(Velfærdsministeren (fg.))
Kristian Jensen (, fg.):
Da jeg jo er stand-in for velfærdsministeren, har jeg fået sådan en pæn skrivelse om, at jeg skal takke for Tingets velvillige behandling af lovforslaget og de mange bemærkninger. Man har dog ikke på forhånd valgt at skrive til mig, at jeg skulle sige »de mange positive bemærkninger, der er faldet«.
Jeg synes nu alligevel, at der er grund til at hæfte sig ved, at det her lovforslag faktisk for en række partiers vedkommende støder an til noget, som de er tilhængere af, nemlig muligheden for, at man kan få en blandet beboersammensætning, og muligheden for at kunne fremme ejerskab af egen bolig. Det er sådan set det, der er regeringens intention.
Det er så også klart, at det, som vi har haft indtil nu, har været en forsøgsordning - en forsøgsordning, som udløb med udgangen af 2007. Det, vi lægger op til nu, er ikke en ny permanent ordning. Altså, det er ikke sådan en ny ordning, hvormed vi siger, at vi nu har alle svarene på alle vores spørgsmål, så vi nu ved, lige præcis hvad vi skal gøre. Næ, det er faktisk at sige, at det, der har fungeret hidtil, lader vi fungere 1½ år mere, men vi bruger tiden på at finde ud af, hvordan vi præcis skal lave den fremadrettede mulighed for, at vi kan få de virkninger omkring blandet beboersammensætning og øget ejerskab til egen bolig, som vi gerne vil have.
Så kan udenforstående og folk, der ikke har fulgt med i, hvordan sagen har udviklet sig, og hvordan verden har været, måske undre sig over, hvilke erfaringer vi skal høste på 1½ år, som vi ikke ville have kunnet få i den hidtidige periode. De personer må være nogle, som slet ikke har været klar over, at der har været en højesteretssag om lovligheden af et salg - en højesteretssag, som først blev afsluttet meget sent i forløbet, nemlig den 7. november 2007. Der er derfor faktisk først ved Højesterets afgørelse blevet skabt klarhed over, præcis hvilket regelgrundlag og hvilken retsvirkning der er at foretage sine dispositioner ud fra.
Derfor mener vi i regeringen, at intentionerne er rigtige og gode, og da vi gerne vil have, at vi fortsætter både muligheden for at kunne have et åndehul for salg af almennyttige boliger for dem, der måtte ønske det, og muligheden for at arbejde videre, så er den rigtige kombination en sådan model her med en forlængelse af ordningen i 1½ år frem til og med 2009. Og så skal vi ellers bruge tiden fremadrettet på at forsøge at gøre ordningen endnu bedre.
Jeg vil godt tillade mig at kommentere nogle enkelte af de kommentarer, der er kommet. Jeg beder om undskyldning for det, hvis nogle af dem, der er ordførere på andres vegne, føler, at jeg sådan anklager de ordførertaler, som de har fået i hånden af deres partifæller - men så må de jo tage det videre. Jeg synes f.eks., at det er en - hvis jeg skal bruge den parlamentariske sprogbrug - pudsig sammenligning, når den socialdemokratiske ordfører mener, at det her nu beviser, at regeringen planlægger at ødelægge og smadre den almennyttige boligsektor, når vi kan høre andre sige, at det er en fuldstændig fiasko, fordi der ingenting sker med det her lovforslag. Så med noget, der slet ingen virkning har, smadrer vi altså boligsektoren.
Altså, i et forsamlingshus ville jeg have sagt: Kære venner, prøv nu lige at se på virkeligheden. Virkeligheden er, at på baggrund af bl.a. den usikkerhed, som højesteretsdommen fik ryddet af vejen - den usikkerhed, som lå forud for højesteretsdommen - er der blevet solgt ca. 40 ud af ca. en halv million almennyttige boliger! Der er altså tale om, at der er blevet solgt 0,008 pct., og det får Socialdemokratiet til at sige, at det her smadrer og ødelægger den almennyttige sektor. Jeg håber, at den socialdemokratiske boligordfører vil prøve at skrive et mere virkelighedsnært talepapir, næste gang hun overlader sine opgaver til et andet gruppemedlem.
Så var jeg egentlig meget glad for at høre SF's ordfører på området. Det var ikke så meget den ret negative tale, men mere den dialog og besvarelse, der var af spørgsmålene, hvor fru Nanna Westerby klart sagde, at hun ville være med til at bruge Landsbyggefonden til en ghettoindsats. Det er jeg egentlig glad for, for det vil regeringen også, og det er faktisk det, vi gør. Der bliver faktisk i perioden 2006-2010 brugt 2,2 mia. kr. af Landsbyggefondens midler til at gøre en forbedret indsats for at modvirke ghettoiseringen i de almennyttige boliger.
Faktisk er det sådan, at der ud over det er en renoveringsordning på 2,4 mia. kr. årligt til at lave et løft i den almennyttige boligsektor. Jeg synes, man skal passe meget på med at stå og tegne et billede af, at de almennyttige boliger i Danmark udgør en forsumpet sektor. Jeg synes, vi skal prøve at tale den almennyttige boligs ry op til den høje standard, den rent faktisk har i Danmark, og gøre det attraktivt for en blandet beboersammensætning at deltage på det almindelige boligmarked i stedet for at tale det ned og gøre det til sådan noget nærmest lidt dubiøst at være beboer i den almennyttige boligsektor. Regeringens ambition er i hvert fald det modsatte, og derfor er vi glade for, at der tegner sig et flertal for at lave en fortsættelse, en forlængelse af forsøgsordningen i 1½ år. Da forslaget behandles i Boligudvalget, tror jeg - efter de kommentarer, der måtte være - at jeg vil sige farvel til det og gå ud fra, at velfærdsministeren hurtigt kommer på banen igen, sådan at hun kan forestå besvarelsen af eventuelle spørgsmål i udvalget.