelserne til de øverste niveauer i uddannelsessyste-met.
Erhvervsskolernes Elevorgani-sationFinansforbundetFinansrådetFinanssektorens Arbejdsgiver-foreningForeningen af Radiografer iDanmarkForeningen af Skoleledere vedde Tekniske skolerForeningen af Socialchefer iDanmarkForeningen til Unge Handels-mænds Uddannelse (FUHU)Funktionærernes og Tjeneste-mændenes FællesrådGrafisk ArbejdsgiverforeningHandelsskolernes Lærerfor-eningHFIHK
Udfordring at tydeliggøre at uddannelserne er attraktive alternativer tiluniversitetsuddannelser.
Den dobbelte adgangsvej er vigtig for professionsuddannelserne; ad-gangsvej via EUD kan med fordel styrkes, men adgang via studenter-eksamen skal fortsat have stor prioritering.Professionsbacheloruddannelsernes adgang til videreuddannelse pårelevante kandidatuddannelser bør præciseres i bemærkningerne tilformålsparagraffen
Der savnes en tydeliggørelse af sammenhængen mellem ungdomsud-dannelserne, de erhvervsrettede videregående uddannelser og kandi-datuddannelserne.
HORESTAHTS-AHåndværksrådetIDA Ingeniørforeningen iDanmark
Professionsbacheloruddannelserne inden for det tekniske område,som har et teknisk/naturvidenskabeligt niveau, skal give mulighed for
- 58 -
Sagsnr.: 018.055.121direkte optagelse på et kandidatstudium (fx civilingeniør).IT-BranchenJordemoderforeningen
Professionsbachelorer skal sidestilles med universitetsbachelorer i ad-gang til relevante master- og kandidatuddannelser. Professionsmaster-uddannelser skal være på niveau med universitetsmasteruddannelser.
Kommunernes LandsforeningKvinderådetKøbenhavns Universitet
Det fremgår af lovbemærkningerne, at det er et mål, at professionsba-chelorer kan få adgang til universiteternes kandidatuddannelser. Frem-hæver i den forbindelse, at optagelse på en kandidatuddannelse i alletilfælde baseres på en faglig vurdering af ansøgernes adgangsgrundlagLandbrugsraadet tilslutter sig høringssvar fra Sammenslutningen afLandbrugets Arbejdsgiverforeninger.
LandbrugsrådetLandssammenslutningen afhandelsskoleeleverLederforeningenLedernes HovedorganisationLO
Mangler, at sammenhængen ml. erhvervsuddannelserne og de videre-gående uddannelser styrkes. Advarer mod at såvel erhvervsakademi-uddannelser som professionsbacheloruddannelserne rykker væk fraerhvervsuddannelsessektoren og over mod professionshøjskolerne.Det foreslås, at der skabes lettere adgang til de videregående uddan-nelser for de erhvervsuddannede, eller at der skabes opkvalificerings-forløb for erhvervsuddannede til begge de videregående niveauer.
LægemiddelindustriforeningenLærernes CentralorganisationLærerstuderendes LandskredsMVU netværket(Lærerstude-
rendes Landskreds (LL), Sy-geplejestuderendes Lands-sammenslutning (SLS), Pæda-gogstuderendes Landsammen-slutning (PLS) og Sammen-slutningen af Danske Social-rådgiverstuderende (SDS))Lovforslaget bidrager ikke i tilstrækkelig grad til at styrke sammen-hængen til professionsbachelorernes videreuddannelsesmuligheder.Der er fortsat barrierer for professionsbacheloruddannelsernes direkteadgang til relevante kandidatuddannelser. Tilsvarende behov for atstyrke den vertikale sammenhæng i forhold til at kunne påbegyndedirekte på fagligt relevante professionsbacheloruddannelser fra er-hvervsuddannelser.
MVU-Rådet
- 59 -
Sagsnr.: 018.055.121
Officersforeningen af 1949Politiforbundet i DanmarkProducentforeningenPROSAPædagogstuderendes Lands-sammenslutningRektorkollegietRigspolitichefenRådet for de grundlæggendeerhvervsrettede uddannelserRådet for de gymnasiale uddan-nelserRådet for Erhvervsrettet Vok-sen- og EfteruddannelseSammenslutningen af Landbru-gets ArbejdsgivereSkolen for Klinikassistenter ogTandplejere
Professionsbacheloruddannelser skal være adgangsgivende til relevantekandidatuddannelser.
Ingen bemærkninger. Henviser til høringssvar fra rådets enkelte med-lemsorganisationer.
Fremgår ikke tydeligt nok, at erhvervsakademiuddannelserne er dennaturlige videreuddannelsesmulighed for eud-uddannede.
Sammenslutningen af danskesocialrådgiverstuderendeStatsansattes KartelStatstjenestemændenes Central-organisation llStudierådet for Ingeniørstude-rende i DanmarkSundhedskartelletSyddansk UniversitetSygeplejestuderendes Lands-sammenslutningTeknisk LandsforbundTekniq, installatørernes organi-sationÅrhus Universitet
Med lovforslaget er der skabt klarere sammenhæng ml. EUD og ud-dannelser, som fungerer som videreuddannelsesmuligheder
Opfordrer til at mere autoriserede overgangsordninger mellem profes-sionsuddannelserne og universitetsuddannelserne.
- 60 -
Sagsnr.: 018.055.121
9. ØkonomiAfsenderAalborg UniversitetAkademikernes Centralorgani-sationAkkrediteringsrådetArbejdsgiverforeningen forHandel, Transport og LogistikDanske RegionerBUPL - Forbundet for pædago-ger og klubfolkBørne- og kulturchefforeningenC3 organisationKritik/forslag
Center for Ligebehandling afHandicappedeCenter for Skov, Landskab ogPlanlægningCenter for Tegnsprog og Tegn-støttet KommunikationCentralforeningen for Stamper-sonelCiriusCVU-RektorkollegietDanmarks Erhvervsskolefor-eningDanmarks EvalueringsinstitutDanmarks ForvaltningshøjskoleDanmarks JournalisthøjskoleDanmarks Skolelederforening
Forventer at få de nødvendige ressourcer til at løse den store opgave.
I forbindelse med ministerens ret til at fastsætte regler om institutio-nernes pligt til at skaffe praktikpladser forventer foreningen, at derfølger økonomiske ressourcer med.
Danmark Tekniske UniversitetDansk ArbejdsgiverforeningDansk ByggeriDansk ErhvervDansk Industri
- 61 -
Sagsnr.: 018.055.121
Dansk JournalistforbundDansk Laborant-ForeningDansk MagisterforeningDansk SygeplejerådDansk Teknisk LærerforbundDansk Ungdoms FællesrådDanske BioanalytikereDanske Forsikringsfunktionæ-rers LandsforeningDanske FysioterapeuterDanske LandbrugsskolerDanske Mediers ForumDanske RegionerDanske Reklame- og Relations-bureauers BrancheforeningDanske Studerendes FællesrådDe Samvirkende Invalideorga-nisationerDen Grafiske HøjskoleDet Centrale HandicaprådErgoterapeutforeningenErhvervsakademirådetErhvervsakademiudvalget forjordbrugsteknologuddannelsenErhvervsakademiudvalget forBygge- og Anlægsområdet ogSkoleudvalget for KVU/MVUBygErhvervsskolernes Bestyrelses-foreningErhvervsskolernes Elevorgani-sationFinansforbundetFinansrådetFinanssektorens Arbejdsgiver-foreningForeningen af Radiografer iDanmark
Specialpædagogisk støtte til alle dele af en videregående uddannelse,herunder åben uddannelse.
- 62 -
Sagsnr.: 018.055.121
Foreningen af Skoleledere vedde Tekniske skolerForeningen af Socialchefer iDanmarkForeningen til Unge Handels-mænds Uddannelse (FUHU)Funktionærernes og Tjeneste-mændenes FællesrådGrafisk ArbejdsgiverforeningHandelsskolernes Lærerfor-eningHFI
I forbindelse med ministerens ret til at fastsætte regler om institutio-nernes pligt til at skaffe praktikpladser forventer foreningen, at derfølger økonomiske ressourcer med.
HKHORESTAHTS-AHåndværksrådetIDA Ingeniørforeningen iDanmarkIT-BranchenJordemoderforeningenKommunernes LandsforeningKvinderådetKøbenhavns UniversitetLandbrugsrådetLandssammenslutningen afhandelsskoleeleverLederforeningenLedernes HovedorganisationLOLægemiddelindustriforeningenLærernes CentralorganisationLærerstuderendes LandskredsMVU netværket(Lærerstude-
rendes Landskreds (LL), Sy-geplejestuderendes Lands-sammenslutning (SLS), Pæda-gogstuderendes Landsammen-
- 63 -
Sagsnr.: 018.055.121slutning (PLS) og Sammen-slutningen af Danske Social-rådgiverstuderende (SDS))MVU-RådetOfficersforeningen af 1949Politiforbundet i DanmarkProducentforeningenPROSAPædagogstuderendes Lands-sammenslutningRektorkollegietRigspolitichefenRådet for de grundlæggendeerhvervsrettede uddannelserRådet for de gymnasiale uddan-nelserRådet for Erhvervsrettet Vok-sen- og EfteruddannelseSammenslutningen af Landbru-gets ArbejdsgivereSkolen for Klinikassistenter ogTandplejere
Ingen bemærkninger. Henviser til høringssvar fra rådets enkelte med-lemsorganisationer.
Sammenslutningen af danskesocialrådgiverstuderendeStatsansattes KartelStatstjenestemændenes Central-organisation llStudierådet for Ingeniørstude-rende i DanmarkSundhedskartelletSygeplejestuderendes Lands-sammenslutningTeknisk LandsforbundTekniq, installatørernes organi-sationÅrhus Universitet
Forslagets § 38 åbner for deltagerbetaling. Bør i stedet indsættes enregel, der forbyder brugerbetaling.
- 64 -
Sagsnr.: 018.055.121
10. AndetAfsenderAalborg UniversitetKritik/forslag
Professionsbacheloruddannelser skal ikke kunne godkendes til udbudpå erhvervsakademier. Fraråder stærkt, at disse uddannelser oprettespå andre institutioner end på ingeniørhøjskoler og universiteter.
Akademikernes Centralorgani-sationAkkrediteringsrådetArbejdsgiverforeningen forHandel, Transport og LogistikDanske RegionerBUPL - Forbundet for pædago-ger og klubfolk
Børne- og kulturchefforeningen
Anbefaler ikke oprettelse af en professionsmaster. Eventuel interesse-rede i en masteruddannelse på samme niveau som almindelige master-uddannelser. Praktiksteder bør have en praktikvejleder med minimumet modul fra diplomuddannelse i praktikvejledning.Savner markering af adgangskravet gymnasial uddannelse og mulighe-den for dialog med regionsråd og kommunalbestyrelse om optag tilbl.a. pædagoguddannelsen.Tilstrækkelige vejledning før og under uddannelsen til personer medfunktionsnedsættelser.Ekstra indsats for fysisk tilgængelige uddannelsesinstitutioner. Special-pædagogisk støtte til alle dele af en videregående uddannelse, herunderåben uddannelse.
C3 organisation
Center for Ligebehandling afHandicappede
Center for Skov, Landskab ogPlanlægningCenter for Tegnsprog og Tegn-støttet KommunikationCentralforeningen for Stamper-sonelCirius
Anbefaler, at det fremgår af bemærkningerne, at de nationale retnings-linier skal ske under hensyntagen til Kommissionens vejledning ombrugen af ECTS-systemet. Merit (§ 23 og § 29): Anbefaler at det frem-går, at studerende har ret til merit for såvel danske som udenlandskekvalifikationer samt til forhåndsmerit.Tager afstand fra central detailstyring, som genkendes i de to størsteprofessionsbacheloruddannelseslove. Lovforslagets intentioner omfornyelse, fleksibilitet og innovation fremmes ikke gennem centraldetailstyring.
CVU-Rektorkollegiet
- 65 -
Sagsnr.: 018.055.121
Danmarks Erhvervsskolefor-eningDanmarks EvalueringsinstitutDanmarks ForvaltningshøjskoleDanmarks JournalisthøjskoleDanmarks SkolelederforeningDanmark Tekniske Universitet
Kan ikke se der er behov for at indføre praksisbaserede professions-masteruddannelser, da professionsbachelorer allerede har mulighed forat tage en masteruddannelse. Derudover vil det udhule masterbegre-bet, der bør være forbeholdt en akademisk og forskningsbaseret grad.Er glade for, at lærerkvalifikationer kan defineres som lærerkorpsetssamlede kompetence. Herved bedre vilkår end ved et generelt krav omkandidatniveau.Det bør fremgå direkte af lovteksten, at udbud af tekniske og merkantileprofessionsbacheloruddannelser og diplomuddannelser på en professions-højskole forudsætter enighed herom blandt parterne i det relevante part-nerskab. Erhvervsakademier skal kunne udvikle sig til selvstændige pro-fessionshøjskoler. Såfremt en professionshøjskole ønsker at udbyde enerhvervsakademiuddannelse, skal der være krav om en samarbejdsaftalemed et erhvervsakademi. Der må ikke lægges hindringer for, at et univer-sitet kan opretholde udbud af diplomuddannelser.I krav til lærerkvalifikationer skal erhvervserfaring indgå.
Dansk ArbejdsgiverforeningDansk Byggeri
Dansk ErhvervDansk Industri
Dansk JournalistforbundDansk Laborant-ForeningDansk Magisterforening
Færdiggørelsestaxameteret (§ 36) foreslås videreført, selvom taxamete-ret ikke har haft den fornødne effekt på de studerendes studiegennem-førelse. En videreførelse af ordningen kan tolkes som en indirektebesparelse på uddannelsestaxameteret generelt, da de tilbageførte mid-ler i omstillingspuljen ikke kommer institutionerne til gode, men der-imod indgår som en del af undervisningsministeriets generelle reserve-beholdning.
Dansk SygeplejerådDansk Teknisk LærerforbundDansk Ungdoms FællesrådDanske BioanalytikereDanske Forsikringsfunktionæ-rers LandsforeningDanske Fysioterapeuter
Bifalder at der etableres professionsmasteruddannelser. Med fokus på
- 66 -
Sagsnr.: 018.055.121internationalisering er der dog behov for, at de bliver såvel praksis-som forskningsbaserede.Danske LandbrugsskolerDanske Mediers ForumDanske RegionerDanske Reklame- og Relations-bureauers BrancheforeningDanske Studerendes FællesrådDe Samvirkende Invalideorga-nisationerDen Grafiske HøjskoleDet Centrale Handicapråd
Tilstrækkelige vejledning før og under uddannelsen til personer medfunktionsnedsættelser.Ekstra indsats for fysisk tilgængelige uddannelsesinstitutionerne.Der bør tages initiativer, der sikrer systematisk samarbejde og vi-denspredning mellem forskningsinstitutioner og professionshøjskoler m.fl.
ErgoterapeutforeningenErhvervsakademirådet
Der bør være adgang til overbygningsuddannelserne efter en VVU. Jf.§ 23 (merit) kan kvalifikationer opnået i beskæftigelse alene kan givefritagelse for praktik. Det anbefales, at der etableres mulighed for, atafkortning i erhvervsakademiuddannelser eller professionsbachelorud-dannelse kan ske på baggrund af realkompetencevurdering.
Erhvervsakademiudvalget forjordbrugsteknologuddannelsenErhvervsakademiudvalget forBygge- og Anlægsområdet ogSkoleudvalget for KVU/MVUBygErhvervsskolernes Bestyrelses-forening
Lærerkvalifikationer kan defineres som lærerkorpsets samlede kompe-tence. Herved bedre vilkår end ved et generelt krav om kandidatni-veau.Overveje erhvervsbachelortitel i stedet for professionsbachelortitel.Ikke alle brancher anvender ordet profession. Vigtigt at der ved be-dømmelse af lærerkvalifikationer foruden de akademiske kundskaberogså ser på den praktiske erhvervserfaring, ligesom den pædagogiskeefteruddannelse er af allerstørste betydning.
Erhvervsskolernes Elevorgani-sationFinansforbundetFinansrådetFinanssektorens Arbejdsgiver-foreningForeningen af Radiografer iDanmarkForeningen af Skoleledere ved
- 67 -
Sagsnr.: 018.055.121
de Tekniske skolerForeningen af Socialchefer iDanmarkForeningen til Unge Handels-mænds Uddannelse (FUHU)Funktionærernes og Tjeneste-mændenes Fællesråd
Ved evt. udbud af professionsmasteruddannelser skal der stilles sam-me krav til undervisnings- og kvalitetsniveau som til de nuværendemasteruddannelser. Behov for målrettet indsats som opfølgning påloven: 1) særlig indsats for at mindske frafaldet på uddannelserne, 2)handlingsplan til sikring af systematisk samarbejde og videnspredning.
Grafisk ArbejdsgiverforeningHandelsskolernes Lærerfor-eningHFIHK
Det bør være muligt at anvende begrebet erhvervsbachelor frem forprofessionsbachelor inden for brancher og fagområder, hvor begrebetprofession ikke anvendes. Relationen til VVU og diplomuddannelserbør fremgå. Opfordring til at der i relation til lærerkvalifikationer ikkealene ser på akademiske kvalifikationer. Erhvervserfaring og pædago-gisk efteruddannelse kan på nogle områder være mere relevant.Der bør etableres formaliseret samarbejde og videnudveksling mellemprofessionshøjskoler og forskningsmiljøer. Forskningsmiljøer skalhave mere fokus på den praksisnære forskning og skal i højere gradsynkroniseres med vidensbehovet i erhvervet.
HORESTA
HTS-AHåndværksrådetIDA Ingeniørforeningen iDanmarkIT-BranchenJordemoderforeningenKommunernes LandsforeningKvinderådetKøbenhavns Universitet
Ikke alle mellemlange uddannelser er professionsbacheloruddannelser.Derfor ikke hensigtsmæssigt med nye betegnelser.Tilslutter sig FTF’s høringssvar.Personer med en erhvervsuddannelse også skal sikres direkte adgangtil professionsbacheloruddannelser.Muligheden for at indføre praksisorienterede professionsmasterud-dannelserne skal afklares med interessenterne. Universitetet vil gerneinddrages i udviklingen af professionsmasteruddannelser.Landbrugsraadet tilslutter sig høringssvar fra Sammenslutningen afLandbrugets Arbejdsgiverforeninger.
LandbrugsrådetLandssammenslutningen afhandelsskoleeleverLederforeningen
- 68 -
Sagsnr.: 018.055.121
Ledernes HovedorganisationLOLægemiddelindustriforeningenLærernes CentralorganisationLærerstuderendes Landskreds
Der bør gøres op med begrænsningen i mulighederne for at få meriteller afkortning på baggrund af viden baseret på arbejdserfaring.
Professionsbacheloruddannelser skal kun kunne udbydes på professi-onshøjskoler. Ministrene er eksperter på hver deres ressortområde ogbør koncentrere sig om dette, derfor bør § 17 (mulighed for at uddan-nelser på andre ministerområder kan akkrediteres efter lovens reglerherom). Uddannelsesforsøg er vigtige og nødvendige, men bør skeindenfor lovens rammer, derfor bør § 27 (forsøgsbestemmelse) børudgå. Der skal ikke være mulighed for brugerbetaling.
MVU netværket(Lærerstude-
rendes Landskreds (LL), Sy-geplejestuderendes Lands-sammenslutning (SLS), Pæda-gogstuderendes Landsammen-slutning (PLS) og Sammen-slutningen af Danske Social-rådgiverstuderende (SDS))MVU-RådetOfficersforeningen af 1949Politiforbundet i DanmarkProducentforeningenPROSA
Anbefaler at loven skifter navn til ”lov om erhvervsrettede videregå-ende uddannelser”. Der mangler en ordentlig håndtering af realkom-petencebegrebet. I lovforslaget bruges begrebet fritagelse. Konsekven-sen af dette begreb er, at kompetencer og kvalifikationer der er er-hvervet via beskæftigelse aldrig kan give fritagelse for andet end prak-tik. Dette finder PROSA helt uantageligt og i øvrigt stik imod alle in-tentionerne i realkompetencebegrebet.Det bør eksplicit fremgå at en realkompetencevurdering potentielt kangive fritagelse for alle elementer af en uddannelse med undtagelse afden afsluttende opgave. Institutionens vurdering bør være national,dvs. gældende for den samme studerende på alle uddannelsesinstituti-oner til den samme uddannelse. Kravet om samspil med forskningenfindes ikke tydeliggjort tilstrækkeligt i lovforslaget.
Pædagogstuderendes Lands-sammenslutningRektorkollegiet
Advarer imod at indføre praksisbaserede professionsmasteruddannel-ser. Professionsbachelorer har allerede mulighed for at tage en uddan-nelse på kandidatniveau. Uddannelse på kandidatniveau bør væreforskningsbaseret og optag på kandidatuddannelserne bør alene base-res på en faglig vurdering. Masteruddannelser bør alene udbydes af
- 69 -
Sagsnr.: 018.055.121universiteter, men gerne i samarbejde med professionshøjskoler. Uni-versiteterne er den største uddannelsesudbyder inden for det tekniskmerkantile område på diplom- og professionsbachelorniveau, og adva-rer imod at udvikle og udbyde nye uddannelser inden for området,som allerede eksisterer. Der bør tages højde for kommende uddannel-ser i § 26 (pligt for offentlige arbejdsgivere mv. til at stille praktikplad-ser til rådighed) ved at anvende en bredere formulering frem for enopregning.RigspolitichefenRådet for de grundlæggendeerhvervsrettede uddannelserRådet for de gymnasiale uddan-nelserRådet for Erhvervsrettet Vok-sen- og EfteruddannelseSammenslutningen af Landbru-gets ArbejdsgivereSkolen for Klinikassistenter ogTandplejere
Ingen bemærkninger. Henviser til høringssvar fra rådets enkelte med-lemsorganisationer.
Lægges ikke nok vægt på vigtigheden af det tætte samarbejde melleminstitutioner og erhvervsliv, der er tradition for i erhvervsuddannelser-ne.Forslår en bredere formulering af § 26 (pligt til for offentlige arbejds-givere at stille praktikplader til rådighed for en række sundhedsuddan-nelser), der tager højde for kommende uddannelser f.eks. tandplejer-uddannelsen.Professionsmasteruddannelser skal være på samme niveau som enkandidatuddannelse.
Sammenslutningen af danskesocialrådgiverstuderendeStatsansattes KartelStatstjenestemændenes Central-organisation llStudierådet for Ingeniørstude-rende i DanmarkSundhedskartellet
Professionsmasteruddannelser skal akkrediteres efter samme kriteriersom de ordinære masteruddannelser. Professionsmasteruddannelserskal være på niveau med de ordinære masteruddannelser. Der skalvære tilstrækkeligt kvalificerede undervisere til at undervise på profes-sionsmasteruddannelserne, og underviserne skal være kvalificerede påsamme niveau, som undervisere på universiteternes masteruddannel-ser.Nødvendigt at man ikke parallelopbygger med nye uddannelser, hvisuddannelser med samme sigte allerede findes i forvejen som f.eks.diplomingeniøruddannelserne. Indebærer en risiko for en udtyndingog spredning af de faglige miljøer.Loven skal tilføjes en bestemmelse, der direkte forbyder deltagerbeta-ling på de uddannelser, som loven omhandler.
Syddansk Universitet
Sygeplejestuderendes Lands-sammenslutningTeknisk Landsforbund
- 70 -
Sagsnr.: 018.055.121
Tekniq, installatørernes organi-sationÅrhus Universitet
Der er og skal heller ikke være dobbeltadgang til installatøruddannel-sen.Foreslår at § 26 (pligt til for offentlige arbejdsgivere mv. at stille prak-tikpladser til rådighed for en række sundhedsuddannelser) omformule-res fra en opregning til en bredere formulering, der også tager højdefor kommende uddannelser.
- 71 -
