(Ordfører)
Christine Antorini (S):
Dette lovforslag er den del af et stort og samlet lovkompleks, som vi har en meget bred politisk aftale om, som dels kigger på indholdet af erhvervsakademiuddannelserne, dels på indholdet af professionsbacheloruddannelserne. Jeg skal lige sige her, at det også er på vegne af Det Radikale Venstre, at jeg står her på talerstolen, og at både S og R støtter lovforslaget.
Men det er jo noget, vi har haft diskuteret længe, og jeg synes, det er vigtigt at sætte et par ord på om, hvad det egentlig er, vi har lavet omridset af i forhold til det danske uddannelsesbillede.
Hele det her lovkompleks, som både vedrører etablering af i første omgang otte professionshøjskoler, der så ender med at blive til syv professionshøjskoler, en lov, der er på vej med hensyn til at etablere erhvervsakademier, og nu indholdsdelen på de her uddannelser, vil betyde, at der kommer et langt klarere billede for de unge, når de har gennemført deres ungdomsuddannelse, af, hvad det er for nogle typer videregående uddannelser, der er. Det betyder, at man kan vælge nogle meget praksisorienterede korte videregående uddannelser som erhvervsakademiuddannelserne, hvor noget af det nye, der kommer ind her, er, at der er en obligatorisk praktik, uanset hvilken man vælger, for hele ideen med det er, at det giver den umiddelbare videregående overbygningsuddannelse i et tæt samarbejde, typisk med det lokale erhvervsliv der er, om nogle meget nyttige, praksisnære uddannelser.
Så man kan vælge erhvervsakademivejen, eller man kan vælge professionsbachelorvejen, hvor det igen er det praksisnære inden for hele den store vifte af uddannelser, som er kerneopgave for den danske måde, vi har valgt at udvikle vores velfærdssamfund på; det er uddannelser til sygeplejerske, til lærer, til pædagog og som noget af det nye også udvikling af en række nye teknisk-merkantile bacheloruddannelser, som igen betyder, at der hele tiden er samspil med praksis ude i den virkelige verden, hvor det er fagene, der er i højsædet, men - og det er jo det, der bliver styrket med lovforslaget - med et tæt samspil med universiteterne og videncentrene, sådan at den nyeste forskning bliver en del af den løbende udvikling af både uddannelserne og i forbindelse med efter- og videreuddannelse. Og det betyder, at man har billedet erhvervsakademiuddannelserne, professionsbachelorvejen og universitetsvejen som tre ligeværdige uddannelser, så man bliver bygget op med den systematik, at man hele tiden har muligheden for at bygge videre, hvis man på et tidspunkt, når man har været ude på arbejdsmarkedet, skulle have lyst til at bygge ovenpå og få en længere videregående uddannelse.
Noget af det, der også er styrken ved den her indholdsmodel, er, at det betyder, at det er lettere for unge mennesker, hvis man ønsker at tage en del af uddannelsen i udlandet, fordi det klart er beskrevet, hvad det er for nogle kompetencer, man får med sig i uddannelsen. Vi har behov for, at langt flere unge danskere synes, det er attraktivt at tage dele at deres uddannelser andre steder end i Danmark, for det er det internationale uddannelsesmarked og den erfaring, det giver, som er fantastisk vigtigt for, at vi hele tiden er i front med den måde, vi udvikler vores professioner og fag på, når det er, at man er ude på arbejdsmarkedet.
Vi er meget optagede af, at den her klare opdeling mellem, kan man sige, akademiuddannelser, bacheloruddannelser og universitetsuddannelser ikke skal bruges til, at man så tænker, at man, i stedet for at man har en rigtig god sundhedsuddannelse som en professionsbacheloruddannelse, måske alligevel skulle lave den som en halv sundhedsuddannelse. Hele ideen for os i den klarhed, der kommer i uddannelsesbilledet, er, at man kan bygge ovenpå; at man kan få mere uddannelse, som kvalificerer til nogle udvidede arbejdsopgaver ude på arbejdsmarkedet.
Jeg nævner det her, fordi vi har haft en drøftelse i forligskredsen om, om man kunne forstå nogle af de tiltag sådan, at man i virkeligheden lavede halve bacheloruddannelser, i stedet for at man gav muligheden for at bygge ovenpå. Og jeg tror, der er klarhed i forligskredsen om, at ideen er, at man bygger ovenpå, og ikke, at man, kan man sige, skal reducere nogle af de eksisterende bacheloruddannelser, for vi kan ikke se, at visionen skal være, at man enten har halve læreruddannelser, pædagoguddannelser eller sygeplejerskeuddannelser. Men jeg håber, at undervisningsministeren kan bekræfte, at ideen præcis er det modsatte, nemlig at man bygger ovenpå.
Konsekvensen af det her er, at man også samler de to råd, der har været for akademiuddannelserne og for MVU-uddannelserne, til ét nyt, samlet råd. Det er meget vigtigt.
Men her må jeg sige, som jeg sagde i forhold til lovforslaget, vi drøftede før, at problemet ved den ressortopdeling, der er i forbindelse med, at Undervisningsministeriet varetager uddannelser til og med professionsbachelorniveau, og at de lange videregående uddannelser ligger i Videnskabsministeriet, desværre igen viser sig her. For det betyder igen, at vi så har et råd, der kigger på to af de tre uddannelsesveje, der er, i stedet for at vi jo i virkeligheden skulle have det samlede blik på, hvordan vi sikrer os, at der er sammenhæng. For vi ved jo godt, at der på trods af det her lovforslag er barrierer for de unge, hvis det er, at de ønsker at skifte uddannelse undervejs, om de nu får de kompetencer med, om det bliver godkendt på rette vis, og der ville det være enormt hensigtsmæssigt, hvis man stoppede med den der underlige opdeling. Jeg ved ikke, hvorfor de borgerlige har valgt at lave den opdeling, men jeg vil sige en gang for alle, at videregående uddannelser skal samles i ét regi, så vi er sikre på, at vi får den sammenhæng og proportion i uddannelsessystemet, som er så afgørende for de kompetencer, man skal have i vidensamfundet.