Som flere har været inde på, var søndag en helt fantastisk dag.
Det var nemlig den dag, hvor Folketinget på den årlige statsborgerskabsdag her på Christiansborg kunne byde velkommen til de nye danske statsborgere.
Det er tredje år i træk, at Folketinget på den måde har budt de nye danskere velkommen.
Det var først med et kulturelt arrangement og derefter med mulighed for at møde politikere fra alle Folketingets partier.
Det er en utrolig udsøgt fornøjelse at kunne åbne armene og parlamentet for de mange fremmødte.
I år var der bare ikke så mange, som der plejer, og det er der flere grunde til.
Normalt tildeler man nemlig statsborgerskab to gange om året, men i 2007 vedtog vi kun en indfødsretslov.
Det andet lovforslag, der skulle have tildelt nye statsborgerskaber, nåede ikke at blive fremsat inden folketingsvalget og blev udskudt til efter nytår.
Det blev dog vedtaget, da vi kom ind i det nye år.
Der var også nogle mennesker, som endelig kom nu, fordi vi fik vedtaget den nye lov efter nytår.
Det var de 210 mennesker, som vi debatterede utrolig meget for ca.
1 år siden, nemlig i foråret 2007.
Det var de mennesker, som opfyldte alle kravene dengang.
De opfyldte alle kravene til dansk statsborgerskab, sprogkrav, økonomiske krav, ingen kriminalitet, men de havde ikke bestået den såkaldte indfødsretsprøve eller danskhedstest, som vi vælger at kalde det i Det Radikale Venstre, og det er ikke en test, som vi er store tilhængere af.
Det, der dengang var tilfældet og grunden til, at de ikke bestod testen, var, at den ikke var færdig.
Det var altså ikke disse menneskers egen skyld.
Dengang var jeg som radikal ordfører bekymret for, at det kunne resultere i, at de pågældende ikke kunne komme til at stemme ved et folketingsvalg.
Det prøvede jeg at spørge lidt ind til.
Jeg spurgte bl.a.
Venstres daværende indfødsretsordfører, fru Britta Schall Holberg.
Hun svarede mig:
Nu tror jeg ikke, at hr.
Ammitzbøll behøver at være nervøs for, at et folketingsvalg skal komme før det næste indfødsretslovforslag, så jeg tror, at vi skal lade det ligge.
Det gjorde vi så, altså lod det ligge, men folketingsvalget blev udskrevet, for fru Britta Schall Holberg havde ikke styr på sin partifælle, statsministeren.
Så der blev afholdt folketingsvalg den 13.
november 2007, uden at disse 210 mennesker kunne få lov til at deltage i den demokratiske festdag, som et folketingsvalg er og bør være.
Jeg synes, at det er trist, især hvis man tænker på, at der er en stor sandsynlighed for, at nogen af disse mennesker rent faktisk kommer fra lande, hvor man ikke har de demokratiske friheder, som vi har her i Danmark.
Jeg synes, at det er trist, at smøl i Integrationsministeriet og mangel på fleksibilitet og konduite gjorde, at disse 210 mennesker ikke fik statsborgerskab og dermed mulighed for at deltage i folketingsvalget den 13.
november sidste år.
Nu skal det hele selvfølgelig ikke handle om fortiden, men også om det, som vi behandler her i dag.
Jeg vil nemlig gerne benytte lejligheden til at ønske alle dem, der har formået at komme igennem nåleøjet med de meget stramme regler, som Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har indført for indfødsret, et stort tillykke.
I Det Radikale Venstre ville vi ønske, at vi kunne lave disse regler om, så der ikke er et nær så strengt sprogkrav, så de ikke skal igennem denne danskhedstest, hvor de åbenbart som en særlig flabethed over for de nye medborgere bl.a.
bliver spurgt om, hvornår Dansk Folkeparti blev dannet, og endelig er der det helt urimelige selvforsørgelseskrav, som man har indført for at få dansk statsborgerskab.
Man talte engang om, at de fem F'er ikke kunne få lov til at stemme i Danmark.
I dag er der kun et F, det er til gengæld et nyt og et sjette, men det er desværre de flygtninge, som tillader sig at komme til vores land, og som vi tager imod, og som vi burde gøre til danske statsborgere på en meget lettere måde, end vi gør i dag.