(Ordfører)
Per Clausen (EL):
Det er da lidt trist, at det her skal give anledning til så stor en strid mellem partierne om, hvem der kan få lov til at være med til at sælge ud af Post Danmark. Jeg skal bare sige for Enhedslistens vedkommende, at vi ingen ambitioner har om at være en del af det.
Behandlingen af det her lovforslag har jo sådan set vist, at situationen er alvorlig nok, som den er nu. Det er sådan, at når man var nødt til at indarbejde i lovforslaget, at man skulle fremskynde salget af aktier til CVC, var det sådan set ikke nødvendigvis et udtryk for regeringens store behov for at fremskynde privatiseringen på det her område. Nej, det var et udtryk for, at det var CVC's betingelse for at acceptere fusionen.
Vi fik altså et meget tydeligt eksempel på, hvad det betyder, når man har lukket en kapitalfond ind i en oprindelig statsejet virksomhed, nemlig at så vil den selvfølgelig benytte den mulighed til at opnå et maksimalt udbytte og en maksimal forrentning af sine penge. Der var CVC's vurdering naturligvis, at hvis de kunne gennemtvinge at få aktierne købt nu og ikke om et par år, ville gevinsten for CVC være størst. Så det, CVC udøver her, er sådan set bare at få sine interesser varetaget så effektivt som muligt.
Den situation, man ser i Post Danmark i dag, er, at konsekvensen af at gå efter overskud har været, at servicen og arbejdsforholdene for de ansatte systematisk er blevet forringet, sådan at man har meget, meget svært ved at fastholde arbejdskraft, hvilket jo også er en af forklaringerne på, at postsækkene nu tilsyneladende ifølge dagens og gårsdagens aviser står og flyder rundtomkring i private opgange og venter på, at postbudene får tid til at hente dem igen. Derfor må jeg også sige, at når der er sådan en situation, er der jo brug for at træffe hurtige beslutninger, som handler om at øge serviceniveauet og forbedre vilkårene for de ansatte.
I den situation er det måske ikke ligefrem nogen gunstig position at være i, at man har en kapitalfond som CVC, som har mulighed for at nedlægge veto. For pointen her er jo, at der sådan set ikke er nogen, der bestemmer i Post Danmark og heller ikke i den nye fusion. Nej, det, det handler om, er, at der er en vetoret, som kan udnyttes mere eller mindre hensynsløst, mere eller mindre brutalt. Og så vil det nok være min påstand, at den danske stats interesse i at have et postvæsen, der fungerer med en ordentlig service, er større end CVC's, og derfor har CVC ganske gode muligheder for at udnytte sin position til at få sin vilje. Det er sådan set en vigtig baggrund for Enhedslisten for at være imod det her forslag.
Oprindelig ved førstebehandlingen sagde jeg, at der ikke var nogen sammenhæng mellem det øgede salg af aktier og så fusionen, men det er der netop, er jeg blevet opmærksom på, for det er jo CVC's betingelse for at acceptere fusionen.
Vi står så i den situation, at vi kan vælge at sige: Jamen så fortsætter vi ad den vej, vi har betrådt siden beslutningen om at sælge aktier i Post Danmark. Vi fortsætter ad den vej, hvor en større og større andel skal ejes af private aktionærer, og derfor er det jo så naturligt, at man som led i fusionen med svenskerne også sælger yderligere aktier.
Man kunne også vælge at se på de erfaringer, der er gjort med et Post Danmark, som ensidigt styres af ønsket om at skabe mere overskud. Man kunne prøve at se på, hvordan servicetilbuddet har udviklet sig i de senere år. Man kunne se på, hvordan menneskers oplevelser er med det danske postvæsen. Man kunne se på, hvordan oplevelserne er blandt de ansatte i Post Danmark, og så stille sig selv det spørgsmål: Er det mere af den slags, vi vil have?
Jeg tror sådan set, at hvis man havde en fordomsfri tilgang til den debat og ikke lod sig besmitte af de ideologiske vildfarelser, som bl.a. Det Radikale Venstre lider under, nemlig at »privat« og »liberalisme« og »konkurrence« altid skaber bedre konkurrence, og hvis man var så uideologisk, som Det Radikale Venstre gør sig til af, ville man nå frem til, at det at gå længere ad den her vej grundlæggende er en dårlig idé, som sådan set kun kan forklares, hvis man har et ønske om at skabe yderligere muligheder for at tjene penge for kapitalfonde og andre store kapitalkoncentrationer.
Det er derfor, vi faktisk synes, at den idé, der kunne være i at sige, at vi ikke vil gå længere ad den vej, jo var muligheden for at rulle salget tilbage. For lige så sikkert, som det er, at CVC skal have mulighed for at købe flere aktier, er det, at hvis de ikke får den mulighed, har den danske stat mulighed for at købe aktierne tilbage. Vi beklager sådan set, at en sådan beslutning ville betyde, at CVC kunne blokere for en fusion med det svenske postvæsen. Det beklager vi, men det er ikke os, der har bragt Post Danmark og den danske stat i den situation. Det er de partier, som i sin tid indledte den her øvelse med at overlade aktier til CVC.
Man kan måske ikke udelukke, at det kunne lykkes os at rulle liberaliseringen på postmarkedet i EU tilbage, al den stund situationen for EU jo i morgen vil være en helt anden og en helt ny, efter at Irland har stemt nej, og mange ting skal diskuteres på ny og mange beslutninger laves om, i hvert fald hvis man har den ambition nogen sinde at få vedtaget noget som helst, der vedrører EU, ved en folkeafstemning i noget europæisk land. Derfor skulle man måske ikke være så negativ over for mulighederne for også at få lavet om på det element af det liberalistiske felttog, som EU jo er et udtryk for.
Men selv hvis det ikke skulle lykkes, er det nu Enhedslistens opfattelse, at det ville være en god ting, at vi havde en aktør på området, som ikke var tvunget til at gå efter den maksimale profit af hensyn til minoritetsaktionærer, kapitalfonde osv., men som kunne have det formål at være i stand til på en økonomisk forsvarlig måde at sikre en ordentlig postbetjening af danskerne i de kommende år. Og det ville være konsekvensen af at forfølge Enhedslistens standpunkt i den her sag.
Desværre er det eneste, der for alvor er kommet ud af at have den her diskussion om det her lovforslag og have den her runde, at SF nu har tilsluttet sig de partier, som er med på vognen, når det handler om at sælge ud af Post Danmarks aktier. Det er selvfølgelig ærgerligt og beklageligt, men det gør det i hvert fald på en måde ukompliceret og enkelt for Enhedslisten at stemme nej til lovforslaget, der ligger her.