Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 0. marts 2008

2. udkast

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut
(Akkreditering af videregående uddannelser, sammensætning af evalueringsinstituttets bestyrelse og repræsentantskab m.v.).

[af undervisningsministeren Bertel Haarder]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. november 2007 og var til 1. behandling den 6. december 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i < > møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 11. september 2007 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2006-07, alm. del - bilag 425. Den 30. november 2007 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.


 

  Sophie Løhde (V) Â  Britta Schall Holberg (V) Â  Rikke Hvilshøj (V) Â  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) nfmd.  Troels Christensen (V) Â  Martin Henriksen (DF) fmd.  Marlene Harpsøe (DF) Â  Henrik Rasmussen (KF) Â  Malou Aamund (V) Â  Christine Antorini (S) Â  Carsten Hansen (S) Â  Kim Mortensen (S) Â  Julie Rademacher (S) Â  Pernille Vigsø Bagge (SF) Â  Nanna Westerby (SF) Â  Marianne Jelved (RV) Â  Johanne Schmidt‑Nielsen (EL) 

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

 

Ny Alliance (NY)

3

Socialdemokratiet (S)

45

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

 

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

 

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

  9

4

 

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 24

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 24

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om ministeren vil imødekomme KL´s høringssvar, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om hvorfor Danmarks Evalueringsinstitut ikke skal akkreditere uddannelser, der hører under undervisningsministerens område, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om ministerens intentioner ved nedsættelse af Akkrediteringsrådet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om sikring af akkrediteringsekspertise på professionsuddannelserne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om intentionerne og konsekvenserne af forslaget om fravigelse af offentlighedsloven, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om ministerens vurdering af demokratiaspektet, idet offentlighedsloven fraviges, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om ministerens kommentarer til kritik af Skolelederne og DLF til lovforslaget, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 2

Undervisningsministerens samrådstale fra samrådet den 26/2-08

Undervisningsministerens samrådstale er optrykt efter ønske fra V og S.

Samrådsspørgsmål A:

Hvordan vil ministeren sikre, at det er den mest relevante faglige ekspertise, der inddrages i akkreditering af professionsuddannelserne som f. eks. Danmarks Evalueringsinstitut, også selvom det er universiteter, der ansøger om udbud af en professionsuddannelse, idet der henvises til L 24 – svar på spørgsmål 2-4?

Ministerens samrådstale:

1. Akkreditering af uddannelser og udbud på Undervisningsministeriets område

For videregående uddannelser på mit område følger det af L 24 og bemærkningerne hertil, at det vil blive Danmarks Evalueringsinstitut, der får til opgave at udarbejde de akkrediteringsrapporter, der hver med en samlet indstilling om akkreditering skal danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering.

Jeg vil herudover i en kommende bekendtgørelse til udmøntning af L 24 fastsætte, at der skal inddrages relevant faglig ekspertise i forbindelse med udarbejdelsen af disse akkrediteringsrapporter.

Lovforslaget rummer sammen med § 14 i lovforslag nr. L 25 – Forslag til Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser – mulighed for, at undervisningsministeren i konkrete tilfælde kan beslutte, at en ansøgning om akkreditering skal sendes til et andet internationalt anerkendt kvalitetssikringsorgan end Danmarks Evalueringsinstitut til akkrediteringsvurdering. Jeg vil i den kommende bekendtgørelse til udmøntning af L 24 fastsætte, at der også i sådanne tilfælde skal inddrages relevant faglig ekspertise i forbindelse med udarbejdelsen af en akkrediteringsrapport fra et sådant andet organ end EVA.

2. Universiteters udbud af professionsbacheloruddannelser

Hvis et universitet ønsker at udbyde en uddannelse på mit område, fx en professionsbacheloruddannelse, skal det pågældende universitets ansøgning behandles af Undervisningsministeriet efter de regler, der kommer til at gælde for akkreditering af Undervisningsministeriets uddannelser.

Det indebærer, at det også i disse tilfælde vil blive EVA, der skal udarbejde en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådet, og der vil også i disse tilfælde blive stillet krav om, at relevant faglig ekspertise skal inddrages i udarbejdelsen af akkrediteringsrapporten.

Samrådsspørgsmål B:

Hvordan vil ministeren sikre, at Danmarks Evalueringsinstitut er underlagt fuldstændig de samme regler om lov om offentlighed som øvrige tilsvarende institutioner, idet der henvises til L 24 – svar på spørgsmål 5-7?

Ministerens samrådstale:

1.  Offentlighed om Danmarks Evalueringsinstituts evalueringer Lov om Danmarks Evalueringsinstitut har fra vedtagelsen i 1999 indeholdt en bestemmelse om, at evalueringsinstituttets sager om evaluering er omfattet af offentlighedsloven, når den endelige rapport er offentliggjort.

Formålet med denne bestemmelse var at undgå, at en eventuel debat om en evaluering foregår på et ufærdigt og ufuldstændigt grundlag. Det var vigtigt ved etableringen af evalueringsinstituttet som et nyt og relativt uprøvet instrument. Og det er fortsat vigtigt, at en eventuel debat om en evaluering foregår på et endeligt frem for på et foreløbigt og ufærdigt grundlag.

Et ganske tilsvarende princip er i øvrigt lovfæstet i lov nr. 548 af 24. juni 2005 om et evalueringsinstitut for kommuner mv.

Folketingets Ombudsmand har imidlertid den 29. maj 2007i en konkret sag om fortolkningen af bestemmelsen udtalt, at den efter hans opfattelse ud fra ordlyden og forarbejderne »ikke giver fornøden hjemmel til at fravige offentlighedsloven i forhold til dokumenter, der (også) befandt sig uden for Danmarks Evalueringsinstitut«. Denne retsopfattelse har Undervisningsministeriet taget til efterretning.

Formålet med bestemmelsen begrunder imidlertid, at den som oprindeligt tilsigtet gælder, uanset om dokumenter befinder sig hos evalueringsinstituttet eller hos den eller dem, der er under evaluering. Derfor har jeg med L 24 foreslået bestemmelsen ændret, sådan at en begæring om aktindsigt i dokumenter, der er udarbejdet som led i en evaluering efter EVA-loven, først kan behandles, når den endelige rapport er offentliggjort.

Vedtages forslaget i L 24 til ændret affattelse af bestemmelsen, vil hensynet til den eller dem, der er under evaluering tilsige, at heller ikke Undervisningsministeriet kan behandle en anmodning om aktindsigt, før den endelige rapport er offentliggjort af evalueringsinstituttet. Det er begrundet med, at EVA jo helt frem til offentliggørelsestidspunktet kan ændre i en rapport. Det gælder, uanset om den måtte være sendt til vedkommende minister eller rekvirent af en evaluering.

Samrådsspørgsmål C:

Hvad er ministerens svar til den kritik, som jurist og ekspert i offentlighed i forvaltningen Oluf Jørgensen fremfører i Information den 29. januar 2008, hvor følgende fremgår: »Konkret foreslår ministeren at ændre praksis, således at der ikke længere kan gives aktindsigt i rapporterne før de er offentliggjort. Samtidig skal ministeren have tilsendt evalueringerne 14 dage før, de bliver offentliggjort. Samlet set et klart brud med de almindelige retningslinjer, mener Oluf Jørgensen. Det bryder helt med de almindelige offentlighedsprincipper. Hvis man, efter at ministeren har set en rapport, beslutter, at den ikke skal offentliggøres, bliver det jo en hemmelig rapport, siger han.« Og videre: »Fra undervisningsministeriets side fastholder man, at undtagelsen fra reglerne om aktindsigt sker af hensyn til de institutioner, der medvirker i evalueringen, men den argumentation giver Oluf Jørgensen ikke meget for.»Hvis man udelukkende ville varetage det hensyn, burde bestemmelsen formuleres anderledes. Nu får ministeren mulighed for et fortrin i den offentlige debat ved i ro og mag at kunne forberede sig, uden at andre interessenter har mulighed for at gøre tilsvarende«, siger han«.

Ministerens samrådstale:

1. Indledning

Jeg har lige før i mit svar på spørgsmål B oplyst om baggrunden for, at lov om Danmarks Evalueringsinstitut siden vedtagelsen i 1999 har indeholdt en bestemmelse om, at evalueringsinstituttets sager om evaluering er omfattet af offentlighedsloven, når den endelige rapport er offentliggjort.

Jeg har også oplyst i svaret, hvorfor der med L 24 foreslås en ændring af den pågældende bestemmelse, således at en begæring om aktindsigt i dokumenter, der er udarbejdet som led i en evaluering efter lov om Danmarks Evalueringsinstitut, først kan behandles, når den endelige rapport er offentliggjort.

2. Kommentar til Informations artikel den 29. januar 2008

Jeg finder, at Oluf Jørgensen - som citeret i Informations artikel den 29. januar 2008 - sammenblander to ting, der principielt ikke har noget med hinanden at gøre. Det drejer sig om følgende to spørgsmål:

1) Hvornår skal en rapport være offentlig tilgængelig?

2) Skal den mangeårige bestemmelse om, at ministeren eller vedkommende rekvirent af en evaluering får tilsendt rapporten inden offentliggørelsen, fastholdes?

Med hensyn til spørgsmål 1 om, hvornår en rapport skal være offentlig tilgængelig, er der med L 24 alene foreslået en teknisk ændring, som juridisk – på baggrund af en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand - skal sikre, at vi også fremover varetager det hensyn, der ligger til grund for den nuværende bestemmelse i EVA-loven. Nemlig at hensynet over for den, der er under evaluering, tilsiger, at en eventuel debat om evalueringen ikke kommer til at foregå på et ufærdigt og ufuldstændigt grundlag, men på et endeligt grundlag.

Med hensyn til spørgsmål 2 om fastholdelse af den mangeårige bestemmelse om, at ministeren eller vedkommende rekvirent af en evaluering får tilsendt rapporten inden offentliggørelsen, må jeg indrømme, at jeg er lidt forundret over, at det nu rejses som et stort problem.

For der er jo her tale om en ordning, der har været gældende, siden EVA-loven blev vedtaget i 1999 med et meget bredt flertal.

Et ganske tilsvarende princip er i øvrigt lovfæstet i forbindelse med kommunalreformen i lov nr. 548 af 24. juni 2005 om et evalueringsinstitut for kommuner mv.

Jeg finder, at eventuelle overvejelser om ændringer af bestemmelsen om, at ministeren eller vedkommende rekvirent får tilsendt evalueringsrapporten før offentliggørelsen, må ske samlet for de områder, der har sådanne bestemmelser, og ikke isoleret for EVA-loven.