(Ordfører)
Martin Henriksen (DF):
Først må jeg undre mig over, at der ikke er nogen grønlandske folketingsmedlemmer til stede. Det synes jeg mildest talt er lidt underligt, men sådan er det.
Som det står skrevet i lovforslagets indledende bemærkninger, skal forslaget gøre det muligt for Grønlands hjemmestyre at udvide undervisningspligten i Grønland, sådan at eleverne ikke afslutter folkeskolen efter 8. klasse. Efter de nuværende regler har de 9 års obligatorisk undervisning, da børnehaveklassen er obligatorisk i Grønland. Grønlands hjemmestyre ønsker at fastsætte en 10-års undervisningspligt, så eleverne først forlader folkeskolen efter 9. klassetrin. Lovforslaget fastsætter undervisningspligten i Grønland til mindst 10 år mod de nuværende 9 år og imødekommer derved hjemmestyrets ønsker på skoleområdet.
Den del af forslaget kan Dansk Folkeparti naturligvis støtte fuldt ud. I Dansk Folkeparti ser vi gerne, at vi i Danmark også udvider vores folkeskoleordning til 10 år med en obligatorisk børnehaveklasse, som også Socialdemokraterne var inde på, så hvorfor skulle Grønland ikke også have mulighed for at gøre det?
Det andet punkt i lovforslaget er ophævelsen af den bestemmelse, der siger, at grønlandske børn kan komme på en dansk efterskole som led i et grønlandsk skoleforløb. Jeg er bekendt med, at denne bestemmelse reelt er ophævet, da det grønlandske hjemmestyre for år tilbage besluttede at ophæve den, men jeg synes egentlig, at det måske netop af den grund virker underligt. Jeg synes egentlig, at det kunne være fordelagtigt, såfremt vi inden for rammerne af rigsfællesskabet blev bedre til at udveksle elever og studerende begge veje, både mellem Danmark og Grønland, Færøerne og Grønland og Danmark og Færøerne.
Jeg har også noteret mig, at man i Grønland kan beslutte at genindføre ordningen, uanset om den afskaffes i dansk lovgivning eller ej. Men ikke desto mindre synes vi i Dansk Folkeparti, at dette lovforslag sender et uheldigt signal på dette punkt. Vi burde reelt sende det stik modsatte signal.
Jeg vil også kort komme ind på andre emner, som er relevante, når man taler om den grønlandske uddannelsessektor - også selv om der ikke er nogen grønlændere til stede i Folketingssalen, det er godt nok mystisk - for vi diskuterer ikke den grønlandske uddannelsessektor så tit i Folketinget. Men det er jo sådan set ganske naturligt.
Man hører tit og ofte om de mange problemer på Grønland, ikke mindst på det sociale område, men på skoleområdet har Grønland faktisk været et lille stykke længere fremme. Jeg har bl.a. noteret mig, at man i Grønland siden 2002, så vidt jeg lige husker, har haft individuelle elevplaner, noget, som vi først for nylig har indført i Danmark, så hvis Grønland også kan slå danskerne med hensyn til 10 års skolegang, er det jo fint, og så kan vi komme listende bagefter endnu en gang herhjemme.
Der er som sagt andre områder inden for den grønlandske skolepolitik, som egentlig godt kunne fortjene en del opmærksomhed, bl.a. den stigende modstand mod dansk i undervisningssektoren og mangelen på lærere. Det er trist, for begge dele lægger hindringer i vejen for den enkelte grønlænder i stedet for at fjerne forhindringerne, og det er noget, som vi også i højere grad burde diskutere i rigsfællesskabet.
Den debat tager vi også gerne i Folketingssalen, men det må nok blive en anden gang.
Det bør dog ikke forhindre, at man internt i Grønland tager en diskussion om, hvilke metoder man skal tage i brug med henblik på at styrke den enkelte grønlænders danskkundskaber, således at den enkelte i højere grad får mulighed for at tage en uddannelse i Danmark.
Hvad angår dette lovforslag, kan vi som udgangspunkt støtte det, og så håber vi, at undervisningsministeren får gang i de danske forhandlinger om 10 års skolegang, så vi også herhjemme kan lægge den debat bag os og komme videre.