Skatteministeren (Kristian Jensen):
Jeg vil gerne starte med at sige tak for den modtagelse, som lovforslaget har fået, og jeg vil gerne fra starten af erkende, at det er et meget usædvanligt forløb, som vi håber at lovforslaget her skal have. Det er meget usædvanligt, at man så sent i en folketingssamling fremsætter et lovforslag - særlig et lovforslag af så teknisk karakter, som vi taler om her - og det er ekstremt usædvanligt, at man ønsker at få lovforslaget vedtaget i forbindelse med Folketingets møde om førstebehandlingen af næste års finanslov. Men det er også usædvanligt, det er en usædvanlig situation, vi står i, fordi vi netop står med et skattehul af den art, for hvis virksomhederne benyttede de nuværende regler, ville det så at sige være muligt for dem endegyldigt at slippe for en retfærdig beskatning af deres fortjeneste. Derfor er det nødvendigt at gribe til en usædvanlig procedure, og derfor er det også sådan, at regeringen er fast besluttet på, at lovforslaget skal vedtages i indeværende samling, og vi er også fast besluttet på, at det skal have virkning fra fremsættelsestidspunktet.
Det er helt klart, at når vi snakker om lovforslag generelt, skal de igennem en almindelig høringsproces. Det er simpelt hen en del af ministeriets og Folketingets lovkvalitetsarbejde, at vi har en høringsproces, hvor forskellige parter bliver hørt. Her finder vi ud af, hvad de mener, om de har forbedringsforslag, om der er aspekter, som vi ikke har tænkt over i vores egen forberedelse af lovgivningen. Men man kan netop ikke, som også flere ordførere har sagt, sende et forslag om lukning af skattehuller til høring, for så giver man - jeg tror, det var hr. Frank Aaen, der brugte udtrykket - en kogebog i, hvorledes man kan komme uden om den holdning, der har været, de intentioner, Folketinget har haft, da vi lovgav på området. Et skattehul er jo pr. definition, når man benytter eksisterende lovgivning i en helt anden retning end den, der har været hensigten, når man finder en vej uden om beskatning, hvor Folketingets hensigt har været netop beskatning.
Derfor skal vi naturligvis videresende de høringssvar, der måtte komme, til Skatteudvalget, og vi vil naturligvis også selv lytte til, hvad der måtte komme ind, for at undersøge, om vi har ramt lovgivningen helt præcist i det, vi har foreslået. Skulle der være forslag til, hvordan man bedre og mere præcist kan lukke for det misbrug af skatteregler, som vi har oplevet, er det sådan set vores fulde intention at rette loven til, så vi stopper misbruget endnu mere præcist.
Jeg må sige, at efter en periode, hvor der har været mere roligt på området vedrørende aggressiv skatteplanlægning og forsøg på at finde huller i skattesystemet, har der desværre set fra mit skrivebord lidt været en tendens til, at nogle virksomheder, nogle rådgivere nu meget aggressivt forsøger at teste grænsen for lovgivningen. Derfor er der desværre behov for at lave nogle opsamlinger a la det lovforslag, vi har her, for at få lukket nogle huller, som vi ikke kan tillade os at lade stå åbne i forhold til det samlede provenu, som vi ønsker, og den samlede retfærdighed og sammenhængskraft i lovgivningen.
Men vedrørende det, hr. Frank Aaen siger, om decideret at levere en liste over, hvad der mest bruges, vil jeg sige, at jeg tror, vi kan udlevere en ligningsvejledning, for jeg er bange for, at kreativiteten er relativt stor og bred, hvad angår de paragraffer og lovgivningsmæssige samlinger, der egentlig bruges til at finde kombinationen, som det jo ofte er, af forskellige skatteregler og dermed også til at finde hullerne igennem. Jeg tror ganske klart på, at den tendens, der fra skiftende regeringers side siden midten af 1980'erne har været, til på selskabsskatteområdet at brede skattebasen ud, reducere fradrag, fjerne særregler og til gengæld sætte selskabsskattesatsen ned er det bedste og stærkeste værn på lang sigt mod flere skattehuller og mod aggressiv skatteplanlægning. Jo færre særregler, der måtte være, jo mere vi sikrer, at det, vi gennemfører, er robust, jo mere sikkert er det også, at vi kan have et skattesystem, der er sammenhængende. Det skal derfor overvejes nøje, og det vil jeg erkende der kan være gode grunde til, hvilke gode grunde der måtte være for de særregler, der måtte indføres.
Jeg vil bare sige som en bemærkning, at jeg ikke helt deler hr. Frank Aaens vurdering af, at en lønmodtager ikke kan snyde i skat. Det tror jeg vi kan finde nogle eksempler på ikke er uladsiggørligt.
Til sidst vil jeg bare sige, at det jo normalt er vores mantra i regeringen og i Skatteministeriet, at skattehuller skal lukkes, lige så snart de opdages. Men det ene af de huller, vi lukker med lovforslaget her i dag, er faktisk en gammel kending, for det blev fundet og beskrevet i Skatteministeriets rapport fra september 2000, hvor den daværende skatteminister også fik leveret en model for, hvorledes hullet ville kunne lukkes, en model, som så viste sig ikke at kunne holde vand i virkelighedens verden, og derfor er det egentlig på baggrund af fornyet kreativitet blandt Skatteministeriets medarbejdere og på baggrund af nogle af de erfaringer, der er gjort, ud fra sambeskatningslovforslaget fra 2005, at det nu er lykkedes at finde den prop, der passer i hullet, og som også er i overensstemmelse med EU's regler for, hvordan man laver skattelovgivning. Derfor synes jeg bare, der er grund til - ikke fordi jeg gør det særlig tit, selv om jeg sådan set har grund til at gøre det tit - i dag at rose Skatteministeriets medarbejdere for at udvise stor kreativitet for at få fundet den rigtige prop til det skattehul, der lukkes her.