Betænkning afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg den 0. maj 2008
1. udkast
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om årpenge for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
(Ændring af grundbeløb)
[af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlem af udvalget har stillet et ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 1. april 2008 og var til 1. behandling den 25. april 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Politisk-Økonomiske Udvalg.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til statsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 1 af udvalgets spørgsmål og statsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  et mindretal (EL), tiltrådt af <>:
Til § 1
  1) I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Halvdelen af årpengene tillægges prinsesse Marie.«
[Sikring af lige løn til begge ægtefæller]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget ønsker forslagsstillerne ikke alene at sikre, at parterne hver især aflønnes efter deres indsats. Men også, at der indføres reel ligeløn, eftersom det fremgår af statsministerens besvarelse af L 177 – spm. 2, at »opgavevaretagelsen for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim og hans kommende ægtefælle må ses som en helhed, der ikke kan opdeles i enkeltstående elementer.«.
 Torsten Schack Pedersen (V)  Inger Støjberg (V)  Birgitte Josefsen (V)  Jens Vibjerg (V)  Pia Adelsteen (DF) nfmd. Marlene Harpsøe (DF)  Helle Sjelle (KF)  Anders Samuelsen (NY)  Edmund Joensen (SP)  René Skau Björnsson (S)  Anne‑Marie Meldgaard (S)  Helle Thorning‑Schmidt (S)  Julie Rademacher (S)  Ole Sohn (SF)  Lone Dybkjær (RV)  Frank Aaen (EL) fmd. Høgni Hoydal (TF)
Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
47 |
|
Ny Alliance (NY) |
3 |
Socialdemokratiet (S) |
45 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
25 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
23 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
17 |
|
Sambandsflokkurin (SP) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
9 |
|
Uden for folketingsgrupperne (UFG) |
2 |
|
 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 177
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om hvilke yderligere repræsentative opgaver prins Joachim får efter indgåelse af ægteskab, til statsministeren, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til statsministeren, og ministerens svar herpå |
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål og statsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Enhedslistens medlem af udvalget
Spørgsmål 2:
Der bedes ydes teknisk bistand til et ændringsforslag, der skal sikre, at parterne aflønnes for deres indsats og der derfor sker direkte aflønning til den, der faktisk udfører opgaven.
Svar:
Opgavevaretagelsen for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim og hans kommende ægtefælle må ses som en helhed, der ikke kan opdeles i enkeltstående elementer. Det er derfor ikke muligt at udarbejde et ændringsforslag som angivet i spørgsmålet.