Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 180:

Forslag til lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse.

Af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech).

(Fremsættelse 10.04.2008).

Forhandlingen er åbnet.

Fru Sophie Løhde som ordfører.

Lovforslaget, som vi behandler her i dag, er udarbejdet efter ønske og i samarbejde med det færøske landsstyre. Man kan sige, at udgangspunktet for forslaget sådan set er en meget velkendt situation for lige netop Danmark, og derfor bør vi også have væsentlig forståelse for den, idet det færøske landsstyre på baggrund af mangelen på arbejdskraft har rejst forslaget om, at der skal være lettere adgang for udlændinge til at opnå arbejdstilladelse på Færøerne, herunder særlig arbejdstagere fra EU-landene.

Ligesom det har været og er vigtigt, at vi i Danmark arbejder aktivt på at skabe nye muligheder for at øge udbuddet af arbejdskraft, er det også af hensyn til den færøske økonomi både vigtigt og nødvendigt at tilvejebringe nye muligheder for at tilføre arbejdskraft fra andre lande. Forslaget i dag omhandler netop en ny mulighed for, at statsborgere i EU-landene kan få opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne.

Selv om man kan mene, at forslaget på mange måder er inspireret af den overgangsordning, der gælder i Danmark i henhold til østaftalen, så adskiller den sig dog på en række områder herfra, eksempelvis ved, at man jo fra færøsk side ønsker at indføre en ordning, der ikke kun gælder for de nye medlemslande i EU, men en ordning uden en endelig udfasningsdato for alle EU-landene.

I Venstre synes vi, det er positivt, at man på Færøerne med det her forslag skaber mulighed for på en smidig måde helt eller delvis at afhjælpe den beskæftigelsesudfordring, som vedrører mangelen på særlig kvalificeret arbejdskraft.

I Venstre bemærker vi dog også, at forslaget har været og er genstand for politisk uenighed på Færøerne, for så vidt angår arbejdsgiverne og lønmodtagerorganisationerne samt de politiske repræsentanter i Lagtinget.

Samtidig bemærker vi også, at det fremgår af høringsnotatet, at Integrationsministeriet allerede på forhånd har imødekommet og foretaget visse præciseringer efterfølgende i overensstemmelse med færøsk ønske herom, hvilket vi i Venstre ser yderst positivt på.

På den baggrund går vi også ud fra, at de uoverensstemmelser, der måske har været, og også de præciseringer, man har foretaget på baggrund heraf, er løst i fornuftig dialog mellem ministeren og det færøske landsstyre.

Men når det er sagt, vil jeg også godt lige i parentes nævne, at jeg undrer mig en smule over, at forslaget ikke har været behandlet i Lagtinget, før vi nu i dag førstebehandler det her i Folketingssalen. Jeg er godt klar over, at det er sket en enkelt eller tre gange før i historien, men det er principielt ikke en særlig heldig vej, idet vi jo principielt helst ser, at Lagtinget får og har mulighed for at behandle sagerne, inden de kommer til behandling her i salen.

Så jeg skal på den baggrund sige, at vi kan støtte det foreliggende forslag, men samtidig også understrege, at såfremt der måtte opstå eller eksistere nogle uoverensstemmelser imellem første- og andenbehandlingen, er vi i Venstre villige til at se nærmere på det under udvalgsbehandlingen. Jeg har forstået, at man på Færøerne skal behandle forslaget første gang den 5. maj.

Tak til ordføreren. Hr. Poul Andersen som ordfører.

Det foreliggende forslag til lov for Færøerne er et forslag, der supplerer udlændingeloven, og det er jo et forslag, der er fremsat med baggrund i et ønske fra Færøerne, og som også er udformet sammen med Færøerne. Derfor er vi selvfølgelig også positive over for forslaget.

Vi har også bemærket, at der er tale om, at det gælder samtlige EU-borgere, men at det er ud fra de gældende overenskomster; det er 1-års-ansættelser, der er tale om, og det er også et spørgsmål om, at det er en vis procentsats i forhold til arbejdsløsheden på Færøerne, der vil gøre sig gældende for, om man kan optage ekstra arbejdskraft. Den skal nemlig være lavere end 3,5 pct.

Det handler om, at det kan komme på tale, at faglærte og højere uddannede skal være med til at hjælpe Færøerne i den situation, som de står i - en situation, som vi har i Danmark, nemlig mangel på arbejdskraft.

Lovforslaget er tilpasset de færøske instanser med Udlændingeservice, Lagtinget og landfogden, der skal være med i behandlingen af de konkrete sager.

Jeg har bemærket, at ministeren har fulgt positivt op på de høringssvar, der er kommet, også i forhold til landfogden, og hvis der ikke viser sig noget under behandlingen i udvalget, er Socialdemokratiet positive over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Henrik Brodersen som ordfører.

L 180 omhandler jo opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse på Færøerne, hvor en borger fra et EU-land som arbejdstager kan tage ophold på Færøerne, hvis han eller hun har en aftale med en arbejdsgiver om et job for den pågældende på mindst 30 timer om ugen og efter færøsk overenskomst. Der er så listet ti punkter op, der skal være opfyldt.

Vi noterer os samtidig, at en opholdstilladelse på Færøerne ikke er en engangsbillet til dansk opholdstilladelse eller omvendt. Men et er jo teori, noget andet er praksis, og det vil vi gerne spørge ind til senere.

Det er alt sammen meget godt, men i og med at det gælder alle EU-borgere, er det jo samtidig en videreførelse af L 235, østaftalen, som vi som bekendt fra Dansk Folkeparti ikke kunne støtte op om, bl.a. på grund af at vi ikke syntes, at den var god nok, og derfor har vi svært ved at se, at den også skal gælde for Færøerne. Men skulle der være noget, der talte for det, er det det, der står i et afsnit i lovforslaget, nemlig at det endvidere er hensigten med opholdstilladelsen til en EU-statsborger med henblik på beskæftigelse, at denne ordning kun vil kunne meddeles, når særlige beskæftigelsesmæssige hensyn taler derfor, dvs. når ledigheden på Færøerne er lavere end 3,5 pct.. Det er en aftale, som Dansk Folkeparti godt kan være lidt misundelig over at vi ikke fik med i den danske aftale.

Om Færøernes tilkendegivelse kan jeg ikke finde en beslutning i det færøske Lagting, som siger god for lovforslaget, som det ellers er beskrevet i lovforslaget, som det ligger ved behandlingen i Folketinget, og derfor vil vi fra Dansk Folkeparti sikre os, at vi ikke bare trækker noget EU ned over ørerne på vores venner mod nord. Vi ser frem til udvalgsbehandlingen og vil komme med vores tilkendegivelse ved anden behandling om, hvorvidt vi stemmer for eller ej.

Tak til ordføreren. Hr. Kristen Touborg.

Lovforslaget er udarbejdet efter ønske fra og i samarbejde med Færøerne. Det giver muligheder for at afhjælpe arbejdskraftmangel, og det er jo udmærket. Det, der står til sidst i forelæggelsesdokumentet, undrer mig dog lidt. Der står:

»Forslaget er forelagt for de færøske myndigheder. Et flertal i Lagtinget forventes inden lovforslagets vedtagelse i Folketinget at have tilsluttet sig, at forslaget fremmes.«

Jeg tror, at det er en usædvanlig fremgangsmåde, at man førstebehandler et lovforslag her, som ikke er førstebehandlet i Lagtinget. Og jeg synes, at det er uheldigt. Jeg synes, at ministeren her foregriber begivenhedernes gang.

Men sagen er vel, at vi kan lade det ligge i udvalget og afvente, at det bliver færdigbehandlet på Færøerne, og at vi afventer den situation - også fordi det jo kunne tænkes, at der var ændringsforslag, der skulle indarbejdes i lovforslaget her, når man ikke har behandlet det på Færøerne endnu.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som ordfører.

På vegne af den konservative ordfører, fru Vivi Kier, som desværre ikke kan være til stede i dag, skal jeg hermed tilkendegive De Konservatives holdning til lovforslag nr. L 180.

I Danmark har vi mangel på arbejdskraft og har netop vedtaget en række lovforslag som led i en jobplan, der skal skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet. På Færøerne har de også mangel på arbejdskraft, og derfor skal dette lovforslag ses som en slags jobplan for Færøerne.

Det er et lovforslag, der er udarbejdet efter ønske fra det færøske landsstyre og i samarbejde med landsstyret. Fra konservativ side håber vi, at dette lovforslag kan medvirke til at tiltrække den nødvendige arbejdskraft til Færøerne. Forslaget er som sagt et ønske fra det færøske landsstyre, og vi kan derfor fuldt og helt tilslutte os forslaget på lige fod med det færøske Lagting.

Tak til ordføreren. Hr. Morten Østergaard.

Det sidste, som den konservative ordfører sagde, kan vi strengt taget ikke vide endnu, da det jo fremgår, at forslaget her endnu ikke er behandlet i Lagtinget. Men Det Radikale Venstre går varmt ind for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til det betrængte danske arbejdsmarked, og derfor ville det selvfølgelig også være underligt at nægte det betrængte færøske arbejdsmarked den samme luksus, og derfor kan vi selvfølgelig også støtte lovforslaget. Det er selvfølgelig med den forudsætning, at det godkendes på Færøerne, og det må vi så afvente under udvalgsbehandlingen.

Indførelsen af en positivliste er jo noget, som tidligere er sket i Danmark, og på den måde minder ordningerne jo om meget af det, som vi i forvejen har i Danmark. Men man må også sige, at det jo til gengæld ikke, som jeg forstår det, er helt så vidtgående som det, vi netop er ved at gennemføre i Folketinget. Og man kan selvfølgelig undre sig over, at Færøerne ikke vil være helt med på noderne, men vi mener, at det må være op til det færøske selvstyre at vurdere. Derfor vil vi selvfølgelig afvente, hvad det er, der kommer ud af behandlingen på Færøerne, men vi er umiddelbart til sinds at tilslutte os forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod.

I Enhedslisten har vi det jo sådan, at hvis man fra Færøernes side gerne vil have vedtaget et lovforslag, der vedrører færøske forhold, vil vi ikke gå imod det. Men ligesom de øvrige ordførere vil vi også gerne afvente behandlingen i Lagtinget, før vi tager endelig stilling til lovforslaget. Vi synes, det vil være fornuftigt, at man afventer, hvad der måtte komme frem under behandlingen i Lagtinget, og ser, om der eventuelt sker ændringer i forslaget osv., før vi færdiggør sagen her i Folketinget.

Så har vi selvfølgelig også lagt mærke til spørgsmålet om, hvorvidt man sikrer gældende overenskomster, og det vil vi nok lige stille nogle spørgsmål til under udvalgsarbejdet, fordi det selvfølgelig er noget, vi lægger stor vægt på.

Jeg går ud fra, at det fortsat kan kræves i forhold til det her forslag, uanset hvad EF-Domstolen har afsagt af domme i forhold til udbud og andet, hvor man ikke længere kan kræve overenskomstmæssige vilkår. Men vi går ud fra, at man fortsat kan det, når det gælder opholdstilladelser. Så vi afventer, hvad der sker i Lagtinget på Færøerne.

Tak til ordføreren. Hr. Jørgen Poulsen som ordfører.

I modsætning til Dansk Folkeparti er vi altid i Ny Alliance glade, når vi kan hjælpe Færøerne, og det mener vi at vi kan ved den her lejlighed. Ligesom Danmark har Færøerne jo mangel på arbejdskraft, og ligesom i Danmark ønsker man at afhjælpe denne mangel bl.a. ved at gøre udlændingeloven mere smidig.

Vi mener, at indførelsen af en positivliste samt indførelsen af en særlig lempelig adgang til opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse af borgere fra EU-lande er to forslag, som på bedste måde smidiggør den færøske udlændingelov, og Ny Alliance støtter derfor forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Sjúrður Skaale som ordfører.

Når man på Færøerne ønsker lovændringer på et område, som ikke kan overtages som færøsk særanliggende, bliver ønskerne som regel imødekommet af Folketinget. Det er en smuk praksis: Det er Folketinget, der har myndigheden, men det er reelt Lagtinget, som får lov til at bestemme. Det sker også, når man i Folketinget ikke er enig i det, som Lagtinget ønsker; så sætter man sine egne holdninger til side og sætter respekten for de færøske ønsker forrest. Det er et eksempel på en fornem politisk kultur her i huset, som jeg gerne vil benytte lejligheden til at takke for.

Men i det forslag, som vi i dag behandler, er der nu næppe nogen holdninger, som Folketinget må sætte til side for at imødekomme de færøske ønsker.

Formålet er at gøre det færøske arbejdsmarked mere smidigt, og det er meget hårdt tiltrængt. Der er et stort behov for arbejdskraft på Færøerne, og den nuværende procedure for at opnå opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne er ekstremt tung. Forvaltningen af dette område er et skoleeksempel på det, som efter mit partis mening gør hele hjemmestyreordningen til en konstruktion, som ikke er optimal, nemlig den manglende placering af ansvar.

Når en udlænding i dag skal have arbejds- og opholdstilladelse på Færøerne, må han sende en ansøgning ind til det danske system. Der lægges ansøgningen naturligvis nederst i den store bunke af ansøgninger. Hvis personen opfylder betingelserne for at komme ind i det danske rige, sendes ansøgningen derefter til Færøerne, hvor den også lægges nederst i en bunke. Hvis man fra færøsk side mener, at personen kan komme til Færøerne, sendes dette svar til Danmark, hvor det naturligvis også lægges nederst i en tredje bunke. Dette system har flere gange medført så lange ventetider for ansøgere, at man må sige, at deres retssikkerhed har været meget tynd.

Det er også sket, at når der har været spurgt ind til en sag, så har ingen vidst, hvor den har været henne. Det er også sket, at når der så endelig er truffet en afgørelse, så har den i henhold til gældende regler været forkert, og værre endnu: Det har været uklart, hvem der har truffet afgørelsen. I disse tilfælde er den ansøgendes retssikkerhed jo helt væk.

Som folketingsmedlem får jeg dagligt henvendelser fra ansøgere og deres familie og deres kontakter på Færøerne, der er fortvivlede over deres situation. Så jeg ved, at der er enkeltpersoner, der lider under denne kafkaske ordning. Det gør deres familier også, det gør det færøske arbejdsmarked, og det gør hele den færøske økonomi.

Ordningen er også meget besværlig for de sagsbehandlere i Udlændingeservice i København, der skal forvalte et system, hvor placeringen af ansvar for de trufne beslutninger er så uklar.

Dette lovforslag vil på to punkter være et stort fremskridt. Når der er tale om arbejdskraft med specielle kvalifikationer, som der på Færøerne er mangel på, vil procedurerne være langt mere smidige end i dag, og det vil også være gældende for arbejdskraft fra EU-lande.

Den foreslåede smidige ordning har været gældende i offshore olieindustrien på Færøerne, og den har fungeret fortrinligt.

Men det foreliggende lovforslag er ikke en endelig løsning. Helt overordnet er der ingen tvivl om, at vi ikke får tilfredsstillende retssikkerhed og gennemsigtighed på dette område, før både behandlingen af ansøgningerne, de trufne beslutninger, ansvaret for beslutningerne og konsekvenserne af dem ligger på ét og samme sted: på Færøerne.

Med dette lovforslag bevæger vi os i den rigtige retning, men ikke langt nok. Værre bliver det desværre af, at når arbejdsløsheden på Færøerne har været over 3,5 pct. i 3 måneder, skal der ifølge forslaget igen sættes begrænsninger på arbejdskraftens mobilitet. At forudsætningerne kan ændres med kort varsel, kan ikke bare sætte ansøgerne og det færøske erhvervsliv i en vanskelig situation; det kan også gøre loven unødvendigt vanskelig at forvalte. Lovforslaget er grundlæggende en lappeløsning, men med bestemmelsen om de 3,5 pct. gør man lappen mindre end det hul, der skal lappes.

Jeg mener som sagt, at det er et flot princip, at Folketinget vedtager det, som Lagtinget beder om, men, og her kommer vi også til det største problem i den her sag: Det er formelt ikke Lagtinget, der har bedt om at få dette lovforslag vedtaget i Folketinget; det forslag, som vi i dag behandler, er hverken behandlet i eller vedtaget af Lagtinget, det kommer først til første behandling på tirsdag.

Når jeg påviser svagheder ved forslaget, er det, fordi jeg sagtens kan forestille mig, at Lagtinget kommer til at ændre forslagets nuværende form. Derfor kan Folketinget ved at vedtage dette lovforslag komme til at gøre noget andet end det, som Lagtinget ønsker.

Jeg vil derfor foreslå - som andre også har gjort - at lovforslaget først bliver behandlet i udvalget, efter at behandlingen på Færøerne er færdig, og jeg skal love, at både hr. Edmund Joensen og jeg vil gøre vores til, at behandlingen på Færøerne går hurtigt for sig.

Tak til ordføreren. Hr. Edmund Joensen.

Som medlem fra Færøerne vil jeg anbefale, at Folketinget tilslutter sig forslaget fra integrationsministeren. Det er sandsynligt, at et flertal i Lagtinget på Færøerne i den kommende tid vil vedtage et tilsvarende lovforslag, og den afgørelse bør Folketinget selvfølgelig respektere.

Jeg vil tillade mig at knytte nogle få og korte kommentarer til lovforslaget, som altså har til formål at sikre Færøernes erhvervsliv og sikre bedre adgang for udenlandsk arbejdskraft.

Jeg må for det første sige, at det er på høje tid, at der kommer et initiativ fra Færøernes landsstyre på dette område. I de senere år har erhvervslivet på øerne for at sige det ligeud skreget efter arbejdskraft. Vi taler ikke kun om tilfældige flaskehalse på det færøske arbejdsmarked. Den rekordlave arbejdsløshed, eller skal vi sige den rekordhøje beskæftigelse, har i lang tid været et generelt problem for de fleste brancher på Færøerne.

Det er med beklagelse, at jeg kan konstatere, at de politiske myndigheder på Færøerne og også den koalition, som jeg selv indtil for nylig har været medlem af, har været for dårlig til at lytte til erhvervslivets ønsker. Den nyeste udmelding fra Færøernes arbejdsgiverforening er, at den lovgivning, som vi nu behandler, kommer for sent. Det sker, samtidig med at Færøernes største virksomhed inden for fiskeindustrien, Faroe Seafood, befinder sig i en meget svær økonomisk situation. Hvis dette lovforslag var kommet på et tidligere tidspunkt, ville det måske have set anderledes ud for Faroe Seafood og andre virksomheder. Det er et måske, fordi der ganske vist er andre faktorer, der spiller ind, f.eks. lavere fiskepriser og det, at der fanges mindre mængder fisk end tidligere.

Selv om jeg tilslutter mig nærværende lovforslag, mener jeg, at dele af forslaget kunne være skruet bedre sammen. Jeg tænker specielt på bestemmelsen om, at den lempeligere adgang til arbejdskraften skal ophøre, såfremt ledigheden overstiger 3,5 pct. af arbejdsstyrken. Det er en tak for stramt at fastsætte denne generelle regel i lovgivningen. I stedet bør Lagtinget se på den branchemæssige ledighed, for visse dele af erhvervslivet på Færøerne har en mere eller mindre permanent efterspørgsel efter arbejdskraft. Jeg mener selv, at grænsen på de 3,5 pct. er særdeles lav, idet 3,5 pct. nærmest ikke er at regne som ledighed. Jeg tror, at Lagtinget vil fokusere på netop denne del af forslaget, når det skal behandles på Færøerne, og jeg håber, at netop denne del vil blive ændret, så vi får en lovgivning, som fungerer efter hensigten.

Generelt mener jeg, at der bør være et mere fleksibelt regelsæt på Færøerne på hele udlændingeområdet. Der er rigtig mange færøske familier, der nyder godt af, at færinger arbejder i mange forskellige lande i verden. Derfor bør vi stoppe den praksis, at vi mere eller mindre automatisk stopper udlændinge, der vil arbejde på Færøerne, allerede når de banker på vores dør. Det har nemlig været praksis i alt for mange år.

Tak til ordføreren. Integrationsministeren.

Også for dette lovforslags vedkommende kan jeg takke for en bred tilslutning og de pæne ord om arbejdsformen her i Folketinget fra mine to færøske kollegaer. Det er vel også derfor, at der ikke har lydt knubbede ord over, at forslaget er kommet så sent. Det er sådan set fremsat efter fristen, men man ved selvfølgelig, at det medfører lidt ekstra forretningsgang frem og tilbage, når et forslag kommer fra Færøerne.

Jeg kan sige, at jeg for et par måneder siden havde et meget konstruktivt møde med Færøernes justitsminister, og vi har i hvert fald hos os gjort alt, hvad vi kunne, for at fremskynde forslaget. Men det har jo fra flere ordføreres side været anført, at man ville afvente Færøerne. Og jeg kan høre, at der er forhåbninger i hvert fald i dele af det færøske folk og Lagting om, at der sker ændringer. Det er klart, at det er noget, vi følger. Jeg skal selvfølgelig sørge for, at udvalget bliver løbende orienteret om, hvordan det går på Færøerne.

Men det er nok rigtigt, at vi enes om at sige til vore to færøske kollegaer, som jeg også forstår de selv er inde på, at man ikke skal holde det for længe tilbage på Færøerne, for Folketinget her er jo ret benhårdt, når det gælder sommerferiedatoen.

Jeg går ud fra, at partierne har været enige om, at forslaget nu går i udvalget, og så gør jeg selvfølgelig ikke noget for at fremskynde det, andet end at vi altså holder os løbende orienteret. Skulle det gå for langsomt deroppe, kan det godt være, hvis udvalget er enig i det, at vi rykker og spørger, hvordan det går. Men vi følger selvfølgelig, at det er, som det plejer at være, nemlig at vi vedtager de ting, som vi ved, at færingerne ønsker.

Ja tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Henrik Brodersen.

Jeg skal bare spørge integrationsministeren, om hun kan bekræfte, at en opholdstilladelse i den her form på Færøerne ikke automatisk er en opholdstilladelse i Danmark.

Ministeren.

Ja, det kan jeg godt.

Hr. Henrik Brodersen.

Så skal jeg spørge integrationsministeren, om hun kan bekræfte eller - måske endnu bedre - afkræfte, at det her er et snigløb for at få trykket EU ned over hovedet på Færøerne.

Integrationsministeren.

Dette lovforslag er slet ikke noget, som vi af os selv har fundet på at trykke ned over hovedet på det færøske folk. Det er noget, færingernes justitsminister personligt rejste til Danmark for at fortælle mig var en vigtig sag for det færøske folk.

Jeg synes også, jeg har kunnet høre her, og det er også baggrunden for forslaget, at der er mangel på arbejdskraft. Det var også det indtryk, jeg fik fra justitsministeren, nemlig at der er erhverv på Færøerne, som skriger efter arbejdskraft.

Så har jeg lyttet mig til, at hr. Edmund Joensen siger, at nogle på Færøerne siger, det er kommet for sent, men jeg har også hørt, at hr. Edmund Joensen har sagt, at han støtter forslaget. Så det er det, vi i regeringen fortsat arbejder efter, altså at få forslaget gennemført, hvis det bliver gennemført på Færøerne.

Tak til integrationsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget vedrørende Færøske Forhold. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.