NOTAT

 

 

3. december 2007

 

 

Problemstilling

Kulturministeriet sendte den 14. september 2007 et udkast til lov om ændring af pligtafleveringsloven (forlængelse af revisionsklausul) i høring med frist til den 28. september 2007.

 

Frem til den 3. oktober 2007 havde 5 myndigheder og organisationer mv. afgivet gøringssvar, se bilag 1.

 

I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne svar

 

I 2004 blev der gennemført en pligtafleveringsordning, som bragte lovgivningen om pligtaflevering i overensstemmelse med den teknologiske udvikling, og som samlede lovgivningen om pligtaflevering i én lov. Dette indebar bl.a., at materiale offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet i udvidet omfang blev omfattet af pligtaflevering.

 

Da det indsamlede materiale kan indeholde følsomme personoplysninger kan der indtil videre kun gives adgang til forskningsformål. Ud fra en antagelse om, at det senere ville være muligt at isolere de personfølsomme dele af Netarkivet, blev det under lovbehandlingen besluttet at indsætte en bestemmelse i § 22, stk. 2, hvorefter kulturministeren fremsætter forslag om revision af loven senest i folketingsåret 2007-08.

 

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det endnu ikke har været muligt at gennemføre de undersøgelser og analyser, der er nødvendige for at kunne isolere de følsomme personoplysninger i Netarkivet, idet kræfterne har måttet koncentreres om udvikling og etablering af høstnings- og arkiveringsfunktionerne.

 

Statsbiblioteket og Biblioteksparaplyen deler det synspunkt, at det er vigtigt at så store dele af Netarkivet som muligt kan gøres tilgængelige for andre formål end forskningsformål, men har samtidig forståelse for, at arbejdet med etablering af arkivet må have forrang.

 

Danmarks Forskningsbiblioteksforening finder det skuffende, at det ikke er lykkedes at kunne at isolere personfølsomme data på nuværende tidspunkt, og foreningen ønsker derfor, at arbejdet hermed prioriteres højt i den kommende tid. Foreningen kan acceptere, at revisionsklausulen forlænges, men synes, at det er uklart, at der skulle være behov for en 3-årig forlængelse.

 

Datatilsynet har noteret sig, at Kulturministeriet vil indgå i en dialog med Datatilsynet med henblik på at afklare mulighederne for at udvide adgangen til det indsamlede materiale.

 

Dansk Blindesamfund har ingen kommentarer til en udsættelse af lovrevisionen, men ser gerne, at man ved revisionen i folketingsåret 2010/2011 inddrager spørgsmålet om pligtaflevering af eksemplarudgivelser, så disse kan gøres tilgængelige for blinde og stærkt svagsynede i lyd og på punktskrift. 

 

                   Kulturministeriets kommentar:

Kulturministeriet har bemærket, at der generelt er enighed om, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at gennemføre en indholdsmæssig revision af pligtafleveringsloven, De hørte myndigheder og organisationer deler således den vurdering, at det endnu ikke har været muligt at gennemføre de undersøgelser og analyser, der er nødvendige for at kunne isolere de følsomme personoplysninger i Netarkivet, idet kræfterne har måttet koncentreres om udvikling og etablering af høstnings- og arkiveringsfunktionerne.

 

Med hensyn til spørgsmÃ¥let om, hvorvidt der er behov for en 3-Ã¥rig forlængelse, bemærkes, at det af udkast til lov fremgÃ¥r, at forslag til revision af loven senest skal fremsættes i folketingsÃ¥ret 2010-11. Hvis der sÃ¥ledes er grundlag for en tidligere revision af loven, er der med den valgte formulering (”senest”) ikke noget til hinder herfor.Â