(Ordfører)
Per Clausen (EL):
Posten i Danmark er jo en sag, der tales meget om blandt befolkningen. Det er jo et mønstereksempel på, hvordan det går, når man erstatter ønsket om at have en god offentlig service til befolkningen med et firma, hvis formål er at tjene penge. Det, vi jo har kunnet konstatere de senere år, når det handler om post i Danmark, er en lang stribe af forringelser, hvoraf nogle er besluttet, planlagt og prioriteret og andre bare er en naturlig konsekvens af, at det vigtigste for Post Danmark nu er at tjene penge.
Først var der den lange række af forringelser, som man har gennemført, som handler om at lukke posthuse, forringe udbringningen, gøre det vanskeligere at komme af med sine breve, alt sammen ting, som er gennemført, fordi man har haft det klare ønske, at Post Danmark skulle gå fra at være en dårlig forretning til at være en god forretning.
Det er jo lykkedes at gøre Post Danmark til en god forretning. I dag giver den virksomhed et godt overskud til glæde for den danske statskasse og til glæde for den multinationale kapitalfond, som har købt en del af aktierne. Det er imidlertid ikke kun de planlagte negative konsekvenser, vi har set, vi har også set, hvordan den måde, hvorpå man presser medarbejderne, personalet, har ført til en flugt til fra virksomheden, har ført til, at Post Danmark har meget svært ved at have de medarbejdere, man har brug for, når man skal sikre sig, at man kan leve op til det, som man lover.
Derfor har vi også i de seneste uger kunnet se den ene historie efter den anden komme frem om, at Post Danmark har mere eller mindre officielle lister over områder, hvor man ikke deler post ud, fordi man satser på, at man nok alligevel lige kan klare at holde gennemsnittet, sådan at man lever op til de krav, der er gennemsnitligt, men til gengæld organiserer en mindre udbringning i områder, også med henvisning til, at man ikke har medarbejdere nok.
Forklaringen på den del af det er jo også, at det i dag klart er formuleret som Post Danmarks vigtigste formål at blive en virksomhed, der kan tjene penge, sådan at der kan sælges yderligere aktier ud af Post Danmark til fordel for statskassen.
Oprindelig fik vi at vide, at liberaliseringen af postvæsenet i EU ville føre til konkurrence og heraf følgende forbedret kvalitet. I dag kan vi så konstatere, at den del af liberaliseringsprocessen, som indtil nu er gennemført, og den del, der handler om udsalg af Post Danmark, har ført til dårligere kvalitet. Det er så baggrunden for, at Enhedslisten har været med til at stille et ændringsforslag til det lovforslag, vi behandler i dag, et lovforslag, som vil betyde, at der skal sælges yderligere aktier til den her multinationale koncern, som i dag ejer en ikke uvæsentlig del af Post Danmark.
Det er helt klart Enhedslistens opfattelse, at vi burde benytte os af den kendsgerning, at det i løbet af 2 år bliver sådan, at den danske stat vil have mulighed for at købe sine aktier tilbage, hvis vi ikke tilbyder CVC, som den her kapitalfond jo hedder, ekstra aktier, og dem bør vi bruge til at sikre, at den danske stat igen får kontrollen med Post Danmark og postvæsenet i Danmark. Der tales jo i forbindelse med fusionsprocessen med Sverige meget om, at den danske stat fremover skal sikres vetoret i vigtige, strategiske beslutninger, og det er rigtigt, det har man lovet os vil ske i fremtiden. Men samtidig er vi sikre på, at i hvert fald mindst en multinational kapitalfond også i fremtiden vil få forstærket sin mulighed for at udøve sin indflydelse både på de handlinger, der sker, og de handlinger, der ikke sker. Så efter vores opfattelse burde konklusionen på det forslag til lovændring, som nu ligger, være, at det godt kan være, det ville være fornuftigt med samarbejde mellem den svenske og den danske stat om at udvikle et postvæsen, som var i stand til at klare sig på fremtidens skærpede vilkår, men tanken om, at et privatiseret svensk-dansk postvæsen skulle være en god idé, er efter vores mening helt forfejlet, og derfor har vi stillet et ændringsforslag sammen med SF, som vil medvirke til, at det element i loven, som handler om at vi skal sælge flere aktier til en privat kapitalkoncern, falder væk.