Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 14. maj 2008
Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 8. maj 8 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 6 (KOU L 174).
Â
â€Ministeren bedes oplyse, om ministeren ikke vil finde det hensigtsmæssigt at udsætte hele eller dele af lovforslaget til der er fundet en afklaring/indgÃ¥et en aftale med Kommunernes Landsforening.â€
Svar:
Formålet med lovforslaget er at tilskynde kommunerne til at overholde de budgetter for 2008, som de selv har vedtaget. I den nuværende situation med kapacitetspres i økonomien er det vigtigt at sikre en fast styring af de offentlige udgifter.
Kommunerne har for 2008 budgetteret med højere udgifter, end der var forudsat i økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Det har regeringen accepteret, men lovforslaget skaber incitament til, at der ikke sker et yderligere skred i de samlede kommunale udgifter på service- og anlægsområdet.
Lovforslaget vedrører kommunernes udgifter for 2008, mens de kommende økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL drejer sig om kommunernes økonomi for 2009.
Der er således ikke en umiddelbar sammenhæng mellem dette lovforslag og de kommende økonomiforhandlinger. Efter regeringens opfattelse er det mest hensigtsmæssigt, at lovforslaget vedtages så hurtigt som muligt, således at der er klarhed om vilkårene for kommunernes økonomi i indeværende år.
Karen Jespersen