(Ordfører)
Morten Østergaard(RV):
Forleden var jeg som mange andre, tror jeg, på den her tid af året til konfirmation, og jeg mødte en, der vist med et politisk korrekt udtryk hedder en senior. I en diskussion om arbejdskraft sagde han sådan lidt undskyldende, at han var gået på efterløn som 61-årig. Nu havde han så været smed hele sit liv og havde sådan set arbejdet som det, siden han var 14 år, og dermed har han haft et arbejdsliv på 47 år. Hvis man skulle sammenligne med mig, som færdiggjorde min uddannelse i mit 30. år, så skulle jeg arbejde, indtil jeg var 77 år for at opnå den samme mængde år på arbejdsmarkedet.
Det er jo et godt udtryk for, at arbejdsmarkedet ændrer sig, og derfor må kravene også ændre sig. Forleden var Det Radikale Venstre som et led i vores udvikling af en social 2015-plan på besøg i Nordjylland, hvor vi mødte en 79-årig socialrådgiver, som hver eneste dag rejser land og rige rundt, underviser og rådgiver andre socialrådgivere om, hvordan de bliver bedre til deres arbejde. Det går i bedste velgående og er til stor gavn for både dem, hun underviser, og dem, de skal tage sig af.
På samme måde kan man fortælle historier om dygtige mennesker, som er fuldt funktionsdygtige, selv om de for længst har rundet en alder, hvor de var berettiget til at gå på pension, hvis de havde lyst til det.
Derfor kommer det så nok heller ikke som nogen overraskelse, at Det Radikale Venstres synes, at det er en rigtig god idé at ophæve den generelle afgangsalder på 70 år for tjenestemænd. Vi synes ikke, at det er en social begivenhed i sig selv at blive ældre, og vi synes, at vi i alle mulige sammenhænge skal gøre, hvad vi kan for at sikre, at folk bliver så længe på arbejdsmarkedet, som de kan, og bidrager med det, de kan.
I den sammenhæng kan vi også nævne, at vi i forbindelse med jobplanen har indgået en aftale, der forbedrer folkepensionisters mulighed for arbejde uden at blive modregnet i varmetillæg og andet. Det er alt sammen noget, der trækker i den samme retning, nemlig at sikre, at alle, der har en arbejdsevne og har lyst til det, fortsætter så længe som muligt på arbejdsmarkedet.
Derfor kan vi selvfølgelig støtte lovforslaget, men i forhold til den diskussion, der er om dommerhvervet, må vi sige, at vi godt forstår, at der er visse betænkeligheder omkring netop dommerstandens rolle. Det er jo en uafhængig instans, og det skal det også være som følge af magtens tredeling, og det er en særlig gruppe, som kræver særlige overvejelser, før man ophæver den pligtige afgangsalder for netop den gruppe. Men hvis regeringen i sine drøftelser også med Domstolsstyrelsen kommer frem til, at der er nogle muligheder for også at skabe anderledes vilkår for dommere, så er vi naturligvis villige til at diskutere det. Men vi er fuldt opmærksomme på, at der her er en særlig problemstilling.
Hvordan det går på Kirkeministeriets område, vil vi lade fremtiden vise. Det klarer man nok bedst i det regi.