Det sidste punkt på dagsordenen er:

28) 1. behandling af lovforslag nr. L 187:

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven. (Fraflytterbeskatning af aktier og fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernselskaber).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 30.05.2008).

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jacob Jensen som ordfører.

(Ordfører)

Jacob Jensen (V):

Jeg skal medgive, at det er et lidt teknisk forslag, som vi her skal behandle, men det er i hvert fald et forslag, som vil lukke et par skattehuller, for vi har jo i dag nogle uhensigtsmæssigheder, i forhold til hvordan lovgivningen kan benyttes.

Der er to elementer i forslaget. Det første er en ændring af reglerne om den såkaldte fraflytningsbeskatning af aktier - dog aktier, som er investeret i frie midler og altså ikke eksempelvis aktier, der er investeret i pensionsmidler - samt en afskaffelse af muligheden for at få den såkaldte omberegning ved tilbageflytning til Danmark.

Det går i al sin enkelhed ud på, at når man fraflytter landet, skal man, hvis man i øvrigt er ejer af nogle aktier, have beregnet sin skat af nettoavancen opgjort på baggrund af anskaffelsessummen og aktiernes værdi på fraflytningstidspunktet.

Der kan så opstå den trafik - og det er så det, som SKAT har noteret sig efterhånden er blevet sat i system, i hvert fald i et vist omfang - at man eksempelvis får udbetalt udbytte og den vej rundt udhuler værdien af aktierne. Når man så kommer tilbage til Danmark, kan man på den måde undgå at skulle betale den skat, som egentlig tilfalder Danmark.

Men lovforslaget her vil altså gøre, at det ikke længere er muligt, at den trafik foregår, og at man faktisk kommer til at betale skat af en gevinst optjent under skattepligten til Danmark, og det er selvfølgelig et element, som vi fra Venstres side støtter.

Det andet element er så en begrænsning af adgangen til fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernforbundne selskaber, og derved vil der alene kunne gives fradrag, når gevinsten er skattepligtig for skyldnerselskabet eller er omfattet af reglen om nedsættelse af uudnyttede fradragsberettigede underskud og tab, som det hedder. Og det vil så herefter med forslaget, hvis det bliver vedtaget her i salen - og det forventer jeg - ikke længere være muligt at opnå fradrag for underskud i det udenlandske selskab både i Danmark og i udlandet, som det ellers ville have været tilfældet.

Så det er to elementer, som vil lukke nogle huller i skattelovgivningen, som man har noteret sig fra SKAT's side, og det kan vi selvfølgelig kun støtte op omkring fra Venstres side. Vi mener, at man skal betale sin skat, hverken mere eller mindre, og når der nu er konstateret de her huller, synes vi, det er fint, at man får lukket dem med omgående virkning.

Formanden:

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jacob Jensen. Næste ordfører er hr. Nick Hækkerup.

(Ordfører)

Nick Hækkerup (S):

Som hr. Jacob Jensen så udmærket redegjorde for, indeholder lovforslaget her to dele, som begge har til formål at sikre, at der - som det så mundret hedder - rettes op på en række uhensigtsmæssigheder, som giver anledning til utilsigtet brug af skattereglerne. I virkeligheden er formålet at lukke to skattehuller. Jeg skal ikke gennemgå de to skattehuller igen, det blev så glimrende gjort af hr. Jacob Jensen.

Jeg vil sige, at Socialdemokratiet altid støtter, at skattehuller lukkes. Det er en af grundpillerne i den socialdemokratiske skattepolitik, at vi vil have fairness frem for fusk, at folk skal betale det i skat, de skal betale, hverken mere eller mindre.

Danskernes villighed til at betale skat - og den er heldigvis stor - hænger sammen med bevidstheden om, at pengene går til at finansiere den velfærd, som vi ønsker og nyder godt af, den velfærd, som er garanten for det gode, frie og lige samfund, som vi har, det være sig børnepasning i trygge rammer, en folkeskole, hvor ungerne lærer noget, den frie og lige behandling af vores syge, trygheden, som ligger i, at man har adgang til uddannelse - ikke efter hvor meget man har sparet op, men fordi man er borger her i landet og dermed har den ret.

Det er finansieringen af den her grundlæggende velfærd, som de, der udnytter hullerne i skattesystemet, unddrager sig. Det er en grundlæggende forudsætning for vores alle sammens vilje til at betale, at vi har en bevidsthed om, at alle de andre også betaler det, de skal betale; det er noget, vi kan regne med, det er noget, vi løfter i fællesskab. Det er den solidaritet, der ligger i at have et velfærdssamfund.

Socialdemokratiet støtter forslaget, men det er ikke det samme, som at alt så er fryd og gammen herfra og resten ad vejen.

For det første har det foreliggende lovforslag tilbagevirkende kraft. Tilbagevirkende kraft er uanset sammenhængen altid retssikkerhedsmæssigt problematisk, fordi kernen i tilbagevirkende kraft jo er, at borgerne ikke kan vide, hvad de forventes at rette sig efter, men lever i en verden, hvor de pludselig rammes af og måske straffes for en opførsel, som ellers var helt igennem lovlig. Derfor bliver man altid nødt til at overveje: Er der i det her konkrete tilfælde hensyn, som gør, at det er i orden, at vi giver køb på de retssikkerhedshensyn, som vi ellers har?

For det er præcis der, hvor retssikkerheden hører op, at utrygheden og retsløsheden begynder.

Når det så er acceptabelt med tilbagevirkende kraft, sådan som der er lagt op til i det foreliggende tilfælde, er det, fordi - som det fremgår af lovforslaget - at skatteålene alene gør det, de gør i de to tilfælde, for at undgå beskatning, i ond tro, kan man sige. Der er med andre ord ikke nogen legitime interesser, som det er værd at beskytte, og om hvilke man kan sige at det er derfor, vi bør være meget opmærksomme og holde fast i, at vi ikke vil lovgive med tilbagevirkende kraft i det omfang, som det sker. Det sidste er jo præcis en følgesætning - i det omfang det sker - for det, der er tale om her, er alene, at den tilbagevirkende kraft begrænses til fremsættelsestidspunktet, nemlig den 30. maj, og det vil sige, at det er en relativt kort periode, og at det alene handler om, at der ikke er andre - efter at det nu er bragt til offentlighedens kendskab, at den her mulighed er der - der benytter lejligheden til at smutte igennem før tredjebehandlingen.

Det fremgår af forslaget, at det forelægges til første behandling her på falderebet af folketingsåret med henblik på vedtagelse i forbindelse med behandlingen af forslaget til finanslov for 2009. Det betyder også, at vi i Folketinget behandler forslaget, uden at det har været i høring. Det procedurevalg og den forjagede behandling tjener hverken Folketinget eller regeringen til ære. Vi ved, at det er opskriften på lovsjusk og på nye huller.

Socialdemokratiet støtter forslaget, vi støtter det indhold, som ligger i forslaget, og vi deltager gerne i det videre arbejde, men det må naturligvis være med et forbehold, for forberedelsen af lovforslaget har ikke den kvalitet, som vi med rette kan forvente; vi har ikke hørt, hvad omverdenen i øvrigt tænker om forslaget osv.

Formanden:

Ja tak. Der er ikke ønske om en kort bemærkning. Så er næste ordfører hr. Mikkel Dencker.

(Ordfører)

Mikkel Dencker (DF):

Det lovforslag, vi behandler her, handler om to hullukninger, som de dygtige folk i Skatteministeriet har fået afdækket at der skulle være i skattelovgivningen. Jeg kan da sige, at vi i Dansk Folkeparti er meget opsatte på, at de huller, man måtte opdage at der er i skattelovgivningen, selvfølgelig bliver lukket, så hurtigt som det overhovedet kan lade sig gøre.

Her handler det altså om to helt konkrete ting, man har fundet frem til, nemlig bl.a. at man kan undgå beskatning af aktieudbytte eller i hvert fald slippe meget billigt i skat gennem salg af nogle aktier, ved at man simpelt hen flytter til et land med en forholdsvis lav udbyttebeskatning.

Jeg vil sige, at Dansk Folkeparti selvfølgelig bakker op om, at regeringen udfører det arbejde med at fjerne huller, og derfor støtter vi også lovforslaget. Vi ser selvfølgelig også frem til at få de høringssvar, der måtte komme hen ad vejen, og som den foregående ordfører også var inde på stadig mangler.

Men udgangspunktet er, at vi støtter lovforslaget.

Formanden:

Ja tak. I ordførerrækken er det så fru Hanne Agersnap.

(Ordfører)

Hanne Agersnap (SF):

Jeg skal gøre det kort. Som det er blevet sagt, handler forslaget her om at lukke to huller - det ene for at undgå at betale skat af sine aktier ved at fraflytte landet og det andet for fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncerner i både Danmark og et andet land.

Vi er som altid interesserede i at lukke huller i skattelovgivningen, så alle betaler den skat, de skal. Sværere er det jo egentlig ikke. Men nu er det her jo gået lidt hurtigt, og det skal det også af og til. Jo hurtigere man finder et hul og derfor får det lukket, des bedre. Men da vi ikke har haft mere tid til at se på det her forslag, og da vi ikke har hørt høringssvar fra berørte parter, skal man altså lige tage SF's kommentarer med det forbehold.

Bortset fra det er vi positive over for forslaget.

Formanden:

Tak for det. Næste ordfører er hr. Lars Barfoed.

(Ordfører)

Lars Barfoed (KF):

Det er klart, at Det Konservative Folkeparti også bidrager til at lukke skattehuller, dvs. lukke mulighederne for at spekulere i skattereglerne på en urimelig måde.

Her har skatteministeren altså identificeret to muligheder for at spekulere i skattereglerne på en urimelig måde. Det gælder bl.a. muligheden for at trække aktier ud af landet, få henstand med fraflytterskatten og så vende tilbage til landet med aktierne, når man har nedbragt deres værdi, og på den måde også få nedbragt beskatningen i Danmark. Det er ikke rimeligt, og derfor bidrager vi gerne til at lukke det hul. Vi bidrager naturligvis også gerne til at lukke det andet hul, som i realiteten drejer sig om at få fradrag for tabte varekreditindtægter i to lande på en gang.

Så det er et lovforslag, Det Konservative Folkeparti kan støtte. Andre har berørt spørgsmålet om tilbagevirkende kraft. Det kan man selvfølgelig sige at lovforslaget har, i og med at vi vedtager det på et tidspunkt, hvor det så får tilbagevirkende kraft, men alle er jo fra lovforslagets fremsættelse klar over, at reglerne bliver sådan. Derfor ser vi ikke noget principielt i det, da det jo ikke er noget, som på nogen måde - det bemærkede jeg også at hr. Nick Hækkerup var inde på - går ud over en egentlig drift af virksomheder her i landet.

Det Konservative Folkeparti støtter som sagt forslaget. Det har ikke været muligt at få høringssvar ind, og vi vil som altid naturligvis studere de høringssvar, der kommer, grundigt for at se, om der skulle være utilsigtede effekter af lovforslaget, som vi skal have kigget nærmere på. Men med det forbehold, at høringssvarene kun giver anledning til justeringer, kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.

Formanden:

Ja tak. Næste ordfører er hr. Niels Helveg Petersen.

(Ordfører)

Niels Helveg Petersen (RV):

Det Radikale Venstre har et positivt grundsyn på forslaget. Vi vil ligesom alle andre også gerne være med til at lukke skattehuller. Svagheden ved det meget sent fremsatte forslag er selvfølgelig, at der ikke foreligger høringssvar. Det er vigtigt for at få belyst virkningerne af forslaget at se høringssvarene, og Det Radikale Venstres endelige stillingtagen vil selvfølgelig skulle afgøres, når vi har set høringssvarene.

Men tilgangen til forslaget er positiv. Vi vil gerne være med til at lukke skattehuller.

Formanden:

Tak for det. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører.

(Ordfører)

Frank Aaen (EL):

Sådan har vi det selvfølgelig også i Enhedslisten, at vi gerne vil være med til at lukke skattehuller.

Det er jo ikke første gang i år, at vi med kort varsel skal lukke et skattehul, og vi kan være sikre på, at der i næste folketingsår kommer nye skattehuller, som skal lukkes. Det er ikke en kritik af skattevæsenet, jeg synes, det er rigtig fint, når man gør sit arbejde og kommer frem med de huller, der skal lukkes, for at pengene ikke skal strømme ud af statskassen. Men det er jo også en slags sisyfosarbejde. Det ser ud, som om der for hvert hul, der bliver lukket, kommer et nyt hul - måske ikke i den samme lovgivning, man så i en anden lovgivning.

Det får mig til at sige, at vi selvfølgelig skal lukke de huller, efterhånden som vi bliver opmærksomme på dem, nogle gange ved behandlinger i Landsskatterådet, nogle gange ved almindelig sagsbehandling i Skatteministeriet, hvor man bliver opmærksom på, at der her er noget, der kan misbruges og bliver misbrugt. Og selvfølgelig skal man også gøre det på den måde som her, hvor man siger, at det er lukket fra den dag, loven er fremsat, for ellers har man jo bare leveret en kogebog til alle de kreative sjæle, der fra nu af, og til loven bliver vedtaget, vil gøre alt, hvad de kan, for at udnytte hullet. Det vil selvfølgelig være dybt tåbeligt at forære folk milliarder eller millioner, eller hvor mange penge det nu drejer sig om, ved at give dem en opskrift på, hvordan man kan snyde skattevæsenet. Så ingen problemer med os på det punkt.

Vi vil selvfølgelig også gerne se høringssvarene, det er klart, men vi er meget positive over for lovforslaget. Men vi har et spørgsmål til skatteministeren: Der er muligvis ved at være basis for at lave en oversigt over de bestemmelser i vores skattelovgivning, der bliver misbrugt, og hvor der altså gang på gang opstår mulighed for, at nogle kan snyde i skat eller foretage skatteunddragelse. Burde vi overveje, om det er hensigtsmæssigt, at der er nogle steder i vores skattelovgivning, hvor der er risiko for at der er skattehuller?

Jeg mener, at det er meget vanskeligt for en lønmodtager at snyde ret meget i skat, fordi vi betaler kildeskat. Skatten bliver trukket lige med det samme, pengene er i kassen. Der kan så være en arbejdsgiver, der er uhæderlig og glemmer at betale dem videre, og det må vi så hurtigt tage fat i, men der er altså nogenlunde styr på den del af vores skattesystem. Men inden for virksomhedsbeskatningen, som er så ualmindelig kompliceret, at selv ikke den klogeste skattemedarbejder i Danmark er i stand til at overskue det hele, opstår der altså hele tiden utilsigtet anvendelse, eller der er risiko for utilsigtet anvendelse. Det kunne måske godt være, at vi i første omgang i Skatteudvalget skulle have en oversigt over, hvad det er for nogle regler, der typisk er blevet misbrugt over en periode, og så kan vi overveje, om det er nogle regler, der måske mere fundamentalt skal laves om for at undgå risiko for misbrug.

Det kunne måske gøre livet noget vanskeligere for skattespekulanter, og det kunne måske gøre livet lidt nemmere for SKAT og gøre det lidt nemmere for Folketinget at forhindre, at folk løber med pengene, om jeg så må sige.

Det er i hvert fald et spørgsmål, jeg godt kunne tænke mig at få rejst, sådan at vi altså ikke kun får kigget på de enkelte tilfælde, men måske også får kigget mere på tværs på, om der er nogle regler, der kan laves om for at undgå, at der hele tiden dukker huller op i det omfang, som det helt tydeligt er tilfældet.

Formanden:

Ja tak. Så er det skatteministeren.

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Jeg vil gerne starte med at sige tak for den modtagelse, som lovforslaget har fået, og jeg vil gerne fra starten af erkende, at det er et meget usædvanligt forløb, som vi håber at lovforslaget her skal have. Det er meget usædvanligt, at man så sent i en folketingssamling fremsætter et lovforslag - særlig et lovforslag af så teknisk karakter, som vi taler om her - og det er ekstremt usædvanligt, at man ønsker at få lovforslaget vedtaget i forbindelse med Folketingets møde om førstebehandlingen af næste års finanslov. Men det er også usædvanligt, det er en usædvanlig situation, vi står i, fordi vi netop står med et skattehul af den art, for hvis virksomhederne benyttede de nuværende regler, ville det så at sige være muligt for dem endegyldigt at slippe for en retfærdig beskatning af deres fortjeneste. Derfor er det nødvendigt at gribe til en usædvanlig procedure, og derfor er det også sådan, at regeringen er fast besluttet på, at lovforslaget skal vedtages i indeværende samling, og vi er også fast besluttet på, at det skal have virkning fra fremsættelsestidspunktet.

Det er helt klart, at når vi snakker om lovforslag generelt, skal de igennem en almindelig høringsproces. Det er simpelt hen en del af ministeriets og Folketingets lovkvalitetsarbejde, at vi har en høringsproces, hvor forskellige parter bliver hørt. Her finder vi ud af, hvad de mener, om de har forbedringsforslag, om der er aspekter, som vi ikke har tænkt over i vores egen forberedelse af lovgivningen. Men man kan netop ikke, som også flere ordførere har sagt, sende et forslag om lukning af skattehuller til høring, for så giver man - jeg tror, det var hr. Frank Aaen, der brugte udtrykket - en kogebog i, hvorledes man kan komme uden om den holdning, der har været, de intentioner, Folketinget har haft, da vi lovgav på området. Et skattehul er jo pr. definition, når man benytter eksisterende lovgivning i en helt anden retning end den, der har været hensigten, når man finder en vej uden om beskatning, hvor Folketingets hensigt har været netop beskatning.

Derfor skal vi naturligvis videresende de høringssvar, der måtte komme, til Skatteudvalget, og vi vil naturligvis også selv lytte til, hvad der måtte komme ind, for at undersøge, om vi har ramt lovgivningen helt præcist i det, vi har foreslået. Skulle der være forslag til, hvordan man bedre og mere præcist kan lukke for det misbrug af skatteregler, som vi har oplevet, er det sådan set vores fulde intention at rette loven til, så vi stopper misbruget endnu mere præcist.

Jeg må sige, at efter en periode, hvor der har været mere roligt på området vedrørende aggressiv skatteplanlægning og forsøg på at finde huller i skattesystemet, har der desværre set fra mit skrivebord lidt været en tendens til, at nogle virksomheder, nogle rådgivere nu meget aggressivt forsøger at teste grænsen for lovgivningen. Derfor er der desværre behov for at lave nogle opsamlinger a la det lovforslag, vi har her, for at få lukket nogle huller, som vi ikke kan tillade os at lade stå åbne i forhold til det samlede provenu, som vi ønsker, og den samlede retfærdighed og sammenhængskraft i lovgivningen.

Men vedrørende det, hr. Frank Aaen siger, om decideret at levere en liste over, hvad der mest bruges, vil jeg sige, at jeg tror, vi kan udlevere en ligningsvejledning, for jeg er bange for, at kreativiteten er relativt stor og bred, hvad angår de paragraffer og lovgivningsmæssige samlinger, der egentlig bruges til at finde kombinationen, som det jo ofte er, af forskellige skatteregler og dermed også til at finde hullerne igennem. Jeg tror ganske klart på, at den tendens, der fra skiftende regeringers side siden midten af 1980'erne har været, til på selskabsskatteområdet at brede skattebasen ud, reducere fradrag, fjerne særregler og til gengæld sætte selskabsskattesatsen ned er det bedste og stærkeste værn på lang sigt mod flere skattehuller og mod aggressiv skatteplanlægning. Jo færre særregler, der måtte være, jo mere vi sikrer, at det, vi gennemfører, er robust, jo mere sikkert er det også, at vi kan have et skattesystem, der er sammenhængende. Det skal derfor overvejes nøje, og det vil jeg erkende der kan være gode grunde til, hvilke gode grunde der måtte være for de særregler, der måtte indføres.

Jeg vil bare sige som en bemærkning, at jeg ikke helt deler hr. Frank Aaens vurdering af, at en lønmodtager ikke kan snyde i skat. Det tror jeg vi kan finde nogle eksempler på ikke er uladsiggørligt.

Til sidst vil jeg bare sige, at det jo normalt er vores mantra i regeringen og i Skatteministeriet, at skattehuller skal lukkes, lige så snart de opdages. Men det ene af de huller, vi lukker med lovforslaget her i dag, er faktisk en gammel kending, for det blev fundet og beskrevet i Skatteministeriets rapport fra september 2000, hvor den daværende skatteminister også fik leveret en model for, hvorledes hullet ville kunne lukkes, en model, som så viste sig ikke at kunne holde vand i virkelighedens verden, og derfor er det egentlig på baggrund af fornyet kreativitet blandt Skatteministeriets medarbejdere og på baggrund af nogle af de erfaringer, der er gjort, ud fra sambeskatningslovforslaget fra 2005, at det nu er lykkedes at finde den prop, der passer i hullet, og som også er i overensstemmelse med EU's regler for, hvordan man laver skattelovgivning. Derfor synes jeg bare, der er grund til - ikke fordi jeg gør det særlig tit, selv om jeg sådan set har grund til at gøre det tit - i dag at rose Skatteministeriets medarbejdere for at udvise stor kreativitet for at få fundet den rigtige prop til det skattehul, der lukkes her.

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Frank Aaen (EL):

Det er jo rigtigt, at lønmodtagere kan lave sort arbejde, men det er i udgangspunktet ulovligt. Det, vi har at gøre med her, er jo skattetænkning, som er lovligt i udgangspunktet. Det er derfor, der er en stor forskel på, hvad lønmodtagere kan inden for det lovliges rækker, og hvad et erhvervsliv kan gøre også inden for det lovliges rækker, indtil vi opdager, hvad de er ude på.

Så til det der med at lave en stor undersøgelse med en hel ligningsvejledning vil jeg sige: Ja, den er i virkeligheden også alt for tyk. Det er jo derfor, det er så besværligt at lukke alle hullerne, men det, man kunne bede om, og som jeg vil bede om, er, at vi bare får en oversigt over, hvad det er for nogle paragraffer i skattelovgivningen, som har givet anledning til, at man har kunnet kreere nogle huller, som vi efterfølgende har måttet lukke her i Folketinget. Det skulle nok være en overkommelig opgave.

Formanden:

Ministeren.

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Jeg kan jo så høre på spørgeren, at der vil komme spørgsmål i udvalgsbehandlingen af lovforslaget her, og der kan jeg love at vi naturligvis vil levere f.eks. listen over, hvad det er for paragraffer, vi i den seneste tid har kigget på med henblik på at få lukket skattehuller. Det giver så også et ganske godt indblik i, hvor det er, der har været sat - så at sige - angreb ind. Jeg er i øvrigt enig med hr. Frank Aaens definition af, at det, vi ser i øjeblikket med aggressiv skatteplanlægning, netop er at finde steder, hvor det efter lovens bogstav måske er muligt at slippe fri for beskatning, men hvor det aldrig har været vores intention som lovgivere, at det skulle være skattefrit. Der er det, at vi skal have fyldt hullet ud, og det er det, vi gør med forslaget her. Derfor er det sådan set ganske positivt, at hele Folketinget har tilkendegivet en opbakning til lovforslaget.

Formanden:

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.