Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 188:

Forslag til finanslov for finansåret 2009.

Af finansministeren (Lars Løkke Rasmussen).

(Fremsættelse 26.08.2008).

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen er åbnet.

I ordførerrækken er det først hr. Peter Christensen.

(Ordfører)

Peter Christensen (V):

Tak for det. Vi har her til morgen kunnet høre, at vicestatsminister Bendt Bendtsen takker af som leder af Det Konservative Folkeparti, og jeg vil selvfølgelig derfor gerne benytte lejligheden til at takke vicestatsministeren for det fantastisk stærke og udbytterige samarbejde, vi har haft. Sammenhold skaber resultater, det holder vi fast i, og vi glæder os til det fortsatte samarbejde med den nye konservative leder, justitsminister Lene Espersen.

De sidste mange år har det gode skib »Kongeriget Danmark« været på ret kurs. Vi sejler i smult vande. Efter en lidt svag start på året for dansk økonomi er dansk økonomi tilbage i vækst, det har Danmarks Statistik netop slået fast. Men det er en meget begrænset vækst, og vi har fået en klar advarsel om, at væksten ikke bare kommer af sig selv. Vi kan ikke uden videre betragte det som en naturlov, at vi bliver rigere, at vi får flere penge at dele ud af. Det afhænger af, hvor meget vi arbejder, så enkelt er det. Hvis vi vil have vækst og dermed velstand, kræver det rettidig omhu - som de siger i skibsfarten.

Egentlig burde det ikke komme som nogen overraskelse. Lad os prøve at lære af historien: Det gode skib »Kongeriget Danmark« var faktisk lige ved at synke tilbage i 1970'erne, og dengang i 1970'erne og i begyndelsen af 1980'erne var vi truet af både internationalt stormvejr og intern politisk handlingslammelse. Alle kunne se, at den var helt gal, men det kneb for kaptajnerne at læse søkortene. På et tidspunkt var der ligefrem en af førstestyrmændene, der sagde, at skibet nærmede sig afgrundens rand.

Heldigvis har skiftende kaptajner og besætninger siden 1980'erne gjort meget for at bringe det gode skib »Danmark« ud af stormvejr og væk fra de farlige rev. Alle har del i succesen, såvel kaptajn Schlüter som kaptajn Nyrup og kaptajn Fogh. Vi kan takke dem alle for, at »Kongeriget Danmark« er så godt rustet, som det er i dag. Hullerne i skibssiden blev stoppet, så vandet ikke fossede ind, og så pengene ikke fossede ud. Alle sømænd kom i arbejde, og der blev råd til lidt af hvert. Skibslægen fik nyt udstyr, søfolkenes rationer blev sat op, og lasten blev fyldt af gode varer.

Den seneste udgave af Økonomisk Redegørelse taler sit eget tydelige sprog: De grundlæggende økonomiske nøgletal er fine, Danmark er ikke havnet i tidligere tiders ubalancer. Vi har således lav ledighed og høj beskæftigelse; ledigheden var på 1,6 pct. i juli i år, det laveste i mere end 30 år, og der har aldrig før været flere i arbejde i Danmark. Vi har et solidt overskud på betalingsbalancen, eksporten klarer sig pænt på trods af de internationale konjunkturer, den offentlige nettogæld er væk og den offentlige sektors tilgodehavende overstiger nu gælden - nettoformuen var 51 mia. kr. i 2007 og forventes at nå op på 116 mia. kr. i år. Vi har et solidt overskud på de offentlige finanser, og i år ventes overskuddet at blive 64,5 mia. kr.

Vi har fortsat vækst i erhvervslivet, halvårsregnskaber fra en række af de største danske virksomheder vidner om en sund økonomi og lyst til nyinvesteringer. Kort sagt: Vi har ingen grund til pessimisme, hvis vi samtidig tager bestik af de kommende års udfordringer. Vi har råd til meget, hvis vi opfører os afdæmpet, og vi har råd til endnu mere, hvis vi ligefrem opfører os fornuftigt.

Som sædvanlig har regeringens finanslovforslag vakt en masse modstridende følelser blandt politikere og økonomer. Nogle har kritiseret regeringens finanslovforslag for at være for lempeligt; de siger, at vi deler for store rationer ud til søfolkene, for store skattelettelser, for meget offentligt forbrug til sygehuse, skoler osv. Andre kritiserer regeringens finanslovforslag for at være for fedtet; de siger, at vi har sat os tungt på skattekisten, og at vi forsømmer vedligeholdelsen af det gode skib.

Men uanset hvad man siger om regeringens finanslovforslag, er to ting dog sikkert og vist: Regeringen lever op til de løfter, den har afgivet, og aldrig er der blevet afsat flere offentlige kroner, siden skibet blev søsat. Det gælder bl.a. kvalitetsreformen, der indeholder en lang række initiativer, som skal bidrage til at skabe bedre velfærd for borgerne og attraktive offentlige arbejdspladser.

Der er i perioden 2008-2011 afsat en pulje på i alt 10 mia. kr. til initiativer til bedre kvalitet i den offentlige service, og der bliver i 2009 sat yderligere fokus på en styrkelse af kvaliteten på sundheds-, børn- og ældreområdet. Med henblik på at fremtidssikre den offentlige sektor har regeringen i perioden 2009-2018 afsat midler til Kvalitetsfonden på i alt 50 mia. kr.; i aftalerne med kommunerne og regionerne om økonomien i 2009 er der afsat ekstra 2 mia. kr. til sundhed og de borgernære serviceområder, og vi bruger 53,5 mia. kr. mere på offentlig service, end da regeringen trådte til i 2001. Aldrig har det gode skib »Kongeriget Danmark« fyret så meget krudt af på velfærdsområdet.

Sundhedsvæsenet sikres et realløft på 1,6 mia. kr. plus 250 mio. kr. gennem bedre indkøb og administration i regionerne. Der skal bruges færre penge ved skrivebordene og til gengæld være mere aktivitet ude på sygehusene. Vi har bevist, at det kan lade sig gøre. Der blev i 2007 samlet set opereret 27 pct. flere patienter end i 2001, og der blev behandlet 144.000 flere medicinske patienter og 134.000 flere kirurgiske patienter end i 2001.

Finanslovforslaget for 2009 indeholder desuden betydelige midler til bedre forhold for svage og udsatte grupper, nedbringelse af sygefraværet, investering i forskning og uddannelse, bedre vilkår for SU-modtagere, takstløft til hhx-uddannelserne, højere udviklingsbistand og den aftalte forhøjelse af ældrechecken.

Alle har fået adgang til den store skattekiste, og i den særlige lille skattekiste, der hedder satspuljen, er der også klingende mønt. Regeringens forslag til udmøntning af satspuljen for 2009 vil bl.a. indeholde initiativer vedrørende psykiatriområdet og til bedre forhold for udsatte grupper og handicappede. Vi afsætter en reserve på 373 mio. kr. til at få nedbragt sygefraværet, og der bliver afsat 505 mio. kr. til en forhøjelse af ældrechecken. Også de fattigste i den fattigste del af verden vil få gavn af regeringens finanslovforslag. Vi foreslår at øge ulandsbistanden med knap 400 mio. kr.

Finansloven indeholder i alt initiativer for ca. 9,5 mia. kr. i 2009. Det var, hvad der var råd til, og det er faktisk ikke så lidt endda. Man kan selvfølgelig altid ønske sig mere, men hvis man ønsker sig mere, skal man også yde mere. Det må være læren af de seneste årtiers genopretningspolitik.

Det gode skib »Kongeriget Danmark« er kommet godt igennem de seneste 26 år. Vel har der været storme, men vi har holdt kursen. Vi har vist, at det med den rette politiske styring kunne lade sig gøre at føre Danmark bort fra afgrundens rand. Nok har partierne i Folketinget ikke altid været helt enige om fordelingen af rationerne til besætningen, men alle kaptajner og de partier, der har bakket dem op, har stor ære af den genopretning, vi har været igennem.

Det gode skib »Kongeriget Danmark« er en prægtig og solid skude med en god og arbejdsom besætning. Vi er parate til nye eventyr ude på de syv have, men vi skal bare vide, at de kommende år ikke bliver helt så enkle som de foregående år, for ude i horisonten lurer skyerne. Der er stormvejr i USA, og efterdønningerne er på vej over Atlanten og på vej til os. Vi må i de kommende år regne med lidt modvind for dansk økonomi. Det siger alle pålidelige vejrudsigter.

Her ombord på »Kongeriget Danmark« må vi også konstatere, at der bliver stadig færre unge arbejdsdygtige sømænd m/k, samtidig med at der stadig er rigeligt at lave. Ja, det er svært den dag i dag at se, hvor vi skal få de nye sømænd fra. Vi har hentet sømænd fra alle de omkringliggende havne, Sverige, Tyskland og Polen, og vi har hentet sømænd i hver en flække i vores lille land. I den situation nytter det ikke noget, at nogle partier ligefrem nægter at forholde sig til vejrudsigterne og lader, som om vi kan hente flere sømænd, mere arbejdskraft, så let som at klø sig i nakken. Det er skipperskrøner.

Det nytter heller ikke noget, at nogle partier ligefrem håber på dårligt vejr og slukørede miner hos besætningen. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, hvis Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten gerne vil levere en ny kaptajn i stedet for den siddende kaptajn. Det er jo deres pligt og deres opgave. Men jeg får en gang imellem en fornemmelse af, at Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten ligefrem ønsker, at det gode skib »Kongeriget Danmark« skal løbe økonomisk på grund, fordi de på den baggrund regner med at kunne fremtvinge skiftet på kommandobroen. Venstres budskab til de håbefulde mytterister er derfor: Husk, at vi er i samme båd.

Vi bør alle lytte til vejrmeldingerne. Som en klog mand engang har sagt, findes der ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning, og her må jeg desværre konstatere, at både SF og Socialdemokraterne vil have os til at gå rundt i badebukser, når det trækker op til kuling. Det vil svække dansk økonomi i en situation, hvor vi har brug for fasthed og mådehold. SF og Socialdemokraterne vil lægge kursen om, dreje roret skarpt til venstre, lige ind i den storm, som vi netop skal søge uden om.

SF ønsker merudgifter for 8,3 mia. kr., og SF vil primært finansiere udgifterne med højere indkomstskatter og en genindførelse af skat på sundhed. SF vil samtidig straffe de aktive pensionister, som har arbejdsindtægter.

Socialdemokraternes forslag er næsten lige så tosset. Socialdemokraterne vil tilbage til den tid, hvor Anker Jørgensen gjorde det gode skib »Kongeriget Danmark« til en plimsoller. Socialdemokraterne vil hæve indkomstskatterne og skatten på erhvervslivet. Socialdemokraterne vil gøre danskernes penge til frit bytte i en tid, hvor folk har brug for ro omkring deres privatøkonomi. Det er rent pirateri.

Sagen er krystalklar. Fremover kan vi ikke stole på Socialdemokraterne, når de påstår, at de går ind for skattestoppet. Vi kan heller ikke stole på dem, når de påstår, at de er økonomisk ansvarlige.

Det lyder altid sympatisk at ville bruge flere penge på sygehuse, børn og ældre. Problemet er, at Socialdemokraterne slet ikke anviser, hvor arbejdskraften skal komme fra. Tværtimod lægger de op til at gøre det dyrere for folk at arbejde ved at hæve indkomstskatten. Skal arbejdskraften komme dumpende ned fra himlen?

Den reelle udfordring for dansk økonomi er sådan set meget enkel. Det handler om at øge kapacitetsgrænsen i dansk økonomi eller sagt på en anden måde: at skaffe endnu mere arbejdskraft.

For presset på arbejdsmarkedet er stadig væk meget stort. Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked i første halvdel af 2008. Det viser, at hele 15 pct. af virksomhederne angiver, at de forgæves har forsøgt at rekruttere. På landsplan svarer det til 39.000 stillinger. Hvis det var lykkedes for virksomhederne at rekruttere de folk, de havde brug for, kunne det have indbragt Danmark 20 mia. kr.

Meget tyder på, at udbud og efterspørgsel ikke mødes, som det skulle. Det er problematisk. Vi er nødt til at sikre, at de ledige reelt står til rådighed for de stillinger, som rent faktisk findes.

Knapheden på arbejdskraft er en bremse for økonomisk fremgang. Knaphed på arbejdskraft er den direkte årsag til, at vi kan imødese en forholdsvis begrænset vækst i de kommende år. Og med begrænset vækst følger desværre en langsommere udvikling i vores velstand, en langsommere mulighed for at få opfyldt alle vores ønsker. Hvis vi ikke udviser ansvarlighed, risikerer vi en dårlig cocktail af pris- og lønstigninger, svækket konkurrenceevne og en langvarig stigning i ledigheden.

For Venstres vedkommende kan jeg sige, at vi ønsker rettidig omhu. Vi ønsker at øge arbejdsudbuddet og vækstmulighederne bl.a. gennem reformer af arbejdsmarkedet og skattesystemet. Uden reformer risikerer samfundet at gå i stå. Det har ingen af os interesse i.

Socialdemokraterne vil gerne holde stort gilde i kabyssen. De vil gerne forgribe sig på den opsparede proviant. Men husk, at den slags kan give betragtelige tømmermænd. Socialdemokraterne burde sove rusen ud, inden vi begynder forhandlingerne om næste års finanslov.

Jeg ser frem til et godt forhandlingsforløb frem mod vedtagelsen af næste års finanslov, en finanslov, hvor Venstre ønsker at holde kursen støt.

Formanden:

Tak til hr. Peter Christensen.

Så går vi over til korte bemærkninger, som der er afsat tre kvarter til. Jeg har foreløbig noteret følgende, der ønsker korte bemærkninger: Hr. Morten Bødskov, hr. Ole Sohn, hr. Morten Helveg Petersen, hr. Frank Aaen, hr. Anders Samuelsen, hr. Carsten Hansen, hr. Villy Søvndal, hr. Henrik Sass Larsen, hr. Morten Østergaard, fru Özlem Sara Cekic, fru Nanna Westerby, hr. Rasmus Prehn og hr. Jens Peter Vernersen.

Det er så op til medlemmerne, om man når det, for der er 1 minut til hver til at stille spørgsmål i. Det vil sige, at der faktisk er for mange på listen, men det afhænger af den tid, man så bruger op af det ene minut, hvor mange vi når. Den første, der får ordet for en kort bemærkning, er hr. Morten Bødskov.

Morten Bødskov (S):

Altså, det var jo en tale, som man igen i år må sige var karakteriseret af en fuldstændig fjern forståelse af, hvad det er for problemer, almindelige mennesker har i hverdagen. Et af de problemer, som almindelige mennesker har, har man ikke rigtig kunnet få noget svar fra Venstre på, nemlig om Venstre mener, at efterlønsordningen skal ændres eller ikke skal ændres. Vi har hørt statsministeren sige, at man skam står ved et forlig, men vi har ikke hørt statsministeren eller Venstres finansordfører sige, at Venstre står bag den efterlønsordning, vi har, og at man ikke ønsker at ændre den, fordi man mener, den er fremtidssikret.

Man taler om, at vi skal finde flere hænder til arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Er det vejen frem, at man vil forringe efterlønsordningen? Står Venstre bag efterlønsordningen eller ej?

Formanden:

Hr. Peter Christensen.

Peter Christensen (V):

Jeg vil starte med at slå fast, at vi selvfølgelig respekterer det forlig, vi har lavet om efterlønnen, et forlig, hvor Socialdemokratiet jo også lagde stemmer til at øge efterlønsalderen med 2 år. Og jeg synes, det var glædeligt, at man var ansvarlig på det tidspunkt, for det var nødvendigt. Vi har så bedt Arbejdsmarkedskommissionen om at kigge på, hvordan vi kan løse det fuldstændig akutte problem, vi står med, nemlig at arbejdsmarkedet stadig væk er under et enormt pres. Og jeg synes jo, at det ville være mærkeligt, hvis vi så ikke også var åbne over for, hvad det er for nogle anbefalinger, de kommer med, og lyttede til, hvad det er, de siger, og tog en diskussion om det.

Formanden:

Hr. Morten Bødskov.

Morten Bødskov (S):

Så er det jo sagt, godt nok i sort tale, men trods alt således, at det er klart nok til at kunne udlægges sådan, at Venstre er klar til at ændre i efterlønnen. Det er jo det, der bliver sagt, når der bliver sagt, at vi skal være åbne over for de anbefalinger, som Arbejdsmarkedskommissionen kommer med. Det er jo kommet meget klart frem, at Arbejdsmarkedskommissionen mener, at der er behov for at se på efterlønsordningen.

Jeg er meget glad for, at Venstre her i dag siger, at man nu er klar til at ændre i efterlønnen. Den aftale, som vi indgik for 2 år siden, og som folk nu har indstillet sig på, og som alle de partier, der stod bag, efterfølgende sagde var god og solid og medførte, at efterlønnen nu lå fast, springer Venstre fra - 2 år efter. Det er rystende, og jeg håber virkelig, at de efterlønsmodtagere, der sidder og lytter til det her, lytter meget nøje til det, som Venstre her siger, nemlig at man er klar til at ændre i efterlønnen.

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Det er utroligt! Hr. Morten Bødskov kan jo prøve at male alle mulige trusselsscenarier, som ikke er reelle, op over for mennesker, og det synes jeg er helt forkert. Der bliver jo ikke ændret i efterlønnen. Det skal man jo ikke lytte meget til debatten for også at kunne konstatere. Det ændrer jo bare ikke ved, at vi stadig står med et problem, og jeg synes, det er rigtigt ærgerligt, at Socialdemokraterne ikke vil fortsætte den ansvarlige kurs, som vi så under Nyrup, men nu har kastet sig fuldt og helt i armene på SF og lukker øjnene for den virkelighed, som vil ramme alle danskere, hvis vi bare fortsætter bevidstløst - en virkelighed, som er, at hvis vi ikke får øget arbejdsstyrken, vil vi komme til at se en negativ økonomisk spiral, som vil ramme alle. Jeg synes, at Socialdemokratiet i stedet for at stå og skræmme efterlønsmodtagerne fra vid og sans skulle tage den ansvarlige vest på igen og spørge, hvordan vi løser det her problem. Hvad er de socialdemokratiske bud? Der har overhovedet ingen været.

Formanden:

Så er det hr. Ole Sohn for en kort bemærkning. Et øjeblik - mikrofonen!

Ole Sohn (SF):

Skal man også kunne høre det?

Formanden:

Ja, det er et frit valg. Værsgo.

Ole Sohn (SF):

Jeg vil da gerne gentage det, for jeg synes, det er meget interessant at høre hr. Peter Christensens historiske udlægning af den nyere danmarkshistorie, det har vi jo hørt nogle gange. Men når en ordfører har et helt kvarter til sin ordførertale, så sidder man som ordfører selvfølgelig og venter på, hvornår ordføreren kommer frem til det, som berører den almindelige dansker.

Hvornår får vi at vide, hvad Venstre vil gøre ved statsministerens tilsagn sidste sommer om, at folkeskolerne, lærerne skal have undervisningsmateriale til børnene, og at toiletterne skal være brugbare? Hvornår får vi noget at vide om, hvad Venstre vil gøre i forhold til ungdomsuddannelserne, netop i forbindelse med at man snakker om at øge arbejdsstyrken? Man ser et markant stigende frafald på ungdomsuddannelserne. Hvad er Venstres svar på det? Er det flere lærerfri timer? Hvis man f.eks. tager regionerne, ser man, at hovedstadsregionen og andre regioner ikke har økonomi til at sikre et ordentligt sygehusvæsen eller behandling af psykisk syge. Hvad er Venstres svar på det - ud over de 5 mia. kr., man vil give i skattelettelser til de bedst stillede næste år?

Formanden:

Det får vi her. Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Som jeg var inde på i min tale, lytter vi ikke kun til, hvad almindelige danskeres behov er, vi leverer også svarene derpå, og det gælder faktisk på både uddannelses- og sundhedsområdet. Vi leverer for 9,5 mia. kr. mere velfærd i 2009 end i 2008 - penge, som man helt givet også vil have mærket, når vi når frem til udgangen af 2009, hvor man vil have mødt den bedre velfærd, der vil være resultatet af de mange penge. Men vi sørger også for, at det sker inden for en ansvarlig ramme, vi sørger også for, at der bliver lavet nogle reformer - det er vores mål - sådan at der også i den offentlige sektor er hænder nok til at kunne omsætte de mange penge til velfærd. Det nytter ikke noget, at vi blot herinde har en konkurrence om, hvem der kan sige det højeste milliardtal, når fakta er, at der allerede på nuværende tidspunkt er rigtig mange ubesatte læge- og sygeplejerskestillinger. Så nytter det jo ikke noget, at vi bevidstløst vil hælde flere penge i sundhedsområdet, når hænderne ikke er til stede.

Derfor er jeg nødt til at gentage dette - og det vil jeg gøre mange gange under debatten i dag: Hovedudfordringen er at skaffe arbejdskraft, og hvis man er ansvarlig, hjælper man med det.

Formanden:

Men gentagelser inden for taletiden!

Hr. Ole Sohn.

Ole Sohn (SF):

Det er jo ikke noget svar. Altså, jeg spurgte ikke om nogle tal fra bogholderikoncernen, jeg spurgte: Hvad er Venstres svar? Venstre har jo haft ansvaret i 7 år.

Hvorfor er det, at folkeskolerne ikke har økonomi til at sikre ordentligt undervisningsmateriale og ordentlige toiletter - man har haft ansvaret i 7 år? Hvorfor er det, at der er flere unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse under VK-regeringen - man har haft ansvaret i 7 år? Hvorfor er det, at regionerne må skære ned på behandlingen af syge - man har haft ansvaret i 7 år? Ordføreren kan da ikke bare sige, at nu skal vi lave reformer. Tiden er inde til, at Venstre tager ansvaret for de forringelser, der finder sted i den offentlige sektor. Det er det, som borgerne har brug for. De kan spørge: I har gjort noget galt, og hvad vil I gøre for at rette op på de fejl, I har lavet igennem 7 år?

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Jeg står gerne til ansvar for hver evig eneste dag siden den 20. november 2001; vi har forbedret velfærden i alt, hvad vi har gjort. Man kan tage ungdomsuddannelserne. Vi har givet flere penge til handelsskolerne, og det bliver til 5.400 kr. for hver enkelt handelsskoleelev fra 2007 til 2009. Inden for sundhedsområdet - vi kan tage den finanslov, som vi netop diskuterer - er der afsat 2 mia. kr. ekstra.

Så jeg kan punkt for punkt tage de områder, som hr. Ole Sohn beder Venstre om at forholde sig til, og vise, at vi ikke skærer ned, men giver flere ressourcer. Det ændrer bare ikke på, at penge ikke er løsningen på alt. Hvis der ikke er mennesker af kød og blod til at tage imod de penge og omsætte dem til service og velfærd til vores borgere, så bliver det jo en tom Christiansborgsamtale. Og jeg ved godt, at det ikke vil være første gang i verdenshistorien, at der så er blevet ført samtaler i det her hus, som ikke relaterede sig til virkeligheden, men det ændrer ikke ved, at vi ikke bare kan pumpe penge ud uden at skaffe hænderne, sådan at vi også giver danskerne et reelt løft i velfærden.

Formanden:

Så er det hr. Morten Helveg Petersen for en kort bemærkning.

Morten Helveg Petersen (RV):

Jeg skal da kvittere for ordførertalen, om end jeg tror, at jeg for lidt vild i metaforen med søkort og den slags. Jeg forstod heller ikke helt, hvad det var for nye eventyr på de syv have, som Venstre var parat til, men det kan ordføreren jo så uddybe efterfølgende.

Jeg synes jo egentlig, det lyder meget fornuftigt, når ordføreren siger, at hovedudfordringen er knaphed på arbejdskraft, men det er jo klart, at det næste spørgsmål, der så melder sig, er, hvad Venstres bud er på, hvordan man så vil skaffe den fornødne arbejdskraft. Og det synes jeg ikke vi hørte særlig meget om i ordførertalen, så jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, hvordan Venstre helt konkret agter at skaffe de 60.000 ekstra i arbejdsudbud, som skal til, for at dansk økonomi er holdbar frem mod år 2015.

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Det er jo netop udfordringen, og jeg er meget enig med Det Radikale Venstre i, at når det er der, vi skal have det politiske fokus, er det, fordi det er der, skoen trykker, altså at der ikke er nok arbejdskraft til stede. Jeg har faktisk også glædet mig over De Radikales bemærkninger om, at SF's og Socialdemokratiets finanslovudspil er urealistiske, og det er jo netop, fordi de ikke adresserer det spørgsmål. Så jeg vil rose Det Radikale Venstre som de eneste i det firkløver, der er på venstrefløjen, som dog holder fast i en snert af realisme. Jeg beklager så, at det er et firkløver, hvor De Radikale ser ud til at fylde mindre og mindre, men jeg håber alligevel, det vil lykkes at få Socialdemokratiet tilbage i en ansvarlig lejr, for vi skal finde svarene på det her.

Vi har sagt to ting; for det første, at man nu skal lytte til Arbejdsmarkedskommissionen og finde ud af, hvordan man kan øge styrken via en reform af det arbejdsmarkedspolitiske område, og for det andet, at man til årsskiftet skal lytte til Skattekommissionen og gerne få sænket skatten på den sidst tjente krone.

Formanden:

Hr. Morten Helveg Petersen for den sidste korte bemærkning.

Morten Helveg Petersen (RV):

Jeg skal da takke for rosen. Vi har selv forsøgt at fremlægge vores bud på reformer, men jeg synes godt, at Venstres ordfører kunne komme det nærmere. Jeg synes godt, man kunne være mere konkret, med hensyn til hvordan man kan skaffe op mod 60.000 ekstra mennesker i arbejdsudbud.

Det her er en regering, der kører på 7.-8. år uden at forholde sig grundlæggende til, at vi skal have flere mennesker ud på arbejdsmarkedet. Derfor vil jeg sige til hr. Peter Christensen, at jeg synes, man er nødt til at komme det nærmere end de her meget, meget brede og generelle overskrifter om ting, man agter at gøre på et eller andet tidspunkt. Vi kører på 7.-8. år, og man kunne have brugt konjunkturerne til at reformere helt grundlæggende. Så jeg vil godt bede om et mere konkret svar på, hvad det er, Venstre har i posen i forhold til de her reformer, som virkelig er påkrævede for at få flere mennesker ud på arbejdsmarkedet.

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Først vil jeg sige, at jeg ikke synes, det er en korrekt gengivelse af de sidste 7 år, at regeringen ikke netop hele tiden og vedvarende har justeret både arbejdsmarkedspolitikken og skattepolitikken for at skaffe ekstra bidrag til arbejdsstyrken. Vi har endda gjort det i fællesskab med Det Radikale Venstre med jobplanen, som er en god plan, og som også gav et bidrag til arbejdsstyrken. Men igen var Socialdemokraterne slet ikke at se i den sammenhæng. Vi manglede igen at se, at Socialdemokraterne ville være et økonomisk ansvarligt parti.

Jeg synes også, det er vigtigt at sige, at det i den her omgang også handler om, at partierne adresserer udfordringen og tilkendegiver, om man politisk tager den alvorligt og vil være med til at finde løsninger i forbindelse med den udfordring. Vi har så bedt sagkundskaben om at komme med nogle bud på, hvordan vi kan komme videre ad løsningens vej. Vi har allerede nu helt konkret sat penge af i finansloven til netop at nedbringe sygefraværet, og vi beder så Arbejdsmarkedskommissionen om at komme med nogle bud på, hvor man kan øge arbejdsstyrken yderligere via justeringer af arbejdsmarkedspolitikken.

Formanden:

Så er det hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Frank Aaen (EL):

Politik går jo ud på at vælge, og der er regeringen jo meget klar i sine valg. Da kommunerne kom og bad om at måtte bruge nogle af deres egne penge til at reparere rådne vinduer i skolerne, til at ordne uhumske badeforhold på skolerne, i det hele taget til at prøve at løfte nogle velfærdsopgaver, fik de at vide, at det var der ikke penge til. Når så spekulanterne i Roskilde Bank kom til regeringen og sagde, at de gerne lige ville have 20 mia. kr., fordi de kunne risikere at tabe den milliard, de havde sat ind, så var der lige pludselig 20 mia. kr. Det er jo et valg, der er til at forstå. Til spekulanterne i Roskilde siger man: Værsgo, her er alle de penge, I har brug for. Til kommuner, der ønsker penge til skoler, og til regioner, der ønsker penge til hospitaler, siger man: Pengekassen er lukket.

Det klareste eksempel, vi har på det valg - og det kunne jeg godt tænke mig at få en forklaring på - er, at man synes, der er råd til 5 mia. kr. til skattelettelser til folk, der i forvejen har kunnet øge deres indkomst, og som jo betyder, at penge bliver brugt til privat forbrug, i stedet for at man bruger milliarder på velfærd, på skoler og hospitaler. Hvorfor det valg?

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Først vil jeg til situationen om Roskilde Bank sige, at jeg sådan set tror, at vi alle har en interesse i - og derfor glæder jeg mig over, at der var et stort og bredt politisk flertal for at finde en holdbar løsning for Roskilde Bank - at der er stabilitet i vores finansielle sektor. Ellers ville vi hurtigt kunne se nogle kedelige rystelser mange steder.

Så blev der sagt, at det er et klart valg. Ja, jeg vil sige, at det i hvert fald er et klart valg, når man beder danskerne om at finansiere deres egne skattelettelser via en omlægning, at man så ikke snyder dem for selve lettelsen. Det er det, som jeg kan lytte mig til at Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og De Radikale vil, altså simpelt hen snyde danskerne. De partier vil sætte skatten op, og de glemmer at fortælle, at det er en lettelse, folk selv har betalt via en forhøjelse af energiafgifterne. De penge putter man trygt i lommen, og derfor er man egentlig på en måde tilbage til det gammelkendte, fra før denne regering trådte til: Venstrefløjen er lig med øget beskatning af danskerne, og skattestoppet er noget, man taler om, men ikke overholder.

Formanden:

Hr. Frank Aaen, sidste korte bemærkning.

Frank Aaen (EL):

Det med Roskilde Bank ændrer altså ikke ved, at det, regeringen gjorde sammen med et flertal i Folketinget, var at stille ubegrænsede pengemidler til rådighed for spekulanter, der havde regnet med at skulle hente en høj rente i Roskilde Bank. Nu får de en statsgaranti for renten og for at få pengene igen, og det er da et klart valg.

Men så til det med skattelettelsen: Hvis man nu køber regeringens opfattelse af, at der ikke er flere ressourcer, vil jeg spørge, hvorfor regeringen så vælger at sige, at man hellere vil have, at 5 mia. kr. bliver brugt på privat forbrug, i stedet for at bruge 5 mia. kr. de steder, hvor hænderne kunne blive brugt til at forbedre vore folkeskoler, vores sundhedsvæsen og forholdene for vore ældre og de udsatte familier? Det er da et valg. Uanset hvordan man prøver at pakke det ind, er det jo et valg, om pengene skal gå til privat forbrug eller til, at hænderne skal bruges til mere velfærd. Det fik vi ikke noget svar på.

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Jeg vil igen lige starte med Roskilde Bank, for jeg synes ikke, det skal gå upåtalt hen, når det bliver påstået, at vi bruger 20 mia. kr. fra statskassen på Roskilde Bank. Det er simpelt hen ikke sandt. Men at vi har været inde og sikre en stabilitet i den finansielle sektor, har alle en interesse i.

Men lad mig så svare på det med skattelettelserne, for det gør jeg gerne. Jeg synes, det vil være bedrag over for skatteyderne at sige, at de selv skal finansiere en omlægning, så de kan få en mindre skat på arbejde, og så lade være med at give dem skattelettelsen, men tage finansieringen. Det er en skattestigning. Vi tror på og har vist siden 2001, at man samtidig med et skattestop har kunnet udvikle den offentlige sektor sådan, at man har set gode resultater, på de områder, som man også har været inde på i dag, men samtidig har kunnet give danskerne ro og sikkerhed for, at man ikke ville komme og tage flere penge fra de private husholdninger med hver eneste finanslov. Nu kan så vi lytte os frem til, at det vil man vende tilbage til. Man vil igen til at brandskatte danskerne.

Formanden:

Så er det hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Anders Samuelsen (LA):

Jeg synes, det var en paradoksal melding, der kom fra Venstres finansordfører, når han sagde, at det er urimeligt at give penge i den ene lomme og hive penge op af den anden lomme. Det er jo nøjagtig det, regeringen gør, når nu foreslår at ophæve suspensionen af SP-ordningen. Der tager man lige netop de penge, som man lige har givet i skattelettelser, tilbage fra borgerne, så den bemærkning rammer ordføreren selv.

Noget andet er så, at jeg godt vil forsvare ordføreren. Jeg synes, at det var et fint forsvar for efterlønnen. Der er ingen tvivl om, at Venstre vil bevare efterlønnen, og det er egentlig paradoksalt, for der er ventelister på alle kerneydelser på nær på én ydelse, og det er netop efterlønnen. Og den går jo som bekendt udelukkende til raske og rørige mennesker i deres bedste alder. Kan det virkelig være rigtigt, at en liberal regerings største ambition er at ligge i læ af LO-formanden, Harald Børsting?

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Jeg vil gerne sige om SP-ordningen, at det ikke er penge, man tager. I gamle dage, da Socialdemokraterne havde lavet SP-ordningen, var den en skat. Man indbetalte 1 pct., og nogle fik ikke det tilbage, som de havde indbetalt, mens nogle fik lidt mere, og det er definitionen på en skat. I dag er ordningen en opsparing, men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at det er en opsparing, som gør, at pengene ikke er ude i aktivitet, og det er også baggrunden for, at vi foreslår at genindføre SP-ordningen.

Vi står med et presset arbejdsmarked, og vi synes, det er afgørende, at vi ikke sætter mere aktivitet i gang, end der er hænder til. Vi skal finde en løsning og se på, hvordan vi får skabt en balance på vores arbejdsmarked. Vi mener, vi skal bruge alle de værktøjer, der er, men vi respekterer selvfølgelig også de aftaler, vi har indgået, bl.a. om efterlønnen. Men når man fraskriver sig nogle værktøjer, lægger det jo bare et yderligere pres på, at man er parat til at bruge de værktøjer, der er tilbage.

Formanden:

Hr. Anders Samuelsen for en sidste kort bemærkning.

Anders Samuelsen (LA):

Det er en ren tilståelsessag på begge felter. Med SP-ordningen tager man penge op af lommen på folk, og man forsvarer efterlønsordningen. Så langt går den borgerlige regerings ambitioner.

Så er der jo et tredje sted, man kunne sætte ind, nemlig at få gjort noget ved marginalskatterne. En million danskere rammes nu af topskatten. De 400.000 af dem kunne vi løfte væk fra topskatten ved at hæve grænsen for, hvornår den sætter ind, med 50.000 kr. Det kan vi finde penge til ganske nemt, nemlig ved at have nulvækst i den offentlige sektor.

I stedet for 1,1 pct.s vækst, så kan vi have nulvækst. Det vil sige nøjagtig den samme sum penge som i år til velfærd, det samme antal hænder, det samme antal hoveder, det samme materiale, de samme muligheder for indkøb osv. - nulvækst. Og man rører overhovedet ikke ved satsreguleringen eller noget, hvad angår overførselsindkomsterne.

Vil regeringen være med til at hive 400.000 danskere ud, så de ikke bliver ramt af topskatten, og på den måde få sat gang i væksten igen?

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Vi vil meget gerne være med til at se, hvordan vi kan finansiere en lettelse af skatten på den sidst tjente krone, for det er også et af de redskaber, vi er nødt til at bruge, hvis vi vil øge arbejdsstyrken. Vi undgår ikke at kigge på skatten. Den høje marginalskat, vi har i Danmark, er jo en hindring for, at danskerne har lyst til at arbejde meget. Det siger sig selv. Der er vi sådan set enige. Men udfordringen består selvfølgelig i at finde finansieringen, og der er jeg ikke enig i den foreslåede finansieringsmodel.

Men nu lytter vi så til, hvad Skattekommissionen kommer med, og så håber jeg bestemt, at vi også sammen med Liberal Alliance kan finde nogle løsninger, der gør, at vi får sænket skatten på den sidst tjente krone.

Formanden:

Så er det hr. Carsten Hansen for en kort bemærkning.

Carsten Hansen (S):

Se, det der maritime kan jo bruges til mange forskellige ordspil og billeder, men jeg følte mig i hvert fald som iagttager som en, der tænkte på, at nu forlader styrmanden broen og kaptajnen er ved at forlade broen, og så har man efterladt hr. Peter Christensen som matros alene på broen, og så forsøger han sig med pirateri over for de ledige. Det synes jeg ikke er særlig kønt, når det nu skal være.

Men det, der er mit ærinde, er i virkeligheden at spørge hr. Peter Christensen: Er det sådan, at Venstre inderst inde ønsker, at vi skal af med den efterlønsordning, vi har, og at de 5.000 job, det maksimalt kan give at ændre og svække dagpengesystemet, er det, man går efter?

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Nej, vi har ikke et særligt ønske om at afskaffe efterlønnen. Vi har et ønske om at få skabt en balance i vores arbejdsmarked.

Nu havde hr. Carsten Hansen ladet sig inspirere af min tale, og det er jeg glad for. Jeg kan også se, at Socialdemokratiet i det hele taget lader sig inspirere af Venstre. Der er kommet et nyt slogan. Det hedder: »Vi kan, hvis du vil.« Det er Socialdemokratiets nye slogan her i 2008. Det havde Venstre i 1990, altså for 18 år siden. Da var Venstres valgslogan det samme: »Vi kan, hvis du vil.« Det eneste, der bare er lidt ærgerligt, er, at Socialdemokraterne ikke også vil stjæle det, der var baggrunden for vores politik, også tilbage i 1990, nemlig en ansvarlig økonomisk politik og en ansvarlig politik i forhold til at have et arbejdsmarked, der kunne håndtere de penge, vi også satte i omløb.

Så jeg synes, at man er yderst velkommen, hvis man vil stjæle gamle slogans fra Venstre. Vi har haft mange gode gennem tiden, men jeg synes, at man også skal stjæle lidt af vores politik. Det ville vi være endnu mere glade for.

Formanden:

Hr. Carsten Hansen.

Carsten Hansen (S):

Jeg fik en lang snak om noget, jeg ikke havde spurgt om, men det er sådan set o.k. Men nu lever Venstre jo aldrig op til det der med, at de kan, hvis du vil osv., så derfor er vi godt i gang med det.

Det, jeg gerne vil spørge om, er et citat, jeg har af hr. Peter Christensen, nemlig, og jeg citerer:

Vi vil ikke afvise, at stramninger af dagpenge og efterløn er på vej. Det er godt, at vi nu kommer i gang med den kæmpeudfordring, det er at skabe flere arbejdspladser.

Det betyder så, at man faktisk arbejder på at forringe dagpengesystemet, og at man arbejder på at ændre den aftale, vi har lavet med regeringen omkring efterlønnen.

Kan jeg få en klar afvisning, eller holder hr. Peter Christensen fast i sit citat, nemlig at Venstre er på vej til at ændre på det efterlønsforlig, vi har? Det tror jeg er meget, meget væsentligt i forhold til de kommende forhandlinger.

Jeg kan så i øvrigt oplyse, at hverken dagpengene eller efterlønnen vil Socialdemokraterne være med til forringelser af.

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Jeg blev på et tidligt tidspunkt spurgt om, hvorvidt vi ville lytte til Arbejdsmarkedskommissionen, når den kom med sine anbefalinger. Der synes jeg sådan set, at det er reelt, hæderligt og ordentligt, når man beder nogle mennesker om at kigge på, hvordan man kan løse en stor udfordring, at man lytter til, hvad de har at sige. Men det ændrer jo ikke ved, at vi selvfølgelig står vagt om de aftaler, som vi har indgået.

Jeg kan bare igen lytte mig til, at Socialdemokratiets svar indtil nu handler om alt det, de ikke vil. Der er ikke en løsning nogen steder. Sådan regerer man jo ikke et land, sådan tager man jo ikke ansvar for et land, og derfor er jeg i hvert fald glad for, at det ikke er Socialdemokratiet, der skal indlede finanslovdebatten i dag, men at det er Venstre, der har den rolle. Det vil jo være at sætte helt almindelige danskere i en fuldstændig uacceptabel situation, hvis vi ikke får løst de udfordringer, der er på vores arbejdsmarked. Det sætter jo i så fald en negativ økonomisk spiral i gang, og den bliver alle ramt af.

Formanden:

Hr. Villy Søvndal for en kort bemærkning.

Villy Søvndal (SF):

Ja tak. Hr. Peter Christensen var meget maritim i sin tilgang. Jeg ved ikke, om han har været ude at sejle, jeg ved ikke, om resten af regeringen har været med, men i så fald understøtter det sådan det almindelige indtryk af, at det sejler. Så tak for det billede.

Det andet, der sker, når man sejler, er vel, at man fuldstændig mister forbindelsen til fastlandet. Man får sådan lidt løse meldinger om, hvad der sker, men man kan ikke længere orientere sig, fordi broerne er sprængt. Er det ikke det, der i virkeligheden var essensen af hr. Peter Christensens tale, når vi taler om, hvad der sker i det offentlige i øjeblikket? Landgangsbroen er væk, forbindelseslinjen til virkeligheden er brudt.

Kommunerne er i dag i den mest umulige budgetsituation i mands minde. De skal ud at skære på ældreområdet, de skal ud at skære på børneområdet, de skal ud at skære på folkeskolen. Her i hovedstadsregionen mangler man et trecifret millionbeløb for at få sygehusene til at fungere.

Og så kan den sejlende hr. Peter Christensen fortælle, at sådan er det slet ikke derude. Er det ikke, fordi hr. Peter Christensen har været for langt væk fra land?

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Nej, det er det ikke. Heldigvis er der jo også ny teknologi, så man altid ved, hvor man er. Man kan høre, at SF er tilbage til de gamle dage, hvor man kun havde månen at sejle efter. Næ, vi bruger gerne ny teknologi til også at løse morgendagens udfordringer med.

Det, der bekymrer mig ved SF, er, at man har fået overtalt Socialdemokraterne. Det synes jeg er det mest ærgerlige, der er sket i den sidste uge. Det er ikke, at SF holder fast i den politik, de altid har stået for, en politik, hvor økonomisk ansvarlighed var en by i Rusland, en politik, hvor man brugte mere, end man havde, og hvor man i hvert fald ikke var bleg for at bruge skatteværktøjet til at hente nogle flere penge ind ved hver eneste finanslov. Det er der ikke noget nyt i. Det nye er, at man har fået overtalt Socialdemokraterne.

Jeg kan godt forstå, at hr. Villy Søvndal næsten ikke kan holde smilet tilbage, for det går jo godt for hr. Villy Søvndal, men det kommer ikke til at gå godt for Danmark.

Formanden:

Hr. Villy Søvndal for den sidste korte bemærkning.

Villy Søvndal (SF):

Det sidste tror jeg nu hr. Peter Christensen tager fuldstændig fejl i, for jeg tror, at der er rigtig mange danskere, der gerne vil et alternativ, hvor vi får nogle forbedrede skoler i stedet for den konstante nedslidning og i stedet for løftebruddene. Hvordan har hr. Peter Christensen det med at være repræsentant for en regering, der for mindre end et år siden lovede, at hvis man stemte på den, ville der være penge til at renovere de dårlige folkeskoler? Det var statsministeren selv, der sagde det.

I øjeblikket er der i Rødovre en skole, som man holder sammen med gaffatape. Undskyld mig, er vi ikke rige nok til, at vi kan gøre noget ved det? I Taastrup er der en gangbro, som en lastbil er kørt ind i. Det betaler mandens forsikring, men de må ikke reparere gangbroen, fordi man har pålagt kommunerne et anlægsstop. Undskyld, men jeg vil sige til hr. Peter Christensen, at det er nordkoreanske modeller, man betjener sig af. Det er fuldstændig udueligt som økonomisk styring.

En af grundene til, at jeg tror, at danskerne er rigtig glade for, at der er et tydeligt alternativ, er, at de har en forventning om, at den stigende rigdom også betyder ordentlige skoler, ordentlige forhold for vores ældre og ordentlige forhold for vores syge, og de ved godt, at det kan den nuværende regering og Dansk Folkeparti ikke levere. Det kan oppositionen her i Folketinget, og det er derfor, det er så dejligt at være opposition i øjeblikket.

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Jeg kan da godt forstå, at hr. Villy Søvndal føler sig ovenpå; altså, det er vel også en god landing at få trukket Socialdemokraterne direkte over på SF's økonomiske politik. Jeg har fuld forståelse for, at det giver lidt ekstra energi til dagens debat, men det ændrer jo ikke ved, at påstanden om, at det er nordkoreanske tilstande, er helt ude i skoven. Der er sat penge af også til udvikling af skoler og offentlige institutioner.

Når det bliver fremhævet, at man ikke kan sige til kommunerne, at de skal følge de aftaler, vi har indgået, vil jeg sige: Jo, det kan man godt, netop fordi de aftaler, vi har indgået, er historisk høje, hvad angår anlægsudgifterne. Så når socialdemokratiske kommuner har været fremme at fortælle, at der ikke er råd til at udskifte et toilet - som man kan få for en rund tusse i de fleste byggemarkeder - er det jo, fordi man prioriterer anderledes, og det synes jeg da at borgmestrene skal stå til ansvar for over for deres vælgere. Jeg synes ikke, det er forkert, at de har retten til at prioritere, men jeg synes bare, at de skal stå til ansvar for det.

Formanden:

Så er det hr. Henrik Sass Larsen for en kort bemærkning.

Henrik Sass Larsen (S):

Nu var vi jo nogle, der for et par år siden forhandlede et stort forlig igennem om efterlønnen, velfærdsaftalen, og jeg kan forstå, at når vi så siger, at vi ikke har nogen intentioner om at ændre på efterlønnen, bliver vi skældt lidt ud af Venstre og andre. Så er det bare, at jeg skal prøve at forstå, hvad det er, Venstre siger her. Jeg har forstået det der med, at man ikke vil løbe fra det forlig, man har lavet, men hvad mener Venstre? Er det et ønske, er det en holdning hos Venstre, at det kunne være rart at lave den velfærdsaftale og hele den mekanisme, vi i sin tid aftalte, om på nuværende tidspunkt? Det var det ene.

Det andet er, at jeg godt vil spørge ordføreren, om han er helt sikker på, at han har parlamentarisk dækning til at suspendere SP-ordningen.

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Jeg vil ikke skælde ud, men jeg er stærkt bekymret over det venstresving, som Socialdemokratiet har foretaget. Og det er jeg, fordi jeg egentlig troede, at de tider var forbi, hvor Socialdemokratiet ikke hørte til i den ansvarlige lejr, sådan som vi kendte det under Nyrup. For vel var vi uenige med Poul Nyrup Rasmussen om mangt og meget, men vi var sådan set glade for, at der var nogle grundlæggende linjer i den økonomiske politik, som blev fulgt, og som var sunde for vores økonomi. Det er så borte sammen med ægteskabet med SF.

Efterlønnen, jamen vi løber ikke fra den aftale, og når Socialdemokratiet siger, at det ikke er en af de metoder, som vi skal bruge, bliver der ingen ændringer i efterlønnen. Man bør i hvert fald lade være med at sige til befolkningen, at der er store ændringer på vej, for det er der ikke, men det ændrer jo ikke ved, at vi er nødt til at finde nogle løsninger. Og jeg er stærkt bekymret over, at Socialdemokratiet ikke vil give ét eneste svar på, hvordan vi skal skaffe mere arbejdskraft. Vi så i går, da Socialdemokratiet fremsatte sit finanslovforslag, at der igen kun var ekstra penge, men ikke ét eneste forslag til at løse det reelle problem.

Formanden:

Hr. Henrik Sass Larsen for den sidste korte bemærkning.

Henrik Sass Larsen (S):

Det var jo lidt af en udenomsforklaring. Prøv at høre her: Er det sådan, at hvis nu Venstre kunne få lov til det, hvis nu Socialdemokratiet sagde o.k., så er det Venstres inderste ønske at lave om på den aftale, vi lavede for 2 år siden? Er det sådan, man skal forstå det, altså, at man står og bebrejder Socialdemokratiet, at vi ikke vil lave om på det, men at Venstre i virkeligheden godt kunne tænke sig at gøre det? Det er det ene - som jeg synes at man godt kunne få et svar på, der er jo 1 minut til det.

Det andet er: Er ordføreren sikker på, at man har parlamentarisk dækning til at suspendere SP-ordningen, eller er man ude på - lad mig sige det sådan - dybt vand?

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

I forhold til at løse den store udfordring med arbejdsmarkedet har vores holdning sådan set i alle årene været, at vi skal bruge alle de værktøjer, der er. Vi har lavet masser af småjusteringer alle steder, og det vil med andre ord sige, at vi ikke har nogen hellige køer. Vi er parate til at diskutere også småjusteringer, hvis det kan hjælpe. Vi snakker jo ikke om at ændre efterlønnen på samme vis, som vi aftalte sammen med Socialdemokratiet, hvor den fik et hop på 2 år. Jeg synes, at Socialdemokratiet glemmer lidt at fortælle vælgerne, at de sådan set lagde stemmer til at øge efterlønsalderen med 2 år. Vi har sådan set haft en meget åben tilgang og sagt: Jamen vi har ikke nogen hellige køer, hvis der er håndtag, vi kan dreje lidt på for at løse det problem, at der ikke er nok mennesker på arbejdsmarkedet.

Det gælder sådan set også dagpengene, vi er også parate til at tage en åben diskussion, om der er nogle justeringer, vi kan gøre, sådan at vi øger arbejdsstyrken. Jeg synes faktisk, at Socialdemokratiet skulle tage og være enige i, at det er udfordringen, så vi derved får mødt den udfordring.

Formanden:

Så er det hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Morten Østergaard (RV):

Jeg synes, hr. Peter Christensen er en modig mand. Jeg synes, det er modigt at stille sig op og holde en tale om, at vi i fortiden var på afgrundens rand, efter at regeringen nu i 7 år har svigtet med hensyn til at lave reformer, og først nu, hvor vi rent faktisk står over for en voldsom nedgang, en lavkonjunktur, begynder man pludselig at trække ansvarligheden op af hatten. Jeg synes, det er modigt af hr. Peter Christensen at vove sig ud i en sådan sammenligning på et tidspunkt, hvor der er stor usikkerhed om den danske økonomi.

Til gengæld synes jeg, det er lidt mærkeligt, at man som ordfører for det største regeringsparti ikke gør mere for at forsøge at bygge bro. Vi står i en situation, hvor vi risikerer virksomhedslukninger, stor arbejdsløshed, og at folks huse kommer på tvangsauktion. På det tidspunkt har vi brug for et bredt samarbejde i Folketinget, og der må det da være rollen for regeringspartiets finansordfører at forsøge at skabe et bredt samarbejde. Jeg synes i hvert fald, at man, når man kaster sig ud i at være overdommer, også bør have en lille smule selvransagelse, og derfor vil jeg bare spørge hr. Peter Christensen: Hvis man havde lavet en dagpengereform eller nogle af de andre reformer sidste år, havde dansk økonomi så været i bedre eller dårligere form i dag?

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Jeg ved ikke, hvad det er for et billede, Det Radikale Venstre prøver at tegne af tvangsauktioner og virksomheder, der skal lukke. Læs aviserne, se årsregnskaberne, se ordrebøgerne, forhold jer nu til i virkeligheden, vil jeg sige til Det Radikale Venstre. Det er jo ikke den situation, vi står i, men vi kan se, at væksten vil falde de kommende år, og det kan man jo håndtere klogt eller uklogt. Det kloge er jo at geare arbejdsmarked til at kunne øge væksten, sådan at vi ikke kommer til at opleve et velstandsfald.

Tænk at sige, at der ikke er blevet gennemført reformer. Jeg tror ikke, man skulle møde ret mange fra den offentlige sektor, før de ville se lidt underligt på en, hvis man sagde, at de aldrig havde mødt et eneste reformforslag fra regeringen. Jeg hører en gang imellem, at de synes, at der er rigeligt af dem. Så jeg står fuldstændig uforstående over for den melding. Jobplanen, som vi i øvrigt lavede i fællesskab, var jo netop også en aftale, som skulle sikre, at vi øgede arbejdsstyrken, så jeg synes sådan set, at vi har lavet masser af reformer.

Formanden:

Hr. Morten Østergaard for sin sidste korte bemærkning.

Morten Østergaard (RV):

Jeg synes bare, hr. Peter Christensen bringer sig selv i en vanskelig situation, når man på den ene side står og rakker ned på andre partier, der ikke er villige til at lave reformer, og på den anden side, når man så bliver konfronteret med, at man ikke selv har udvist rettidig omhu, står og siger, at alting går fint, og at vi ikke skal være så pessimistiske. Grunden til, at der er et reformbehov, er, at vi står i en meget alvorlig situation, og der svigter hr. Peter Christensen det ansvar, som et regeringsparti vel må have for at forsøge at skabe et bredt samarbejde i en for landet meget alvorlig økonomisk situation. Jeg fik heller ikke noget svar på, om dansk økonomi i dag ville have været i en bedre tilstand, hvis man f.eks. havde lavet en dagpengereform sidste år. Det svarede hr. Peter Christensen ikke på, og jeg tror, at det i sig selv måske er en slags svar på spørgsmålet.

Men når vi så er i gang med det der med, at nogle får et rødt kort mod at være med i finanslovforhandlingerne, inden de overhovedet er gået i gang, vil jeg sige, at jeg håber, at den rosende omtale af Det Radikale Venstre dog betyder, at vi får en chance. Jeg vil bare gerne spørge hr. Peter Christensen: Er det sådan, at finanslovforhandlingerne kan komme i gang, også selv om regeringen planlægger at overholde domme fra EF-Domstolen, f.eks. Metochdommen? Der har man jo en lille konflikt med sit parlamentariske grundlag, og jeg vil bare gerne have en klar melding fra Venstre om, hvorvidt man agter at følge den dom, og hvorvidt man agter at dekoble det fra finanslovforhandlingerne.

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Det var sådan et rigtig dejligt radikalt indlæg. Vi har hørt hr. Morten Helveg Petersen skælde SF og Socialdemokratiet ud for at være urealistiske, og så synes hr. Morten Østergaard, at det var han nødt til lige at balancere lidt, så nu var hr. Morten Østergaard inde at forsvare SF og Socialdemokratiet. Det er vel lidt sådan med et ben i begge lejre, lidt som vi kender Det Radikale Venstre.

Men det ændrer ikke ved, at jeg, også her fra talerstolen, vil have lov til at påpege SF's og Socialdemokratiets mangel på ansvarlighed, for den er så larmende i de finanslovudspil, vi har set. Der er total mangel på økonomisk ansvarlighed, og derfor benyttede jeg sådan set også debatten til at rose Det Radikale Venstre for, at de dog i det mindste anerkender, hvilke udfordringer der er. Så jeg håber, at vi i fællesskab også kan finde nogle løsninger i forbindelse med de kommende finanslovforhandlinger.

Formanden:

Så er det fru Özlem Sara Cekic for en kort bemærkning.

Özlem Sara Cekic (SF):

Som tidligere psykiatrisk sygeplejerske får jeg helt vildt lyst til at realitetskorrigere ordføreren, når ordføreren tegner sådan et lyserødt, eventyrligt billede af, hvordan det går i Danmark.

Jeg synes, det er enormt bekymrende, at der sidder en regering nu, som vi sidder og hører være så uansvarlig. Den siger, at skattelettelserne er kommet alle til gode. Det er simpelt hen faktuelt forkert. Vi ved, at kommunerne er sat i en spændetrøje, der gør, at lille Anders, som bliver slået af sin mor, og hvis far drikker, ikke kan blive anbragt, fordi kommunerne ikke har økonomi til at anbringe børn for.

I dag kan man igen læse i Politiken, at 44 pct. af de socialrådgivere, der er blevet spurgt rundtomkring i kommunerne, siger, at økonomien er afgørende for, om lille Anders, som bliver slået og seksuelt misbrugt, kan få en ordentlig familie at leve i.

Derfor synes jeg simpelt hen, at det er uansvarligt, at det er virkelighedsfjernt at tegne et billede af et Danmark, hvor det går fantastisk. Ja, det går fantastisk for den rige familie, hvis største bekymring er: Skal vi købe et HTH-køkken eller et Svanekøkken? Men hvad er svaret til lille Anders?

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Indledningen gik på, at ikke alle havde fået del i skattelettelserne. Det er jo ikke rigtigt. Den måde, som vi netop lavede skattelettelserne på, betyder, at alle, der er i job, får del i skattelettelserne, fordi hele ideen bag omlægningen jo netop var at sige, at det i højere grad skulle betale sig at gå fra ledighed til arbejde. Så det er alle, også dem med de laveste arbejdsindkomster, der har glæde af skatteomlægningen.

Så vil jeg i forhold til udsatte børn sige, at der er reglerne heldigvis meget klare; der er lovgivet om det her. Det er ikke valgfrit for kommunerne, om de vil håndtere børn med så store sociale problemer. Jeg må også sige, at jeg heller ikke tror på, at kommunerne ser sådan på det. Det har jeg heller ikke lyttet mig til, nemlig at kommunerne ikke er parate til også at løfte det store ansvar, det er, når der er tale om børn, som er udsatte.

Formanden:

Fru Özlem Sara Cekic for en sidste bemærkning.

Özlem Sara Cekic (SF):

Erik Fabrin, som i øvrigt er Venstremand og formand for Kommunernes Landsforening, sagde sidste gang, der blev lavet kommunale aftaler, at rammen ville betyde, at 2.000 børn, der havde brug for en anbringelse, ikke ville blive anbragt. Vi hører Socialrådgiverforeningen fortælle gang på gang, at økonomien er afgørende for, om seksuelt misbrugte børn, børn, hvis forældre drikker, børn, hvis forældre slår, børn, hvis forældre er psykisk syge, får hjælp; det er altafgørende, at der er økonomi til at hjælpe de her børn for.

Nu hører vi jo ordføreren fortælle om, hvor fantastisk det går; vi har aldrig været rigere, end vi er nu. Hvordan kan det så være, at vi har børn i dagens rige Danmark, som der ikke er råd til får den barndom, som de har krav på? Hvad er den saglige begrundelse for, at vi ikke løfter opgaven med de her børn, så de kan være mønsterbrydere, så de kan være rollemodeller, og så de kan være gode borgere for Danmark?

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Hvis vi tager kommunerne først, vil jeg sige, at den aftale, som regeringen har indgået med Kommunernes Landsforening, gældende for 2009 jo også giver mulighed for, at der kan bruges flere penge på offentlig velfærd i 2009 end i 2008. Men det ændrer ikke ved, at når vi snakker om udsatte børn, er det jo ikke sådan, at kommunerne kan vælge at sige: Vi vil ikke løse de problemer, der er. Det har vi heldigvis en lov der sikrer at de skal forholde sig til. Og hvilke løsninger man så vælger at kommunerne, vil jeg sådan set ikke rode mig langt ind i, for det ved jeg for lidt om. Men det ændrer ikke ved, at når jeg lytter til kommunerne, er det jo ikke sådan, at de siger, at de ikke vil påtage sig det ansvar, det er at forholde sig til de udsatte børn - og i øvrigt vil følge loven. Det skal de.

Formanden:

Jeg har stadig fru Nanna Westerby, hr. Rasmus Prehn og hr. Jens Peter Vernersen på listen, og hvis man holder sig inden for talefristen, når vi alle dem, der har ønsket at få korte bemærkninger.

Fru Nanna Westerby.

Nanna Westerby (SF):

Tak. Nu snakker ordføreren jo om, at det trækker op til storm over dansk økonomi, og gør meget ud af, at det er vigtigt at være ordentligt påklædt, og det kan jeg sådan set kun være enig i. Alligevel lader det ikke til at bekymre regeringen den mindste smule, at der er et kæmpestort fald i optaget på de videregående uddannelser, og det undrer mig selvfølgelig lidt. Der har endda været en af ministrene, som har sagt, at det formentlig bare var en enlig svale, og at vi skulle vente og se, om det ikke gik over igen næste år.

Det, jeg synes er allermest alarmerende, er, at kun 80 pct. af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Vi skal 15 år tilbage, før tallet har været så lavt; det var helt tilbage i 1993. Siden da har der ikke været så få, der fik en ungdomsuddannelse.

Skolerne efterlyser jo sådan set, at de får mere tid til den enkelte på ungdomsuddannelserne, og der er en meget let måde at sørge for, at de kunne få mere tid til den enkelte på, og det er at sætte et loft over klassekvotienten og sikre, at man havde ressourcerne til at have tid til den enkelte elev på uddannelserne.

Så jeg vil gerne, når jeg nu ser en så visionsløs finanslov på det her område, høre, hvorfor regeringen ikke vil være med til det.

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Jamen det er overhovedet ikke nogen visionsløs finanslov på uddannelsesområdet. Netop på uddannelsesområdet har vi jo en helt klar målsætning om, at vi skal op at nå, at 95 pct. af en årgang får en ungdomsuddannelse. Det er vores mål, det er det, vi arbejder for, og det er jo også derfor, vi hele tiden finder flere ressourcer til uddannelsesområdet.

Jeg tror ikke, det er en smart måde at bruge de ressourcer, vi har inden for uddannelsesområdet, på at fastsætte klare normer for, hvor mange man må være i klasserne, i forhold til hvad det er for en uddannelsessituation, man er i. Den kan jo veksle enormt; der er nogle gange, hvor 30 kan være for mange, og der er også andre uddannelsessituationer, hvor 20 kan være for mange. Det afhænger jo helt af, hvad det er, man er i gang med at arbejde med. Så jeg synes ikke, vi her fra Folketingets side skal beslutte, hvad det rigtige antal er, men trygt overlade det til skolerne.

Formanden:

Fru Nanna Westerby for den sidste korte bemærkning.

Nanna Westerby (SF):

Ja tak. Altså, nu har man jo sådan set et loft over klassekvotienterne i folkeskolen, og det går jeg ikke ud fra at regeringen synes er en dårlig regel, så et eller andet sted må man vel være enig i, at det er en god idé at have et loft over, hvor mange elever der sidder i klassen, så man sikrer, at der er tid til den enkelte elev. Og når nu der er stigende klassekvotienter på erhvervsuddannelser, på det almene gymnasium, på htx og på handelsskolerne, mener ordføreren så ikke, at vi skal have stoppet den udvikling? Mener ordføreren ikke, at man, når institutionerne selv siger, at de ikke har ressourcerne til at stoppe udviklingen, så skal sørge for, at de får dem?

Hvis ikke ordføreren mener, at man skal lave et loft for at stoppe den her udvikling, så vil jeg gerne høre, hvad regeringen så vil gøre for at sikre den tid til den enkelte elev, som der lige nu ikke er på uddannelsesinstitutionerne.

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Nu bliver folkeskolen så pludselig draget ind i debatten. Altså, jeg svarede på det om ungdomsuddannelserne, på det om gymnasierne, og kan altså bare konstatere, at når man er blevet så gammel, er man også i stand til at modtage viden på en anden måde, end man gør i folkeskolen, og det er sådan set derfor, jeg advarer imod, at vi her fra Christiansborg siger, hvad der er det rigtige antal i en hvilken som helst given undervisningssituation. Det skal vi trygt overlade til ungdomsuddannelserne; de kan sagtens selv finde ud af, hvordan de får mest ud af deres ressourcer i forskellige situationer.

I forhold til den samlede mængde af ressourcer vil jeg sige, at vi også i forbindelse med globaliseringsaftalen netop har ønsket at ruste Danmark til globaliseringen, så vi står stærkt i forhold til den øgede konkurrence, videnskonkurrence, der vil være i verden, og så er det jo også afgørende, at vi får øget antallet af unge, der får en ungdomsuddannelse. Vi har sat et mål, der hedder 95 pct. Det er enormt ambitiøst, men vi finder også midlerne til at underbygge den målsætning.

Formanden:

Ordføreren.

Rasmus Prehn (S):

Man må jo sige, at Venstres ordfører virkelig har kastet sig engageret ind i rollen som den kække dæksdreng Peder Most. Det tror jeg også er årsagen til, at der i argumentationen er mere skumsprøjt og skipperskrøner, end der er land i sigte. For når vi kigger på, hvad ordføreren giver udtryk for her, så er det jo ikke nogen forklaring på, hvorfor der skal dispenseres fra anlægsloftet for at lave et vandkulturhus i Herning? Hvorfor skal der dispenseres fra det her, når der ikke skal dispenseres i andre kommuner, der gerne vil renovere skoletoiletter, utætte skolevinduer og børnehavevinduer og fjerne skimmelsvamp? Der er heller ikke fra hr. Peter Christensens side nogen forklaring på, hvorfor man i Lyngby har en situation, hvor man må give skolebørnene fri en hel dag hver fjortende dag, simpelt hen fordi man skærer så meget i timeantallet. Og hvorfor er der ikke nogen forklaring på, at man på ældreområdet skærer så voldsomt på ældremaden, at den nogle steder bliver dobbelt så dyr?

Det vil jeg gerne have en forklaring på frem for de her skipperskrøner.

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Det er jo igen mange ting, jeg skal svare på. Madordninger er en kommunalpolitisk prioritering, og man kan vælge at sige, at man vil tage finansieringen fra de ældre via madordningen. Jeg synes, det er et mærkeligt sted at finde finansieringen, og heldigvis er det dog de færreste kommuner, der løser det på den måde.

Ved at se på tallene kan jeg konstatere, at der er en enorm forskel på, til hvilke priser man leverer mad til de ældre, og til hvilke udgifter man får dem produceret. Jeg håber da, at der er kommunalpolitikere, der vil kigge lidt på dem, som kan gøre det både godt og billigt, og lære lidt af det.

Men det er jo en del af det kommunale selvstyre, og jeg helt sikker på, at det ikke kun er de ældre medborgere, der bliver udsat for meget, meget dyr mad, men også vælgerne i almindelighed, der nok skal tage en alvorlig snak med de kommunalpolitikere, som de efter deres bedste mening ikke mener kan finde ud af at drive kommunen.

Formanden:

Hr. Rasmus Prehn for den sidste korte bemærkning.

Rasmus Prehn (S):

Det er jo ikke kun spørgsmål om det kommunale selvstyre, det er også spørgsmål om, at de penge, som kommunerne skal bruge, skal være til stede. Der har Socialdemokratiet jo i modsætning til Venstre lagt penge ud til kommunerne, så man kan løse de her opgaver. Det nytter jo ikke noget, man bare tørrer ansvaret af på kommunerne.

Jeg ved ikke, om Venstres finansordfører har læst Lolland-Falsters Folketidende, for deri er en meget fremtrædende venstreredaktør, der skriver, at vi har en blind statsminister, simpelt hen fordi der slet ikke er nogen overensstemmelse mellem, hvad der er blevet lovet på velfærdsområdet, og hvad man så gør i virkeligheden.

Er sagen ikke den, at Venstre simpelt hen har fået klap for øjet som en anden sørøver - for nu at blive i ordførerens egen metaforik? Man har fået klap for øjet, så man ikke kan se ud i virkeligheden, og man tørrer ansvaret af på kommunerne. Men sagen er, at man fra centralt hold er løbet fra alle løfter og har fjernet de penge, der skulle til for at løse de her helt centrale kernevelfærdsopgaver.

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Nej, jeg har ikke læst Lolland-Falsters Folketidende. Men det ændrer ikke ved, at jeg har læst den kommuneaftale, vi har indgået med kommunerne om næste års økonomi, og den giver plads til, at vi også kan øge den kommunale velfærd i 2009.

Men det er rigtigt, at vi kredser lidt omkring anlægsloftet. Vi har aftalt et historisk højt anlægsloft med kommunerne, som giver rig mulighed for, at kommunerne også i 2009 kan bygge en masse nye offentlige institutioner. Vi beder så bare om, at man overholder den aftale, fordi vi kan konstatere, at der stadig er et betydeligt pres på vores arbejdsmarked. Man kan tage de sidste ledighedstal. Jeg ved godt, at økonomerne sagde, at de nu ville begynde at stige, men det gjorde de rent faktisk ikke; de faldt igen. Og det er vi da nødt til at forholde os til. Det er Socialdemokratiet nødt til at forholde sig til, og det er SF nødt til at forholde sig til. Og derfor er det jo uansvarligt, at man nægter at forholde sig til de kendsgerninger.

Der er penge til mere velfærd i kommunerne, men vi er også nødt til at sætte det i en ramme, hvor vi får mere velfærd ud af pengene.

Formanden:

Så er det hr. Jens Peter Vernersen som den sidste, der har en kort bemærkning. Værsgo.

Jens Peter Vernersen (S):

Hr. Peter Christensen gjorde meget ud af, at der skulle læses aviser og årsregnskaber. Jeg forstår, at hr. Peter Christensen mest læser de gule sider i Jyllands-Posten og Børsen, og det kan der selvfølgelig være meget fornuft i. Men jeg går da også ud fra, at hr. Peter Christensen læser siderne før dem med årsregnskaberne, det vil sige de sider, hvor man kan læse om, at plejehjem og børnehaver bliver lukket, fordi kommunerne er i nogle vældig, vældig store sparerunder. Og at han læser de sider, hvoraf det fremgår, at regionerne nu er i gang med besparelser i milliardklassen på vores sundhedsvæsen, der i forvejen er belastet af, at patienter ikke bliver behandlet. Hjertepatienter står i kø i langt større omfang, end vi har set på noget tidligere tidspunkt, og kræftpatienter bliver ikke behandlet til tiden.

Jeg tror da, at det er meget, meget vigtigt også at læse de sider, hvor det står, så man bare kunne få en lille fornemmelse af, hvad der foregår ude i samfundet. Det virker, som om hr. Peter Christensen er langt der fra.

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Jeg er ikke langt fra virkeligheden. Jeg bevæger mig i den på samme måde som hr. Jens Peter Vernersen.

Det er da rigtigt, når man tager kommuneøkonomierne.

Lad mig tage min egen kommune, Aabenraa Kommune. Her vil den socialdemokratiske borgmester, Tove Larsen, gerne lukke folkeskoler, fordi der skal være penge til udvikling på nogle andre områder. Det er vi i Venstre så uenige i. Men det ændrer jo ikke ved, at det er, fordi man gerne vil frigøre nogle midler til at kunne gøre nogle andre ting. Det er jo en reel politisk diskussion, som jeg synes det er helt rimeligt at man tager i hver enkelt kommune. Vi er så i det her tilfælde uenige med Socialdemokraterne, men i andre tilfælde vil man sikkert kunne finde modsatrettede eksempler fra andre kommuner.

Men det ændrer jo ikke ved, at summen af ressourcer, som bliver stillet til rådighed for kommunerne, er større i 2009, end den var i 2008, og derfor vil jeg bare appellere til, at man også bruger de rigtige begreber. Der er ikke tale om nedskæringer, når der er flere penge i 2009 end i 2008. Men selvfølgelig foregår der konstante og vedvarende prioriteringsdiskussioner i de enkelte kommuner, og jeg har lige givet et eksempel herpå.

Formanden:

Så er det hr. Jens Peter Vernersen for den sidste korte bemærkning.

Jens Peter Vernersen (S):

Jamen uanset om hr. Peter Christensen anerkender, at det er nedskæringer, er man jo ude i besparelser. I sundhedsvæsenet er man ude i milliardbesparelser, efter at der er lavet den regionsaftale, fordi man selv skal finde mange, mange af de penge, som man har fået tildelt. Det er jo problemet. Og når man skal igennem disse besparelser af så voldsom art, jamen så har det konsekvenser for patienterne.

Igen vil jeg sige, at hvis det er sådan, at man forholder sig til det, der sker derude, kan man se, at kræftpatienter ikke bliver behandlet, at hjertepatienter ikke bliver behandlet, og man kan også se, at sygeplejersker forlader hospitalerne for at lave operationer på privathospitalerne. Hvis man havde dem tilbage igen, kunne man jo løse de her opgaver. Men det kan man jo ikke, fordi man er ude i de der sparerunder. Det er virkelig noget, der kører omkring, hvor man flytter pengene fra disse offentlige hospitaler til privathospitalerne. Og de mennesker, der har brug for at blive behandlet, bliver det ikke; det er konsekvensen af det. Det må da gøre et vist indtryk på hr. Peter Christensen.

Formanden:

Ordføreren.

Peter Christensen (V):

Jamen jeg er sådan set glad for, at vi har kunnet få et bidrag fra private hospitaler i den situation, vi er i. Konsekvensen af ikke at have haft det bidrag ville have været, at der både ville have været færre ressourcer samlet set til sygdomsbehandling, og at der ville have været færre timer til rådighed til at løfte opgaven. Så hvem kan egentlig have en interesse i nærmest at forbyde privathospitaler?

Det er en ideologisk modstand fra Socialdemokraternes side, som jeg simpelt hen ikke begriber. Vi skal da være glade for, at der er mennesker, som ikke fylder i den offentlige kø, og som bliver behandlet via deres private forsikringer og på et privathospital; så belaster de da ikke de offentlige ressourcer, så fylder de ikke en plads op i køen.

Derfor: Jeg synes, det er ærgerligt igen, at Socialdemokratiet laver så markant et venstresving over mod SF, at der nu også skal til at skulle pålægges syge mennesker skat. Det var situationen fra før 2001. Det var noget af det allerførste, vi ændrede, og nu vil man genindføre det. Jeg synes, det er ærgerligt, at SF har så godt fat i Socialdemokraterne.

Formanden:

Tak til hr. Peter Christensen som ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører bliver hr. Morten Bødskov.

(Ordfører)

Morten Bødskov (S):

Midt i sin sommerferie rejste statsministeren sig fra liggestolen for at drage til Paris og drøfte problemerne for landene i Middelhavsområdet. Onde tunger påstod allerede dengang, at statsministeren nok en gang brugte kræfter på en jobansøgning uden for landets grænser. Det skal såmænd være ham vel undt, og vi er også helt sikre på, at der er stort behov for at styrke samarbejdet med Middelhavslandene. Derfor var vi også meget tilfredse med, at statsministeren på mødet sikrede sig en erklæring, der bl.a. styrker skibsforbindelserne i Middelhavet. Men blandt os andre herhjemme på de hjemlige breddegrader er vi faktisk mange, der ville ønske, at statsministeren ville udfolde lige så stor energi i forhold til de bekymringer, som almindelige mennesker har i hverdagen, som han gør i forhold til landene i Middelhavsområdet.

Der afleveres hver dag børn i skoler, hvor skimmelsvampen kryber ned ad væggene; møgbeskidte skoletoiletter sender vores børn hjem med hård mave; vinduerne må holdes sammen med gafatape, så de ikke falder ud. Venter man på bussen, kommer den ikke, fordi ruten er nedlagt, og mange pensionister må nu opgive ispindene til børnebørnene om søndagen, fordi prisen på plejehjemmenes mad er eksploderet.

Før folketingsvalget kunne alting lade sig gøre. Statsministeren lovede guld og grønne skove, både store skattelettelser og ikke mindst et megaløft i velfærden blev vi lovet. Ingen og slet ikke statsministeren fortalte os, at der efter valget var dømt smalkost; ingen og slet ikke statsministeren fortalte os om de millionbesparelser, som kommunerne nu foretager på velfærden til vores pensionister, de syge, børnene og på skolerne; ingen og i hvert fald ikke statsministeren fortalte, at regeringen efter valget ville sætte efterlønnen til debat.

I Socialdemokratiet forstår vi godt dem, der har svært ved at forstå, at vi skal spare så meget, når vi aldrig har været så rige, som vi er nu. Men svaret er meget, meget enkelt: De penge, som vi kunne have brugt på velfærden, har regeringen brugt på store skattelettelser til erhvervslivet og særlig til de bedst stillede i vores samfund.

Nedslidning af vores velfærd skader vores fælles fremtid. Det holder ikke. De penge, som vi har, skal bruges på at styrke vores velfærd. Derfor har Socialdemokraterne fire klare prioriteringer til dette års finanslov.

Sygehusene er ude i store problemer. De ansatte flygter, ventetiderne er alt for lange, behandlingen af livstruende sygdomme halter. Derfor skal vores sygehuse have et massivt løft.

Hverdagen for vores pensionister er blevet hårdere. De er ramt af tårnhøje priser på mad og transport. Det kan vi ikke være bekendt. Derfor skal kvaliteten op og prisen ned på den mad, vores pensionister modtager.

Børnefamilierne generes voldsomt af stadig flere lukkedage i daginstitutionerne. Regeringen lovede at afskaffe dem. Det løfte bliver heller ikke holdt. Det vil vi ændre. Derfor skal lukkedagene helt fjernes.

Milliardbesparelserne i kommunerne skal stoppe. Vi skal udvikle og ikke afvikle velfærden. Derfor vil vi sikre kommunerne muligheder for at styrke den grundlæggende velfærd.

Før folketingsvalget lovede statsministeren os århundredes reform af den offentlige sektor. Solbrændt og storsmilende hang han på en plakat i ethvert busskur og lovede 50 mia. kr. til mere velfærd. Intet mindre end et megaløft i velfærden blev vi lovet, og statsministeren gik selv forrest. Som han sagde: Vi vil ikke acceptere, at vores børns klasselokaler er forældede og uinspirerende, eller at skoletoiletterne er uhumske.

Men efter folketingsvalget er der ingen penge til de elever i Rødovre Kommune, som må blive undervist op ad opvaskemaskinen i skolekøkkenet. Der er ingen penge til de møgbeskidte skoletoiletter, og som vi har hørt i dag, må børn i børnehaveklasse og 1. klasse i Lyngby-Taarbæk Kommune undvære skolen hver anden fredag. Hvorfor? Fordi kommunen skal spare.

Løftet om århundredes reform af den offentlige sektor og megaløftet i velfærden var og er et mega bluffnummer. Prisen for løftebruddet betaler vores børn, de ældre og de syge. Det er dem, der nu lider under de massive besparelser, som ingen og i hvert fald ikke statsministeren fortalte noget om inden folketingsvalget.

I Socialdemokratiet mener vi, at tiden er inde til et sporskifte for vores sundhedsvæsen. Vore sygehuse skal have et massivt løft. For os og for Danmark som sådan burde fri og lige adgang til et moderne sundhedsvæsen være en grundlæggende ret i et moderne velfærdssamfund som vores. Men med favorisering af private sygehuse og forringet økonomi holder regeringen vores sundhedsvæsen i en altødelæggende skruestik. Ventetiderne er for lange, indsatsen mod kræft- og hjertesygdomme er ikke tilstrækkelig, og omsorgen for og behandlingen af vores medicinske patienter halter gevaldigt.

Hvis vi brugte næste års skattelettelse på vores sundhedsvæsen, kunne vi over en årrække løfte vores sundhedsvæsen ud af den krise, som regeringen har bragt vores sundhedsvæsen i. Derfor foreslår Socialdemokraterne, at vi gør det, altså at vi bruger næste års skattelettelse på at forbedre vores sundhedsvæsen.

De seneste år har vi oplevet en enorm fremgang i dansk økonomi. På trods af gentagne advarsler mente regeringen ikke, at der var grund til bekymringer. Der var råd til det hele og ikke mindst til enormt store skattelettelser. Nu står vi så her ved enden af fremgangen med udsigt til flere arbejdsløse og lavere vækst og kan se problemerne vokse i horisonten, mens vi stadig afleverer vores børn i nedslidte daginstitutioner og nu også må hjælpe vores forældre med at få råd til plejehjemmets mad.

Fremgangen stopper nu, og hvad gør vi så? Lytter man til regeringen, skal vi fortsætte ad samme vej, som har bragt os i den situation, vi er i nu. Det er flere skattelettelser, endnu større nedskæringer i velfærden og pisk til modtagere af dagpenge og efterløn. Socialdemokraterne mener, det er en blind vej for Danmark. Vi vil en anden vej. Vi vil sikre, at fremgangen fastholdes, og at nedslidningen af vores velfærd stopper. Vi vil ikke stiltiende se på, at arbejdsløsheden stiger, og at velfærden fortsat forringes.

Lad mig sige det, som det er: Vi forstår simpelt hen ikke, hvorfor regeringen nu igen har valgt at sætte efterlønnen til debat. For at være fuldstændig klar: Socialdemokraterne medvirker ikke til forringelser af efterlønnen. Vi står ved den aftale, vi har, hvor vi mener vi har lavet en fremtidssikring af efterlønsordningen.

Vi skal holde en tryg og sikker hånd under dansk økonomi og sikre en fortsat høj beskæftigelse og høj vækst. Derfor er vi også imod regeringens forslag om at genindføre Den Særlige Pensionsopsparing. Den rammer dem, der har mindst, allerhårdest og er en forkert medicin til dansk økonomi, hvor vi nu har udsigt til lavere vækst og flere arbejdsløse.

Med en stigning i antallet af arbejdsløse i byggebranchen inden for det næste år mener vi også, tiden nu er inde til at handle målrettet. Derfor foreslår vi, at man næste år fremrykker offentlige investeringer, så de ledige, der kommer, kan komme i arbejde, så kommunerne kan renovere de skoler, der nu engang skal renoveres, og udskifte de møgbeskidte toiletter, som regeringen har lovet skal udskiftes.

Så mener vi også, at tiden er kommet til et egentligt opgør med regeringens gradvise nedslidning af vores grundlæggende velfærd. Den gradvise og sikre nedslidning af skoler, hospitaler, plejehjem og daginstitutioner mener vi skal stoppes, og derfor foreslår vi, at de ekstraordinære indtægter fra nordsøolien placeres i en oliefond. Denne oliefond skal sikre et nyt syn på offentlige investeringer. Mens regeringen nedslider den offentlige sektor og vores kollektive trafik, mener vi, at de langsigtede investeringer i daginstitutioner, busser og tog og ikke mindst i et grønnere Danmark i sig selv bidrager til fremtidens velstand.

Spørgsmålet om arbejdskraft trænger sig selvfølgelig på, og man kan spørge: Hvis ikke nu, hvornår skal de, der er uden for arbejdsmarkedet, så have chancen for at få et job? Derfor tager Socialdemokraterne gerne del i en arbejdsmarkedsreform. Der er et enormt behov for at fastholde folk på arbejdsmarkedet, nedslidningen er stadig alt for stor, og hver dag udstødes alt for mange fra arbejdsmarkedet. Sygefraværet er eksploderet i disse år, og der er et behov for en styrket og målrettet indsats over for vores ledige. På sigt vil vi ad den vej kunne sikre, at tusindvis flere får et fastere fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er her, vi mener udfordringen ligger.

På den lange bane er der i forhold til de udfordringer, vi står over for nu, muligheder for at stoppe udstødningen fra arbejdsmarkedet. Der er muligheder for at sikre en langt stærkere fastholdelse af folk på arbejdsmarkedet, og det er den opgave, vi skal tage fat i nu, ikke i en forringelse af efterlønnen. Vi skal give de ledige flere muligheder, bedre job og bedre uddannelse - ikke fattigdom og ringere levevilkår, som regeringen gør, og derfor vil Socialdemokraterne i øvrigt også afskaffe kontanthjælpsloftet og starthjælpen.

For Socialdemokraterne er nøglen til fremtidens velstand og velfærd uddannelse og forskning. Desværre går det også her den gale vej. Alt for mange unge får ikke den nødvendige uddannelse, og på ungdomsuddannelserne falder alt for mange fra. I folkeskolen må vi desværre også sige at de samme ej heller får de rette kundskaber med, og det holder simpelt hen ikke. Vi ser med meget, meget stor alvor på det frafald, der sker på vores ungdomsuddannelser lige i øjeblikket. Vi må tage fat nu, og vi må grundlæggende reformere vores uddannelsessystem og styrke indsatsen på erhvervsskolerne og folkeskolens evne til at sikre, at flere unge får den altafgørende kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Regeringens besparelser på uddannelsesområdet skal stoppes - nedslidte bygninger, udtjente undervisningsmaterialer og flere elever i klasserne sikrer nu engang ikke, at vores unge får bedre uddannelser. En ting er i hvert tilfælde helt sikkert, og det er, at hvis vi ikke sikrer, at flere unge i fremtiden får en uddannelse, så falder vores velstand, og så taber vi kampen om fremtidens arbejdspladser. Derfor er der behov for at se meget kritisk på den udvikling, der finder sted nu i uddannelsessektoren, og få fremrykket de diskussioner og de reformer til allerede nu.

Vi har med interesse konstateret, at debatten om dette års finanslov har skabt nye alliancer, om man vil. Der synes i Folketinget at være en bred modstand mod en genindførelse af SP-ordningen, og der synes også at være et bredt flertal for kommunernes ret til at udbygge bl.a. folkeskoler og daginstitutioner. I Socialdemokratiet håber vi, at vi kan fastholde denne enighed og derved sikre et sporskifte med henblik på fortsat høj beskæftigelse, velstand og ansvarlig vækst. Og lad os så gøre det på en måde, så vi stadig har en sikker hånd under dansk økonomi. Det er set med socialdemokratiske øjne det eneste rigtige svar på de problemer, vi står over for nu.

Formanden:

Tak til hr. Morten Bødskov. Vi går nu over til korte bemærkninger, og jeg kan her oplyse, at følgende har bedt om ordet for korte bemærkninger: Hr. Peter Christensen, hr. Lars Barfoed, hr. Morten Helveg Petersen, hr. Frank Aaen, hr. Anders Samuelsen, fru Inger Støjberg, hr. Erling Bonnesen, hr. Jacob Jensen, hr. Karsten Lauritzen, fru Marion Pedersen, fru Louise Schack Elholm og hr. Kristian Thulesen Dahl. Med lidt held skulle det kunne nås inden for de tre kvarter. Vi noterer også dem, der kommer efterfølgende, og så ser vi, om vi når dem, men den første, der her får ordet for en kort bemærkning, er hr. Peter Christensen.

Peter Christensen (V):

Tak for det. Jeg vil sådan set ikke benytte lejligheden til at kommentere mange af de delelementer, der var, men mere den overordnede situation. For ud fra den debat, der har været hidtil, kan man nærmest få det indtryk, at Socialdemokratiet overhovedet ikke anerkender, at der er behov for at skaffe mere arbejdskraft. Men så meget fat i Socialdemokratiet håber jeg alligevel ikke at SF har, og derfor er det selvfølgelig ud fra et fromt ønske om virkelig at få et ansvarligt svar, at jeg nu spørger: Mener Socialdemokratiet slet ikke, at der er behov for at øge arbejdsstyrken, og hvordan ser Socialdemokratiet udfordringen i talstørrelser? Hvor stort er behovet?

Formanden:

Hr. Morten Bødskov.

Forhandling

Morten Bødskov (S):

Jeg skal gladelig give hr. Peter Christensen et ansvarligt svar, for vi synes da, at der er behov for at udvide arbejdsstyrken. Det er der løbende. Der er behov for, at man reformerer arbejdsmarkedet, men man skal gøre det på en ordentlig og sympatisk måde, og på den måde kan man faktisk godt sikre, at der kommer flere ind på arbejdsmarkedet.

Nu har vi her i dag brugt lidt tid på at diskutere, hvad Venstre i grunden mener om efterlønsordningen. Man siger stadig væk, at man står ved forliget. Man vil ikke indrømme, at man faktisk gerne vil være med til at afskaffe eller ændre i efterlønsordningen. Det vil Socialdemokraterne ikke, men vi vil gerne være med til at se på, hvad man i øvrigt kan gøre.

Et af de store problemer, der er, er det alt for høje sygefravær. Allerede under debatten om regeringens jobplan her i foråret, det ved finansministeren i hvert fald, fremsatte Socialdemokraterne forslag om, at vi skulle tage fat på det nu, fordi sygefraværet desværre kun går én vej i det her land, og det er op. Der er masser af ting, vi kan gøre. Jeg vil bare kraftigt advare imod - ikke mindst af hensyn til den tryghed, der skal være om de ordninger, vi her taler om, eksempelvis efterlønnen - at man begiver sig ind på den bane, hvor man tror at man ved at hugge til efterlønnen kan få meget ud af det. Det tror jeg dog alligevel ikke Venstre havde forestillet sig at man kunne. Vi vil gerne være med til at sikre, at vi kan få flere i arbejde, og sygefraværet er for os at se en af de store pukler i det. Kan vi lave noget her, bidrager Socialdemokraterne gerne til det.

Formanden:

Hr. Peter Christensen for en kort bemærkning.

Peter Christensen (V):

Efter offentliggørelsen af regeringens finanslovudspil har vi kunnet læse, at økonomerne faktisk synes, at vi sætter lidt for meget aktivitet i gang. Hvordan har Socialdemokratiet det så med at fremlægge deres eget udspil, som går mere end dobbelt så langt, som regeringen gør, i forhold til finanseffekten - altså sætter så meget mere aktivitet i gang? Er det så useriøst af økonomerne at kritisere os, når Socialdemokraterne kan komme med et udspil, der går dobbelt så langt?

Formanden:

Ordføreren.

Morten Bødskov (S):

Det socialdemokratiske finanslovforslag er ansvarligt. Det er ansvarligt i forhold til den situation, dansk økonomi står i. Jeg tror selv, at de væksttal, vi har fået for første halvår af 2008, har overrasket ganske mange. Ordrebøgerne er ved at være tomme rundtomkring. Med hensyn til, hvad vi skal gøre i den situation, er der grundlæggende to veje. Vil man ødelægge efterlønnen og forringe folks muligheder for dagpenge? Det vil Socialdemokraterne ikke. Vil vi holde en fast og sikker hånd under en høj beskæftigelse og fremrykke offentlige investeringer i kommunerne? Det vil vi gerne. Vi vil gerne give kommunerne mulighed for, at de uhumske toiletter, som regeringen har lovet skulle væk, rent faktisk kan blive renoveret eller fjernet, gerne fremrykke offentlige investeringer hos kommunerne og i infrastrukturen for at holde trykket på arbejdsmarkedet og for at undgå, at folk bliver kastet ud i ledighed.

Formanden:

Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl for en kort bemærkning.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

En af de ting, som Socialdemokratiet har været ude med her de seneste dage, har været, at man kunne fremtrylle en masse milliarder til en masse nye investeringer ved at lave en oliefond. Man skulle tage indtægterne fra Nordsøen og proppe ind i en fond, og så ville man pludselig, vupti, have en masse milliarder at bruge. Jeg har gået de seneste par dage og overvejet, hvordan man egentlig ville gøre det. Det er jo egentlig fantastisk; vi plejer at bruge nogle penge på at hyre en tryllekunstner til at komme og lave sådan nogle numre, men det behøver vi ikke længere, for vi har Socialdemokraterne.

Ud fra min opfattelse er det sådan, at om man putter pengene i statskassen og tager dem op til noget forbrug eller man laver en fond, som staten ejer, og så diskuterer, hvad man skal bruge pengene til, så giver det jo hverken flere eller færre penge. Så jeg vil godt spørge hr. Morten Bødskov, om han kan forklare Folketinget, hvordan det socialdemokratiske forslag om en såkaldt nordsøoliefond pludselig skaber en masse nye milliarder til nogle ekstra ting.

Formanden:

Ordføreren.

Morten Bødskov (S):

Jeg er helt på det rene med, at det kan være noget af en overkommelse for hr. Kristian Thulesen Dahl at få et nyt syn på, hvordan offentlige investeringer kan påvirke samfundsøkonomien. Det er klart, at det er noget af en opgave, når man har stået bag en økonomisk politik med den her regering, som år for år - år for år - har skåret ned på de offentlige investeringer, og som år for år har stået for, at der stadig er realvækst på driftssiden og stigende forringelser af den offentlige bygningsmasse.

Det, som Socialdemokraterne i al sin enkelhed foreslår, er et opgør med det, altså, at vi får et nyt syn på rentabiliteten i anvendelsen af oliemilliarderne. Det kan godt være, at vi skal drosle lidt ned på gældsafviklingen på sigt, og så skal vi bruge pengene på at investere i kollektiv trafik, bedre vejsystemer, offentlige bygninger og andet. Og man vil her kunne se, at på sigt kunne forrentningen af de her investeringer samfundsøkonomisk sagtens tænkes at være større end den rente, man betaler af på gælden.

Formanden:

Hr. Kristian Thulesen Dahl for en kort bemærkning.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Det er jo godt nok noget indviklet noget. Altså, jeg havde forstået det sådan, at ved at etablere en fond med de her oliemilliarder ville Socialdemokratiet mene at man havde fundet nogle nye penge til at bruge på nogle ting. Og når jeg undrer mig og spørger til det, er det, fordi både hr. Morten Bødskov og jeg deltog i den tekniske gennemgang af finanslovforslaget i Finansudvalget i sidste uge, og der spurgte vi jo lige præcis ind til det her, og der blev der så henvist til Økonomisk Redegørelse side 16, hvor der er en halv side, hvoraf det fremgår, at de penge, der kommer fra Nordsøen, er indbudgetteret i statens udgifter. Altså, man har vurderet, hvad det varige bidrag er, og hvor mange penge man får ind fra Nordsøen, og dem har man så lagt ind, sådan at de er med til at dække statens udgifter.

Derfor synes jeg jo egentlig, det er fantastisk, hvis man på den måde kan få dækket sine udgifter, og så kan man lave en eller anden konstruktion med en fond, og så, vupti, har man nogle nye penge at bruge. Så er det rigtigt, at det er en ny måde at beregne tingene på, en nyere måde end den, jeg har været vant til. Men det er ikke sikkert, det er så holdbart; det kan godt være, det lidt er en chance at tage, hvis man tror, at man kan bruge pengene to gange.

Så spørgsmålet til hr. Morten Bødskov er: Er det i virkeligheden ikke sådan, at man fra Socialdemokratiets side bare har forsøgt at sælge et forslag som noget andet end det, det egentlig er, og at det, Socialdemokratiet foreslår, helt enkelt er, at man nedsætter afbetalingen af statens gæld, så man i stedet for at betale så meget af på gælden bare bruger nogle flere penge til noget andet? Er det egentlig ikke bare det, der har været forsøgt camoufleret ved en debat om en oliefond?

Formanden:

Ordføreren.

Morten Bødskov (S):

Det er lige nøjagtig det, og jeg forstår godt, at det overrasker hr. Kristian Thulesen Dahl, for den verden bevæger hr. Kristian Thulesen Dahl sig ikke i, hvor man ser på: Hvad kan offentlige investeringer, anlægsinvesteringer, bidrage med samfundsøkonomisk? Den debat forestiller jeg mig slet ikke at hr. Kristian Thulesen Dahl har haft med skiftende finansministre, når han har siddet til finanslovforhandlinger, for ser man på værdien af den offentlige bygningsmasse, ser man på, hvordan den her regering har villet investere i offentlige bygninger, veje, kollektiv trafik, ja, så kan man se, at det er gået én vej: nedad.

Det er det, Socialdemokraterne vil ændre, for vi tror på, at forrentningen af offentlige investeringer, eksempelvis udbygning af den kollektive trafik, udbygning af et bedre vejsystem, kan vise sig at give et bedre afkast end den rente, man betaler på udlandsgælden. Så en lidt lavere afbetalingstakt og muligheden for at foretage lidt mere målrettede samfundsøkonomisk rentable investeringer er det, ideen går ud på, og jeg tror sådan set, at det er soleklart - det står sort på hvidt - hvad det er for nogle problemer, som den her regering har skabt. I år bruges der i køer på veje og i tog 41.000 årsværk. Hr. Kristian Thulesen Dahl skulle prøve at forestille sig, at man ikke skulle holde på vejene, men kunne komme på arbejde; det ville være meget rentabelt.

Formanden:

Så er det hr. Lars Barfoed for en kort bemærkning.

Lars Barfoed (KF):

Tak for det. Jeg kan jo godt forstå, at det egentlig kan være nyttigt for et parti at have flere forskellige synspunkter om den samme sag, for så er man ligesom dækket ind, så kan man gå med til hvad som helst. Omvendt kan det jo være nyttigt for os andre at vide lidt mere præcist, hvad Socialdemokratiet egentlig mener. Her tænker jeg på skattepolitikken.

Nu lagde jeg mærke til, at Socialdemokratiet sidste gang gik til valg på, at enten skulle vi have velfærdsforbedringer, eller også skulle vi have skattelettelser - o.k., ingen skattelettelser.

Så har jeg forstået, at Socialdemokratiet går ind for skattestoppet. Det er så en ny melding: Vi skal have et skattestop, som regeringen har defineret det, det går Socialdemokratiet ind for. Socialdemokratiets skatteordfører har så i forbindelse med Skattekommissionen været ude med meldingen om, at Socialdemokratiet nu går ind for skattelettelser, bl.a. skattelettelse på den sidst tjente krone. Det synes vi Konservative er godt, for vi vil gerne have skatten sat ned på den sidst tjente krone. Og nu kommer Socialdemokratiet så og siger, at nu skal vi have skattestigninger på 5,4 mia. kr.

Jeg spørger bare: Hvilket af de synspunkter er det egentlig, der er Socialdemokratiets? Skattestigninger på 5,4 mia. kr., skattestop eller ingen skattelettelser?

Formanden:

Ordføreren.

Morten Bødskov (S):

Nu hørte jeg ikke lige det sidste af det, hr. Lars Barfoed sagde, men jeg kan næsten regne det ud. Altså, fordi man undlader at give en skattelettelse og giver en anden, så giver man stadig en skattelettelse. Hr. Lars Barfoed har om nogen - om nogen, tør man vist roligt sige fra den her talerstol - været den mand, som med åben pande har kastet sig ind i den borgerlige diskussion, der var, da man lavede den her skattepakke, altså om der var tale om skatteomlægninger, eller der var tale om skattelettelser.

Så pointen er den, at undlader man at give en skattelettelse, men giver en anden, ja, så giver man faktisk stadig en skattelettelse. Og Socialdemokraterne har fra starten sagt, at vi var imod at give de der skattelettelser, og derfor bruger vi målrettet de penge på vores sundhedsvæsen.

Det ville klæde de borgerlige, hvis man kunne se værdien af at investere i et moderne sundhedsvæsen. Så ville statsministeren eksempelvis ikke blive fanget, som han blev fanget i folketingsvalgkampen, af, at han nærmest nægtede, at patienterne lå på gangene. Man ville ikke blive fanget af, at ventelisterne eksploderer på sundhedsområdet, og vi ville kunne løfte vores sundhedsvæsen ind i en ny tid.

Det er det, Socialdemokraterne siger, og det er det, vi gør med det her forslag.

Formanden:

Så er det hr. Lars Barfoed for en sidste kort bemærkning.

Lars Barfoed (KF):

Vi vil jo alle sammen gerne gøre sundhedsvæsenet bedre, og der har aldrig været investeret så meget i sundhedsvæsenet, som der er blevet under den her regering. Så det er jo ikke der, vi er uenige.

Men hvis man nu vil sløjfe indkomstskattelettelsen på 5,4 mia. kr., som jo bl.a. er finansieret af indeksering af grønne afgifter, siger jeg bare: Hvis man mener noget med et skattestop, så må det jo være, fordi man så ikke længere vil indeksere de grønne afgifter, ellers er det en eklatant skattestigning, der bliver gennemført.

Formanden:

Ordføreren.

Morten Bødskov (S):

Jamen holdningen er den, at Socialdemokraterne står ved skattestoppet, og fordi man undlader at give en skattelettelse - der er jo det, man gør med indekseringen, man undlader at give en skattelettelse, men giver en anden - ja, så er det jo stadig en skattelettelse. Jeg forstår ikke, hvorfor hr. Lars Barfoed så hårdnakket forsøger at forfægte sit synspunkt, for han har i hele debatten om regeringens skattepakke gjort det til sin hofkamp at tale om, at det, der her var tale om, var reelle skattelettelser. Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at Socialdemokraterne er imod dem, fordi vi mener, at pengene er bedre anvendt på velfærd.

Formanden:

Så er det hr. Morten Helveg Petersen for en kort bemærkning.

Morten Helveg Petersen (RV):

Mit spørgsmål vedrører behovet for arbejdskraft og arbejdsudbud, og jeg kunne forstå, at den socialdemokratiske ordfører lægger vægt på nedbringelse af sygefravær som svar på, hvordan man skal få mere arbejdskraft og et højere arbejdskraftudbud. Det er jo sympatisk og fornuftigt og vigtigt, at der sættes ind her, men er det tilstrækkeligt i den socialdemokratiske optik? Løser det de grundlæggende problemer, som økonomien står over for, alene at forholde sig til sygefravær, eller hvilke andre redskaber og reformer kan der tages i anvendelse her?

Formanden:

Ordføreren.

Morten Bødskov (S):

Det er rigtig nok, at dansk økonomi er i en vanskelig situation nu. Vi har udsigt til en lavere vækst, og vi har udsigt til et fald i beskæftigelsen.

Socialdemokraterne bidrager gerne til, at man kan fastholde en høj beskæftigelse og fastholde en høj vækst. Det er derfor, vi har været ude og foreslå meget, meget målrettede investeringer, fremrykning af offentlige investeringer på det kommunale område og i infrastrukturen. Det er meget målrettede investeringer i områder i dansk økonomi, hvor der er udsigt til større ledighed. Det er det, der er den socialdemokratiske idé og en del af det svar, vi mener der er behov for nu.

Hvad vi så kan gøre på den lange bane, er Socialdemokraterne som sagt også klar til at se på. Vi bidrager meget gerne med modeller til, hvordan man kan give folk muligheder for at gå fra deltid til fuld tid, hvordan man kan målrette og effektivisere aktiveringen af ledige, hvordan man kan gøre det muligt for flere voksne at få de her voksenlærlingepladser, og hvordan man kan få bugt med det alt, alt for store sygefravær. Det medvirker vi gerne til, og vi tror faktisk, at der på langt sigt er rigtig meget at hente her.

Formanden:

Hr. Morten Helveg Petersen for en kort bemærkning.

Morten Helveg Petersen (RV):

Tror ordføreren, at de initiativer, som her blev listet op af ordføreren, er tilstrækkelige som svar på den helt grundlæggende udfordring, det er at få 60.000 ekstra i arbejde frem mod år 2015? Tror ordføreren ikke også, at det vil være relevant at kigge på skattereformer, at kigge på arbejdsmarkedsreformer, reformer, der gør, at det bliver nemmere og mere attraktivt for folk at komme udefra og gøre en indsats på det danske arbejdsmarked?

Jeg synes, at det er sympatiske initiativer, der bliver skitseret, men jeg spørger mig selv, om det virkelig er nok i forhold til den grundlæggende udfordring, som vi egentlig er fælles om, nemlig at få dansk økonomi på rette spor frem mod 2015.

Formanden:

Ordføreren.

Morten Bødskov (S):

Vi medvirker gerne til en skattereform, som kan sænke skatten på arbejde. Det håber jeg ikke er uklart. Det har vi sagt for ganske længe siden, og jeg gentager det gerne her i dag. Vi har bare en række præmisser for sådan en reform. Den skal være fuldt finansieret, den skal være socialt retfærdig, og så skal den fremme et mere bæredygtigt og grønt Danmark. På det grundlag indgår vi gerne i arbejdet med en skattereform, som kan understøtte det mål, som hr. Morten Helveg Petersen taler om.

Men problemerne med regeringens 2015-plan kan man vel næppe beskylde Socialdemokraterne for at have skabt. Det er regeringen, som har givet store skattelettelser, som har undergravet sit eget økonomiske råderum, og som nu simpelt hen står ved enden af en fremgang, som kunne have været fastholdt. Det er regeringen, der selv har skabt de der problemer. Vi bidrager gerne til at sikre, at man får fastholdt flere på arbejdsmarkedet - det deltager vi som sagt gerne i drøftelser om.

Formanden:

Så er det hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Frank Aaen (EL):

Socialdemokratiet har bevæget sig i en efter vores opfattelse meget god retning her på det seneste og tegner nu en meget skarpere kant til regeringen og giver også efter vores opfattelse hermed en langt større mulighed for, at oppositionen vinder det næste valg. Så det er vi meget tilfredse med, og vi vil også meget gerne bidrage til at understøtte det, vi kan.

Der er et område - der er måske flere, men der er et, jeg vil spørge til i dag, og hvor jeg ikke synes, at der har været så meget bevægelse endnu - og det er spørgsmålet om, hvordan vi bekæmper uligheden i samfundet. Uligheden er jo vokset dramatisk under den her regering, fordi satserne for pensioner og dagpenge sakker bagud i forhold til lønudviklingen, og fordi skattelettelser er givet med flest penge til dem, der tjener mest, og med ingenting til dem, der lever af dagpenge og pensioner.

Derfor vil jeg gerne spørge den socialdemokratiske ordfører: Hvad kan vi gøre i fællesskab for at mindske den ulighed, der er vokset i samfundet? Hvilke initiativer kunne Socialdemokratiet forestille sig?

Formanden:

Ordføreren.

Morten Bødskov (S):

Det socialdemokratiske finanslovforslag er spækket med forslag, der skal mindske den ulighed, som regeringen har skabt de seneste 7-8 år. Den største bekymring, som vi har i forbindelse med regeringens politik, er - selvfølgelig ud over alt det, vi har snakket om her, nemlig mangelen på arbejdskraft og alt muligt andet - at Danmark splittes. Man kan se det meget tydeligt, hvis man kommer ude i den virkelighed, som den foregående ordfører havde svært ved at fange. Besøger man de almennyttige boligområder, kan man se det. Ser man lidt på udkantområderne i Danmark, kan man se det. Hele vejen rundt splittes Danmark på en række afgørende punkter.

Konsekvenserne i uddannelsessystemet er helt klart, at ganske mange unge falder fra, at de ikke får en uddannelse og havner i alvorlige problemer.

Alt det her er der svar på i det socialdemokratiske finanslovforslag, og vi er helt enige med Enhedslisten i, at man skal gøre mere for at styrke kampen mod den voksende ulighed, som man har set de senere år.

Formanden:

Hr. Frank Aaen for den sidste korte bemærkning.

Frank Aaen (EL):

Jeg er selvfølgelig glad for at kunne hjælpe ordføreren med at tilføje, at det at gribe ind mod den stigende privatisering af sundhedssystemet også kan være med til at øge ligheden i samfundet.

Men jeg vil gerne have lidt mere præcise svar på dette: Hvis der skal gives skattelettelser, skal skattelettelser så også omfatte de fattigste i samfundet - her tænker jeg på pensionister og arbejdsløse? Og skal vi sørge for, at der kommer en ændring i den måde, man regulerer pensioner og dagpenge på, så de ikke, som det sker i dag, systematisk sakker bagud i forhold til lønudviklingen, men holder takt med lønudviklingen? Det er altså to mekanismer, som jeg synes er meget vigtige for at hindre, at indkomstuligheden i samfundet ikke bliver ved med at vokse, men at det går den anden vej.

Formanden:

Ordføreren.

Morten Bødskov (S):

Som jeg sagde om skattereformarbejdet, er det en helt central forudsætning for Socialdemokraternes medvirken, at vi får en skattereform, som er socialt retfærdig, og som ikke medvirker til at forvride det danske samfund yderligere.

Det er også en lige så central forudsætning for Socialdemokraternes arbejde, at vi fremsætter finanslovforslag med det sigte at skabe et mere sammenhængende Danmark. Det har vi gjort den her gang. Eksempelvis er vi jo modstandere af den ulighedsstrategi, som regeringen har valgt over for vores kontanthjælpsmodtagere med kontanthjælpsloftet, vi er modstandere af starthjælpen, og vi vil ophæve 300-timers-reglen. For det er tre helt, helt konkrete instrumenter, som er med til at fastholde folk i fattigdom og ulighed, og som er med til eksempelvis at forværre problemerne i familier og for børn, som i forvejen har alt, alt for store problemer at trækkes med.

Derfor: Tre helt konkrete eksempler, som kan jeg sige at hr. Frank Aaen vil se fra Socialdemokraternes side, når vi skal stemme om den endelige finanslov.

Formanden:

Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Anders Samuelsen (LA):

Så sent som i går sad jeg ude i en tilfældig dansk kommune sammen med en kommunal sagsbehandler og familierådgiver og skulle forsøge at række en hjælpende hånd til en knægt på 14 år, som havde taget en overdosis for 14 dage siden. Alle de tiltag, der skal sættes i værk for at hjælpe ham videre - alt ud over det, det private netværk omkring ham kan gøre - er der venteliste på. Der er ventetid på det hele. Den socialdemokratiske ordfører peger sådan set også på, at der er nogle grundlæggende problemer i vores velfærdssamfund, når det drejer sig om kerneydelserne.

Så meget mere paradoksalt er det jo, at Socialdemokraterne står her i dag og gør en stor sag ud af at forsøge at fastholde efterlønnen. Den må der ikke røres ved. Efterlønnen er reserveret til folk, som pr. definition er raske og rørige, idet man jo ikke kan få den, uden at man er på arbejdsmarkedet. Kan Socialdemokratiet ikke godt se, at det er helt paradoksalt, at man på det område står last og brast, mens de andre områder, hvor vi virkelig har problemer, er til forhandling, og der bliver sagt, at der måske eller måske ikke kan gøres noget, og der bliver talt om oliepenge osv.

Det ligger lige for at fjerne ressourcer fra et område, hvor der bliver givet penge til raske mennesker, og så give dem til mennesker, som har behov for det. Hvorfor vil Socialdemokratiet ikke det?

Formanden:

Ordføreren.

Morten Bødskov (S):

Jeg tror næppe, det er nogen hemmelighed - ej heller for dem, der sidder og lytter til det her - at efterlønnen ligesom er hovedproblemet i hr. Anders Samuelsens univers, men det er det altså ikke i Socialdemokratiets univers. For os er efterlønsordningen en ordning, som er til gavn for dem, som igennem et helt arbejdsliv har haft et meget, meget hårdt arbejde og har behov for at trække sig lidt tidligere tilbage. Det er vores grundlæggende syn på det, og derfor har vi ingen som helst idé om, hvorfor man skulle ændre efterlønsordningen. Vi agter ikke at ændre ved efterlønsordningen, fordi den udgør en sikkerhed og en tryghed for folk, der har haft et meget langt og nedslidende liv på arbejdsmarkedet.

Formanden:

Hr. Anders Samuelsen for en sidste kort bemærkning.

Anders Samuelsen (LA):

Jeg har forstået, at Socialdemokratiet ikke mener, at efterlønnen overhovedet er et problem, men på bundlinjen er den jo reelt set et kæmpemæssigt problem for den dreng, som står med nogle store sociale problemer. Når Socialdemokratiet først vil kanalisere penge ud til en ordning, som er til gavn for folk, som godt kan selv og faktisk stadig væk er på arbejdsmarkedet, hvilket jo er grunden til, at de har ret til at gå på efterløn, så er der så mange færre ressourcer til at hjælpe ham, som virkelig har problemer.

Den grundlæggende diskussion i en finanslovdebat burde jo netop handle om, hvad vi vil bruge pengene på, i stedet for at vi lader, som om der er penge til det hele. Dagligdagen ude i kommunerne viser jo, at der ikke er penge til det hele. Hvorfor er det så, at Socialdemokraterne ikke vil gå med til, at vi, i stedet for at give en masse penge til en middelstand - til kontorchefen og ned efter - som har ret til at gå på efterløn, så bruger de her penge, ressourcer, hænder og hoveder på at hjælpe dem, som virkelig har behov for det? Hvorfor vil Socialdemokraterne ikke tage den diskussion i stedet for at forsøge at bilde befolkningen ind, at der er råd til det hele, når det ikke er tilfældet?

Formanden:

Ordføreren.

Morten Bødskov (S):

Er det ikke rigtigt forstået, at hr. Anders Samuelsens parti, da det hed Ny Alliance, støttede finansloven? Nu hedder partiet så Liberal Alliance og har stadig væk et tæt samarbejde med regeringen, formoder jeg. Den finanslov, som Ny Alliance støttede, er en finanslov, som lægger meget, meget snævre bånd på kommunerne, og den er den direkte årsag til, at mange kommuner i dag har alvorlige problemer med at hjælpe de unge mennesker, som hr. Anders Samuelsen taler om. Det er de meget snævre betingelser, som Ny Alliance - nu Liberal Alliance - har været med til at give regeringen opbakning til at kunne pålægge kommunerne, der er problemet.

Hvis ikke der var de snævre bånd, så kunne man undgå de store besparelser, der foretages i øjeblikket. Det er derfor, Socialdemokraterne har foreslået en såkaldt kommunemilliard, som skal modgå de besparelser, og som vil skabe bedre rum til at prioritere de tunge sociale opgaver, bidrage langt stærkere til, at unge eksempelvis kan komme ud af problemer og kriminalitet, og muliggøre en styrkelse af det forebyggende arbejde. Hvad angår det område er vi helt enige med hr. Anders Samuelsen, men jeg synes, at Liberal Alliance skal vedkende sig det ansvar, de har for de snævre bånd, kommunernes økonomi i øjeblikket er lagt i.

Formanden:

Inden for taletiden!

Så er det fru Inger Støjberg for en kort bemærkning.

Inger Støjberg (V):

Ja tak. Hr. Morten Bødskov var lige på nippet til at svare på hr. Frank Aaens spørgsmål, at man bare kunne slå op i Socialdemokraternes finanslovforslag, og så ville man finde svar på alt. Nu går jeg ud fra, at det kun var vedrørende den politisk-økonomiske del. Det lyder jo rart, og det er jo en rar følelse, at man lige kan slå op og se, at der er svar på alt. Og det er netop den der feel good-stemning, der ligesom har bredt sig til Socialdemokraterne: Det skal føles godt, det skal føles rart.

Derfor har man nu lanceret en fond, der kan betale alle goder, og det lyder rart. Men sandheden er jo, vil jeg sige til hr. Morten Bødskov, at det i virkelighedens verden er knap så rart, for pengene fra den her fond er allerede brugt; der er allerede disponeret over pengene til at fremtidssikre det danske samfund med. Det svar synes jeg ærlig talt at Socialdemokraterne og hr. Morten Bødskov skylder resten af befolkningen.

Formanden:

Ordføreren.

Morten Bødskov (S):

Jamen der er ingen tvivl om, at vi i Socialdemokratiet har det godt, der er en god stemning, og jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvordan stemningen er i de andre politiske partier lige i øjeblikket, men fair nok, hos Socialdemokraterne har vi det rigtig godt, og vi er oprigtigt interesseret i, hvordan man kan udvikle det her velfærdssamfund. Vi forstår godt, at man i Venstre synes, det er en sådan lidt halvkedelig finanslov, man skal stå og forsvare her i dag, for der sker jo ingenting - der er intet nyt i den, alt er gamle aftaler. Og det er jo helt åbenlyst, at den finanslov, som man fremlægger, ikke rigtig skulle give anledning til nogen debat, for der skulle jo have været det her kæmpestore EU-opgør, men nu er man så havnet i den situation, at vi vil diskutere besparelser på dagpengeområdet og nedskæringer på efterlønsområdet, og jeg ved ikke hvad. Og det er klart, at det giver en dårlig stemning hos Venstre, men at vi har en god stemning hos Socialdemokraterne, er der ingen tvivl om.

Formanden:

Fru Inger Støjberg.

Inger Støjberg (V):

Ja, ja, det er jo fint nok, at man forsøger at få tingene til at se godt ud, men sandheden er bare, at hr. Morten Bødskov ikke på et eneste tidspunkt bare forsøgte at svare på mit spørgsmål: Hvor skal pengene komme fra? Hvor i alverden skal de komme fra? spørger jeg hr. Morten Bødskov.

Sandheden er jo, at man ikke med den her såkaldte oliefond, der betaler alt godt i hele verden, kan nedbringe gælden i fremtiden, at man ikke med den kan være med til at sikre, at der også er goder til fremtidens borgere i Danmark, når de skal trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de skal have hjemmehjælp, når de skal have det ene og det andet. Sådan er det jo. Men den sandhed forsøger man i Socialdemokratiet at skjule. Så jeg håber ikke, at der er andet, man forsøger at skjule med denne feel good-stemning, som man i hvert fald prøver på at oparbejde.

Formanden:

Ordføreren.

Morten Bødskov (S):

Altså, vi har en god stemning, og vi synes faktisk, at forslaget om at lave en oliefond er både visionært og rigtigt, ikke mindst er den et rigtigt svar, når det gælder den stensikre og gradvise nedslidning af den offentlige sektor, besparelser på vores kollektive trafik og nedskæringer af vores investeringer i infrastruktur generelt, som den her regering har stået bag. Og det, vi siger, er: I stedet for at finansministeren skal sidde og putte med alle de her milliarder kroner og bruge dem til at finansiere sit økonomiske råderum med, synes vi, at de skal ud i det åbne samfund. Lad os få fuld offentlighed om, hvad pengene bliver brugt til. Og lad os prøve at kigge på, om vi ikke kan finde og tilrettelægge nogle offentlige investeringer, som på den lange bane giver et betydelig bedre afkast til statskassen end det at betale af på gælden. Så derfor: Lidt langsommere afbetaling på gælden, så der bliver rum til at foretage investeringer i udbygning af veje, rum til at lave investeringer i den kollektive trafik og et grønnere Danmark, tror vi er en langt bedre anvendelse af oliemidlerne og oliemilliarderne. Således kan de anvendes betydelig mere samfundsrentabelt, end de bliver på nuværende tidspunkt.

Formanden:

Jeg kan her oplyse, at der jo resterer nogle, der har bedt om korte bemærkninger: Hr. Erling Bonnesen, hr. Jacob Jensen, hr. Karsten Lauritzen, fru Marion Pedersen, hr. Henrik Høegh, fru Louise Schack Elholm og hr. Torsten Schack Pedersen.

Hvis det går som planlagt med den taletid, der er, så er der tid til hr. Erling Bonnesen, hr. Jacob Jensen, hr. Karsten Lauritzen og fru Marion Pedersen, og det er så efter pausen.

Mødet udsættes og genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11.58).

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Vi genoptager mødet her efter frokostpausen.

Værsgo til hr. Morten Bødskov til at komme på talerstolen. Sådan rent praktisk vil jeg lige oplyse Tinget om, at der er fem, der har markeret, men det er jo ikke sikkert, at vi kan nå de sidste fem; det kommer lidt an på disciplinen, og hvor længe eller hvor kort tid man er om at spørge - og også de svar, spørgerne så får.

Den første spørger er hr. Erling Bonnesen, værsgo.

Erling Bonnesen (V):

Jo tak. Jeg vil gerne spørge lidt ind til det her med overholdelse af skattestoppet. Der er lavet en skattepakke, der jo sådan lidt forenklet sagt vil hæve energiafgifterne og så vil sænke skatten på arbejde, og samlet overholder det skattestoppet. Og så vil jeg gerne have bekræftet, at Socialdemokraterne har sagt, at de vil overholde skattestoppet. Hvorfor kan man så ikke støtte den her samlede pakke? I sidste ende betyder det jo rent faktisk, at man tilsyneladende ikke vil overholde skattestoppet.

Lad os lige få det helt på det rene: Vil Socialdemokraterne overholde det samlede skattestop?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Morten Bødskov (S):

Jamen altså, tilsyneladende siger spørgeren, at Socialdemokraterne støtter skattestoppet, men det faktum, at man undlader at sænke én skat, men så giver en anden skattelettelse, gør jo bare, at man står i en situation som regering, hvor det stadig væk er en skattelettelse.

Som jeg svarede hr. Lars Barfoed, er der tale om en skattelettelse, og det er Socialdemokraterne imod, og derfor vælger vi at konvertere denne skattelettelse til en investering i sundhedsvæsenet.

Jeg er godt klar over, at der har været en omfattende diskussion internt i regeringen af, om der er tale om en skatteomlægning eller en skattelettelse, men faktum er, at der er tale om en skattelettelse, og det er Socialdemokraterne imod.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Tak. Hr. Erling Bonnesen for andet og sidste spørgsmål.

Erling Bonnesen (V):

Så må vi jo lige lidt tættere på, for så er bundlinjen jo, at når vi lægger de her to ting sammen, vil Socialdemokraterne ikke være med, for man vil gerne være med på den ene del, netop den, hvor man skal hæve, men man vil jo ikke være med på den del, hvor man skal lette. Så vi kan sige, at det jo på en måde er ligesom, hvis man regner sådan, at to og to skal blive fem.

Vi må jo konstatere, at Socialdemokraterne ikke vil være med. Det er jo bundlinjen i det her. Slutresultatet må jo være, at Socialdemokraterne går fra et skattestop til et skattehop i stedet for.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Morten Bødskov (S):

Det er ikke bundlinjen. Det, regeringen gør, er, at man undlader at give en skattelettelse, men giver så en skattelettelse på en anden bane - uanset hvordan man fremstiller det. Det, at man undlader at give en skattelettelse, men så giver en personlig skattelettelse, er samlet set en skattelettelse, og det er Socialdemokraterne imod, og vi føler fuld opbakning fra den nu tidligere formand for Det Konservative Folkeparti, som jo har gjort det til sit livsprojekt at sige, at der var tale om reelle skattelettelser - det er vi helt enige i - og dem har vi fra starten sagt at vi er uenige i og vil så bruge dem til en massiv investering i vores sundhed.

Det synes vi at Venstres kommunalordfører skulle lytte lidt mere til. Jeg er helt sikker på, at vi ikke er de eneste, som har bidt mærke i, hvad konsekvenserne er af regeringens generelt meget, meget snævre vækstvilkår med hensyn til regionernes mulighed for at udvikle vores sundhedsvæsen. Der sker en gradvis nedslidning af vores sundhedsvæsen, og bruger man den reelle skattelettelse, som der er tale om her, til at investere i den grundlæggende sundhed, ja, så kan vi løfte sundhedsvæsenet ud af den krise, som regeringen har bragt det i.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Tak. Den næste spørger er hr. Jacob Jensen. Værsgo.

Jacob Jensen (V):

Lidt i forlængelse af det tidligere spørgsmål vil jeg sige, at jeg også før frokost noterede mig en bemærkning fra Enhedslistens hr. Frank Aaen, som med tilfredshed hilste den retning velkommen, som hr. Frank Aaen så Socialdemokraterne bevægede sig i, altså hr. Frank Aaens retning, en mere venstreorienteret retning. Og det indtryk kunne man jo egentlig også godt få, når man læser det forslag til finanslov, som Socialdemokraterne har fremlagt, med en mindre gældsafvikling og højere skatter, altså en mere økonomisk uansvarlig linje.

Så jeg vil sådan set blot høre, om hr. Morten Bødskov er enig i hr. Frank Aaens analyse, som jeg selv i øvrigt også deler, nemlig at man fra Socialdemokratiets side lægger en mere venstreorienteret finanslov frem og dermed bevæger sig i hr. Frank Aaens retning.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo til ordføreren.

Morten Bødskov (S):

Socialdemokraterne har fremlagt et fuldt finansieret og meget ansvarligt finanslovudspil, som sikrer, at vi kan fastholde den høje beskæftigelse, vi har haft hidtil, og som sikrer, at vi fortsat kan have den vækst, vi også har haft hidtil. Regeringen har fremlagt et finanslovforslag, der intet er i, og som genindfører SP-ordningen, og dermed gambler man med muligheden for at få flere kastet ud i arbejdsløshed. Det er det, der er forskellen.

At Socialdemokraterne så selvfølgelig er glade for alle de venner, vi har, giver sig selv. Og vi er glade for alle, der bakker op om socialdemokratiske synspunkter, det giver også sig selv. At man kan have lidt større problemer på den borgerlige fløj i de her dage, må man selv tumle med, men for Socialdemokraternes vedkommende er linjen fuldstændig klar. Det handler om, at vi skal bruge den økonomiske politik til at stimulere mulighederne for at sikre en fortsat høj beskæftigelse, en fortsat høj vækst, investere i den grundlæggende velfærd - sundhed, børn og ældre - og give kommunerne mulighed for at udskifte de uhumske toiletter, de nedslidte skolelokaler, som regeringen lovede befolkningen før folketingsvalget, men som de intet har fået gjort ud af efter folketingsvalget.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo til hr. Jacob Jensen for andet og sidste spørgsmål.

Jacob Jensen (V):

Det var så en lang historie om alt det gode, som Socialdemokraterne ønsker at gøre. Men mit spørgsmål var sådan set mere til den overordnede analyse, altså til det, som hr. Frank Aaen tidligere nævnte, og som jeg også selv var inde på i forhold til nogle af elementerne, der ligger i forslaget fra Socialdemokraterne til en ny finanslov, altså at man vil mindske den gældsafvikling, som regeringen har været en stabil del af gennem de sidste mange år - i øvrigt en plan, som vi overtog fra den tidligere SR-regering - og at man vil hæve skatterne, som vi hørte i svaret til hr. Erling Bonnesen for et øjeblik siden; man vil hæve erhvervsskatterne, og sådan kunne jeg blive ved.

Er der ikke tale om et venstreskred, altså en venstreorienteret retning i forbindelse med det forslag til finanslov, som Socialdemokraterne nu fremlægger? Kan hr. Morten Bødskov ikke give mig ret i det?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Hr. Morten Bødskov.

Morten Bødskov (S):

Der er næppe nogen tvivl om for dem, der ved, hvad hr. Jacob Jensen har stået fadder til for nylig, nemlig vel sagtens det mest ultraliberale erhvervspolitiske udspil, der er lavet i Venstres historie, at Socialdemokraterne ligger til venstre for Venstre og hr. Jacob Jensen. Det er der, forskellen er.

Vi har sagt, at vi vil lave en oliefond, som kan sikre, at man får et nyt syn på værdien af offentlige investeringer. I stedet for som nu, hvor regeringen nedprioriterer investeringerne i den kollektive trafik, skubber en enorm pukkel foran sig af renovering af vores veje, udbygning af vores vejnet med det resultat, at tusindvis af arbejdsår hvert eneste år går tabt i køer, i busser og på veje, så vil vi faktisk investere penge i det.

Vi foreslår en lidt langsommere gældsafvikling samtidig med, at man laver de her mere samfundsrentable investeringer, som vil give et meget, meget stort afkast på sigt. Det er det, der er forskellen. Hvor Venstre med deres erhvervspolitiske oplæg vil sælge den offentlige sektor til højestbydende, har Socialdemokraterne rent faktisk den vision, at den kan svare sig. Der er penge i skidtet, det kan svare sig at investere i en velfungerende offentlig sektor.

Jeg er godt klar over, at det vel nærmest kræver en kulturel omvæltning, ikke mindst for hr. Jacob Jensen med det udspil, han lige har stået fadder til, men det er trods alt Socialdemokraternes synspunkt, så vi ligger til venstre for hr. Jacob Jensen, det er der bestemt ingen tvivl om.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Tak til ordføreren. Vi går videre til næste spørger, som er fru Marion Pedersen. Værsgo.

Marion Pedersen (V):

Tak. Ordføreren sagde tidligere i dag, at Socialdemokratiets forslag er ansvarligt. Jeg tror, at alle her i salen var blevet meget forundrede, hvis ikke ordføreren havde det synspunkt. Men så vil jeg helt enkelt godt spørge: Hvor mange ekstra hænder mener ordføreren der skal bruges til at føre Socialdemokraternes forslag ud i livet?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Morten Bødskov (S):

Vores udspil er et svar på den situation, man står i lige nu, hvor der er udsigt til en faldende beskæftigelse, der er udsigt til en støt stigende ledighed inden for visse sektorer i det kommende år, bl.a. i byggebranchen, og der er udsigt til en lavere vækst.

Hvad er svaret i den situation? Der er to veje.

Regeringen har fremrykket anbefalingerne fra den såkaldte Arbejdsmarkedskommission. Og vi må gå ud fra, at når man fremrykker anbefalingerne fra Arbejdsmarkedskommissionen og ønsker noget, der skal virke her og nu, er det, fordi man vil have noget, der virker her og nu. Regeringens svar er så, som vi har kunnet høre, at man lusker med ændringer i efterlønnen, man lusker med ændringer i dagpengene.

Det er Socialdemokraterne uenige i. Vi fremrykker offentlige investeringer på de kommunale anlægsopgaver - de møgbeskidte toiletter, de nedslidte skoler, skimmelsvampene i daginstitutionerne - så der kan blive renoveret, således at man nu kan holde hånden under den beskæftigelsesfremgang, der har været. Det vil sikre, at vi fortsat får høj beskæftigelse.

Så svaret er fra Socialdemokraternes side, at vi holder hånden under beskæftigelsesfremgangen og undgår den stigning i ledigheden, som regeringen spekulerer med i sit finanslovudspil.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Fru Marion Pedersen.

Marion Pedersen (V):

Jeg havde nok ikke forventet at få et tal på, hvor mange der skulle til, og det fik jeg så heller ikke. Jeg fik endnu en sang fra de varme lande om uhumske toiletter og skimmelsvamp.

Men så vil jeg godt spørge ordføreren: Hvordan vil Socialdemokraterne skaffe den ekstra arbejdskraft, der skal til, i en tid, hvor vi har en historisk lav ledighed, hvor arbejdsgiverne i forvejen hyler og skriger for at få mere arbejdskraft - det gør de allerede på nuværende tidspunkt?

Det er muligt, der kommer en nedgang i nogle fag, men der er jo stadig væk en masse fag, der mangler folk. Mener ordføreren, det er realistisk, at f.eks. de offentligt ansatte skal løbe stærkere og længere hver dag, samtidig med at de ifølge Socialdemokraternes forslag skal betale mere i skat?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Morten Bødskov (S):

En stor del af vores forslag på sundhedsområdet går helt præcis ud på, at vi øger de meraktivitetspuljer, som regionerne har fået. Inden for rammerne af dem kan man aftale overbetaling med de medarbejdere, der er i sundhedsvæsnet nu. Der vil være den helt markante forskel i forhold til den nuværende regerings politik, at man så vil sikre, at de, der er ansat i den offentlige sektor, også arbejder i den offentlige sektor og ikke via andre ordninger presses over i det private sundhedsvæsen, så man skaber en opsplitning af vores sundhedsvæsen. Det er en helt klar ideologisk, principiel forskel mellem Socialdemokratiet og Venstre.

Vi har en interesse i, at man styrker udviklingen af det offentlige sundhedsvæsen, og det gør vi bl.a. på den her måde.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Det var svaret. Vi når i hvert fald én spørger mere. Værsgo til hr. Torsten Schack Pedersen.

Torsten Schack Pedersen (V):

Jeg synes, det er på sin plads lige til at starte med at oplyse den socialdemokratiske ordfører om, at når det gælder trafikinvesteringer, så har Socialdemokratiet jo i de sidste 7 år meldt sig fuldstændig ud af samarbejdet om de massive investeringer, der er foregået på trafikområdet, hvor regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre jo har sikret markante investeringer. Men det har Socialdemokratiet så ikke villet være med til. Hver gang regningen skulle betales, er det jo selvfølgelig fornemt at kunne stå og love guld og grønne skove på den konto.

Men jeg synes også, det er interessant at følge hr. Frank Aaen og Enhedslistens glæde over Socialdemokratiets klare venstresving, og jeg forstår det jo godt, for det er jo en tilbagevenden til Ankernomics: højere skatter til borgerne og flere penge ud til det offentlige. Nu har vi jo forsøgt gentagne gange at få en klar melding om skattestoppet fra hr. Morten Bødskov. Lad mig så prøve at gøre det endnu mere konkret: Mener hr. Morten Bødskov, at afskaffelse af fradraget for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er i overensstemmelse med skattestoppet?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo for at svare.

Morten Bødskov (S):

Det, vi har sagt, er, at afskaffelsen af det fradrag indgår i en styrkelse af det danske sundhedsvæsen, så det mener jeg sagtens vi kan forsvare. Når man så taler om, at Socialdemokraterne skulle være tilbage i 1970'ernes økonomi og andet, må jeg jo bare henvise til, at dansk erhvervsliv jo i går på forsiden af Børsen - jeg ved ikke, hvor længe siden det er, de har gjort det over Venstre - altså jublede over den socialdemokratiske vækstplan. Hvorfor gør de det? Det gør de selvfølgelig, fordi den plan, som Socialdemokraterne fremlagde i går, er svaret på de problemer, der er, bl.a. i dansk byggeri, og den er en sikker og fast hånd under dansk økonomi, således at vi ikke havner i den situation, at der kommer flere ledige i ledighedskøerne, som nogle regner med vil ske, hvis regeringen genindfører SP-ordningen. Den situation vil Socialdemokraterne undgå. Vi vil ikke være med til at genindføre SP-ordningen, vi er tilfredse med, at der øjensynlig er et flertal uden om regeringen, som ikke vil det, og vi agter at holde fast i det. Men svaret fra Socialdemokraternes side er en fastholdelse af den høje beskæftigelse, en fastholdelse af en høj vækst ved at fremrykke offentlige investeringer. Vi er meget tilfredse med, at dansk erhvervsliv øjensynlig jubler over den socialdemokratiske vækstplan.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Tak, og værsgo for det andet og sidste spørgsmål.

Torsten Schack Pedersen (V):

Jeg kunne godt tænke mig, at hr. Morten Bødskov lige ville tage konsekvensen af svaret på mit spørgsmål. En afskaffelse af et fradrag til borgerne betyder altså en højere beskatning, men de penge vil hr. Morten Bødskov og Socialdemokratiet så bruge på noget andet. Jeg skal bare vide, hvilke andre fradrag hr. Morten Bødskov mener man inden for den socialdemokratiske tolkning af skattestoppet kan afskaffe for at bruge på noget andet. Kunne det være befordringsfradraget, som Socialdemokratiet vil afskaffe og bruge til andre formål? Kunne det være fradraget for a-kasse-bidrag? For med den klare afvisning af skattestoppet ved at sige, at en fjernelse af fradraget for sundhedsforsikringer er helt inden for skattestoppets rammer, bliver jeg noget bekymret, for hvad er det så, skattestoppet er værd, hvis det er Socialdemokraterne, der administrerer det? Der må da være en fastholdelse af, at man ikke kan fjerne fradrag for borgerne inden for skattestoppet, eller er det en ny definition fra Socialdemokratiet igen?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo for at svare.

Morten Bødskov (S):

Socialdemokraterne mener, at det forslag, som hr. Torsten Schack Pedersen nævner her, om at fjerne fradraget for sundhedsforsikringer og investere det i et bedre sundhedsvæsen, bedre forebyggelse via et bedre sundhedsvæsen, helt er på linje med skattestoppet. Den omprioritering vil man kunne gøre, og det synes vi er meget, meget forsvarligt.

Vi mener, at det, som regeringen udsætter det danske sundhedsvæsen for, er en skævvridning, samtidig med at man gradvis giver regionerne og vores sygehuse sværere og sværere tider, dårligere og dårligere muligheder for at udbygge den grundlæggende velfærd på sygehusområdet. Det vil Socialdemokraterne simpelt hen ikke være med til, og vi er helt sikre på, at der er opbakning til at lave de her investeringer i det danske sundhedsvæsen. Alle kan se, at den udvikling, som regeringen har sat i gang, betyder dårligere behandling for medicinske patienter, lange ventetider, kaos i behandling af de livstruende sygdomme og en række andre ting, som Socialdemokraterne vil gøre op med med den langsigtede plan, som vi præsenterer i dag på sundhedsområdet.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Tak for det. Jeg vurderer, at vi godt kan nå den sidste spørger til hr. Morten Bødskov, så værsgo til fru Louise Schack Elholm.

Louise Schack Elholm (V):

Jeg kan høre, at man skal passe meget på med at have tiltro til Socialdemokraternes fortolkning af skattestoppet.

Det står jo også klart, at Socialdemokraterne ønsker at hæve indkomstskatten for at finansiere det socialdemokratiske finanslovforslag. Det kan undre, at Socialdemokraterne ønsker at hæve indkomstskatten, når Socialdemokraterne påstår, at der skal skubbes gang i økonomien. Det har jo den modsatte virkning.

Samtidig undrer det mig, at Socialdemokraterne vil straffe folk for at arbejde mere. I en situation, hvor arbejdsmarkedet skriger på arbejdskraft, vælger Socialdemokraterne at straffe folk for at arbejde mere. Kan ordføreren forklare, hvordan en skattestigning på arbejde harmonerer med mangelen på arbejdskraft?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo.

Morten Bødskov (S):

Altså, som jeg har sagt tidligere, og som jeg også fornemmer har været fremført af De Konservative, er det, der er tale om, at man, selv om man undlader at give en skattelettelse, giver en anden. Det er en reel skattelettelse, som De Konservative også har kæmpet meget for. Det er Socialdemokraterne imod. De midler mener vi er bedre anvendt til at udbygge vores velfærd, og det har vi så gjort i det finanslovforslag, som vi fremlagde i går. Resultatet er en markant styrkelse af vores sundhedsvæsen.

Når det så handler om, at vi så at sige vil fratage folk incitamentet til at arbejde, skulle man måske prøve at blade et par sider længere hen i det socialdemokratiske forslag, for så vil man se, at vi vil hæve bundfradraget for efterlønnere, pensionister og førtidspensionister i øvrigt, for at få givet dem en ekstra motivation for at blive længere på arbejdsmarkedet. Der er en række andre forhold i det socialdemokratiske forslag, som er med til at sikre, at vi får udvidet arbejdsstyrken. Det er det, vi synes er det rigtige svar også på den situation, som vi står i lige nu i dansk økonomi.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo til fru Louise Schack Elholm for anden og sidste korte bemærkning.

Louise Schack Elholm (V):

Kan ordføreren bekræfte, at vi har en rekordlav ledighed, og kan ordføreren ligeledes bekræfte, at Socialdemokraterne ønsker at hæve en skat på trods af det, der er vedtaget?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Morten Bødskov (S):

Man undlader at sætte en skat ned. Det er det, man gør.

Det er rigtigt nok, at vi har en rekordlav ledighed. Vi skal sikre, at den fastholdes, og det er sådan set også det, som Socialdemokraterne har fremlagt et væld af ideer til i det næsten 50 siders finanslovforslag, vi fremlagde i går. Kunne man bare forlange det samme af regeringen, var meget nået. Konsekvenserne af regeringens økonomiske politik er og vil være, at flere bliver kastet ud i ledighed. SP-ordningens genindførelse er for os at se en fejlagtig medicin til dansk økonomi lige nu. Det stemmer vi imod, og vi er meget tilfredse med, at regeringen på det her område er i mindretal, for det er ikke det rigtige svar til dansk økonomi lige i øjeblikket.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Værsgo til hr. Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.

Jeg kan forstå, at ordførerne parlamenterer lidt om, hvorvidt vi har været retfærdige med minutterne, men der blev faktisk ringet til frokost før kl. 12. Værsgo til ordføreren.

(Ordfører)

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Formandens afgørelser er altid udtryk for både det fornuftige og det rigtige. Sådan er det.

Tak for ordet. Vi debatterer jo her regeringens forslag til finanslov for 2009, og det gør vi, selv om det jo er ganske få måneder siden, vi i virkeligheden sidste gang sad og lavede finanslov, nemlig finansloven for 2008. Det skyldtes jo folketingsvalget i november sidste år, der gjorde, at arbejdet med finansloven for i år blev forsinket. Men det gør jo så også nu, at vi sådan får et fortløbende arbejde med finansloven. Vi når næsten ikke at blive færdige med den ene, før vi går i gang med den næste. For os, der virkelig synes, at det der med at arbejde med en finanslov og statens finanser og sådan noget er noget af det bedste, vi næsten kan tænke os, er det jo en rigtig god situation.

Jeg siger det her for at understrege, at vi fra Dansk Folkepartis side går ind i arbejdet med finansloven med stort gåpåmod. Vi gør det selvfølgelig i den ånd, som vi også har gjort det alle tidligere år siden 2001, at vi håber, arbejdet kan betyde, at vi igen ender med en finanslovaftale selvfølgelig mellem regeringen og Dansk Folkeparti, men jo også gerne en finanslovaftale, hvor andre partier er med. Vi har altid forhandlet på den måde, at vi ikke ønsker, at nogen holdes udenfor. Hvis man ønsker at bidrage, skal man være hjertelig velkommen. Men det er klart, at vi jo ikke slækker på vores krav, for at andre partier kan komme med, men vi håber, at der er mange partier, der for alvor går ind i arbejdet, og vi håber selvfølgelig også, at vi får anledning til at sætte vores aftryk på en endelig aftale om finansloven for 2009.

Når vi tager udgangspunkt i regeringens finanslovforslag og kigger på det, så har vi jo et lidt mere - desværre, havde jeg nær sagt - pessimistisk billede af dansk økonomi end det, regeringen lægger for dagen. Vi frygter, at den afmatning, vi står i, og som vi kan se alle tegn på, stikker lidt dybere, end regeringen tror. Det ærgrer os lidt, fordi vi jo gerne vil være sådan nogle optimistiske mennesker, der tror, at det hele bare kører løs. Men vi tror desværre, at afmatningen kan stikke dybere. Derfor har vi også i tilgangen til den økonomiske politik for 2009 et lidt andet syn end regeringen. Vi har ikke helt det samme behov som regeringen for at få trykket på bremsen eller lettet foden fra speederen, som regeringen vel snarere ville sige at den gør. Vi synes, at der er plads til, at vi sikrer en lidt højere vækst end den, regeringen lægger op til. Det giver sig jo så til kende på forskellig vis. Det giver sig til kende ved, at vi har ytret os skeptisk over for at genindføre Den Særlige Pensionsopsparing, altså tvangsopsparingen med, at alle skal betale 1 pct. af lønnen til tvungen opsparing, for at man ad den vej får nedbragt det private forbrug. Det er det ene sted, hvor det kommer til udtryk. Det andet sted, hvor det kommer til udtryk, er, at vi i finanslovforhandlingerne vil have fokus på, om man når de mål, vi har sat os i forhold til renovering af børneinstitutioner, skoler og institutioner inden for ældreplejen. Vi har tidligere udtrykt bekymring for, om kommunerne prioriterer anlægsinvesteringer inden for lige præcis de områder, hvor vi vil have at de skal prioritere dem. Dels er det selvfølgelig en diskussion om, hvor mange anlægskroner alt i alt der kan bruges specielt inden for de her tre hovedområder, som jo er det offentliges kerneområder, kan vi roligt sige, altså i forhold til børnepasning, skolebørn og ældrepleje. Dels er det jo også en diskussion, i forhold til om kommunerne lever op til det, der er aftalt om, at de skal løfte de samlede investeringer lige præcis på de områder. Der ønsker vi selvfølgelig at bruge forhandlingerne til at sætte fokus på det for at sikre, at der sker de nødvendige investeringer, og at man, når man har en skole med skimmelsvamp, så også gør noget ved det, at man sikrer, at børn har gode rammer for pasningen, og at man sikrer, at man hele tiden har fokus på, hvad de bedste boliger for vores ældre medborgere er, så vi har gjort, hvad der kan gøres, for at tingene er i orden.

Vi har selvfølgelig også øje for, at en del af arbejdet her i efteråret med den generelle økonomiske politik handler om vores arbejdsmarked. Vi har godt nok lidt spøgefuldt sagt - ja, jeg ved ikke, om det er spøgefuldt, men lad os nu sige, at det er spøgefuldt - at vi jo efter regeringens planlægning lige nu skulle have stået i en folkeafstemningskampagne. Og så kunne man jo tro, når man hører regeringens retorik omkring det her med arbejdsmarkedet, at det havde været en folkeafstemning for eller imod initiativer på arbejdsmarkedet, men det var vist ikke tanken. Det, der var tanken, var vel, at vi skulle have en folkeafstemning om to af EU-forbeholdene, nemlig det retlige forbehold og forsvarsforbeholdet. Det hele var tilrettelagt, og forventningen var så, at vi her i september skulle have en folkeafstemning. Så spørgsmålet er, om vi havde haft særlig meget fokus på arbejdsmarkedspolitikken.

Irerne, de brave irere, de vikinger, de helte, vi har derovre, stemte jo, som de gjorde til Lissabontraktaten, og ødelagde derfor regeringens mulighed for sammen med andre partier herinde at tage den folkeafstemning, man havde forventet. I lyset af den EF-dom og den diskussion, der har været om udlændingepolitikken, som jeg skal komme tilbage til om lidt, kan det godt være, at regeringen set på nuværende tidspunkt er meget tilfreds med, at man ikke har sådan en folkeafstemning her i september, for sandsynligheden for, at Dansk Folkeparti ville gå sejrrigt ud af kampagnen, ville nok være større, end før den diskussion kom. Nuvel.

I og med at der ikke er den folkeafstemning, ikke p.t. i hvert fald, har regeringen jo selvfølgelig behov for at sætte en anden dagsorden. Der underkender vi overhovedet ikke, at det er naturligt at fokusere på arbejdsmarkedspolitikken, at vi selvfølgelig skal have fokus på, hvordan vi sikrer, at der er den nødvendige arbejdskraft til stede, når vi gerne vil have renoveret børnehaven, når vi gerne vil have renoveret folkeskolen, når vi gerne vil have renoveret ældreboligerne, og vi gerne vil sikre, at der er plads til en god vækst i det danske samfund.

Jeg siger det her for at understrege, at vi anerkender, at den diskussion er nødvendig, og at vi går til den opgave med krum hals. Vi gør det jo, i lyset af at vi for ganske få måneder siden lavede en jobplan sammen - i øvrigt også sammen med Det Radikale Venstre og Ny Alliance, som de i hvert fald hed på det tidspunkt. Den jobplan, som vi lavede i fællesskab, tager vi meget gerne afsæt i for at se, om der er yderligere ting, vi kan gøre for at sikre et godt arbejdsmarked, så vi sikrer, at der er den arbejdskraft til rådighed, der er nødvendig.

Somme tider har jeg det indtryk, at mange har glemt jobplanen og glemt, at vi faktisk gjorde rigtig mange ting i forbindelse med jobplanen. Jeg synes bare, at det skal nævnes, at vi gav førtidspensionister bedre vilkår for at kunne komme ud og prøve sig af på arbejdsmarkedet. Vi har sikret, at folkepensionister skal have et højere bundfradrag, før de oplever modregning, så de får flere penge ud af at tage et arbejde, hvis de altså har mulighed for det rent fysisk. Vi har sikret et skattenedslag til 64-årige, hvis de arbejder frem for at gå fra tidligere. Vi har lavet en øget indsats for international rekruttering, som har været efterlyst af ganske mange virksomheder. Vi har sikret flere voksenlærlingepladser. Og så har vi lavet en aftale i jobplanen om at nedbringe sygefraværet.

Det skulle så i praksis fungere på den måde, at regeringen hen over sommeren skulle lave en handlingsplan og finde ud af, hvor man mere præcis kunne sætte ind, og så skulle vi her i efteråret forholde os til det og tage de politiske initiativer, der skulle sikre at få bragt det alt for voldsomme sygefravær ned. Det er godt for de mennesker, der ikke er syge, men kommer på arbejde, og det er godt for samfundsøkonomien, fordi der er flere, der giver et bidrag.

Vi opfordrer regeringen til at indkalde forligspartierne bag jobplanen og få evalueret, hvor langt vi er med de aftaler, vi indgik i foråret, og se, hvor der kan gøres mere inden for de områder, vi jo allerede har håndteret. Men hvis regeringen og andre partier har gode forslag, ser vi da også på dem.

På den måde tror vi faktisk det er muligt at gøre ganske meget og få tingene til at hænge sammen, så vi fortsat tager ansvar for en ansvarlig økonomisk situation for vort samfund, men at vi også gør det på en måde, så vi ikke kommer til at dræbe væksten i forhold til det med SP-bidrag og i forhold til det med investeringer i en god offentlig sektor.

Så nogle ord omkring de ting, vi så i øvrigt fokuserer på i Dansk Folkeparti. Jeg nævnte det her med udlændingepolitikken. Nogle vil spørge, hvor meget det har med finansloven at gøre, men det har for os at se ganske meget med finansloven at gøre, at der ikke er tvivl om, at regeringen og Dansk Folkeparti i fællesskab fører en stram udlændingepolitik, og at der heller ikke er tvivl om, at vi står fast på, at det selvfølgelig er i Danmark, at udlændingepolitikken fastlægges.

Vi ser meget gerne, at vi i løbet af september får fast grund under fødderne, så den sten i skoen er ryddet af vejen, inden vi kommer til de egentlige finanslovforhandlinger. Vi ser i hvert fald det problem som lidt større end det, statsministeren har givet udtryk for, men det er vort håb, at det, at vi bliver ved med at presse på for at få en afklaring af udlændingepolitikken, vil medføre, at regeringen også kan se alvoren og vi så får tingene på plads, så vi kan få ryddet den af dagsordenen i forhold til de øvrige ting, der ligger i finansloven.

Når vi så kommer til de økonomiske prioriteringer i finansloven, kommer det nok næppe som nogen stor overraskelse for nogen, at vi selvfølgelig har fokus skarpt rettet på folkepensionisternes og førtidspensionisternes vilkår, både i forhold til økonomien, som de enkelte, eksempelvis folkepensionister, har, og også i forhold til den pleje og omsorg, som samfundet kan give vores folkepensionister, der har behov for det. Men i forhold til økonomien for folkepensionister og førtidspensionister vil vi meget gerne i hele kredsen af satspuljepartier have en diskussion om, om det er rimeligt i en tid, hvor der er stigende fødevarepriser og energipriser, at man har den her satspulje, som stort set alle på overførselsindkomst skal bidrage til. Burde man ikke sige, at vi nu er kommet dertil, hvor overførselsindkomstmodtagerne skal have den fulde regulering, og det vil sige, at eksempelvis folkepensionister og førtidspensionister får den fulde regulering, og at den indsats, vi gør for udsatte grupper, som har været betalt over den her satspulje, bør betales over den almindelige finanslov? Det bør vi alle sammen være med til at bidrage til, i stedet for at det er overførselsindkomstsmodtagerne, der gør det.

Vi synes, det er et godt tidspunkt at tage den diskussion nu. Det er klart, hvis vi bliver enige om at lave systemet om, skal det jo udfases i forhold til alle dem, der er inde i ordningen i dag og regner med at få nogle økonomiske bidrag, og man skal simpelt hen anerkende, at i en tid, hvor priserne er stigende, bør folk have den fulde regulering. Man kan sige det på den måde, at folkepensionister og førtidspensionister ikke har lønforhandlinger, som vi så i øvrigt i foråret. De er jo alene henvist til os politikere, i forhold til om de får bedre vilkår.

Her skal jeg heller ikke undlade lige at nævne, at ældrechecken forhøjes fra januar. Det er selvfølgelig også et vigtigt bidrag i forhold til pensionisternes økonomi. De her 235.000 pensionister, der har det økonomisk ringest, får en kraftig forøgelse af ældrechecken fra januar måned, nemlig fra de 7.600 kr., den har været på i år, til 10.300 kr. før skat næste år.

Et andet hovedområde, jeg lige vil nå at nævne, er sundhedsområdet. Vi skal også diskutere sygehusstruktur i den kommende tid. Det er os meget magtpåliggende, at vi sikrer den lokale tryghed, nærheden i forhold til en ny sygehusstruktur, og vi vil meget gerne også i forbindelse med finanslovforhandlingerne diskutere, hvordan vi sikrer en sygehusstruktur, der sikrer nærheden og sikrer trygheden, den lokale tryghed.

Under sundhedsområdet har vi en lang række områder, vi gerne vil have diskuteret. Vi har kræftområdet, hvor vi synes vi kan gøre mere, end vi gør. Vi vil gerne have evalueret den kræftplan, vi lavede i fællesskab for nogle år siden. Vi har vores hjertepatienter, som har lange ventetider for forundersøgelse og operation. Vi har jo stadig væk som sædvanlig et ønske om at vurdere hospicepladserne. Har vi nok? Bør vi have flere? Vi mener det sidste. Vi skal have en forbedret medicinhåndtering over for vores ældre medborgere osv. - bare for at nævne nogle områder, nu hvor jeg kan se, at tiden løber.

Retsområdet kommer vi også til at drøfte, og det gør vi, fordi vi har en politireform, som vi selvfølgelig tager medansvar for, fordi vi har været med til at vedtage den, men vi synes ikke, vi får den vare, vi har bestilt. Vi mener ikke, vi får den vare, vi er blevet lovet. Vi har desværre et politi, der alt for mange steder ikke fungerer. Telefonen bliver ikke taget, og hvis den bliver taget, får folk besked om, at de selv kan hente tyvekosterne. Det er jo ikke lige det, man forventer, når man ringer og siger, at der er begået indbrud, og at man ved, at tyvekosterne er et bestemt sted, og så siger politiet: Jamen kan du så ikke selv tage ud og hente dem?

Vi vil have et politi, der fungerer. Vi vil have et politi, der giver tryghed. Vi synes simpelt hen ikke, at implementeringen af den her politireform har levet op til vores forventninger. Historien i en af dagens aviser om, at der kan gå 2-4 år, inden der kommer normale tilstande på politiområdet, er jo fuldstændig uacceptabel, og det kommer vi selvfølgelig også til at drøfte.

Under retsområdet har vi en lang række konkrete ting som mandsopdækning af hærdede kriminelle, bekæmpelse i øvrigt af bandekriminalitet. Vi har i de sidste dage set optøjer i København af en meget, meget alvorlig karakter, skyderi på åben gade, som jo i den grad gør mange, mange mennesker rigtig utrygge og med fuld ret. Der bliver vi nødt til at gøre mere. Udvidelse af medvirkenbegrebet, altså det her med, om man kan gemme sig i en gruppe, når der er begået en kriminel handling, eller at man kan være sikker på, at man får sin straf, samt bedre materiel til politiet, som vi også diskuterede i forbindelse med finansloven for i år, er vigtige punkter for os.

Endelig vil jeg nævne, at vi også på vores ønskeliste, som vi også tidligere har haft det, har prioriteringer for de studerende. Vi synes, det er et fornuftigt forlig, der er lavet her for få måneder siden om, hvor meget studerende kan tjene ved siden af studierne uden at blive modregnet i SU'en. Det var et klart bedre resultat, der kom for et par måneder siden, end det oplæg, der lå for et halvt års tid siden. Så jeg tror, at det var godt, at vi trak den og ikke gik ind i forliget alt for hurtigt, men ventede, og så kom der et fornuftigt forlig.

Det næste, vi gerne vil sætte på dagsordenen, er, om studerende bør have mulighed for fradrag for litteratur. Der er meget stor forskel på de udgifter, studerende har på de forskellige studier, men SU'en er jo den samme, og man kunne skabe en større ligestilling blandt studerende ved, at man i højere grad anerkendte studerende som lønmodtagere og dermed også gav studerende de fradragsmuligheder, som følger af vores regler for lønmodtagere. Det ville give nogle forbedrede vilkår for de studerende, og det kunne være det næste skridt i den række initiativer, vi tager for at sikre, at studerende får stadig bedre vilkår.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Tak til ordføreren. Jeg vil lige oplyse, at der er 13, der har markeret for at stille spørgsmål eller komme med bemærkninger. Jeg vil lige kort orientere om navnene, så Tinget også kan følge med i dem og forberede sig på det.

Den første er hr. Ole Sohn, så er det hr. Frank Aaen, hr. Morten Bødskov, hr. Henrik Sass Larsen, hr. Morten Østergaard, fru Lone Dybkjær, hr. Morten Helveg Petersen, fru Mette Frederiksen, fru Karen Hækkerup, hr. Jens Peter Vernersen, fru Özlem Sara Cekic, hr. Rasmus Prehn - og nr. 13 er hr. Carsten Hansen. Så må vi jo se, om vi når alle 13; det kan medlemmerne jo selv være behjælpelige med, så jeg giver ordet til den første, som er hr. Ole Sohn.

Ole Sohn (SF):

Jeg vil starte med at rose hr. Kristian Thulesen Dahl for at have blik for, at der er nogle mangler i samfundet. Og jeg synes, at ordføreren påpegede nogle af de mangler, der er i den kommunale og den regionale velfærd: på sygehusområdet, på folkeskoleområdet, på ældreområdet.

Så er spørgsmålet, om det måske er gået op for hr. Kristian Thulesen Dahl, at det var en knap så god idé, at Dansk Folkeparti lagde stemmer til V og K's pres for at lave skattelettelser. For skattelettelserne er jo blevet betalt ved en voldsom opbremsning af det offentlige forbrug med det resultat, at bl.a. Vejle kommune, som jeg ved at hr. Kristian Thulesen Dahl kender lidt til, mangler 200 mio. kr. for at få dagen og vejen til at hænge sammen.

Så jeg forstår godt bekymringen over, at den offentlige velfærd lider. Men er det ikke også tid til selverkendelse og tid til at sige: Vi må erkende, at vi lavede en fejldisposition ved at pumpe for mange penge ud i det private forbrug på bekostning af den fælles velfærd?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo for at svare.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Umiddelbart skal man jo være glad, når man modtager ros. Så blev jeg alligevel lidt betænkelig, da det var ros fra hr. Ole Sohn fra Socialistisk Folkeparti. Men nok om det.

Nej, sådan ser vi ikke sammenhængen. Og det gør vi ikke, fordi vi ikke ser nogen grund til at lave en voldsom opstramning af det offentlige forbrug på grund af den skattepakke, der blev lavet. Vi skal jo også huske på, at skattepakken fra sidste år primært havde to ting i sig. Den ene var det løfte, man havde givet om, at når ledigheden faldt, nedsatte man også det arbejdsmarkedsbidrag, som folk skulle indbetale. Det løfte, som Socialdemokratiet havde været ude med, da man lavede den ordning, synes vi, at vi havde en forpligtelse til at føre ud i livet, så man altså også betaler mindre til ordningen, når der er færre ledige. Den anden del er finansieret ved en indeksering af energiafgifterne, altså ved at de her såkaldt grønne afgifter kan stige med pristalsudviklingen.

De to elementer glemmer man tit at tage med ind, når man diskuterer det med skattejusteringer. Men jeg har jo i mit indlæg redegjort for, at jeg ikke finder, at de to dele betyder, at vi skal lave en opbremsning af det offentlige forbrug. Det er jo det, jeg også har forsøgt at redegøre for i forbindelse med de ting, som vi tager fat på for at være sikre på, at der investeres det nødvendige i f.eks. børnehaver, skoler og i ældreplejen.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Tak. Værsgo til hr. Ole Sohn for anden og sidste korte bemærkning.

Ole Sohn (SF):

Dansk Folkeparti har tillagt sig den samme tankegang eller fortrængning af virkeligheden, som Venstre og Konservative, for det, jeg spurgte om, var sådan set ikke, hvad man ville ude i fremtiden. Dansk Folkeparti har haft et hovedansvar for økonomien i 7 år, så det er jo ikke spørgsmålet, om man skal foretage den opbremsning næste år. Virkeligheden er jo, at Dansk Folkeparti har lagt stemmer til en markant opbremsning af vores fælles forbrug i kommunerne, som primært rammer børn, daginstitutioner, folkeskoler og ældrepleje, som hr. Kristian Thulesen Dahl ganske rigtigt påpegede.

Så derfor er spørgsmålet: Når Dansk Folkeparti nu tænker tilbage til 2007 og 2008, hvor man lagde stemmer til den markante opbremsning af det offentlige forbrug, spekulerer man så aldrig over, hvorvidt det nu var klogt? For det, hr. Kristian Thulesen Dahl efterlyser, nemlig ordentlige folkeskoler, ordentlige daginstitutioner og en ordentlig ældrepleje, halter jo, og det gør det jo, fordi Dansk Folkeparti sammen med V og K har prioriteret privatforbrug højere end det, der gør, at vores samfund kan fungere, og at almindelige lønmodtagere kan få passet deres børn på en ordentlig måde, mens de går på arbejde.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Det, vi har været med til at stå bag, er, at man skal have nogenlunde det samme forbrug i anlægsudgifter i kommunerne næste år, som man har haft de seneste år, men at andelen i det forbrug, lige præcis når det drejer sig om f.eks. børneinstitutioner og skoler, skal være forøget. Og det har jo været, fordi vi har ment, at der er et større behov for at investere nogle flere kroner i lige præcis de offentlige institutioner, som hr. Ole Sohn nævner.

Det, jeg så siger i mit ordførerindlæg her, er, at vi vil bruge finanslovforhandlingerne til at få sikkerhed for, at det rent faktisk også giver sig udslag ude i virkeligheden, altså at man ude i den kommunale virkelighed så også bruger flere penge på bl.a. at renovere børneinstitutioner og skoler.

Nu henviste hr. Ole Sohn lige til Vejle kommune, hvor jeg har været med til at igangsætte renoveringen af en af de store folkeskoler inde i Vejle for 80 mio. kr. Og det var en lokal prioritering, at det var vigtigt frem for nogle andre ting netop at få renoveret sådan en af de store skoler. Det er vigtigt for os, at det arbejde foregår. På min egen lokale folkeskole, der har været præget af fugtindtrængning osv., er den gamle fløj ved at blive endevendt lige for øjeblikket i forbindelse med en renovering. Og det har været vigtigt for os, at sådan noget sker, for at børnene har ordentlige vilkår i skolen. Det er bare for at understrege, at det fokus har vi; det arbejder vi på her i Folketinget, og det gør vi også lokalt.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Vi går videre til den næste, der har bedt om ordet, og det er hr. Frank Aaen.

Frank Aaen (EL):

Ja tak. Dansk Folkeparti har i 7 år, mener jeg, været med i satspuljeforliget, som betyder, at pensioner, dagpenge til arbejdsløse og sygedagpenge år for år er sakket bagud i forhold til lønudviklingen. Derfor er jeg selvfølgelig glad, når jeg hører Dansk Folkeparti sige, at det vil man kigge på.

Derfor har jeg to spørgsmål til hr. Thulesen Dahl: Skal det kun være pensionister og førtidspensionister, der skal undtages fra satstyveriet, som jeg kalder det? Eller skal det også gælde modtagere af sygedagpenge, arbejdsløse, efterlønnere og de øvrige grupper, som også får deres ydelser reguleret efter satsbestemmelserne? Er det kun en del, eller er det alle, der skal omfattes, og vil Dansk Folkeparti i givet fald - for det kan jo blive nødvendigt - tage initiativ til at opsige forliget om satsreguleringen, hvis det er nødvendigt for at komme igennem med det her?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

I forhold til det første spørgsmål: Når vi foreslår det, skal det gælde for alle. Så er det ikke kun folkepensionister og førtidspensionister. De fylder ganske meget, så det er et eksempel, men når vi foreslår det, er det alle de grupper, der oplever, at de får kappet noget af deres regulering.

Til det andet spørgsmål: Jamen vi vil jo ikke opsige et forlig, som det ikke giver nogen mening at opsige. Det, vi gør, når vi har et forslag til en ændring, er at tage det op blandt forligspartierne, og jeg annoncerer her i dag, at når vi mødes og diskuterer i satspuljeforligskredsen, vi vil bringe det her op til debat og høre reaktionen. Hvis det, at vi siger, at det her er vores politik, og nu træder vi ud af forliget, blot medfører, at alle de andre partier viderefører forliget, så fortsætter det med at være nøjagtig, som det var den dag, vi trådte ind, og så vil vi da hellere være med til at fordele pengene, så vi har indflydelse på, hvad pengene går til.

Men det jo ikke det samme som ikke at forsøge at få en diskussion i forligskredsen om, hvorvidt vi kunne blive enige om at ændre kurs. Kunne vi f.eks. blive enige om som en første del at sige, at i 2009 laver vi en højere regulering for de folk, og så finder man så de penge, man ellers ville have fundet til udsatte grupper, på den almindelige finanslov - så mener jeg, vi er kommet et skridt på vejen.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Hr. Frank Aaen for anden og sidste korte bemærkning.

Frank Aaen (EL):

Jamen jeg takker da for erkendelsen af, at man nu gennem en årrække har været med til at udhule pensioner, dagpenge, efterløn og andre ydelser, og at man nu vil prøve at ændre på det. Det er jo fint nok, at man prøver at rette op på de fejl, man har været med til at lave.

Men med hensyn til forliget vil jeg sige, at hvis man ikke opsiger eller i hvert fald siger, at man er parat til at opsige forliget, kan der jo ikke dannes noget flertal uden om regeringen i den her sag. Hvis regeringen siger, at den fastholder forliget, kan det jo være vanskeligt at få det lavet om, men hvis nu Dansk Folkepartis siger, at de så er parat til at opsige forliget, gad jeg vide om der så ikke kunne findes et flertal i Folketinget uden om finansministeren, som sidder tungt på kassen; mon der ikke kunne findes et flertal i Folketinget for i det mindste at lave det om i 2009, så tyveriet ophører i 2009, og vi får en fuld regulering af pensioner og dagpenge?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

To ting: Da vi trådte ind i forliget, var det i erkendelse af, at et meget, meget stort flertal i Folketinget ville fortsætte denne ordning med eller uden vores deltagelse. Det stod krystalklart, det var hr. Mogens Lykketoft, der var en meget central forhandler i hele det spil. Derfor valgte vi at gå med, fordi vi sagde, at det er bedre, vi er med til at fordele pengene og har indflydelse på det, end at vi bare sidder og ser, at andre partier gør det.

Den anden ting, jeg vil sige, er, at vi optræder altså ordentligt i Folketinget. Det betyder, at når vi har et forlig, kan vi tage op i forligsgruppen, om der er basis for at ændre tingene. Hvis der ikke er det, og vi vurderer, at det så er nødvendigt at opsige forliget, gør vi det i forbindelse med et folketingsvalg. Det er helt normal kutyme her på Christiansborg, at man respekterer de forlig, der er indgået. Dem holder man, og når de slutter, er det enten, fordi de er tidsbegrænsede og udløber eller man i forbindelse med folketingsvalg siger som parti, at man ikke vil være bundet af forliget efter et valg, og det respekterer vi selvfølgelig.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Tak for svaret. Vi går videre i spørgerækken. Den næste spørger er hr. Morten Bødskov.

Morten Bødskov (S):

Jeg sidder og bliver lidt forvirret over, hvad det er, Dansk Folkeparti mener, når hr. Kristian Thulesen Dahl gør sig til fortaler for, at der skal ske flere investeringer i daginstitutioner og skoler. Tidligere har hr. Kristian Thulesen Dahl jo været ude at sige, at Dansk Folkeparti mente at have andre beregninger, som efter hans opfattelse betød, at kommunerne havde 3 mia. kr. mindre i det samlede anlægsbudget til næste år, end de havde i år.

Bare lige for at være helt sikker: Det, hr. Kristian Thulesen Dahl mener, er, at den andel af de 15 mia. kr., som kommunerne får næste år, skal være større, for så vidt angår det, de bruger til daginstitutioner og skoler. Underforstået: Mener hr. Kristian Thulesen Dahl stadig væk, at niveauet på de 15 mia. kr. er for lavt, eller er det den andel af de 15 mia. kr., der går til daginstitutioner og skoler, som hr. Kristian Thulesen Dahl vil udvide? For hvis det er det sidste, så tror jeg godt nok, at der er mange kommuner, som bliver rigtig skuffet i forhold til, hvad hr. Kristian Thulesen Dahl bl.a. tidligere har sagt på forsiden af Politiken. Og så er der ikke tale om et opgør med anlægsloftet og nye beregningsforudsætninger, men så er der tale om historisk lave anlægsniveauer, men hvor rammen til de ting, som Dansk Folkeparti ønsker sig, bare bliver udvidet. Og konsekvensen bliver neddrosling af andre anlægsinvesteringer i kommunerne.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Tak. Værsgo at svare.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Jeg står med forsiden af Politiken her. Det er altid godt at slå det op, der henvises til. Der siger jeg som finansordfører:

»Der var lagt op til, at kommunerne skulle have de samme penge til anlægsinvesteringer i 2009, som de har haft de foregående år. Men beregningsmetoderne er ændret, og ifølge mine vurderinger betyder det, at kommunerne reelt oplever et fald i investeringerne på op mod 20 procent - og det er ikke det rigtige på nuværende tidspunkt.«

Vores frygt er jo, at den måde, man styrer kommunerne på, betyder, at de reelt ikke når det anlægsniveau, som er forudsat, og det er én diskussion i det her. Spørgsmålet er, om budgetlægningen i kommunerne betyder, at man reelt kommer til at disponere færre penge, altså bruge færre penge på anlægsinvesteringer næste år end det, der har været hele baggrunden for aftalen. Og det er præcis det, Politiken også helt fair beskriver på forsiden af avisen den pågældende dag.

Den anden diskussion handler jo om, hvorvidt man så inden for den anlægssum, man bruger, bruger det, man skal, på bl.a. børneinstitutioner og folkeskoler. Der ligger det klart i aftalen, at en større del end det, man har brugt tidligere, skal bruges lige præcis på de områder. Det skal kommunerne så selvfølgelig gøre, når det er en del af aftalen. Vi vil i finanslovforhandlingerne have fokus på, om det rent faktisk sker, så vi får den investering i børneinstitutioner, folkeskoler og ældrepleje, som vi hele tiden har forudsat sker. Det vil vi ikke være i tvivl om, når vi er færdige med forhandlingen. Så vil vi have sikkerhed for, at det rent faktisk også sker i praksis.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Hr. Morten Bødskov for sin anden og sidste korte bemærkning.

Morten Bødskov (S):

Jeg må indrømme, at jeg stadig væk ikke helt forstår, hvad hr. Kristian Thulesen Dahl taler om. Men det, man jo kommer til at skulle forholde sig til, er, at Kommunernes Landsforening har samlet tal sammen nu, og så har de set, at kommunerne samlet set overskrider anlægsrammen med op mod 3,7 mia. kr.

Hr. Kristian Thulesen Dahl har udtalt, at den ramme, som kommunerne har fået, var i omegnen af 3 mia. kr. for lav. Vil man sikre, at kommunerne samlet set får 3 mia. kr. mere til anlæg i 2009, ja eller nej?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Hr. Bødskov henviste direkte til Politikens forside, og så refererer jeg direkte fra Politikens forside. Nu kan jeg høre, at vi nu skal lægge den væk, for det passede vist ikke ind i hr. Bødskovs kram. Jamen det er jo det, jeg har sagt. Man må jo citere mig for det, jeg har sagt. Det står jo sort på hvidt her på Politikens forside, hvad jeg har sagt.

Jeg synes, at hr. Bødskov fuldstændig forbigår, at det her også er en diskussion om, hvorvidt de offentlige anlægsinvesteringer går til det, vi gerne vil have. I Rødovre, som er et af de eksempler, Socialdemokratiet har draget frem her under debatten, har man bestemt, at det er meget vigtigt at bygge haller, nye idrætsfaciliteter, og så har man øjensynligt ikke penge til at renovere en skole med skimmelsvamp for. Jeg har været i kontakt med vores byrådsmedlem, som synes, at det har været helt forkert prioriteret; at man burde have prioriteret skolen med skimmelsvamp, før man prioriterer idrætshallen.

Så der er to diskussioner i det her. Den ene diskussion handler om, hvor stor en samlet anlægssum der skal være, og den går vi ind i, og den diskuterer vi. Der er vi nervøse for, at man reelt vil opleve et fald i anlægsinvesteringer, og jeg har sagt, at det vil vi ikke have.

Den anden diskussion handler om, om den anlægsinvestering, man så bruger, også rent faktisk går til det, det skal, nemlig i stigende grad til investeringer i børneinstitutioner og skoler og ældrepleje. Det er den sikkerhed, vi vil have, når vi har forhandlet finanslov.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Tak. Vi går til næste spørger, som er hr. Henrik Sass Larsen. Værsgo.

Henrik Sass Larsen (S):

Jeg blev lidt usikker på svarene. Uanset at man læste op fra Politiken, så blev det ikke klarere i løbet af det efterfølgende svar, synes jeg. Men nuvel, det bliver interessant at se, om kommunerne kan få opfyldt deres anlægsramme.

Det, jeg vil spørge om, er noget helt andet. Jeg lagde jo mærke til, at ordføreren sagde, at man var skeptisk over for regeringens forslag om at undlade at suspendere SP-ordningen. Hvad har man tænkt sig at stille op med den skepsis? Har man tænkt sig at fortælle regeringen, at den godt kan glemme det, eller vil man gå ind og vurdere det lidt, eller hvilke overvejelser gør Dansk Folkeparti sig om det?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Vi synes, det er en dårlig idé at gennemføre en tvangsopsparing på et tidspunkt, hvor vi vurderer at konjunkturerne klart er vendt, og hvor vi har en lavvækstsituation. Det havde været naturligt at have en diskussion om at igangsætte Den Særlige Pensionsopsparing på et tidspunkt, hvor vi stod midt i højkonjunkturen. Derfor synes vi, at timingen er forkert, og vi er bange for, at det er den forkerte medicin til dansk økonomi.

Det er vores udgangspunkt, når vi går ind i forhandlingerne. Vi håber så selvfølgelig, at vi kan lave en finanslovaftale, og vi vurderer jo også, at det her er så stort et spørgsmål, at det bør løses i de forhandlinger, der kommer. Der håber vi selvfølgelig at vi kan påvirke regeringen i vores retning, sådan at tvangsopsparingen ikke bliver gennemført fra den 1. januar.

Vi har så også bemærket, at nogle har det synspunkt, at det haster lidt med en afklaring i forhold til skattekort, der skal udsendes osv. Derfor har vi også sagt til regeringen, at vi er helt parate til at forhandle det her meget hurtigt og få en diskussion om det, men det er jo helt op til regeringen, hvordan den vil tilrettelægge forhandlingsforløbet.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Hr. Henrik Sass Larsen for anden og sidste korte bemærkning.

Henrik Sass Larsen (S):

Jeg er også glad for tilsagnet om, at det haster. Det ville jo være tosset at udsende skattekort til folk og så skulle til at føre det tilbage igen. Så det synes jeg lyder strålende.

Men kan vi komme det lidt nærmere? Altså, er det ultimativt? Er det sådan, at man siger til regeringen, at man godt vil holde møder om det, godt vil drikke kaffe og sodavand og sådan noget, men at de nu skal høre her: Det går ikke, det her. Det er helt forkert. Vi går ikke med til det?

Kan vi komme det så nært?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Jeg anerkender det her med, at man kun skal stille spørgsmål, man selv kender svaret på. Det gør hr. Henrik Sass Larsen så også, for det er jo helt normalt ved en førstebehandling af finansloven, at vi ikke står her og siger, hvor vores smertegrænse går i forhold til at kunne lave et finanslovforlig med regeringen senere på efteråret.

Selv om jeg godt er klar over, at det på grund af dagens begivenheder måske er blevet sådan en lidt mere hemmelig debatklub, vi har her i Folketingssalen, vil jeg alligevel ikke vove pelsen ved at fortælle, præcis hvor vores smertegrænse går i forhold til at lave et forlig. Altså, vi forhandler jo for at få et finanslovforlig, og vi ved også godt, at jo flere punkter man udnævner som ultimative krav inden en forhandling, jo mere kan man lige så godt bare sende breve til hinanden om, hvad man mener, i stedet for at forhandle.

Skal vi nå et forlig, tror vi da på, at vi skal møde op til forhandlingerne ansigt til ansigt og ikke bare pr. brev. Og der er det normalt bedst, at man har nogle klare synspunkter, nogle klare holdninger, sådan som vi har det i forhold til den her tvangsopsparing, som vi ikke synes det er en god idé at iværksætte fra den 1. januar. Vi går så til forhandlingerne med regeringen og håber, at vi kan få overbevist regeringen om fornuften i det.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Tak for det. Vi går så videre i spørgerækken, og den næste spørger er hr. Morten Østergaard. Værsgo.

Morten Østergaard (RV):

Jeg vil da gerne starte med at kvittere for den åbenhed, som hr. Kristian Thulesen Dahl viser over for et bredt samarbejde. Det synes jeg sådan set er meget prisværdigt, også når man betænker den situation, som vi står i som samfund, hvor vi har behov for i et bredt samarbejde at finde nogle løsninger, der gør, at vi ikke får en langvarig lavkonjunktur i Danmark.

Jeg vil også godt kvittere for det samarbejde, vi havde om jobplanen, der på en eller en måde nok giver et udsving på radaren, men jo altså ikke står mål med de meget store udfordringer, som bl.a. også Arbejdsmarkedskommissionen har peget på.

I den sammenhæng kunne jeg sige, at hvis man gerne vil have sådan en saltvandsindsprøjtning af arbejdskraft til det danske arbejdsmarked, kan man måske i virkeligheden finde lidt hjælp i den der Metockdom, for der sidder jo i omegnen af 2.000 par i Sverige. De kunne jo vende hjem, og det ville sådan set have en større effekt end den jobplan, vi var enige om. Så det kan man jo lige tage med i overvejelserne.

Men jeg vil gerne spørge til noget, der ville være rart at vide, når man skal ind i de her finanslovforhandlinger. Som jeg forstår på Dansk Folkeparti, har man nogle ønsker, der relaterer sig til udlændingepolitikken, og som skal opfyldes, før forhandlingerne kan gå i gang. Det vil jeg gerne bede hr. Thulesen Dahl svare en lille smule mere præcist på, så vi ved, hvad det er for en bane, i hvert fald Dansk Folkeparti mener at der skal spilles på. Hvad er det for nogen betingelser, man vil have opfyldt, inden forhandlingerne kan gå i gang?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Det, vi forestiller os meget konkret, er, at vi her i efteråret gør nøjagtig det samme, som vi gjorde i 2006. I 2006 havde vi, synes vi, en meget uafklaret situation i forhold til hjemsendelse af afviste asylansøgere. Det gik simpelt hen ikke hurtigt nok. Vi ønskede at få sat et forstærket pres på regeringen for at sikre, at afviste asylansøgere - altså folk, der er blevet afvist til at være her i landet - reelt kom hjem.

Vi kom til finanslovforhandlingerne og sagde til regeringen, at vi ønskede at få en afklaring på det som det første. Den første tid i forhandlingerne gik alene med at afklare det. Vi lavede så en aftale, som vi syntes var tilfredsstillende, og som eftertiden også har vist os var fornuftig - der er for alvor efterfølgende blevet sat pres på hjemsendelse af afviste asylansøgere - og så kunne vi gå i gang med resten af finansloven.

På tilsvarende vis regner vi med, at der i forbindelse med den nuværende uafklarede situation i forhold til dommen fra EF-Domstolen om udlændingepolitikken skal være en tilfredsstillende afklaring. Vi håber da selvfølgelig på, at regeringen tager det så alvorligt, at den afklaring har fundet sted, inden vi sidder i oktober og for alvor skal forhandle finanslov.

Alternativt vil vi gøre nøjagtig som i 2006, altså selvfølgelig møde op, når vi får en invitation, og drikke kaffen, men sige, at vi lige har noget uafklaret her, som vi skal have løst først.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Hr. Morten Østergaard for anden og sidste korte bemærkning.

Morten Østergaard (RV):

Ja, det var vel så metodikken. Spørgsmålet er så i forbindelse med substansen her: Hvad er det, Dansk Folkeparti forestiller sig? Altså, oprindelig mente man, at man skulle ignorere Metockdommen, altså EF-Domstolens seneste afgørelse. Er det det, som er kravet, eller er kravet, at der kommer nye ting? Jeg har hørt noget om nogle dokumentationskrav og sådan nogle ting, hvor jeg tror, at de fleste, der har været i kløerne på Udlændingeservice, ved, at man skal dokumentere alting i forvejen.

Lad det nu ligge, men hvad er det konkret, hr. Thulesen Dahl forestiller sig? Skal regeringen sige nej til det opholdsdirektiv, der har været i kraft siden 2004, og nej til den seneste dom fra EF-Domstolen? Eller hvad er det for en løsning, man forestiller sig?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Vi er blevet spurgt om, hvad vi synes kunne være en løsning, og der er det fuldstændig rigtigt, som hr. Morten Østergaard refererer, at vi har sagt: I og med at vi har fået at vide, at vi ikke har afgivet suverænitet på udlændingeområdet, i og med at vi har fået at vide, at det er Danmark, der suverænt bestemmer de ting, og i og med at der ligger en højesteretsafgørelse i den gamle grundlovssag, der siger, at vi kun må afgive suverænitet til EU i nærmere bestemt omfang, som det jo hedder, mener vi faktisk, at det bør være muligt at trække en streg i sandet og sige, at der er afgørelser fra EF-Domstolen, som går videre end det, vi har afgivet suverænitet om, og at vi derfor afviser Domstolens virke på det felt over for Danmark.

I det omfang regeringen ikke kan overbevises om det, er det op til regeringen at lægge et bud på bordet til os, der viser, hvordan man så ellers vil kunne løse problemet. Det har regeringen ikke gjort, og det er klart, at det må vi afvente. Der er det så, jeg siger, at der jo er september til at gøre det, hvis vi skal bevare den normale rytme med hensyn til finanslovarbejdet. Hvis regeringen ikke har gjort det i løbet af september og inviteret til finanslovforhandlinger i starten af oktober, vil vi sige, at vi først vil se det og se, hvordan vi får strikket en tilfredsstillende løsning sammen og på plads, så danskerne kan være trygge ved, at den stramme danske udlændingepolitik kan fortsætte uhindret af EU's forsøg på indblanding. Derefter tager vi så fat på resten af finansloven.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Tak. Den næste, jeg har på navnelisten, ser jeg ikke i salen, så jeg hopper videre igen, og den næste bliver så hr. Morten Helveg Petersen, værsgo.

Morten Helveg Petersen (RV):

Ja tak. Jeg vil godt spørge ordføreren om nogle af de sådan lidt længere linjer i den økonomiske politik, og det helt grundlæggende spørgsmål er vel, om ordføreren er enig i, at der mangler 60.000 i arbejdsudbud, for at regeringens 2015-plan er holdbar. Er det en analyse, som ordføreren deler, og i givet fald, hvad forestiller Dansk Folkeparti sig så at man skal gøre for at imødekomme den her store udfordring?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo til ordføreren.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Vi synes for det første, det er godt, at vi laver de her mellemfristede fremskrivninger af dansk økonomi, og at vi har nogle sigtelinjer, nogle pejlemærker af, hvor dansk økonomi skal bevæge sig hen, og dér er den 2015-plan jo et godt bidrag til at give sådan nogle pejlemærker.

For det andet vil jeg sige, at vi ikke tager sådan en plan og dens forudsætninger som udtryk for den absolutte visdom. Altså, det er noget, vi jagter, og som vi går i retning af, men vi tror ikke, at man kan fremskrive økonomien så præcist. Vi tror, at der sker ganske mange ting, man ikke rigtig kan forudse. Hvis vi var gået mange år tilbage og havde set på, hvordan tingene ville være i 2008, så tror jeg ikke, vi ville have kunnet forudse det. Allerede i 2004 og 2005 var det største problem i Danmark den høje arbejdsløshed, nu står vi her i 2008 og bestiller ikke andet end at diskutere, at vi mangler arbejdskraft - det er bare for at anskueliggøre det.

Så når vi jagter de her pejlemærker, gør vi det med en viden om, at det ikke lige præcis er udtryk for sådan en religiøs viden om, hvor verden bevæger sig hen, men det er et forsøg på at udstikke pejlemærker.

Derfor jagter vi også det at få øget arbejdsudbuddet, at få flere i beskæftigelse. Og der vil jeg, på trods af det, hr. Morten Østergaard sagde lige før, altså have lov til at fremhæve jobplanen som en god måde at arbejde på, hvor vi i fællesskab har gjort noget, som jeg ikke vil undervurdere betydningen af, for jeg tror faktisk, at der er et større potentiale i jobplanen end det, man er ved lige her. Og det er ad den vej, vi gerne vil arbejde videre, nemlig at vi sætter os ned, som vi på tilsvarende vis gjorde i foråret, og ser på, hvor der er nogle ting, vi kan justere på, så vi hele tiden får den arbejdskraft frem, som nu engang kan frembringes i det danske samfund.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Tak. Hr. Morten Helveg Petersen for den anden og sidste korte bemærkning.

Morten Helveg Petersen (RV):

Jeg er helt med på, at man ikke med millimeters nøjagtighed kan styre efter en målsætning i 2015-planen, det siger næsten sig selv. Men er det ikke at underkende - og endda underkende voldsomt - hvad det egentlig er for en udfordring, vi står over for? Altså, det er regeringens egen prognose, og så kan man mene om den, hvad man vil, og mene, hvad man vil, om de forudsætninger, der er lagt ind i den, og det er vi også kritiske over for i Det Radikale Venstre. Men vi snakker stadig væk om en udfordring i størrelsesordenen 60.000 - som måske endda er undervurderet - og i den sammenhæng forekommer det, når Dansk Folkeparti siger, at vi skal kigge lidt på, hvilke justeringer vi kan lave hen ad vejen, som en, jeg var lige ved at sige, grov undervurdering af, hvad det er for en udfordring, vi står over for. Og derfor synes jeg, det er interessant at høre Dansk Folkeparti ad, om det virkelig er sådan, det forholder sig. Det er jo også vigtigt for regeringen at vide, når den skal i gang med alle de her store opgaver, som vi mener trænger sig på i de kommende år.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Jamen jeg tror faktisk ikke, det er en grov undervurdering. Jeg tror, det er en meget nøgtern analyse af, hvor der er nogle problemer, og af, hvordan vi så bør gribe dem an, og også gribe dem an på en måde, så danskerne kan have tillid til, at når vi har lavet nogle ting og sagt, at det er udtryk for en langsigtet politik, så kan de indrette sig på det.

Altså, jeg kender jo godt De Radikales forslag om, at man vel bare sådan kan fjerne efterlønnen fra folk, for nu må de bare se at komme ud og bestille noget, for det har vi behov for. Men når vi i fællesskab i 2006, for kun 2 år siden, har lavet en efterlønsjustering, som vi så i fællesskab jo også har udtrykt som noget langsigtet - det er jo nogle ændringer, der træder i kraft om 10-12 år - så bør folk da også kunne indrette deres tilbagetrækning på det og ikke skulle være usikre på, at Det Radikale Venstre 2 år senere får gennemtrumfet, at man lige trækker tæppet væk under dem alligevel.

Må jeg så også minde om, at det i regeringens egen redegørelse for økonomien næste år vurderes, at ledigheden stiger til omkring 74.000 personer. Altså, i det her billede af, at nu har vi virkelig ikke arbejdskraft til noget som helst, står vi over for en situation, hvor regeringens egne publikationer vurderer, at vi får øget ledighed. Og det er i det lys, at vi så siger, at man skal fremskrive og vurdere, hvordan det så står i forhold til 2015-planen og alle de forudsætninger, der er lagt ind. Vi ser gerne en bestræbelse næste år, der sigter på at holde ledigheden så lav som overhovedet muligt, for det er et særskilt, positivt bidrag til menneskers livskvalitet, at de kan være i arbejde.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Tak for det. Vi går videre i spørgerækken, og den næste spørger er fru Mette Frederiksen, værsgo.

Mette Frederiksen (S):

Jeg tror egentlig, at mange danskere kan føle sig lidt forvirrede over den økonomiske diskussion i Danmark og ikke mindst de finanspolitiske diskussioner, for på den ene side har man den her fornemmelse af, at der aldrig har været flere penge i omløb, og - som det på et tidspunkt blev sagt af en tidligere finansminister - at vi snart er så rige, at vi kan købe hele verden. Og på den anden side oplever vi, når eksempelvis vores kære og især den ældre del af familien kommer på hospitalet, at der er ældre medborgere, der har arbejdet et helt liv, betalt deres skat, gjort en masse for resten af samfundet og så skal tage til takke med en seng på gangen. Nogle skal sågar ligge i et skyllerum. Der er ikke sygeplejersker nok, der er ikke læger nok, ja, som medicinsk patient kan man ofte føle sig overset og have den der meget, meget klare oplevelse af, at man kommer bagest i køen.

Når det er den virkelighed, mange ældre medicinske patienter oplever, undrer det jo i hvert fald sådan en som mig, når jeg læser Dansk Folkepartis forslag til finansloven at se, at der ikke er en krone til de medicinske patienter. Hvordan kan det være?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Det må jo være, enten fordi fru Mette Frederiksen ikke har læst det, selv om hun nu giver det indtryk, at hun har læst det, eller fordi hun simpelt hen læser det, som en vis mand læser Bibelen. For det står der sådan set, altså hjertepatienter f.eks., de ældre medicinske patienter, forbedret medicinhåndtering, vi sætter lige præcis fokus på de ting. Vi har tidligere afsat trecifrede millionbeløb til at forbedre vilkårene for de ældre medicinske patienter. Vi har fokus på det i forhold til de aftaler, der indgås med regionerne. I forbindelse med at der er fokus på ventetiderne og på, at ældre medicinske patienter kan komme i klemme - det har vi jo lige præcis været opmærksomme på og diskuteret gang på gang - så skal der sættes særligt ind i forhold til det.

Så jeg vil bare sige, at det ikke er rigtigt, når fru Mette Frederiksen siger, at det ikke er noget, som Dansk Folkeparti har fokus på. Det har vi, og vi har tidligere også fået sat bevillinger af. Og vi har netop i regionsaftalerne sikret, og det er noget, vi har fremhævet som vigtigt at regionerne er opmærksomme på, og at der er sat penge af til det.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo til fru Mette Frederiksen for den anden og sidste korte bemærkning.

Mette Frederiksen (S):

Nej, så let får ordføreren altså ikke lov til at slippe. Jeg kan godt forstå, at Dansk Folkepartis ordfører taler i datid om, hvad det er, man tidligere har sat på dagsordenen. Det er fuldstændig rigtigt, at der er et sundhedsafsnit i Dansk Folkepartis oplæg til finanslov, men det er godt nok et meget lille afsnit, og derfor to konkrete forslag:

Skulle vi for det første ikke tage at annullere skattelettelserne næste år og for det andet bruge rigtig mange af de penge på et løft på vores sygehuse og på vores sundhedsområde? Så kunne vi jo som en del af det - og det kunne vi fint gøre allerede i dag - give hinanden håndslag på, at en væsentlig del af det beløb skulle gå direkte til de medicinske patienter.

Lad være med at bruge debatten i dag til at foregive, at der er afsat specifikke midler til de medicinske patienter, for det er der ikke i Dansk Folkepartis forslag. Det er jo ærgerligt, og det er især ærgerligt i en situation, hvor vi kunne lave det om, for vi kunne jo annullere skattelettelserne, bruge pengene på sundhedsområdet og ikke mindst give de medicinske afdelinger, som lige nu virkelig efterspørger økonomiske midler, den saltvandsindsprøjtning, der er behov for.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Noget af det, jeg altid synes er ærgerligt ved de her debatter, når fru Mette Frederiksen blander sig, er den der konfrontationskurs, altså at det altid skal sættes op, som om vi har fru Mette Frederiksen på den ene side, der vil alt det gode, og så alle os andre, som er noget så vederstyggelige, uden at man anerkender de forbedringer, der sker.

Ude i virkeligheden er der en masse ting, der gudskelov går rigtig godt på sygehusområdet. Vi har en masse medarbejdere, som knokler en vis del ud af bukserne for at få tingene til at hænge sammen. Vi har læger, vi har sygeplejersker, vi har portører, vi har en masse mennesker, der gør en masse rigtig gode ting for en masse mennesker, der har hjælp behov hver evig eneste dag. Så er der nogle steder, hvor tingene ikke fungerer, som de skal, og hvor vi skal sætte ind, og jeg har så nævnt en del af dem i dag. Jeg har også nævnt de medicinske patienter, som fru Mette Frederiksen spørger til. Og i stedet for at sige: Jamen det var da dejligt, at I er opmærksomme på det, og at I klør på, så kommer der sådan noget med, at vi da ikke skal tale i datid osv. osv.

Altså, jeg synes, at det drejer sig om, at man anerkender alt det gode, der sker i det danske samfund, men at man også fra Socialdemokratiets side anerkender, at vi faktisk også har fingeren på pulsen i forhold til, hvor der mangler noget.

Jeg talte også om strukturen på sygehusområdet som værende væsentlig, og det troede jeg også var vigtigt for Socialdemokratiet i sygehusdebatten, nemlig at vi sikrer en nærhed og en lokal tryghed i forhold til den sygehusbetjening, som gives til danskerne.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Tak for det, og vi går videre i spørgerækken. Værsgo til fru Karen Hækkerup.

Karen Hækkerup (S):

Nu troede jeg ellers lige, vi skulle til at have et klart svar fra Dansk Folkeparti på, om man ville være med til at undgå den skattelettelse og i stedet bruge pengene på hospitalerne, men det svar kan jeg forstå får lov til at blæse i vinden, og fremtiden må vise, hvad det bliver.

Jeg vil spørge ind til et andet af velfærdssamfundets meget vigtige kerneområder, og det er vores politi. Der ved jeg at Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er fuldstændig enige om, at vi skal give politiet de muligheder, som de skal have for at kunne sørge for, at borgerne kan føle sig trygge i vores land. Vi har en politireform, som er ved at blive implementeret over hele landet, og det går ikke for godt. Jeg ved, at hr. Kristian Thulesen Dahl om reformen har sagt, at den er en katastrofe, og jeg har selv brugt præcis samme ord. Nu kan vi jo i dag se, at den minister, som har sørget for at køre politiet i sænk, skal til at styre landets økonomi, og det kan man selvfølgelig godt blive en smule bekymret over.

HK-bistand til politiet blev ikke nævnt, da ordføreren gennemgik, hvad man ville sætte penge af til, og hvor man ville give ekstra til politiet, og der vil jeg gerne spørge Dansk Folkepartis ordfører, om man vil bakke op om Socialdemokraternes forslag om at ansætte HK-personale hos politiet, så politiet kan frigøre ressourcer til at efterforske sager og til at være på gaden.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Vi mener, at politireformen er gennemført helt, helt mærkværdigt og er på gal kurs. Vi er aldrig blevet stillet i udsigt, at der skulle være nogle år, hvor politiet ikke kunne fungere normalt, fordi vi skulle lave en politireform. Tværtimod er vi jo blevet foregøglet alle de gevinster, der ligger for enden af vejen, når vi laver politireformen. Det, vi ikke længere vil acceptere, er, at vi taber så meget af politiets indsats undervejs, at der er så mange borgere, der oplever svigt, der ikke oplever at få en ordentlig betjening, mens politireformen bliver udmøntet.

Når politireformen var vigtig for os og vi valgte at gå med i den, var det jo lige præcis på grund af noget af det, som spørgeren her er inde på, nemlig at få frigjort uniformeret personel bag skrivebordene, som kunne komme ud og være synlige i gadebilledet. Vi fik præcis at vide, at det, der svarer til 800 folk, kunne komme ud på gaden og være synlige. I det ligger der jo bl.a., at der så er nogle andre, som skal varetage skrivebordsarbejdet, altså nogle dygtige HK'ere, som der bliver sagt. Det ligger jo som en del af reformen, at det skulle ske. Når vi annoncerer det her, er det selvfølgelig, fordi vi i forbindelse med finanslovforhandlingerne bl.a. vil diskutere lige præcis det for at sikre, at det sker. I hvilket omfang det så nødvendiggør øgede ressourcer specifikt til HK-ansatte, må vi jo se på i de forhandlinger, der kommer.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo til fru Karen Hækkerup for anden og sidste korte bemærkning.

Karen Hækkerup (S):

Nu sagde Dansk Folkepartis ordfører før, at man skulle huske at rose folk, når der var noget at rose dem for, men jeg vil nu bare sige, at lige præcis når det drejer sig om politiet, er Dansk Folkeparti jo tit dem, som har de rigtige holdninger, dem, som har de rigtige budskaber om, at politiets arbejdsbetingelser skal være så gode som overhovedet muligt. Derfor var det i al fald også med stor undren, at Socialdemokraterne i foråret måtte se, at Dansk Folkeparti gik sammen med regeringen om at skære ned på både politi og domstole i en tid, hvor vi ved at politiet i den grad ligger under for det reformarbejde, som man er i gang med nu.

Nu ved jeg godt, at pengene kommer igen til næste år, men det har ikke været nemt i politiet at skulle håndtere en nedskæring samtidig med den her kæmpe reform. Vi ser, at arresthuse må lukke ned, fordi der ingen dømte kommer. De dømte kommer ikke, fordi domstolene ikke dømmer folk. De dømmer ikke nogen, fordi politiet ikke fanger forbryderne, og formanden for Politiforbundet siger selv, at politiet simpelt hen ikke har tid til at fange forbryderne. De har med andre ord brug for, at vi også hjælper dem økonomisk, og derfor vil jeg bare spørge helt konkret og meget håndfast: Har vi en aftale? Vil Dansk Folkeparti kræve, at der bliver afsat penge til administrativt personale hos politiet, så de kan frigøre deres ressourcer til at være på gaden?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo til ordføreren.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

To ting: Det første, spørgeren siger i forhold til finansloven for 2008, er notorisk forkert, og jeg vil bede finansministeren om at redegøre for tallene senere på dagen, for så kan vi simpelt hen finde tallene frem, og så tror jeg, den socialdemokratiske spørger må erkende, at udsagnet om, at vi skulle have lavet en finanslov, hvor vi skar ned på politiets virke, selvfølgelig er forkert.

Så er der den anden ting i forhold til, hvor der skal penge på bordet. Vi har nævnt nogle helt specifikke områder i vores oplæg til finanslovforhandlingerne, hvor vi mener der skal bruges flere penge på politiet. Men vi holder også regeringen fast på, at de løfter, der er givet i forbindelse med politireformen, altså om de forandringer, man ville kunne lave inden for det politiforlig, der gælder, skal vi også have indfriet. Vi vil ikke ligesom øjensynligt Socialdemokratiet bare lade regeringen slippe af den krog, der hedder, at det, de har lovet os, det, de har sagt er en forudsætning for den reform, vi har lavet i fællesskab, skal vi også have leveret.

Så det her går på to ben. Det ene er, at vi får leveret det, vi er blevet lovet, altså mere synligt politi, og at det er en del af reformen, at der kommer mere administrativt personale ind og overtager nogle af de ting, som de uniformerede betjente tidligere lavede. Det andet er diskussionen om, i hvilket omfang vi skal komme med nye midler i forbindelse med finanslovforhandlingerne. Der har vi haft fokus på bandekriminalitet, vi har haft fokus på al den kriminalitet, der sker i gadebilledet, og hvordan vi kan mandsopdække de hærdede kriminelle og sådan noget. Det er der, vores fokus i første omgang har været lagt, fordi vi vil have, at regeringen leverer den vare, som de har lovet os i reformen.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Tak for det. Vi går videre i spørgerækken, den næste spørger er hr. Jens Peter Vernersen.

Jens Peter Vernersen (S):

Nu er det jo sådan, at igennem de 7 år, vi har haft VK-regeringen, har Dansk Folkeparti haft et helt og fuldt medansvar for de finanslove, der er blevet vedtaget, og dermed også et medansvar for de konsekvenser, som man kan se af finanslovene og de aftaler, der er blevet lavet med kommunerne.

Gør det ikke noget indtryk på hr. Thulesen Dahl, når man i stort set alle regional- og lokalaviser i disse dage kan læse, at skoler, plejehjem og børnehaver skal nedlægges på grund af besparelser ude i kommunerne? Det er stort set lige meget, hvilken avis man slår op i, så ser man det billede. Samtidig tegnes der et billede af, at regionerne, efter at de for 3 måneder siden lavede en aftale, nu er i gang med besparelser i milliardklassen. Det kan jo ikke være til gavn for patienterne, at man skal igennem så store besparelser.

Vi ved, at der er vældig, vældig store problemer derude med kræftpatienter, hjertepatienter og medicinske patienter på gangene - hvilket Dansk Folkeparti i øvrigt ikke har noget med om i sit finanslovforslag. Det var forkert, hvad hr. Thulesen Dahl sagde for et øjeblik siden. Jeg har det her, og det er ikke pænt at sige noget forkert fra Folketingets talerstol.

Det må da gøre indtryk på hr. Thulesen Dahl, hvad der sker derude på de områder, som jeg har nævnt her. Hvordan får vi det ændret? For det bliver vel ikke ændret med den her finanslov?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Der kommer mange beskyldninger på en gang, når hr. Vernersen har ordet. I forhold til økonomien i kommunerne, økonomien i regionerne er der i sommer indgået en aftale, hvor kommunernes forhandlere mente, at man kunne holde et uændret niveau fra i år til næste år. Regionerne mente, at de havde et plus, altså at de havde flere midler at gøre godt med. Der gælder jo det, når der skal lægges budget, at det er meget forskelligt, hvordan de enkelte kommuners økonomi ser ud.

Jeg har jo selv et lokalt byrådsarbejde at gøre, og i forbindelse med budgettet for i år øgede vi vores udgifter, fordi vi mente, at der var rum for at øge udgifterne markant. Det ærgrer vi os lidt over nu, fordi der ikke er den samme mulighed for det i økonomien for næste år. Det skyldes i meget høj grad nogle lokale forhold, som man hverken kan sige er landsdækkende eller et udslag af den aftale, der er indgået mellem regeringen og KL. Så der er mange ting i spil i budgetlægningen ude i kommuner og regioner.

Det, vi har et ønske om, er, at vi bruger vores forhandlinger herinde til at sikre flere penge til lige præcis de udvalgte områder, hvor vi kan se at der er særlige problemer. Det er jo derfor, vi sætter fokus på, at vi i forbindelse med finansloven skal finde flere penge til eksempelvis sundhedssektoren og ældreområdet. Vi sætter altså fokus på lige præcis de steder, hvor vi synes det er vigtigt, at vi afsætter flere ressourcer generelt, selv om man altså har lavet en aftale i sommer, der alt andet lige skulle gøre, at alle kommuner under et har den samme økonomi til næste år som i år. Så ville vi alligevel gerne sørge for lidt ekstra penge til specielt ældreområdet og sundhedsområdet, og derfor har vi afsat det i vores finanslovforslag.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Hr. Jens Peter Vernersen for anden og sidste kort bemærkning.

Jens Peter Vernersen (S):

Det kan jo ikke nytte, at hr. Thulesen Dahl står heroppe og siger, at jeg kommer med mange beskyldninger, og hvad det ellers måtte være, om Dansk Folkepartis ansvar. Altså, det er jo notorisk. Det kan jo ikke nytte, at man bare går rundt og siger, at man har været med til at lave finanslov uden at ville tage ansvaret for de konsekvenser, der følger. Og konsekvensen er lige her og nu, at man ude i kommunerne er i gang med at lukke plejehjem og børnehaver. Jeg tror også, at hr. Thulesen Dahl læser aviser og ser, hvad det er for et billede, der tegner sig. Hvis der skal ændres på det, så er det jo helt andre anlægsinvesteringer end dem, der er leveret indtil nu, der skal til ude i kommunerne. Det har jeg forstået at man ikke er meget for at byde på hos Dansk Folkeparti.

Så er der jo altså problemerne med hospitalerne, hvor man er i gang med milliardbesparelser - jeg sagde ikke millionbesparelser - både i indeværende år og til næste år for at få økonomien til at hænge sammen. Det hænger jo sammen med, at når man får f.eks. 1,8 mia. kr. ekstra, så skal man selv finde halvdelen af pengene via nye besparelser, som det lige nu sker derude, og som giver nogle voldsomme problemer. Vi ved, at patienterne ikke bliver opereret, og at operationsstuer står tomme hen, dels fordi sygeplejersker er taget over til privathospitalerne, dels fordi Dansk Folkeparti hellere vil, at man er forsikret, så man kan få behandling derovre. For det har DF's sundhedsordfører jo sagt.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Nej, vi vil faktisk helst have, at det offentlige sundhedsvæsen fungerer, så folk kan være trygge og vide, at de får behandling, når de har behov for behandling. Det er hele ideen i det, og det er jo også derfor, at vi i vores finanslovforslag bevilger flere penge til sundhedssektoren.

I forhold til ældreområdet er det også sådan, at når vi foreslår flere penge til både de ældres egen økonomi og ældreplejen, så er det fordi vi lige præcis mener, at der er nogle behov.

Men jeg må bare anholde det billede, hr. Vernersen tegner af, at alt er sort. Gudskelov er der jo i f.eks. vores sygehusvæsen rigtig, rigtig mange - tusindvis af mennesker - som hver eneste dag går på arbejdet for at hjælpe andre mennesker. Og gudskelov er der rigtig mange steder, hvor tingene fungerer; hvor kræftramte får en god og fornuftig behandling, og hvor de pakkeforløb, vi har planlagt, fungerer; hvor man kommer ind akut som hjertepatient og får en rigtig god behandling og kommer ud igen og er glad for den behandling, man har fået.

Det er dér, hvor Socialdemokraterne i deres iver går galt i byen. I stedet for at sige, at der er en masse, der fungerer godt, og at der er nogle steder, hvor det ikke fungerer - og hvor vi skal sætte ind - så tegner de et billede af, at alt ikke fungerer. Det er ikke den virkelighed, folk oplever, og gudskelov for det.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Tak. Og vi går videre i spørgerækken. Den næste spørger er fru Özlem Sara Cekic.

Özlem Sara Cekic (SF):

Jeg synes, det er utroligt at sidde her og høre, at Dansk Folkeparti fuldstændig åbenlyst løber fra deres ansvar. DF har de sidste 7 år lagt stemmer til regeringen, der har været inde og fuldstændig kørt kommunernes økonomi så stramt, at der er udsatte børn, som ikke bliver anbragt, fordi der ikke er penge til det. I dag offentliggør socialrådgiverforeningen en undersøgelse, der viser, at 44 pct. af socialrådgiverne ude i kommunerne siger, at økonomien er afgørende, når man skal anbringe lille Anders, som er seksuelt misbrugt eller kommer fra en familie, hvor mor og far drikker eller slår. Derfor synes jeg, det er meget overraskende, at vi ikke en eneste gang hører ordføreren tage ansvar og sige, at Dansk Folkeparti da har et kæmpe ansvar for den måde, som Danmark har udviklet sig på, og for de fuldstændige svigt, de her meget, meget udsatte borgere bliver udsat for.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Vi vedkender os bestemt vores ansvar. Jeg tror ikke, vi er kendt for andet end at vedkende os vores ansvar.

Det eneste, jeg før forsøgte på at sige, var, at når Socialdemokraterne herinde i Folketingssalen tager ordet, siger de, at så er der intet i vores velfærdssamfund, der fungerer, så er alt noget skidt, alt er sort, alt er mørkt. Og jeg ved ikke rigtig, hvordan den der kongres, Socialdemokraterne har haft, har været. Det må have været en sælsom oplevelse. Virkeligheden, som vi befinder os i, er jo, at der er rigtig, rigtig mange mennesker, der hver eneste dag gør en kæmpe indsats for at sikre, at der er rigtig mange ting, der lykkes på sygehusene, i ældreplejen, med børn, der har meget vanskelige vilkår, også anbragte børn. Der er lokalpolitikere, der kæmper for at finde de rigtige løsninger, for ofte er der ikke to situationer, der er ens. Så er der nogle steder, hvor vi skal være bedre, hvor vi skal gøre en større indsats. Det underkender jeg overhovedet ikke.

Jeg underkender overhovedet ikke den diskussion, der handler om, hvordan vi sikrer, at udsatte børn får en bedre behandling, at der bliver en bedre indsats end tidligere. Jeg synes, at det er en rigtig god diskussion at tage, så det eneste, jeg anholdt, var det her sortsyn, den underkendelse af, at der faktisk er mange steder, hvor medarbejdere får det til at fungere til gavn for mennesker i udsatte positioner. Samtidig må vi sige, at der er nogle svigt nogle steder, og spørge, hvad vi så konkret skal gøre ved de problemer?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo til fru Özlem Sara Cekic for den sidste korte bemærkning.

Özlem Sara Cekic (SF):

Altså, jeg synes, det er disrespekt for alle andre end de socialdemokrater, der er til stede. Vi er ikke til Socialdemokraternes kongres. Vi sidder altså lige nu og diskuterer finansloven og hvordan, Danmark skal se ud i forhold til de her nøgleproblemstillinger, der er inden for velfærden.

Derfor vil jeg rigtig gerne høre ordføreren, som siger, at vi selvfølgelig skal gøre noget: Hvornår vil DF gøre noget? Altså, jeg tror, at der er rigtig mange andre danske borgere, der ligesom jeg også gerne vil vide, hvornår DF vil gøre noget i forhold til de her udsatte børn, som igen kommer til at stå på en lang venteliste, fordi sagsbehandlerne ikke har økonomi til at anbringe dem. Tal fra Ankestyrelsen viser, at når vi når oktober, november, december falder anbringelsestallene. Vi ved, at ude i regionerne skal der spares 43 mio. kr. på psykiatriområdet. Vi ved, at fattigdommen stiger, og vi ved, at de fattige er blevet fattigere. Hvornår vil Dansk Folkeparti tage ansvaret på sig og gøre noget? Det er det, jeg gerne vil høre.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo til ordføreren for at svare.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Vi har jo konkret foreslået, at de penge, der i forbindelse med det, der hedder satspuljen - altså det, at man tager en lille del af overførselsindkomstmodtagernes penge og putter i en pulje til hjælp til bl.a. udsatte - tager man ikke i 2009. Man giver folkepensionister, førtidspensionister og andre, som jeg var inde på i et tidligere svar til hr. Frank Aaen, den fulde regulering. Man reserverer så ved siden af på den almindelige finanslov den samme pose penge, som man så bruger til vores udsatte grupper. Det ligger jo også allerede i det forslag, vi diskuterer, hvordan man så skal bruge de penge, de 6-700 mio. kr., på psykiatri og sundhed for socialt udsatte og andre udsatte grupper. Det er jo helt oplagt, at specielt psykiatriområdet er et område, der er vigtigt at prioritere. Derfor ligger der muligheder for at få brugt nogle flere penge på det område. Det, vi skal finde ud af, er, hvordan vi så bedst og rigtigst bruger pengene, så de kommer de udsatte til gavn.

Der ligger en kæmpe mulighed for at få indflydelse på det her i efteråret, hvis man går ind i arbejdet med det udgangspunkt, at man vil påvirke det i stedet for bare at obstruere.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Tak. Vi når nu frem til sidste spørger i denne runde. Værsgo til hr. Rasmus Prehn.

Rasmus Prehn (S):

Når man sådan har fulgt debatten her og de spørgsmål, der har været til Dansk Folkepartis ordfører, synes jeg, det er mærkeligt at høre, at det er hr. Kristian Thulesen Dahl, der skal beskylde oppositionen for at have et sortsyn. For situationen er den, at det er Dansk Folkeparti, der står her og bruger hele eftermiddagen på at tale sort. Det er jo meget, meget svært at få nogen som helst klarhed over, hvad det er, Dansk Folkeparti vil, hvad det er for en sammenhæng, der er i Dansk Folkepartis politik. Men vil lidt af det hele. Dansk Folkeparti er blevet sådan et parti, der både vil blæse og have mel i munden. Så kan man ikke svare på det med kommunernes økonomi, så er der det med SP-bidraget, det kan man heller ikke svare på, så er der det med de medicinske patienter, det kan man heller ikke svare på. Det er en stor rodebutik.

Så kom jeg til at tænke på, at der for ikke længere tid siden end fredag den 22. august var en meget, meget lang udsendelse i TV-avisen, hvor Anja Westphal var ude at cykle med Dansk Folkepartis partileder, fru Pia Kjærsgaard, og de cyklede rundt oppe i Gentofte. Historien var så, at den helt store nye satsning for Dansk Folkeparti var cykelfremme, hvor man ville lave sådan en cykelpulje. Alligevel er det ikke meget, vi har hørt om det i dag med det her nye initiativ. Det var virkelig et langt indslag, der var, og man cyklede lang tid rundt oppe i Gentofte med moderigtig cykelhjelm, men alligevel hører vi ikke rigtig noget om det. Er Dansk Folkeparti blevet sådan et parti, der vil det hele, som lover lidt hist og lidt her for at tigge vælgergrupper, men når det så kommer til stykket, er der i virkeligheden ikke rigtig sat penge af til det? Er det det, der er situationen?

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo for at svare.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Jeg tror, at hr. Rasmus Prehn har det problem, at han ikke rigtig har fulgt med i debatten i Folketingssalen i løbet af dagen. Det kan være, at han har haft travlt med andre ting, eller at der er andre ting, der er mere spændende at følge, for mange af de spørgsmål, der kom undervejs, i det, hr. Prehn sagde, ville han have fået svar på, hvis han havde været her.

Ikke i forhold til det med cyklister, for der sagde jeg klart, også da jeg præsenterede vores finanslovoplæg, at der kommer en særskilt runde om infrastrukturen, hvor vi vil prioritere cyklisterne. Men jeg ved ikke rigtig, om det, hr. Prehn var ude i, var, at han var lidt trist over, at Dansk Folkeparti fik markeret, at vi er et parti, som har, man kan sige, varer på alle hylder, og som selvfølgelig har en politik på alle områder, og at det var lidt irriterende for hr. Prehn, at det åbenbart blev præsenteret i Danmarks Radio i en tv-udsendelse. Men jeg mener: Danmarks Radio er vel ikke alene forbeholdt Socialdemokratiet, det er vel også muligt for os andre en gang imellem at kunne komme i Danmarks Radio og fortælle, hvilken politik vi vil stå for? Og så må vi blive vurderet i forhold til de forhandlinger, der nu kommer i løbet af efteråret, bl.a. omkring infrastrukturen, og om vi lever op til det løfte, vi har givet, om at ville prioritere cyklisterne. Det vil jeg meget gerne måles på, når vi har lavet finanslov.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo til hr. Rasmus Prehn for anden og sidste korte bemærkning.

Rasmus Prehn (S):

Igen er det jo et angreb i stedet for et svar. Det synes jeg ikke rigtig klæder Dansk Folkepartis ordfører. Der er en række spørgsmål, som jeg har siddet og lyttet til, og som der ikke er blevet svaret på, og Dansk Folkeparti har tilsyneladende ikke nogen politik på de områder og har heller ikke sat penge af til det. Det er jo sandheden.

Nu står Dansk Folkeparti her i Folketingssalen og indrømmer, at man har været ude fredag aften på landsdækkende tv og lovet danskerne, at man nu vil være det bedste cyklistparti overhovedet i hele Danmark, og så har man sat 0 kr. af på sit finanslovforslag. Så kommer der noget til senere, det er det, der bliver sagt her, men man har ikke sat noget af. Det, man så vil sætte af, er så noget, der skal være en krone til krone-pulje, kan jeg forstå. Ude i kommunerne er man forhindret i at investere i cykelstier på grund af anlægsloftet. Er det ikke korrekt? Har Dansk Folkeparti gjort sig nogen overvejelser om, hvor mange cykelstier der bliver prioriteret væk ude i kommunerne i øjeblikket, fordi der er et anlægsloft? Det er jo cykelstier til langt mere end de 100 mio. kr., som Dansk Folkeparti har sagt, altså ikke sat af, men har sagt, de vil sætte af til en krone til krone-pulje. Men i virkeligheden gør man sig skyldig i at få nedprioriteret et antal cykelstier svarende til 200-300 mio. kr.

Den fg. formand (Karen J. Klint):

Værsgo for at svare.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Jeg sagde sådan set bare helt ærligt, hvordan det var, nemlig at vi ser hele diskussionen om infrastrukturen og investeringer i vores infrastruktur som en særskilt øvelse, vi forhandler her i efteråret, med det håb, at vi får lavet en rigtig god aftale. I forbindelse med den aftale vil vi gerne måles på, om vi lever op til de løfter, vi har givet, i forhold til bl.a. cyklisterne. Jeg vil gerne måles på det, og man kan jo sådan set her i løbet af efteråret se, om det også kommer til at ske. Jeg vil næsten håbe, at det er lidt på samme måde, Socialdemokratiet har gjort det, da man fremlagde sit finanslovoplæg.

Med al respekt synes jeg, der er ting i det her finanslovoplæg, Socialdemokraterne har været ude med tidligere, som ikke er at genfinde her i, og det kan vi da tage i løbet af resten af dagen punkt for punkt, nemlig hvor mange ting Socialdemokraterne har været ude at sige. Jeg går da ud fra, at der også er noget om infrastruktur, som Socialdemokraterne har prioritering om her i efteråret, som man ikke til punkt og prikke kan læse i det her finanslovoplæg, for ellers vil jeg sige, at det måske bliver lidt tyndere, end vi havde troet. Men jeg kan selvfølgelig blive positivt overrasket over, at Socialdemokratiet på den måde vil prøve at presse sine initiativer ind i forhold til det, man har lovet befolkningen.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så siger vi tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Den næste ordfører er SF's ordfører, og det er hr. Ole Sohn.

(Ordfører)

Ole Sohn (SF):

Vi har her på det seneste haft to kvartaler, hvor vi har haft en nedgang, en recession, men selv om den på det seneste er blevet sådan annulleret, er det i hvert fald en kendsgerning, at vi er i en situation, hvor væksten i økonomien er bremset gevaldigt op. Omvendt er der det i den her sammenhæng lidt paradoksale, at arbejdsløsheden fortsat er lav, og at det helt frem til den seneste måling faktisk har vist sig, at arbejdsløsheden fortsat er faldende. Det er baggrunden for, at vi fra SF's side anbefaler, at vi fører en neutral finanspolitik. Jeg vil godt understrege, at det er, som verden ser ud nu. Det er klart, at man selvfølgelig er nødt til at følge konjunkturerne, og hvis de ændrer sig, hvis det viser sig, at der kommer en stigende afmatning og en stigende arbejdsløshed, ja, så er det klart, at man må justere på finanspolitikken.

Vi kan se tilbage på 7 år, hvor vi har haft en lav rente og en høj international vækst, som har betydet, at Danmark på linje med en række andre lande har haft højkonjunktur. Men vi kan også se, at vi i den samme periode har haft en regeringskonstellation med Venstre og Konservative fast støttet af Dansk Folkeparti, som i den grad har forpasset chancen for at investere i den danske velfærd. Det eneste, der reelt er øget gennem de seneste 7 år, er det private forbrug. Den offentlige sektor og den offentlige service har ikke mærket opgangstiderne. Det har vi også fået eksempler på under dagens debat, men man kan bare slå op i den lokale avis, så vil man se, at folkeskoler mangler toiletter, der er brugbare, at der er lærere, der mangler undervisningsmaterialer, at daginstitutioner er overfyldte, at ungdomsuddannelserne lider under lærerfri timer osv. - at regeringen og DF fuldstændig har forpasset chancen for at investere i alt det, der skal underbygge og forberede næste generation på at komme ud på arbejdsmarkedet.

Med finanslovforslaget for 2009 er der ikke meget nyt under solen. De fleste af de forslag, der ligger, er jo noget, vi har kendt, og som indgår i kommuneaftalen, i trepartsaftalen eller i globaliseringspuljen - og derudover er der jo ikke meget at more sig over, når man ser finanslovudspillet.

Man kan sige, at det, regeringen gør, er, at de sammen med Dansk Folkeparti planlægger at lempe 5 mia. kr. ud i nye skattelettelser i 2009, men de erkender samtidig, at det måske ikke er helt økonomisk ansvarligt, sådan som tiderne er nu, så det, at man giver de bedst stillede nogle nye skattelettelser i 2009, kompenseres så ved, at man genindfører Den Særlige Pensionsopsparing, så en ganske almindelig lønmodtager kommer til at finansiere en skattelettelse. Og det gør man i en tid, hvor vi bruger så meget tid på at snakke om alle de uløste opgaver i den offentlige sektor, det, der rummer vores fælles velfærd. Det er sådan set et spørgsmål om prioritering, og der har regeringen og Dansk Folkeparti valgt skattelettelserne frem for at løse de uløste opgaver, som vi har i en række kommuner og ikke mindst i regionerne i forhold til sygehussektoren.

Vi ser også, at den stramme linje over for kommunerne bl.a. rammer madordningerne i daginstitutionerne - eksemplet har været nævnt tidligere - hvor man endda tager mere, end man giver. I aftalen med kommunerne om deres økonomi for 2009 bliver forældrebetalingen til daginstitutionerne sat op fra 25 til 30 pct. allerede nu, mens det først er om et år, at den egentlige madordning træder i kraft. Så på den måde inddrager man en række midler, som man tidligere sagde at man ville give ud.

På samme måde er det med investeringerne i de offentlige anlæg. Her er der jo ingen tvivl om, at der mangler investeringer i de fysiske rammer for børn og ældre i kommunerne, og her har regeringen etableret den såkaldte kvalitetsfond. Men hvad er det, der ligger i Kvalitetsfonden? Ja, det er sådan set bare, at man foretager den løbende investering, der skal til for bare som minimum at opretholde kvaliteten i den offentlige bygningsmasse - og der følger man jo bare den almindelige udvikling i bruttonationalproduktet - og det vil sige, at der jo ikke er tale om nye eller ekstraordinært store investeringer; der er tale om, hvad man under normale omstændigheder som minimum skal gøre.

Det betyder jo, at vi kan se, at kommunernes stramme økonomi ikke kan løfte de anlægsinvesteringer, og det er derfor, at en kommune som eksempelvis Vejle står over for at skulle spare 200 mio. kr., og at stort set alle kommuner skal spare og ikke kan løfte de anlægsinvesteringer, der skal til for at indfri statsministerens tilsagn til alle landets kommuner om, at det nu skal være slut med folkeskoler med uhumske toiletter, som eleverne ikke kan bruge - det løfte kan ikke indfries med den kvalitetsfond, som regeringen har indført. Kommunernes råderum er løbende blevet begrænset under denne regering, og nu er det helt åbenlyst, at det er utilstrækkeligt, og at kommunerne ikke er i stand til at levere den service, borgerne forventer.

Så er der det sædvanlige slagsmål med, at kommunerne bare kan prioritere anderledes; det er i hvert fald det svar, regeringen og Dansk Folkeparti giver. De siger: Jamen vi har sendt penge ud til kommunerne, og så er det deres prioritering. Men nu viser det sig, at virkeligheden har indhentet regeringen, for den retorik kan man ikke fortsætte. Det kunne man måske gøre det første og det andet år, men når det nu viser sig, at der skal spares på både daginstitutionerne, folkeskolerne og ældreområdet, så er det jo lidt svært at sige: Jamen vi må bare lave en anden prioritering. Nu viser det sig faktisk, at kommunernes økonomi er så stram, at der ikke lader sig gøre andet end at fortsætte nedskæringerne.

Når man ser på den kommuneaftale, regeringen har lavet sammen med KL, er der afsat 350 mio. kr., og de dækker jo faktisk knap nok den demografiske udvikling, og derfor er der tale om deciderede nedskæringer i det kommunale serviceniveau. Der er sådan set ikke brug for de gode viljers ord, men der er brug for kontanter, og der er brug for øgede ressourcer i kommunerne, for at de kan blive i stand til at løfte de opgaver, som vi fra Folketingets side stiller kommunerne, og også i stand til at indfri de forventninger, borgerne berettiget kan have.

Af de kommunale budgetter, der nu er undervejs, kan vi se, at ca. 25 pct. af kommunerne allerede på forhånd har varslet nye besparelser på børneområdet og på ældreområdet. Det betyder, at vi vil se flere lukkedage, vi vil se kortere åbningstider, og det er sådan set ikke den udvikling, vi har behov for, hverken i forhold til børnefamiliernes situation eller i forhold til erhvervslivet, som skriger efter at have arbejdskraften fra morgen til aften. Men det er situationen med den økonomiske politik, som er blevet ført.

SF mener, at der er behov for, at vi investerer mere i vores fælles velfærd end i skattelettelser. Der er behov for øget kvalitet i den offentlige service frem for flere fladskærme og samtalekøkkener. Her vil jeg godt lige komme med en enkelt bemærkning til min gode kollega fra Venstre, hr. Peter Christensen, som gjorde meget ud af at snakke om sømandskab. Nu fremgik det desværre relativt tydeligt af den måde, hvorpå han brugte retorikken, at hr. Peter Christensen ikke er særlig velbevandret eller søerfaren. Man kan vel snarere sige, at hr. Peter Christensen elsker søen og drømmen om at sejle på de store have. Men der er altså en stor forskel på, at man har den drøm, og at ens eneste erfaring er at synge med på »I en lille båd, der gynger«.

Her ligger forskellen, for hvis man skal skære ind til benet af regeringens økonomiske politik og hr. Peter Christensens ord om zigzagkurs i oppositionen, vil jeg bare sige, at regeringen i 2008 og 2009 samlet giver 9,5 mia. kr. ud til skattelettelser. Men der sidder nogle fornuftige embedsmænd i Finansministeriet og siger, at det er hamrende uansvarligt, og overbeviser finansministeren om, at vi nok må justere det lidt, men vi skal bare sørge for, at folk ikke tror, at vi tager skattelettelsen tilbage igen. Derfor gør man så det, at man laver et markant anlægsstop over for kommunerne og en særdeles stram økonomi over for kommunerne og regionerne og skærer ind til benet der, og så genindfører man Den Særlige Pensionsopsparing, og så er man lige vidt.

Så hvis der er noget, der skal kaldes zigzagkurs, er det vel rettelig den måde, regeringen fører sin økonomiske politik på. Vi siger åbent, at vi synes, det er hamrende uansvarligt i en tid, hvor den offentlige sektor lider, som den gør, at der skal lempes yderligere 5 mia. kr. ud i skattelettelser til de mest velstillede i samfundet.

Skulle vi ikke, sådan som situationen er, vende det om og sige: Det er ikke rimeligt, og det er heller ikke ansvarligt; de penge flytter vi over, og så forsøger vi at rette op på de seneste 7 års systematiske forringelser af den offentlige service?

Det gør vi med vores finanslovforslag. Vi ved godt, at det er sådan, at et øget offentligt forbrug - godt nok i modsætning til det, CEPOS forestiller sig, men sådan er det - giver en lidt mere ekspansiv udvikling, og derfor har vi også i vores finanslovudspil lagt an til, at der opkræves flere penge, end der bliver brugt, for at sikre neutralitet i finanspolitikken.

Vi mener, at dér, hvor der skal prioriteres, er inden for en styrkelse af sundhedsområdet, ikke mindst det medicinske område, som lider voldsomt. Man kan bare bevæge sig ud på Hvidovre Hospital, så vil man opleve, at vi her i år 2008 efter 7 års højkonjunktur, hvor vi har haft alle muligheder for at investere, stadig væk har et hospital, hvor ældre syge patienter ligger på flersengsstuer uden mulighed for at komme på toilettet eller tage et bad på stuen, men skal vandre ud på gangen. Vi kan ganske enkelt ikke være bekendt i så rigt et samfund at have en prioritering, hvor man giver skattelettelser frem for at løse de opgaver, som trænger sig på.

Der skal fortsat massive investeringer til på trafikområdet, både i jernbanetrafikken og i cykelstier, sådan at vi får lettere ved at komme til og fra arbejde. Og så skal der set med vores øjne investeres langt mere i at mindske uligheden, herunder ikke mindst uligheden i uddannelsessystemet, hvor vi kan se, at det går ravruskende galt med den måde, det foregår på. Lad os bare tage ungdomsuddannelserne, hvor hele Folketinget er enige om, at vi skal op på, at 95 pct. af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, ja, der må vi jo konstatere, at det under den her regering går den modsatte vej. I 2005 var der 81 pct., der fik en ungdomsuddannelse, og som konsekvens af VKO-blokkens politik over for ungdomsuddannelserne er det lykkedes at komme ned på 80 pct. i 2006. Der er et stort frafald på ungdomsuddannelserne, altså det fundament af unge, som skal bygge fremtidens samfund. Så vi er ganske enkelt nødt til at stramme op.

Til gengæld vil jeg gerne her afslutningsvis komme med en enkelt bemærkning til Dansk Folkeparti, som i lighed med SF har den tilgang til satspuljen, at tiden nu er inde til, at vi stopper udhulingen af overførselsindkomsterne. Her vil jeg gerne kvittere for Dansk Folkepartis udmelding og sige, at SF er fuldstændig enig i, at vi skal sikre overførselsindkomsterne en fuld regulering. Alt andet ville være uansvarligt, specielt i en tid, hvor fødevarepriserne stiger og stiger.

Vi har det forslag, som vi også vil lægge frem over for de øvrige satspuljepartier, at vi genindfører den fulde regulering og etablerer en ny form for satspulje med den samme sum af midler finansieret ved øgede energiafgifter, hvilket jo ligger helt i tråd med det, statsministeren er ude med, sådan at vi på den måde sikrer, at vi får en satspulje, som bliver solidarisk finansieret, samtidig med at de dårligst stillede på overførselsindkomsterne får en fuld regulering.

Vi vil også gerne tilkendegive, at vi selvfølgelig trods vores hårde kritik af regeringens efter vores opfattelse helt uansvarlige økonomiske politik går ind i de her finanslovforhandlinger, hvor vi kan se, at der er to områder, som trænger til løsninger. Det er dels, at vi skal sikre en udvidelse af arbejdsstyrken, vi skal have lavet nogle reformer, som på kontant vis kan bidrage til at øge arbejdsstyrken, så vi kan løfte de opgaver i samfundet, som vi ønsker at få løftet, dels, at vi får lavet en stor infrastrukturaftale omkring primært den kollektive trafik, jernbanetrafikken og cykelstierne. Vi mener faktisk, det er her, der skal sættes ind, og vi vil gerne tilkendegive, at vi er klar til at indgå i de forhandlinger.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er der et antal korte bemærkninger, og den første er fra hr. Erling Bonnesen.

Erling Bonnesen (V):

Ja tak. Nu har vi tidligere i dag hørt, hvordan Socialdemokraterne svarede i forhold til skattestoppet. Det betyder jo reelt et brud på skattestoppet, og det må jo være sød musik i ørerne for SF, som jo har arbejdet på den sag i mange år.

Så jeg vil gerne spørge SF's ordfører, om han kan bekræfte, at hvis man får magt, som man har agt, så er det endegyldigt slut med skattestoppet.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Ole Sohn (SF):

Nu har jeg ikke hørt Socialdemokraterne tale om deres holdning til skattestoppet i dag. Jeg har til gengæld med glæde bidt mærke i, at Socialdemokraterne har udvist stor ansvarlighed ved at sige, at det at lempe 5 mia. kr. ud i skattelettelser til næste år er hamrende uansvarligt i en tid, hvor vi har medicinske patienter, som ligger på gangene, og hvor vi har medicinske patienter, som ikke engang har mulighed for at komme i bad på stuerne, når de er indlagt på hospitalet. Det tror jeg inderst inde også at Venstre synes er urimeligt. Så det er et spørgsmål om rettidig omhu og at vise ansvarlighed over for vores fælles velfærd.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Hr. Erling Bonnesen for yderligere en kort bemærkning.

Erling Bonnesen (V):

Jo tak. Jeg har lagt mærke til, skal vi sige taktikken med, at når man får et spørgsmål, svarer man med en række andre ting, og man forsøger sig også med ordet skattelettelser. Fakta er bare, at når vi lægger tingene sammen, består skattepakken jo af en stigning i energiafgifterne og så en sænkning af skatten på arbejde, og det er de to ting tilsammen, der gør, at skattestoppet bliver overholdt. Det sker jo ikke i den optik, som vi hører der bliver svaret med fra Socialdemokraterne og - kan jeg forstå - nu også fra SF.

Så fakta er jo på bundlinjen, når man kigger i facitlisten, at skattestoppet bliver brudt. Det er så det, jeg kan høre at man også bekræfter herfra nu: at det reelt er facitlisten, at skattestoppet hermed er brudt.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Ole Sohn (SF):

Jeg vil gerne sige til hr. Erling Bonnesen, at SF's tilgang til skattepolitik ikke er, at det er sådan et helligt ord. For os skal der ikke betales én krone mere i skat end det, der skal til for at opretholde et ordentligt og velfungerende samfund, som sørger ordentligt for vores børn, har ordentlige uddannelser og ikke mindst sikrer ældre en tryg alderdom.

Hvis man gør skattepolitikken til omdrejningspunktet, sådan som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har gjort igennem 7 år, så er det, at man lukker øjnene for, at vi har en situation, hvor man i folkeskolen har toiletter, som ingen folketingsmedlemmer kunne drømme om at benytte, så uhumske er de, men det er det, vi byder skoleelever.

Vi siger, at lærerne skal gøre mere for, at folkeskolens elever bliver klogere, men vi skærer ned i kommunernes økonomi, så der er skoler, der ikke engang har mulighed for at købe undervisningsmaterialer.

Så det er da et spørgsmål om at sige: Hvad er det, der skal til, for at fundamentet for fremtidens samfund fungerer? Det er det afgørende - i hvert fald når man ser på det med SF's øjne.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er der en kort bemærkning til hr. Morten Helveg Petersen.

Morten Helveg Petersen (RV):

Mit spørgsmål går på, hvor SF vil skaffe al den arbejdskraft, som skal til for at føre de ønsker ud i livet. Der er mange af de ting, som SF gør rede for, som virker fornuftige og sympatiske, men man er vel nødt til at forholde sig til, hvordan man får folk ud på arbejdsmarkedet, hvis man vil levere så mange velfærdsydelser, som SF lægger op til. Så det er blot et spørgsmål om, hvordan SF forestiller sig at øge arbejdsudbuddet.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Ole Sohn (SF):

Jeg er meget glad for at få det spørgsmål, for det er et meget centralt emne. Vi må se i øjnene, at vi allerede i dag mangler arbejdskraft både i den offentlige og i den private sektor, og den mangel vokser i de kommende år.

SF har i finanslovudspillet peget på det helt åbenlyse: Vi har en arbejdskraftreserve gående rundt i den offentlige sektor, som mere eller mindre er tvunget på deltid, fordi regeringen og Dansk Folkeparti har presset kommunernes økonomi i bund. Hvis vi giver kommunerne et større økonomisk råderum, vil de have mulighed for at kunne ansætte flere på fuld tid. Dermed kan vi udvide arbejdsstyrken til gavn for den offentlige service stort set hen over natten, fordi vi har arbejdskraftreserven. Det er ikke noget, vi skal ud og hente. De går rundt, men de udnyttes bare ikke fuldt ud. Det er det ene. Det kan virke her og nu.

Det andet er, at vi skal have lavet en markant indsats for et bedre arbejdsmiljø, som ikke slider folk ned. Vi skal have lavet en markant indsats for et mindre sygefravær. Og så skal vi også på en mere organiseret måde sikre en øget import af kvalificeret arbejdskraft, som er nødvendig, for at vi kan løfte de opgaver både i den private og i den offentlige sektor, som er uløste i dag.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det hr. Morten Helveg Petersen for yderligere en kort bemærkning.

Morten Helveg Petersen (RV):

Men er det SF's overbevisning, at det er tilstrækkeligt til at løfte den opgave, som hedder 60.000 ekstra i arbejdsudbud mod 2015, og som ligger til grund for regeringens økonomiske redegørelse? Så kan man sige, at man ikke køber den plan, som regeringen lægger frem. Det er jo fair nok, men min pointe er blot, at det er en kæmpe udfordring: 60.000 ekstra i arbejdsudbud, hvilket endda kan være undervurderet, hvis man studerer, hvad Velfærdskommissionen og vismændene kredser om. Er det SF's overbevisning, at de tiltag, vi har skitseret her, er tilstrækkelige til at adressere en udfordring i den størrelsesorden?

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Ole Sohn (SF):

Det vil næppe være tilstrækkeligt. Det har vi aldrig sagt, men vi har bare peget på nogle områder, som er helt åbenlyse, og som i 7 år har ligget uløste hen. Denne regering har intet foretaget sig for at sikre, at den uudnyttede arbejdskraftsressource i den offentlige sektor kommer i brug. Der er ikke foretaget noget reelt for at skabe en reel nedsættelse af de mange arbejdsskader, der sker. Så der er masser af muligheder for at kaste sig ud i at øge arbejdsstyrken. Vi har jo omkring 55.000-60.000, der hver eneste dag er sat uden for arbejdsmarkedet som følge af sygdom, der er betinget af dårligt arbejdsmiljø. Det kan vi da ikke være bekendt. Det er da en helt tåbelig måde at udnytte ressourcerne på, og vi har også behov for at få mere arbejdskraft ind i landet, kvalificeret arbejdskraft, til at løse nogle af opgaverne.

Det eneste, jeg vil sige her afslutningsvis, er: Det, vi ved med sikkerhed, er, at det, som regeringen kredser om med ændringer af dagpengesystemet, intet løser. Vi har et dagpengesystem, som har vist sin effektivitet. Fra 2003 til 2007 er der kommet 123.000 flere i arbejde med det nuværende dagpengesystem, så der er ingen hindring.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Den næste korte bemærkning er fra hr. Peter Christensen.

Peter Christensen (V):

Jeg vil sådan set endnu en gang ønske SF tillykke. Ting kan jo gå hurtigt i politik, det vidner dagen i dag sådan set også om. Men det, jeg tænker mere på, er, at da vi mødtes til finanslovdebat sidste gang, altså for et lille halvt år siden, var det tydeligt, at SF's ambition var at udmanøvrere De Radikale og få Socialdemokraterne til at føre nogenlunde samme politik som SF. Det er sådan set lykkedes hurtigere, end jeg havde forventet på det her tidspunkt, og det vil jeg gerne ønske tillykke med. Og jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre fra SF: Var det svært at få Socialdemokraterne til at opgive skattestoppet?

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Ole Sohn (SF):

Jeg undrer mig lidt over, hvordan man kan sejle rundt i sådan en lille optimistjolle uden at forholde sig til virkeligheden. Er det ikke også en del af Venstres virkelighed, at vi har en offentlig velfærd, som skranter? Har det forbigået hr. Peter Christensens opmærksomhed, at der er folkeskoler, som ikke har mulighed for at renovere deres toiletter og skaffe ordentlige undervisningslokaler? At der er hospitaler, som ikke har badmuligheder på stuerne? Er det ikke en opgave, der skal løses, og er det ikke dybt ansvarligt, at der er oppositionspartier, der som Socialdemokraterne og SF siger: Her må vi da sætte ind? Alt andet ville da være uansvarligt i år 2009. Vi er et af verdens rigeste samfund, og så har vi sådan nogle helt åbenlyse mangler i vores velfærd over for de borgere, som har hjælp behov. Det synes jeg da er dybt ansvarligt at sige. Omvendt tror jeg, at optimistjollesejlere måske skulle tænke på, om det ikke var en idé at komme ind på virkelighedens faste grund.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det hr. Peter Christensen for endnu en kort bemærkning.

Peter Christensen (V):

På alle de områder, som hr. Ole Sohn nævner, har vi rent faktisk bevilget flere penge, også med den finanslov, der er nu.

Jeg ved godt, at det kan være sådan, at det ligger dybt i opdragelsen, at man ikke kan lide at bryste sig af succeser, men jeg synes alligevel ikke, at hr. Ole Sohn skal blive vred over, at jeg roser hr. Ole Sohn. For det er sådan set velment, og det var meget, meget hurtigt, at det lykkedes SF at gøre sig til et alternativ til De Radikale, hvilket nu gør, at SF vil have ministerposter næste gang. Det er da en ærlig ros, men mine overvejelser har bare gået på, om det var svært for SF at få Socialdemokratiet til at droppe skattestoppet, for vi har faktisk haft mange debatter i salen her i forbindelse med finansloven, som har handlet om, at Socialdemokratiet ville støtte op om skattestoppet. Nu er man hoppet over til SF.

Derfor synes jeg ikke, at hr. Ole Sohn skal blive vred over, at jeg spørger til succesen.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Ole Sohn (SF):

Jeg bliver ikke vred, jeg er da meget beæret, men selvfølgelig er jeg det også med en vis ydmyghed. Altså, vi er glade for, at det er lykkedes oppositionen at rejse en dagsorden, som har trængt regeringen i baggrunden, i defensiven, og det er jo derfor, det ikke kan lade sig gøre at få indledt en debat med regeringen om, hvordan den offentlige velfærd skal udvikle sig. Vi får bare - nu også fra hr. Peter Christensens side - et tal fra en eller anden bogholderisøjle, som viser, at der gives flere penge ud til kommunerne.

Det, der er det afgørende, er jo, at hvis man mener, at kommunerne har fået så mange penge, på trods af at vi kan se, at væksten i kommunerne er faldet støt og roligt under denne regering, skal man jo dybest set gå ud og sige, at kommunerne skal fratages ansvaret, hvis ikke de er i stand til at sikre, at daginstitutionerne fungerer, og at skolerne fungerer optimalt. Og regionerne skal vel også nedlægges, fordi de ikke er i stand til at få bygget ordentlige badefaciliteter og toiletforhold til de langtidssyge patienter.

Så jeg synes, det er fint, at oppositionen virkelig er kommet i offensiven og har sat fokus lige nøjagtig på det, der er regeringens svage punkt, nemlig den offentlige velfærd.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Den næste korte bemærkning er fra fru Sophie Løhde.

Sophie Løhde (V):

Det er jo i sig selv sådan lidt tragikomisk, at SF præsenterer en spareplan i et forsøg på at sælge sig selv som det her nye økonomisk ansvarlige parti, når indholdet i den spareplan sådan set bare er gammel SF-classic-politik, nemlig højere skatter og en øget efterspørgsel efter hænder og hoveder i en tid, hvor vi står med en historisk stor mangel på arbejdskraft.

Men jeg vil sådan set gerne spørge lidt ind til nogle af spareplanerne, for et af de lidt mere luftige forslag i SF's finanslovforslag går ud på at spare 1,5 mia. kr. på at holde færre og mere effektive møder i den offentlige sektor. Bl.a. skriver SF i sit forslag, og jeg citerer:

Mødeeffektiviteten er langtfra imponerende, der holdes møder om ting, der kunne være klaret hurtigere på anden vis, ofte deltager for mange, mødeafviklingen lader meget tilbage at ønske, og der følges ikke godt nok op. For at nå målet skal der tilbydes kursus, og så skal der opbygges en hjemmeside med gode råd.

Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren: Mener SF, at de offentligt ansatte er dovne, siden der med et snuptag kan spares 1,5 mia. kr. ved at holde et par kurser og i øvrigt ved at lave en hjemmeside, for det her er da udtryk for klar tale. Det kunne jeg godt tænke mig at høre?

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Ole Sohn (SF):

Jeg tror simpelt hen, at spørgeren ikke har forstået, hvad der foregår i den offentlige sektor. Jeg ved godt, at Venstre er meget kede af, at de har gennembureaukratiseret den offentlige sektor, og så troede jeg sådan set, at man inderst inde godt vidste, at der under den her regering er opbygget den ene bureaukratiske foranstaltning efter den anden, så offentligt ansatte lige fra hjemmehjælperen til skolelæreren og sygeplejersken og ikke mindst socialrådgiverne bruger mere og mere tid på administrativt arbejde. Vi har ikke arbejdskraften, vi kan ikke bare ansætte flere og flere, så derfor må vi frigøre nogle ressourcer. Og det ville da være mere interessant, hvis man kunne afvikle nogle møder på kortere tid, sådan at hjemmehjælperen kunne få mere direkte tid hos den ældre, frem for at vi skal ansætte flere hjemmehjælpere. På samme måde med folkeskolelærerne. De kunne nemlig blive fritaget for en række af de administrative opgaver, som denne regering har pålagt dem, sådan at de kunne få mere tid til at undervise. Det ville mindske behovet for øget arbejdskraft.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Sophie Løhde.

Sophie Løhde (V):

Jeg tillod mig jo bare at citere fra SF's eget oplæg, men hvis man ikke kan tåle at høre i Folketingssalen, hvad man har skrevet i sit eget finanslovoplæg, er det selvfølgelig sådan, det er. Men jeg synes, ordføreren skulle svare på mit spørgsmål, for det er da interessant, om SF mener, at de offentligt ansatte er dovne, siden vi kan spare 1½ mia. kr. med et snuptag; ved at vi laver en hjemmeside, og at der skal sendes nogle mennesker på kursus, kommer der 1½ mia. kr. i statskassen.

Derudover kan man jo også spørge sig selv, om det ikke er et rimelig luftigt spareforslag til en finanslov, og om det er udtryk for en forsvarlig økonomisk politik, at man bygger sit finanslovforslag op på noget så luftigt som færre og mere effektive møder.

Til sidst vil jeg egentlig gerne viderebringe et spørgsmål fra en af Ekstra Bladets læsere fra dagens avis, hvor der er en, der spørger, hvor mange timer og kroner der så skal bruges på at holde disse kurser i mødeteknik og alternativer til møder samt på at opbygge denne famøse hjemmeside og på vedligeholdelse af disse ting. Det er jo egentlig et meget fair spørgsmål, for der er åbenbart nogle omkostninger forbundet med en besparelse, og de omkostninger er jo så heller ikke finansieret noget sted, så det er jo endnu et eksempel på, at man ikke engang kan anvise en besparelse, og man kan heller ikke anvise en besparelse til en besvarelse.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Ole Sohn (SF):

Jeg er lidt bekymret for spørgerens forståelse for finanspolitik og vores spareplan, det er jeg virkelig. Vi har fremlagt et forslag til finanslov, og heraf fremgår ingen af vores langtidsinvesteringer i spareplanen. Spørgeren henviser til spareplanen og blander den sammen med vores finanslovforslag. Den spareplan bliver indfaset fra nu af og frem til 2015, og hvis ikke man er i stand til i den offentlige sektor at spare det, der svarer til, jeg tror, det er mellem 5 pct. og 7 pct. af mødeaktiviteten, står det simpelt hen sløjt til med rationaliseringen af arbejdet i den offentlige sektor.

Det, der er vores opgave, er ikke at sige, at de offentligt ansatte ikke laver meget, men vi har snakket med offentligt ansatte, som siger: Vi laver alt muligt andet end det, vi er ansat til. En hjemmehjælper, en social- og sundhedshjælper vil meget hellere gå ud og hjælpe, hvor den ældre har behov for det, end at sidde og udfylde skemaer, som denne regering har sat i verden for at kunne kontrollere den offentligt ansatte. En folkeskolelærer vil hellere undervise børnene end sidde og rode med kontrolpapirer, som undervisningsministeren har sat i verden.

Så det er simpelt hen et spørgsmål om at give de offentligt ansatte nogle bedre arbejdsbetingelser til deres primære opgave. Det vil frigøre en række midler.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Frank Aaen (EL):

Enhedslisten er selvfølgelig enig med SF i rigtig meget, herunder at der en masse unødigt bureaukrati, som man kunne bytte ud med mere fornuftigt arbejde. Men der er én ting, der undrer mig lidt, og det er, når SF lægger så meget vægt på en mere stram finanspolitik, for en stram finanspolitik er jo bare en omskrivning af, at man ønsker flere arbejdsløse. Det er det samme, som når nationalbankdirektøren siger, at vi skal have en mere stram finanspolitik, og at vi derfor skal have nogle flere arbejdsløse, hvilket selvfølgelig er noget sludder. Men er det ikke lidt utroligt, at SF nu fører sig frem med nogle ønsker om den økonomiske politik, som vil betyde en mere stram finanspolitik end den, finansministeren ønsker? Man ønsker, så vidt jeg kan høre ud af de tal, der er kommet frem, en mere stram finanspolitik end Socialdemokratiet. Og vi ved oven i købet, at en stram finanspolitik i almindelig gængs økonomisk sprogbrug betyder ønsker om flere arbejdsløse.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Ole Sohn (SF):

Jeg vil gerne sige, at det at føre en uansvarlig økonomisk politik er det mest asociale, man overhovedet kan gøre, for de første, der bliver ramt, er de dårligst uddannede ikkefaglærte grupper; det er dem, der først bliver ramt af arbejdsløshed. Så en økonomisk uansvarlig politik er det eneste, som vi ikke vil være med til.

Jeg sagde indledningsvis, og jeg vil gerne citere, for det var faktisk en af de få ting, som jeg citerede fra mine talepunkter, at vi anbefaler en neutral finanspolitik, men hvis konjunkturerne ændrer sig som følge af udviklingen i den internationale økonomi, må vi revidere det; underforstået, at hvis lavkonjunkturen bider sig fast, skal man selvfølgelig ikke gå efter at få en øget arbejdsløshed, så skal man sætte ind for at løse en række af de uløste opgaver, og jeg har peget på en række områder, f.eks. anlægsinvesteringer i den offentlige sektor, sygehuse, daginstitutioner, folkeskoler, som noget helt elementært.

Men man skal hele tiden dosere det på en sådan måde, at økonomien ikke tilter, for tilter økonomien, er det de dårligst stillede i samfundet, som bliver betalerne og ofrene for det.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Hr. Frank Aaen for yderligere en kort bemærkning.

Frank Aaen (EL):

Nu er en neutral finanspolitik altså mere stram end regeringens finanspolitik, så derfor har jeg ret i det, jeg sagde før. Og jeg er ikke tilhænger af en uansvarlig økonomisk politik, men Enhedslisten er lodret imod, at den økonomiske politik skal reguleres via antallet af arbejdsløse. Det er derfor, jeg ikke forstår SF's sprogbrug. For til SF's sprogbrug og den måde, som det også er blevet præsenteret på her i dag, vil jeg sige, at det altså er i forlængelse af almindelig nationaløkonomisk undervisning på første del på Handelshøjskolen sådan, at man regulerer økonomiens hastighed ved at regulere antallet af arbejdsløse. Det synes jeg altså ikke, venstrefløjen skal overtage. Vi har andre midler, som vi ønsker at regulere en økonomi med, så den er ansvarlig.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Ole Sohn (SF):

Jeg erkender, at jeg aldrig har gået på universitetet, jeg har aldrig læst økonomi - det ved jeg hr. Frank Aaen har. Jeg ved også, at det er korrekt, at hr. Frank Aaen og andre, der har læst økonomi, har fået at vide, at en stram økonomisk politik betyder øget arbejdsløshed. Men det er faktisk sådan, og det tror jeg hr. Frank Aaen er enig i, at det, der sker med dansk økonomi, ikke svarer til, hvad man lærer på økonomistudiet. Det gør det ikke, for det er helt naturstridigt, at man har en recessionsperiode og en opbremsning i den økonomiske vækst, og at arbejdsløsheden fortsat falder. Det er naturstridigt ifølge alle håndbøger på økonomistudiet.

Vi har bare taget udgangspunkt i virkeligheden og ikke i studiemateriale på universiteterne. Og jeg tror, at når vi har så lav en arbejdsløshed, selv om væksten er bremset op, er det, fordi der er så stor mangel på arbejdskraft, at selv om der er en opbremsning i væksten, er der så mange ledige job, at arbejdsløsheden stadig væk er lav. Og derfor skal man være påpasselig med at tilte økonomien ved at pumpe for mange penge ud, for så er det, at man får stigende inflation, og det rammer de ikkefaglærte og folk på overførselsindkomst, og det er hamrende asocialt.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Den næste korte bemærkning er fra hr. Lars Barfoed.

Lars Barfoed (KF):

Vi hører Socialistisk Folkepartis finansordfører fortælle lidt om de store udfordringer, vi står over for. Det er jo, at det her samfund kommer til at mangle arbejdskraft i de kommende år. Nu tænker jeg ikke på konjunktursituationen, men jeg tænker på den struktur, der er i befolkningssammensætningen, som gør, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i det her land, hvis ikke vi gennemfører nogle reformer. Og det vil jo gå ud over den offentlige beskæftigelse, det vil gå ud over de private virksomheders muligheder for at tjene penge, og det vil i sidste ende betyde, at der ikke er skolelærere nok, der ikke er sygeplejersker nok, og at vi ikke kan få finansieret de basale offentlige ydelser, hvis ikke vi gør noget.

Jeg har forstået, at Socialistisk Folkeparti på forhånd har meldt blankt nej til at deltage i de reformer, som Arbejdsmarkedskommissionen foreslår for at øge arbejdsudbuddet i det her land. Så vil jeg bare spørge: Synes Socialistisk Folkeparti, at det er en ansvarlig socialpolitik?

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Ole Sohn (SF):

Nu tror jeg, at hr. Lars Barfoed kom herned, efter jeg havde holdt min tale, for jeg sluttede faktisk af med at sige, at vi er klar til i forbindelse med finansloven at forhandle om arbejdskraftproblemerne. For jeg er fuldstændig enig med hr. Lars Barfoed i, at det er vores største udfordring. Det er vores største udfordring. Derfor brugte jeg faktisk meget af tiden i min tale på at komme med ideer til, hvor man kan øge arbejdsstyrken.

Vi har foreslået, at man sætter massivt ind for at sikre deltidsansatte i den offentlige sektor ret til fuld tid. Det vil øge arbejdsstyrken og afhjælpe arbejdskraftmangelen i den offentlige sektor her og nu. Vi vil sætte ind for at nedbringe sygefraværet, forbedre arbejdsmiljøet - det er det andet store satsningsområde. Jeg ved godt, at det er kritik af regeringen, men vi vil rette op på den massive stramning, der er sket på uddannelsesområdet. I stedet for at få flere og flere unge igennem ungdomsuddannelserne er det altså lykkedes regeringen og Dansk Folkeparti at få det drejet den modsatte vej. Uddannelse er forudsætning for, at vi har kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.

Så jo, vi er klar til at gå ind og diskutere alt, hvad der på en positiv måde kan bidrage til at udvide arbejdsstyrken.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det hr. Lars Barfoed for yderligere en kort bemærkning.

Lars Barfoed (KF):

At give offentlige medarbejdere på deltid ret til en fuldtidsstilling øger jo ikke arbejdsudbuddet. Altså, hvis de gerne vil have en fuldtidsstilling, og der er fuldtidsstillinger, får de selvfølgelig en fuldtidsstilling. Der nytter det jo ikke noget at give dem ret til det. Selvfølgelig, hvis vi havde brug for flere fuldtidsansatte, ansatte vi jo dem, der gerne ville have et fuldtidsarbejde, så det gør jo ingen forskel overhovedet.

Men vi har en Arbejdsmarkedskommission, der kommer og siger, at det, der for alvor vil betyde noget, er, at vi tager yderligere fat i at gøre noget ved efterlønnen, for det er helt skørt, at vi har en ordning, hvor folk går på efterløn i en tidlig alder, når samfundet har brug for det modsatte og endda belønner dem for det, og at der er brug for en dagpengereform. Og mig bekendt har SF jo meldt blankt nej til de forslag, som Arbejdsmarkedskommissionen netop foreslår som det, der for alvor kan flytte noget.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Ole Sohn (SF):

Jeg vil gerne lige rette en misforståelse. Jeg går ud fra, at hr. Lars Barfoed ved, at kommunerne fattes penge, og at man ikke bare kan ansætte folk, som man har lyst til. Det kræver, at man har pengene. Det, der er pointen, er, at der er ansatte i den offentlige sektor, som er mere eller mindre tvunget til at være på deltid, fordi kommunernes økonomi er så stram.

For det første skal kommunerne derfor have en lidt bedre økonomi frem for at bruge penge til skattelettelser for at udvide arbejdsstyrken i den offentlige sektor.

For det andet har SF på intet tidspunkt sagt, at vi ikke vil være med til at sikre, at folk bliver længere tid på arbejdsmarkedet, for det er en stor udfordring. Vi har bare foreslået, at man skulle lave nogle senioraftrædelsesordninger, altså lave en mere fleksibel fratrædelse.

Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal arbejde 37 timer om ugen den ene dag og dagen efter 0 timer. Hvorfor gør vi det ikke attraktivt for samfundet og laver en glidende aftrapning? Der er da mange ældre. F.eks. sad jeg forleden aften og talte med en skolelærer, som var gået på pension, fordi hun var slidt op. Hun ville meget gerne fortsætte med at tage 8-10 timer som støttelærer, eller hvor hun nu kunne bidrage med de erfaringer, hun nu havde, men hun magtede ikke fysisk eller mentalt at have et fuldt skema. Hvorfor gør man det ikke mere attraktivt at udnytte arbejdskraften på den måde?

Vi har også sagt med hensyn til dagpenge, at vi gerne deltager i en dagpengereform, bare den ikke er betinget af, at der skal ske forringelser over for folk, der i forvejen har en meget lav indtægt.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Den næste korte bemærkning er fra hr. Jacob Jensen.

Jacob Jensen (V):

Nu har vi i dag og mange gange tidligere forsøgt at få et klart svar, ikke fra SF - for det plejer vi at få - men fra Socialdemokraterne, om den politik på skatteområdet, som man ønsker at føre. Man siger godt nok, at man vil følge regeringens skattestop, men på den anden side siger man også, at man vil rulle de skattelettelser tilbage, som har været med til at finansiere en stigning i energiudgifterne.

Mit spørgsmål til SF er: Når man nu fra SF's side bevæger sig ind mod Socialdemokraterne, eller omvendt Socialdemokraterne bevæger sig hen mod SF og stort set er enige på lange stræk i den økonomiske politik, kunne det være interessant at få et vide fra SF's ordfører, hvorvidt man fra SF's side ønsker, at det samlede skattetryk i Danmark skal stige, at det skal blive, hvor det er, eller at det skal falde.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Ole Sohn (SF):

Først vil jeg sige, at jeg synes, at det da er ganske interessant, at regeringspartierne er begyndt at se skriften på væggen, nemlig at 7 års massive nedskæringer ikke holder i længden. Derfor sætter man fokus på oppositionen. Vi er faktisk fra SF's side, men også fra Socialdemokraternes side, lagde jeg mærke til i deres ordførertale, kommet med en række bud på, hvordan vi kan sikre en bedre velfærd.

Jeg gerne sige om SF og skattepolitik, eller gerne gentage det, for jeg har sagt det en gang før under debatten: Der skal ikke betales én krone mere i skat af almindelige lønmodtagere, end der skal til for at opretholde et ordentligt og velfungerende samfund. Men vi mener faktisk, at vi er nødt til at prioritere. Vi er faktisk kommet med et sparekatalog, hvor vi har peget på områder, hvor vi mener, at der bliver brugt 13,6 mia. kr., som man måske godt kunne undvære. Til gengæld kunne de flyttes over til at sikre, at vi kunne få nogle bedre lokaler i folkeskolen, nogle undervisningsmaterialer og få sygehussektoren til at fungere, også for de medicinske patienter, og give de ældre en bedre pleje. Så det er et spørgsmål om prioritering. Skattepolitik er kun et middel til at sikre et ordentligt velfærdssamfund.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det hr. Jacob Jensen for yderligere en kort bemærkning.

Jacob Jensen (V):

Der skal ikke betales en eneste krone mere i skat, end der skal til for at sikre et ordentligt velfærdssamfund, kunne jeg forstå på SF's ordfører. Men betyder det så, at SF faktisk mener, at der skal betales mere i skat, og SF dermed vil bryde skattestoppet? For det er jo lidt interessant i den her sammenhæng, hvor vi ser en konstellation af Socialdemokraterne og SF, som på lange stræk bliver enige om store dele af den økonomiske politik. Så det er sådan set derfor, jeg spørger ind til, om SF faktisk mener, at der er behov for, at der skal betales mere i skat af almindelige lønmodtagere, af erhvervslivet, sådan at man kan få finansieret de mange gaver, som SF gerne vil dele ud til danskerne. Grunden til, at jeg spørger, er altså sammenhængen med Socialdemokraternes noget vage melding på det her punkt, og der mener jeg normalt vi får klart svar fra SF.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Ole Sohn (SF):

Først vil jeg lige sige, at i den udstrækning man ønsker konkrete svar om Socialdemokraternes økonomiske politik, er jeg sikker på, at min gode kollega, hr. Morten Bødskov, er indstillet på at svare på spørgsmålene. Jeg vil gerne svare på spørgsmål om SF's politik.

Det, der er helt afgørende, er, at der ikke bliver indbetalt flere penge i skat, end der skal bruges, og at man skal bruge de penge, der kommer ind, med rettidig omhu. Det vil sige, at penge, som tidligere pr. tradition har været givet ud til noget, må man sætte fokus på. Er det rimeligt, at man bliver ved at bruge de penge? Det kunne f.eks. være til hjemmeværnet, det kunne være spørgsmålet, om folk, der tjener 1 mio. kr., også skal have en børnecheck. Altså, der er mange ting, hvor man kan begynde at diskutere, om det er rimeligt. Jeg er ret sikker på, at hvis man skulle diskutere i dagens Folketing, om man skulle opfinde en børnecheck, så ville man næppe sige, at folk, der har mere end 1 mio. kr. om året, skulle have. Det tror jeg ikke at hr. Jacob Jensen ville sige ja til. Vi har bare sagt: Skal vi ikke se på, hvordan vi bruger pengene i dag, og kan vi ikke bruge dem lidt anderledes? Og det er ikke et spørgsmål om at hæve skatten. Det er et spørgsmål om at bruge de knappe ressourcer, der er i den offentlige sektor, med rettidig omhu.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Den næste korte bemærkning er fra hr. Kristian Thulesen Dahl.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Ja tak. Jeg vil faktisk gerne lige komme med en ros. Det gjorde hr. Ole Sohn nemlig også til mig. Da jeg stod op på talerstolen, tænkte jeg, at nu skulle den returneres.

Jamen jeg synes altså, at det er rigtig godt, at Socialistisk Folkeparti har fremlagt forslag om at nedskære folkepensionen og brugerbetalingen i sygehussektoren, for det giver sådan en fornemmelse af, hvad det er, Socialistisk Folkeparti vil forsøge at få gennemført, hvis man kommer til sammen med vennerne i Socialdemokratiet. Også med hensyn til det her med færre og mere effektive møder er det jo fantastisk, at man vil finde 1,5 mia. kr. i den offentlige sektor ved at sige, at der ikke må holdes så mange møder. Det helt fantastiske bliver jo at finde ud af, hvordan man vil gennemføre det, altså at man har sikkerhed for, at der ikke afholdes de møder. Eller vil man bare tage de 1,5 mia. kr. forlods?

Men se, mit spørgsmål angår så et andet af SF's besparelsesforslag, og det er det, der handler om såkaldt puljetyranni. Er det korrekt forstået, at Socialistisk Folkeparti vil tage 300 mio. kr. af de penge, kommunerne får i dag, altså 300 mio. kr. fra kommunerne i forhold til de puljer, som kommunerne får andel i i dag? Er det i forbindelse med, at man ikke vil have de puljer længere, og så vil man simpelt hen lige kappe 300 mio. kr. af af det, kommunerne har til rådighed?

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Ole Sohn (SF):

I SF's forslag til finanslov tilfører vi 1,1 mia. kr. mere til kommunerne, så jeg ved ikke helt, hvor den kortslutning kommer henne. Det er korrekt, at SF har foreslået, at man fjerner fradraget for sundhedsforsikringer, og jeg har også med glæde lagt mærke til, at Socialdemokraterne har et tilsvarende forslag. Det er jo sådan set udtryk for at ville skabe en mere lige sundhedssektor, hvor man ikke kan se, at folk, som ikke er på arbejdsmarkedet, kommer længere og længere agterud. Nu har vi faktisk gjort os den ulejlighed at tage rundt på nogle hospitaler for ligesom at fornemme, hvor det er, skoen trykker. Det, vi entydigt har fået at vide - jeg skal nok lade være at nævne antal - er, at de, der kommer i klemme i den måde, som regeringen og Dansk Folkeparti har tilrettelagt sundhedspolitikken med opbygning af den private sundhedssektor på, primært er de medicinske patienter. Derfor er vi faktisk interesseret i at sætte fokus lige nøjagtig på det område og sørge for, at vi har en velfungerende offentlig sundhedssektor, også i fremtiden.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det hr. Thulesen Dahl for yderligere en kort bemærkning.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Jeg tænkte slet ikke på det forslag om at fjerne skattefradraget på sundhedsforsikringer. Jeg tænkte på det med at indføre gebyrer i sundhedsvæsenet, altså som Socialistisk Folkeparti foreslår. Men det, der så angik mit konkrete spørgsmål - jeg beklager, at jeg ikke var stringent nok - er et eller andet, der hedder punkt 8.3.5. »Stop for statens puljetyranni overfor kommunerne«. Der fremgår det, at staten i dag giver kommunerne 2,3 mia. kr., og efter at Socialistisk Folkeparti så har været der, vil man kun udbetale 2 mia. kr., altså 300 mio. kr. mindre. Så spørger jeg bare: Er det rigtigt forstået, at på det her punkt - det fremgår af finanslovudspillet fra SF - vil man mene, at når man lader være med at give puljerne på den måde, man gør i dag, kan man simpelt hen spare 300 mio. kr. i det beløb, man giver til kommunerne? Er det rigtigt forstået, for det kan godt være, at man så på et andet sted ville give nogle penge? Det anerkender jeg. Det er slet ikke det, men det er bare logikken i, at de puljer, man giver ud til kommunerne, får 2,3 mia. kr. i dag. Mener hr. Ole Sohn virkelig, at hvis man bare giver dem på en anden måde, så er det fair kun at give 2 mia. kr. og så spare 300 mio. kr. og stryge dem ind i statskassen?

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Ole Sohn (SF):

Jeg forstår udmærket, at hr. Kristian Thulesen Dahl måske er ked af, at vi sætter spørgsmålstegn ved, om det er det fornuftige, at den her regering og Dansk Folkeparti har opbygget den ene lille pulje efter den anden, nogle helt ned til 20 mio. kr., som kommunerne kan søge og bruge masser af administrativt bøvl på, arbejdstid, som de kommunale medarbejdere kunne bruge meget mere grundigt og effektivt. Der er det da fuldstændig hul i hovedet, at man laver sådan nogle puljeordninger, som opbygger et kæmpemæssigt bureaukrati, som kun har det ene formål, at Dansk Folkeparti og regeringen lidt på skift eller sammen kan gå ud og sige: Nu gør vi en hel masse, og så laver vi en pulje. Var det ikke bedre at give kommunerne flere penge i bloktilskud og så have tillid til, at det kommunale selvstyre kan fungere? Det er sådan set det, vi gør. Derfor afsætter vi 1,1 mia. kr. til kommunerne, sådan at man kan styrke den kommunale velfærd for at sikre, at vi får nogle folkeskoler, som har undervisningsmaterialer, toiletter, som eleverne kan bruge, osv.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er der en kort bemærkning fra fru Inger Støjberg.

Inger Støjberg (V):

Det er jo ikke så svært at få budgetterne til at balancere, når man bare hæver skatterne, og det er jo det, der ligger i finanslovforslaget fra SF. Men det er jo nu engang sådan, at det ikke løser det primære problem med at skaffe arbejdskraft nu og også på længere sigt. En sænkning af indkomstskatterne kunne jo være noget af det, der kunne hjælpe der. Men kan ordføreren ikke bekræfte over for mig, at SF med det her finanslovforslag jo lægger op til netop at hæve indkomstskatterne og f.eks. sådan noget som energiafgifterne?

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Ole Sohn (SF):

Hvis man skal lave en sammenligning i forhold til de 9,5 mia. kr., som regeringen har givet ud i skattelettelser i 2008 og 2009, så har regeringen jo sagt, at den første pulje på de 4,5 mia. kr. var en fejl. Godt nok skal de velstillede stadig have skattelettelsen, men alle almindelige lønmodtagere får kappet skattelettelsen af, ved at man genindfører SP-ordningen. Så er den pulje neutraliseret. Vi foreslår nemlig ikke, at man indfører SP-ordningen; vi vil hellere have den sociale tilgang.

Med hensyn til de 5 mia. kr., som er givet ud i 2009, vil fru Inger Støjberg hellere give de velstillede nye skattelettelser og så lukke øjnene for, at folkeskolerne ikke fungerer, at ældre ikke får den pleje, de har behov for, og at vi har hospitaler, som ikke har bad og toilet på stuerne.

Det er to forskellige prioriteringer. Jeg erkender åbent, at jeg mener, at det er mere ansvarligt at sørge for, at vores fælles velfærd over for de borgere, som har behov for hjælp, bliver sikret, før vi begynder at øde pengene væk på skattelettelser; specielt i en tid, hvor vi har en stigende import til landet, er det da ikke særlig ansvarligt.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Det er fru Inger Støjberg for yderligere en kort bemærkning.

Inger Støjberg (V):

Det er jo sådan, at et af SF's slogans lige for øjeblikket er, at det kunne være så godt. Jeg vil sige, at det egentlig også kunne være så godt, hvis hr. Ole Sohn ville svare på spørgsmålet. For det er jo rent faktisk sådan, at der med det her finanslovoplæg lægges op til, at indkomstskatterne skal stige, at energiafgifterne skal stige, og at boligskatterne skal stige. Altså, er der overhovedet snart en skat, som SF ikke vil have til at stige?

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren, værsgo.

Ole Sohn (SF):

Jeg er nødt til at sige til fru Inger Støjberg, at selv om virkeligheden er ubehagelig, så er man nødt til at lytte til den. Altså, det er den skinbarlige virkelighed, at regeringen gav 4,5 mia. kr. i skattelettelser i 2008 til gavn for de mere velstillede. Nu tager man hele beløbet ind igen - mere end rigeligt endda - ved at genindføre Den Særlige Pensionsopsparing. Jamen det er da den skinbarlige virkelighed, og det rammer almindelige lønmodtagere.

Så er der skattelettelsen næste år, og der siger vi, at vi ikke synes, man skal give skattelettelser næste år. Vi synes, man skal sørge for, at den offentlige velfærd kommer til at fungere. Det er jo derfor, vi har forskellige partier i Folketinget. Jeg er utrolig glad for, at Venstre er begyndt at fokusere på SF's økonomiske politik og det samarbejde, vi har med Socialdemokraterne om, hvordan vi kan sikre en ordentlig velfærd i det her samfund. For det betyder faktisk, at oppositionens politik kommer mere og mere i centrum, og det er vi faktisk meget glade for, fordi det netop også udstiller de fejl, regeringen har begået igennem de seneste 7 år.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Der er ikke flere korte bemærkninger til SF's ordfører. Vi går videre i ordførerrækken til den konservative ordfører, og det er hr. Lars Barfoed.

(Ordfører)

Lars Barfoed (KF):

Atter en gang fremlægger regeringen jo en finanslov med fremgang og forbedringer, både i investeringer og i service til borgerne, og det er der mange eksempler på. Jeg kan bare nævne et par af de sager, der optager os Konservative meget. Det er f.eks. den stigende indsats for klima og natur, miljø; de øgede midler til forskning og uddannelse; flere midler til sundhed; en indsats for at gøre det mere attraktivt at være ansat i den offentlige sektor; mere hjælp til de fattigste i udviklingslandene; og en større indsats over for de svage i samfundet. Og sådan kunne man blive ved.

Samtidig kan vi glæde os over den laveste ledighed i mange, mange år og den højeste beskæftigelse nogen sinde. Der er store offentlige budgetoverskud og i det hele taget en mere robust økonomi i det her land end i de fleste andre lande i Europa eller for den sags skyld hele verden.

Ikke desto mindre ser og hører vi igen i år en gentagelse af grædekonernes kor. Koret fremfører de rituelle påstande om nedskæringer og forsøger at skabe et billede af en regering, der kun tænker på at genere borgerne mest muligt. Det er jo et livsvilkår, som vi i regeringspartierne må leve med, og folketingsvalgene siden 2001 har da også demonstreret, at den hopper borgerne ikke på. Landets borgere er ikke faldet for klagesangen; den er for længst gennemskuet.

Men jeg spørger mig selv, om det virkelig kan være meningsfuldt for politikere at tilbringe livet i Folketinget som grædekoner i stedet for at deltage konstruktivt og positivt i arbejdet. Derfor vil jeg gerne benytte dagen som anledning til at opfordre medlemmerne af de tre socialistiske partier her i Folketinget til at lade en smule lyssyn komme ind bag de nedrullede gardiner i kontorerne og glæde sig over de mange ting, der er at glæde sig over.

Vi har jo netop set, hvordan Socialdemokraterne på deres kongres i weekenden gjorde et stort nummer ud af at fordanske Barack Obamas slogan »Yes, we can« til: »Vi kan, hvis du vil«. Når man ser på Socialdemokratiets bidrag til finanslovdebatten, skal det vist forstås som: Vi kan sagtens bruge flere penge og opkræve større skatter, hvis vælgerne vil lade os gøre det. For det er netop det, der er tilfældet med Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, der er det socialistiske triumvirat i dansk politik, at der ingen ende er på ønskerne om at ekspandere de offentlige udgifter og den offentlige sektor. Men det vil føre til forarmelse og stigende problemer med at finansiere velfærdssamfundet, hvis man fulgte den linje, som venstrefløjen anbefaler. Og de tre socialistiske partier er jo samtidig dybt reaktionære, når det gælder om offensivt og fremadrettet at håndtere de økonomiske udfordringer, som vi står over for i fremtiden. Her er der ingen vilje til at erkende behovet for nødvendige reformer. Det er et uomgængeligt faktum, at hvis vi skal øge velfærden og forbedre den offentlige service, så skal der flere hænder og hoveder til. Det socialistiske triumvirat lover gerne guld og grønne skove, men sandheden er, at uden vilje til reformer kommer vi ingen vegne.

Vi Konservative bruger ofte vendingen, at man skal forandre for at bevare, til at sige, at hvis man vil bevare de værdier, vi har i samfundet, så er der ofte brug for nogle forandringer, fordi vilkårene hele tiden ændrer sig og kræver andre og nye løsninger. Mange af de vilkår, som vi agerer under, ændrer sig i disse år og har allerede ændret sig markant. Det gælder sammensætningen af befolkningen, hvor en stigende andel er ældre; det gælder levealderen, der glædeligvis stiger; det gælder globaliseringen med stadig stigende bevægelighed på tværs af grænserne med hensyn til kultur, økonomi og mennesker; og det gælder informationsteknologien, der på mange måder har revolutioneret vores måde at søge information og viden på og træffe beslutninger, kommunikere og tjene penge på.

Naturligvis kræver alle disse forandringer, at vi indretter os anderledes, hvis vi vil bevare vores værdier - ikke mindst velfærdssamfundet. Vi skal forandre for at bevare, og derfor er Det Konservative Folkeparti stærkt optaget af de store reformer, der skal gennemføres, hvis vi skal fremtidssikre vores land. Reformerne gælder arbejdsmarkedet, skattepolitikken, den offentlige sektor og infrastrukturen. Mangelen på arbejdskraft er den dominerende samfundsøkonomiske udfordring. Det gælder her og nu på grund af de gode konjunkturer, vi har haft, og det gælder ikke mindst på længere sigt som følge af de forandringer, der sker i befolkningssammensætningen. Derfor har vi bedt Arbejdsmarkedskommissionen om at komme med nogle bud på, hvad vi kan gøre for at øge arbejdsudbuddet. De peger allerede nu på reformer af dagpengesystemet og efterlønsordningen, og desværre er der, nærmest inden blækket er tørt, i de første udkast til dele af beretningen fra kommissionen en række partier, der på forhånd afviser at tage fat på reformer, der for alvor kan flytte noget. Fra konservativ side opfordrer vi til fordomsfrit og åbent at se på kommissionens forslag og overvejelser. Det nytter ikke noget at stikke hovedet i busken ligesom strudsen. Vi må have mod til at se sandheden i øjnene. Mangel på arbejdskraft kommer til at true den indtjening i landets virksomheder, der skal finansiere vores velfærd, og den kommer til at true helt basale offentlige serviceydelser, hvis ikke vi gør noget ved det.

Skatten på arbejde skal ned. Vi har i denne regerings tid allerede taget hul på lettelser i skat på arbejdsindkomster, men der er brug for noget mere grundlæggende. Især skatten på den sidst tjente krone skal sættes ned, så man højst betaler halvdelen af den sidst tjente krone i skat. Det vil gøre det mere tiltrækkende at arbejde og investere i Danmark og gøre en ekstra indsats, og det er det, der er brug for. Det vil gøre Danmark mere konkurrencedygtigt i en globaliseret verden, hvor arbejdskraften er mere mobil end nogen sinde før, og det vil bidrage markant til at øge arbejdsudbuddet.

Så skal der fremtidsinvesteres i danske jernbaner og veje og anden infrastruktur. Det er helt afgørende for effektiviteten i vores samfund og for virksomhedernes lyst til at placere sig i Danmark, at det er hurtigt, let og bekvemt at komme rundt i landet, hvad enten det er privat, vi taler om, eller det er godstransport. Vi skal bruge vores tid på noget værdifuldt og ikke på at sidde og vente på at komme på arbejde eller komme hjem til familien ude på en vej eller en jernbanestation.

Den offentlige sektor er også en vigtig del af hele reformprocessen, og det vidner finanslovforslaget jo ganske klart om. Kvalitetsreformen fylder meget i forslaget til finanslov. Stigende mangel på arbejdskraft på den ene side og større og større pres på de offentlige udgifter på den anden side er rimelig sikre prognoser. Det er ikke mindst det stigende antal ældre, som gør - og det skyldes jo den skæve aldersfordeling og den stigende levetid - prognosen sikker. Kvalitetsreformen skal sikre, at vi får mest muligt for pengene, og at den offentlige sektor er en attraktiv og spændende arbejdsplads, der er konkurrencedygtig i fremtidens konkurrence efter arbejdskraft. Også kvalitetsreformen vil - gennemført på den rigtige måde - bidrage til at sikre den nødvendige arbejdskraft, både til den private og til den offentlige sektor.

Reformerne af arbejdsmarkedet, skattepolitikken, infrastrukturen og den offentlige sektor er langsigtede investeringer i Danmark og i velfærd i Danmark. Der er to modeller til at sikre fremtidens velfærd. Den ene er den socialistiske. Den går ud på gennem stigende skatter at finansiere stadig stigende offentlige udgifter - altså at fordele mere og mere af velstanden. Den model vil føre til et samfund, hvor der ikke bliver tjent penge, fordi det ikke kan betale sig.

Den anden model, som Det Konservative Folkeparti står for, går ud på at sikre, at det kan betale sig og lade sig gøre for virksomhederne og borgerne at tjene penge og dermed øge velstanden og dermed sikre, at vi har råd til velfærd.

Man bliver nødt til at indse, at det er de penge, der tjenes i landets private virksomheder, der i sidste ende betaler for den offentlige sektor.

Finanslovforslaget har tre sigtelinjer: Vi styrker den offentlige service til borgerne og de offentlige investeringer; vi fører en relativt stram og dermed ansvarlig økonomisk politik; og vi lægger op til reformer, der fremtidssikrer dansk økonomi. Det er fornuftig og ansvarlig konservativ økonomisk politik.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Rasmus Prehn.

Rasmus Prehn (S):

Ordføreren giver udtryk for, at vi ikke sådan skal være sortsynede og plage os selv i oppositionen; vi skal se lyst på det. Men sagen er jo den, at der ude i den virkelige verden altså er nogle sorte skyer over kernevelfærden - der er helt konkrete problemer, som folk virkelig synes er problemer, og som de må forholde sig til. Vi kunne tage Esbjerg Kommune, hvor man skal ud og afskedige 50 lærere, som simpelt hen bliver i overskud, når man skal til at spare. Man kunne tage Aalborg Kommune, hvor man måske er nødt til at afskedige 130 læger.

Ordføreren taler om, at der kommer til at mangle arbejdskraft, men her er altså tale om, at man går ud og afskediger folk, fordi kernevelfærden er under pres. Jeg vil komme med et lidt særegent eksempel fra Smørum i Egedal Kommune. Der er man så pressede på kernevelfærden, at man simpelt hen i folkeskolens 5. klasser har indført tørsvømning. Det er sådan, at i stedet for at lære børnene at svømme nede i et svømmebasin, har man simpelt hen reduceret det til, at de sidder inde i klasselokalet og tager svømmetag og lærer at svømme på den måde.

Synes den konservative ordfører ikke, at der er lidt grund til sortsyn, og at der er grund til at være bekymret, når vi er presset så hårdt, at vores børn skal lære at svømme ved tørsvømning?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Lars Barfoed.

Lars Barfoed (KF):

Nu er det jo sådan, at jeg er finansordfører for Det Konservative Folkeparti herinde i Folketinget. Jeg er ikke konservativ finansordfører hverken i Esbjerg, Aalborg eller i Smørum Kommune - som tror jeg hr. Rasmus Prehn sagde, men hr. Rasmus Prehn mener vist Egedal Kommune - og derfor kan jeg jo ikke stå her og diskutere med hr. Rasmus Prehn, hvorfor man er nødt til at gøre det ene eller det andet i den ene eller den anden kommune. Det er jo kommunalbestyrelsernes ansvar.

Jeg må bare sige, at der aldrig nogen sinde har været flere penge ude i kommunerne, end der er nu. Aldrig nogen sinde før har kommunerne haft så mange penge, aldrig nogen sinde før har vi haft en offentlig sektor, hvor der er så mange penge ude, som der er nu. Jeg benægter bestemt ikke, at der er kommuner, der har problemer. Det kan der være forskellige årsager til fra kommune til kommune, og der må man jo i kommunalbestyrelsen så prioritere, som man bedst kan. Og hvorfor man lige i de tre kommuner, som hr. Rasmus Prehn nævner, har valgt at prioritere på den måde, som man har, kan jeg ikke vide. Jeg har ikke et indgående kendskab til, hvad der foregår i budgetovervejelserne i samtlige af landets kommuner, og skal heller ikke have det.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Rasmus Prehn.