Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 6. maj 2008
Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 30. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 2 (KOU L 174).
Â
â€Ministeren bedes nærmere redegøre for dispensationsbestemmelsens rækkevidde i forslaget § 3, stk. 2, herunder om den kan finde anvendelse i forhold til overskridelse af de budgetterede serviceudgifter.â€
Svar:
Lovforslaget indeholder en dispensationsbestemmelse i § 3, stk. 2, hvorefter velfærdsministeren i særlige tilfælde kan begrænse nedsættelsen af kommunens bloktilskud eller helt undlade at fratrække forskelsbeløb i bloktilskuddet.
Dispensationsbestemmelsen vil kunne anvendes i særlige tilfælde både i forhold til overskridelser af de budgetterede serviceudgifter og de budgetterede anlægsudgifter.
Dispensationsbestemmelsen kan blandt andet udnyttes i tilfælde, hvor helt særlige forhold påfører en kommune anlægsudgifter, som kommunen ikke havde mulighed for at forudse ved budgetlægningen, eller en helt nødvendig færdiggørelse ikke kan holdes inden for det samlede anlægsbudget.
Der kan endvidere dispenseres for anlægsudgifter, som ikke indgår i budgettet, hvis kommunen ikke har budgetteret med udgifter til et projekt, der overføres fra tidligere år, hvor kommunen er kontraktligt bundet, eller hvor kommunen - før datoen for indgåelsen af aftalen om finansloven - har vedtaget tillægsbevilling til budgettet og på den baggrund igangsat et anlægsprojekt, hvor kommunen er kontraktligt bundet.
I alle tilfælde er det en forudsætning for dispensation, at der ikke er omdisponeringsmuligheder i anlægsbudgettet og/eller mulighed for at udskyde anlægsarbejder.
Karen Jespersen