Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 3. behandling af lovforslag nr. L 174:

Forslag til lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2009.

Af velfærdsministeren (Karen Jespersen).

(Fremsættelse 28.03.2008. 1. behandling 24.04.2008. Betænkning 15.05.2008. 2. behandling 29.05.2008. Tillægsbetænkning 29.05.2008).

Forhandling

Formanden:

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Der er ønsker om udtalelser. Det er først fru Line Barfod.

(Ordfører)

Line Barfod (EL):

Både dette lovforslag og de to foregående, som et flertal i Folketinget lige har vedtaget, er i den grad et udtryk for, at regeringen og Dansk Folkeparti griber ind i den.

Vi har i de seneste uger i forhold til den konflikt, der kører, og i forhold til de mange, mange mennesker, der har valgt at gå ud og strejke, adskillige gange hørt fra regeringen, at den ikke ønsker at gribe ind i konflikten. De strejker ikke kun, fordi de vil have en højere løn, hvilket de fuldt ud har fortjent med den kæmpe indsats, de yder, og ikke kun, fordi de ønsker at få sat ligeløn på dagsordenen og synes, at det er på tide, at vi her 100 år efter, at kvinderne fik stemmeret, også får ligeløn mellem mandefag og kvindefag, men også fordi de mange strejkende ønsker at få sat den solidariske velfærd på dagsordenen, ønsker at gøre opmærksom på, at regeringen og Dansk Folkeparti har udsultet velfærden så meget, at det ikke længere kan holde, og i den grad har sat en privatisering på dagsordenen, så sundhedsvæsenet er ved at bryde sammen, og har sat en privatisering af opgaverne i kommunerne på dagsordenen, så de har svært ved at yde en ordentlig omsorg til vores børn, vores syge og vores ældre.

Vi har en ligestillingsminister, der end ikke har kunnet svare på, om hun går ind for ligeløn. Det har været meget mærkeligt at opleve en konflikt om ligestilling, hvor ligestillingsministeren slet ikke har været interesseret i at diskutere ligeløn.

Vi har også oplevet en lang række ministre og ordførere, der siger, at de ikke vil gribe ind i en konflikt på arbejdsmarkedet. Men regeringen og Dansk Folkeparti har jo grebet ind. De har ikke grebet ind for at sikre en ordentlig løn eller for at sikre ligeløn, men grebet ind ved at sige, at arbejdsgiverne på området, kommuner og regioner, ikke må imødekomme de rimelige lønkrav.

Regeringen og Dansk Folkeparti har grebet ind og også med disse love ved at sikre, at kommunerne vil blive straffet, hvis de skulle finde på at imødekomme de rimelige krav fra de ansatte. Hvis kommunerne tillader sig at bruge penge på at sikre velfærden i fremtiden, skal de aflevere dummebøder til finansministeren. Det er det indgreb, som regeringen og Dansk Folkeparti allerede har gennemført, og derfor klinger det så hult, når vi hører fra disse partier, at de ikke vil være med til at gribe ind.

Konflikten har samtidig afsløret, at der er skåret så meget ned på velfærden og sket så stor udsultning, at man mange steder ikke har kunnet strejke, fordi det nødberedskab, der skal opretholdes under en strejke, har været bedre end det daglige beredskab på vores sygehuse, inden for ældreplejen osv. Hvis det, man ønsker, er en god velfærd, burde det få regeringen og Dansk Folkeparti til at tænke sig om, men det problem, der jo tydeligt bliver afsløret med denne konflikt, er, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke ønsker en god velfærd.

Det er også det, vi tydeligt kan se med de udspil, der kommer, som der ikke er mange der tror på vil føre til forbedringer af den offentlige velfærd. Tværtimod taler regeringen nu om, at der yderligere skal skæres ned. Man kalder det så ikke for nedskæringer, men for effektiviseringer. Det ligger jo tydeligt og klart, at det, regeringen ønsker, er at fremme privatiseringerne. Det er tydeligst på sundhedsområdet, hvor man i den grad favoriserer det private og sikrer, at skatteborgernes penge strømmer derover, samtidig med at man udsulter det offentlige sundhedsvæsen, så der ikke er mulighed for at levere ordentlig behandling.

Jeg synes derfor, at det ville klæde regeringen og Dansk Folkeparti at holde op med hykleriet om, at der ikke må gribes ind, og i stedet for åbent og ærligt erkende, at man har grebet ind. Man har for længst grebet ind og pålagt de kommunale og regionale arbejdsgivere, at de ikke må give den fornødne lønforhøjelse og ikke må sikre en ordentlig velfærd til borgerne. Man forhindrer borgerne ude i kommunerne i selv at være med til at bestemme, hvilken velfærd de ønsker.

Formanden:

Den næste ordfører bliver hr. Erling Bonnesen.

(Ordfører)

Erling Bonnesen (V):

Ja, lad os få gjort klart og få helt på plads fra starten af, at der med danmarkshistoriens suverænt største kommune- og velfærdsbudgetter nogen sinde ikke kan være tale om nedskæringer; det må være fuldstændig klart. Det har jeg heller ikke hørt nogen forsøge at gendrive her på det sidste, så det er rart at få det konstateret, så der ikke længere er nogen tvivl om det.

Så er det også fuldstændig klart, at vi med Danmarks økonomi helt på, kan vi sige, kogepunktet, med højt aktivitetsniveau, høj beskæftigelse og lav ledighed, også har et meget stort fælles ansvar for at holde den samlede samfundsøkonomi på sporet, og det er lige præcis det, som det så også skal knyttes sammen med og bindes sammen med og kan holdes sammen på nu, så vi i fællesskab fastholder det ansvar og sikrer, at økonomien ikke koger over med store prisstigninger, inflation og andet til følge. Derfor er det også kun rimeligt, at det med de budgetter, der nu er lagt, bliver sikret, at de bliver overholdt, og det er sådan set blot det, de her tre lovforslag går ud på. Så man kan sige, at det er en hjælpende hånd til at sikre, at de budgetter, der er lagt, bliver overholdt. Og derfor kan det jo også afvises, at der automatisk kommer en sanktion, en straf eller andet, for hvis man overholder de budgetter, der er lagt, jamen så kommer der ingen straf og ingen sanktioner; så enkelt er det.

Så lad os også lige få på plads i forhold til det med anlægsbudgetter, hvor der måske er sådan lidt forvirring om, hvorvidt der nu er anlægsstop eller det er et anlægsloft, at det er fuldstændig klart, at hvis vi ser på anlægsbudgetterne, også i kommunerne, vil vi se, at det er de største anlægsbudgetter, vi har nu nogen sinde, på ca. 17 mia. kr. Så der er altså noget at arbejde med. Og lad mig også lige minde om, at der sidste år, da budgetterne blev lagt, også var en række kommuner og en række borgmestre med en anden partifarve end den, jeg har, som efterfølgende selv gik ud og sagde: Det her er gode budgetter, det er budgetter, vi kan bruge til noget, dem kan vi lave regulære velfærdsforbedringer med hjemme hos os selv. Derfor er det også kun rimeligt, at vi sikrer, at de nu bliver overholdt.

I forhold til de forskellige gode energiinvesteringsprojekter, der er, klimainvesteringsprojekter, der er, er det naturligvis gode investeringsobjekter, man skal holde fast i, men det, man nu skal have for øje, er, at man får lavet en god planlægning i sin egen kommune derhjemme og får sikret, at man får det med ind i de langsigtede planer. Så man skal selvfølgelig holde fast i de gode og rentable projekter, man har, men få dem planlagt godt ind i aktivitetsniveauet, og der får man jo også chancen nu igen, når man skal i gang med at lave budgetterne for 2009.

Det tror jeg skal være den første del af det.

Formanden:

Der er ønske om en kort bemærkning, først fra fru Line Barfod.

Line Barfod (EL):

Ligegyldigt hvor mange gange Venstres ordfører forsøger at tale uden om, at man har udsultet den offentlige sektor, lige så lidt hjælper det, så længe folk kan se i deres dagligdag, at de mange valgløfter fra Venstre ikke bliver opfyldt, altså at der ikke kommer nogen reparationer af skoletoiletterne, at der ikke kommer de store investeringer i energi osv., og at der ikke kommer nogen hjælp til de mange, der gerne vil have et ordentligt offentligt sundhedsvæsen, fordi der er så stramme økonomiske rammer.

Så jeg vil bare spørge Venstres ordfører, om han kan bekræfte, at hvis kommuner og regioner gerne vil gå ind og give de lønstigninger, der bliver krævet nu, vil de blive straffet af regeringen, fordi de så overskrider de rammer, som regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget.

Formanden:

Hr. Erling Bonnesen.

Erling Bonnesen (V):

For så vidt angår overenskomstforhandlingerne, som kører i øjeblikket, vil jeg i overensstemmelse med god dansk tradition naturligvis ikke blande mig i det, men har en forventning om, at parterne lever op til deres ansvar og får det på plads.

Lad mig så slå det fuldstændig fast: Selvfølgelig holder vi de valgløfter, vi har givet, og selvfølgelig kommer der også de penge i kvalitetsfonden og puljerne, som der er sagt, og de vil naturligvis blive indfaset, i takt med at samfundsøkonomien kan bære det. Det er lige præcis det, som en god økonomisk styring jo går ud på.

Naturligvis skal de dårlige toiletter og andet repareres og ordnes, så vi får de der dårlige eksempler fjernet, og det er jo lige præcis også derfor, at vi opfordrer til, at man får lavet en god budgetplanlægning i kommunerne, hvor det er, at man har de her ting stående. Men de har jo stået der i meget lang tid og i mange år, så derfor er det jo sådan set kun godt, at vi får taget det op nu, så der bliver en god mulighed i kommunerne for at få det planlagt til de næste budgetter, så det kan holdes inden for de budgetrammer, der nu engang bliver aftalt, og som er lagt.

Formanden:

Fru Line Barfod for den sidste korte bemærkning.

Line Barfod (EL):

Det er jo rent hykleri at stå her og sige, at man ikke vil blande sig i konflikten, når man har blandet sig, når man fra regeringens og Dansk Folkepartis side har grebet ind, har fastlagt de økonomiske rammer og med disse lovforslag har fastlagt sanktioner, der bliver udløst over for kommuner og regioner, hvis de tillader sig at bruge den frie forhandlingsret. Problemet er jo, at man har grebet ind, og det synes jeg man burde være så ærlig at indrømme i stedet for at forsøge at tale udenom.

Så lige i forhold til valgløfterne: Jeg tror, at de fleste, også af børnene, troede, at det ville blive i deres skoletid, at de fik nogle toiletter, de kunne komme på. At have et løfte om, at der måske engang om 10, 15, 20 år vil være nogle andre børn, der får nogle toiletter, der gør, at de ikke skal holde sig hele dagen, er altså ikke lige det, de fleste havde opfattet under valgkampen.

Formanden:

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Erling Bonnesen (V):

Jeg tror, de fleste borgere er helt bekendt med, hvordan overenskomstforløbet er, og hvordan forhandlingerne er, og vi kan jo dagligt følge med i, hvordan det udvikler sig, så jeg tror, der er fuld forståelse for, at parterne skal have chancen for selv at ordne den sag.

For så vidt angår valgløfterne, har jeg jo forklaret op til flere gange og fastslår det gerne igen, at vi naturligvis overholder de løfter, som vi har givet.

I forhold til de der enkeltstående tilfælde, der er, med eksempler på meget dårlige toiletter og andet, skal de naturligvis ordnes. Men hvorfor har de så stået der i rigtig, rigtig mange år? Det er jo lige præcis derfor, at vi jo så også nu kommer med en række løfter og tilsagn om at få sat nogle penge af til det i forskellige kvalitetsfonde og puljer, så man netop får en mulighed for at lave sig en god lokal planlægning, så man kan få gjort noget ved det. Så vi gør rent faktisk noget ved det.

Formanden:

Så er det hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Rasmus Prehn (S):

Hr. Erling Bonnesen giver udtryk for, at naturligvis skal skolebørnene have de her nye renoverede skoletoiletter, naturligvis skal de det, Venstre har jo lovet det. Men hvordan forklarer Venstres ordfører så, at situationen i kommunerne er den, at man i angst for at blive straffet af de her sanktioner er i fuld gang med at pille f.eks. renovering af skoletoiletter af de kommunale budgetter?

Ifølge Jyllands-Posten er det 72 pct. af landets kommuner, som foretager ekstraordinære besparelser midt i budgetåret simpelt hen som direkte konsekvens af det her lovforslag, simpelt hen fordi man er bange for at blive straffet. Og det er jo ikke kun på skoletoiletter, det er på en række kernevelfærdsområder, at man går ind og sparer, det er også på idrætsfaciliteter, det er på cykelstier, det er med hensyn til reparation af huller i vejene; det er en række forskellige helt afgørende anlægsprojekter, som nu bliver pillet af budgetterne. Tilmed er der også eksempler på, at man på serviceområdet går ind og laver ekstraordinære besparelser. Hvordan forklarer Venstres ordfører det?

Formanden:

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Erling Bonnesen (V):

Det er meget nemt og enkelt at forklare, for udgangspunktet er jo, som jeg også tidligere har fastholdt i min ordførertale, at vi har de største anlægsbudgetter nogen sinde, og derfor kan der ikke være tale om nedskæringer. Hvis de så i den enkelte kommune nogle steder kan se, at de højere budgetter, de har, også er ved at løbe fra dem, må vi sige, at det jo så er god økonomistyring, at de selv tager fat i det og prøver at holde sig inden for de højere budgetrammer, som de har. Så skal de naturligvis foretage et valg med hensyn til, hvad det er for nogle ting, det er vigtigst at få gennemført nu, og hvad det er for nogle ting, de så må udsætte til f.eks. 2009, altså en skarpere og mere præcis planlægning af tingene. Men vi er da fuldstændig enige i, at gode energi- og klimaprojekter, som der også på længere sigt er god økonomi i, naturligvis skal fases ind, og det får man så også chancen for f.eks. i 2009, og som jeg forstår det, har mange af kommunerne en god driftsøkonomi, også i årene fremover, så det ser jeg da frem til at der bliver plads til.

Formanden:

Hr. Rasmus Prehn.

Rasmus Prehn (S):

Jeg kan forstå på Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen, at han ser frem til, at der bliver plads til de her fornuftige klimainitiativer. Sagen er jo den, at rigtig mange af landets kommuner har tilladt sig at lytte til, hvad regeringen har sagt, tilladt sig at lytte til, hvad bl.a. klimaministeren har sagt, og sat gode, fornuftige, visionære klimainitiativer på dagsordenen. Vi kunne nævne Middelfart Kommune, vi kunne nævne Sønderborg Kommune, vi kunne nævne Frederikshavn Kommune, vi kunne nævne Lolland Kommune, vi kunne nævne Kalundborg og sikkert mange flere kommuner, som har lyttet til, hvad der har været oppe i debatten, og har sagt: Vi vil gerne gå foran, vi vil renovere vores bygninger, så de bruger mindre energi, så vi kan udlede mindre CO2, det tjener sig oven i købet hjem, fordi vi tjener penge på ikke at bruge så meget energi.

De kommuner sidder nu på grund af det her konkrete lovforslag i den situation, at de simpelt hen må sige, at de projekter ikke bliver til noget, for hvis de bruger penge på det her, bliver de straffet, så de skal spare nogle andre steder. Det er den konkrete, afledte konsekvens af det her forslag. Hvordan kan Venstres ordfører sige, at det er en god idé med de her ting, når det konkrete er, at det bliver pillet af?

Formanden:

Hr. Erling Bonnesen.

Erling Bonnesen (V):

Vi er fuldstændig enige i, at det i næsten alle tilfælde er gode investeringer og gode initiativer at få taget, og hvis man så også i kommunerne syntes, at de havde været det, da man lavede budgetterne for 2008, havde man sikkert fået dem indregnet i de eksisterende budgetter allerede dengang. Det er jo en debat, der er kommet op nu, og det er også derfor, at vi har debatten nu, og her som tilgang til, at kommunerne skal til at begynde at planlægge 2009-budgetterne, er det det rigtige tidspunkt at få projekterne indarbejdet og forberedt på, og derfor er det sådan set meget nemt for os at sige, at vi naturligvis er fuldstændig enige i, at det er gode projekter, som man skal holde fast i, men de skal så blot indarbejdes, så de ikke kommer som nogle hovsabeslutninger nu.

Det er sådan set det, der er kernen i det, og det er også derfor, at vi jo har en tyk streg under, at det, det handler om med de her tre lovforslag, er at overholde de budgetter, som kommunerne selv har lagt. Skulle der så være nogle enkeltprojekter, man gerne vil have lige præcis her og nu i denne uge, må man vente med nogle andre ting til lidt senere, så man sikrer, at den samlede samfundsøkonomi ikke koger over.

Formanden:

Så er det fru Anne Grete Holmsgaard for en kort bemærkning, og bagefter er det hr. Johs. Poulsens tur til korte bemærkninger.

Anne Grete Holmsgaard (SF):

Jeg synes, det er ret utroligt med den lethed, hr. Erling Bonnesen tager det her på. I februar måned var hr. Erling Bonnesens parti med til at indgå en aftale om, at energiforbruget skal falde med ½ pct. om året hvert af de næste 4 år. Så står der en række kommuner, som vil hjælpe til med det her - bl.a. Middelfart Kommune, men også andre kommuner - og som beder et firma om at lave en energirigtig renovering. Så siger hr. Erling Bonnesens parti: Ja, det er meget godt med jer, men I får ingen dispensation, hvis I overskrider anlægsrammen.

Hvordan vil hr. Erling Bonnesen gennemføre det, han har været med til at aftale med et bredt flertal i Folketinget, hvis han samtidig vil straffe kommuner, som rent faktisk forsøger at gøre det her, og som bidrager positivt til, at vi kan få vores energiforbrug ned?

Formanden:

Hr. Erling Bonnesen.

Erling Bonnesen (V):

Vi er fuldstændig enige i, at der er tale om gode energi- og klimaprojekter, som jo også er investeringer, der rækker langt frem, således at de set over en årrække tjener sig hjem igen. Og vi er også enige i, at så snart det er muligt at få dem gennemført, skal de selvfølgelig gennemføres. Men jeg tror ikke, at der er nogen, der forestiller sig, hvis man kigger på landkortet, at alle de gode energiinvesteringsprojekter, som jeg tror efterhånden ligger i næsten alle kommuner, kan gennemføres her og nu i løbet af efteråret, selv om man ville det. Det kan jo ikke engang lade sig gøre fysisk, tror jeg. Derfor er det, at man skal prøve at lave en planlægning over en årrække, og der får man lige præcis chancen for at få det gennemført i 2009.

Jeg er helt sikker på, at det vil være meget gode investeringer, som vil tjene sig hjem, fuldstændig i overensstemmelse med det grundlag, som jeg kan høre at vi er meget enige om.

Formanden:

Fru Anne Grete Holmsgaard.

Anne Grete Holmsgaard (SF):

Nu går jeg altså ud fra, at det her ikke er baseret på tro, men på fakta. Så hr. Bonnesen tror, at det, kommunerne har planlagt, ikke kan lade sig gøre. Jeg håber, at man ude i kommunerne har forstået, at man altså er i sådan en tilstand, at man ikke selv kan finde ud af det.

Men jeg vil bare gerne have at vide en gang til: Hvorfor vil Venstre, det store regeringsparti, ikke være med til at give en dispensation til de kommuner, der overskrider anlægsrammen, fordi de laver de energiinvesteringer, som hr. Bonnesens parti jo faktisk har været med til at skrive under på skal gennemføres i de kommende år? Ikke engang efter 2009, nej, i hvert af årene frem til 2012 skal energiforbruget ned, og i øjeblikket går det op. Hvad er det, der gør, at man ikke vil give den dispensation?

Man vil gerne give den til ældreboliger, for der har man tilsyneladende et eller andet, man skal please Dansk Folkeparti med. Men der, hvor man har lavet en bred aftale, vil man ikke være med til det.

Synes hr. Erling Bonnesen ikke, at det var bare rimeligt, at han som ordfører stillede sig op her og sagde: Nej, vi vil overhovedet ikke hjælpe de her kommuner. Eller sige: Undskyld, vi tog fejl, vi vil godt give den dispensation?

Formanden:

Hr. Erling Bonnesen.

Erling Bonnesen (V):

Det er faktisk meget nemt at svare på, for hvis der er konkrete projekter, som man i enkelte kommuner ønsker at gennemføre her og nu, har man faktisk også muligheden for det. Så skal man blot foretage sine valg og sine prioriteringer og sige: Vi skal selvfølgelig holde os inden for den samlede anlægsramme, som vi har, og så skubbe nogle andre ting til 2009.

Hvis alle gennemførte det hele her og nu, ville samfundsøkonomien lige præcis koge over i prisstigninger og inflation. Men man har rent faktisk mulighed for at gennemføre det konkret her og nu, hvis man foretager en rigtig planlægning af det. Så muligheden er til stede.

Formanden:

Så er det hr. Johs. Poulsen for en kort bemærkning.

Johs. Poulsen (RV):

Vi er fra Det Radikale Venstres side enige med Venstre, når man siger, at det her selvfølgelig skal ses i et samfundsøkonomisk lys, og at de nationaløkonomiske rammer skal overholdes. Derfor er det jo i virkeligheden en meget principiel debat, de her lovforslag lægger op til, nemlig den principielle debat om, hvorvidt man skal have et reelt indhold i et kommunalt selvstyre, eller om der i stedet for skal lægges centralistiske beslutninger til grund for det, der sker i kommunerne.

Jeg vil derfor endnu en gang spørge Venstres ordfører: Hvorfor er det mere vigtigt for Venstre at uddele højere børne- og ældrechecks i et finanslovforlig med Dansk Folkeparti end at sikre, at der er et reelt indhold i det kommunale selvstyre?

Formanden:

Så er det hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Erling Bonnesen (V):

Jeg kan jo med glæde konstatere, at begge dele kan lade sig gøre, nemlig at vi har et godt, højt velfærdsniveau, og at lige præcis kommunalreformen, strukturreformen og den efterfølgende finansieringsreform tilsammen sikrer, at man har nogle gode kommunale redskaber, så man har mulighed for et decentralt styre med mulighed for lokal indflydelse. Så jeg glæder mig da over, at begge dele kan lade sig gøre.

Formanden:

Hr. Johs. Poulsen for den sidste korte bemærkning.

Johs. Poulsen (RV):

Det er jo i virkeligheden noget sniksnak, for når man har brugt pengene til forskellige forhøjelser af checks og lignende i et finanslovforlig med Dansk Folkeparti, kan det jo ikke lade sig gøre at bruge dem til andre typer af velfærd i kommunerne. Jeg er sikker på, at hr. Erling Bonnesen, selv om han ikke er så vild med at snakke om det, faktisk godt ved, hvad der foregår rundtomkring i kommunerne i øjeblikket.

Det er derfor, at masser af kommuner er i gang med at revidere de budgetter, de ellers havde lagt, hvor der jo gennemføres besparelser på skoleområdet, hvor der jo gennemføres nedskæringer på en række områder, og hvor man, som vi hører i debatten her, ikke kan gennemføre planlagte klimaprojekter og lignende. Det er jo en konsekvens af, at Venstre i stedet for har prioriteret centralistiske beslutninger og en central tilgang til brug af økonomien.

Hvad er det, der gør, at det for det gode gamle decentrale parti Venstre pludselig er blevet mere vigtigt at sidde og uddele store checks herindefra end at give et reelt, også økonomisk, indhold i det kommunale selvstyre?

Formanden:

Hr. Erling Bonnesen.

Erling Bonnesen (V):

Jeg er glad for at konstatere og også få medhold i, at vi har sikret muligheden for et decentralt styre med god mulighed for lokal indflydelse.

For så at slå det helt fast igen, for nu er vi jo stort set tilbage ved udgangspunktet: Når vi har de største kommunebudgetter nogen sinde, kan der ikke være tale om nedskæringer. Det, man har gang i lige i øjeblikket, er selvfølgelig at prøve på at overholde de budgetter, som man selv har lagt i kommunerne, og som jo ligger på et højere niveau end det, der var aftalt.

Formanden:

Tak. Så er vi tilbage i ordførerrækken, og det er hr. Rasmus Prehn. Og så har jeg også hr. Johs. Poulsen som ordfører bagefter.

(Ordfører)

Rasmus Prehn (S):

Når vi fra socialdemokratisk side vælger at tage en debat under tredjebehandlingen om det her lovforslag, er det, fordi det er en meget principiel sag, vi har med at gøre her. Det er jo kernevelfærden i landets kommuner, der står på spil. Det er det kommunale selvstyre, der står på spil. Og endelig må man sige, at vi jo i debatten under andenbehandlingen havde den helt særegne situation, at landets velfærdsminister i så principiel en sag valgte ikke at gå på talerstolen. Derfor håber jeg meget, at velfærdsministeren vil benytte den her tredjebehandling til at komme på banen og forklare sine synspunkter, for det er helt, helt afgørende for det kommunale selvstyre og for den kernevelfærd, vi har i landets kommuner, at vi får stoppet det her lovforslag.

Jeg må minde om, at regeringen, da vi kom tilbage i Folketinget efter sidste folketingsvalg, lavede et regeringsgrundlag, som den kaldte »Mulighedernes samfund«. Man forestillede sig, at der nu var mulighed, at der nu var dynamik, og at alt nu skulle spire og gro til fælles bedste. Noget af det første, man foretog sig fra regeringens side, var så at fjerne muligheder og lave begrænsninger og straf, ikke noget med muligheder. Nej, nu ser vi situationen. I angst for at blive straffet er kommunerne i gang med at spare. 72 pct. af landets kommuner er i gang med at pille kernevelfærd af deres budgetter, fordi de er bange for at blive straffet af regeringen. Det er altså de manglende muligheders samfund, som regeringen har gennemført med det her lovforslag. Det er det manglende kommunale selvstyres lov, der kommer på banen. Det er ikke mulighedernes samfund, vi ser her.

Så har man også fra regeringens side for nylig været frisk og fremlagt en publikation, der hedder »Borgernær service«. Der lægger man så op til at sige, at det godt kan være, at kommunerne sparer, og at det godt kan være, at der ikke er udsigt til, at der bliver flere penge i fremtiden, men hvis kommunerne selv er lidt vakse ved havelågen, hvis kommunerne selv effektiviserer, hvis kommunerne selv gør noget for at få lavere sygefravær, og hvis kommunerne laver fælles indkøbspolitik, er den hellige grav velforvaret, og så er der masser af penge i kommunerne.

Sagen er jo bare den, at man i landets kommuner allerede er i fuld gang med det her arbejde, og hvis det var sådan, at man, selv om man virkelig havde gjort alt, hvad man overhovedet kunne, skulle finde på nogle enkelte ting, man kunne gøre ekstra, vil mange af de nye initiativer jo være umuliggjort af de lovforslag, som vi har behandlet her i salen i dag.

Netop det, at man ikke kan bruge mere på anlæg, vil jo forhindre, at man effektiviserer sin administration. Hvis man f.eks. i Vesthimmerland Kommune vælger at sige, at vi efter en strukturreform, som har givet os allehånde problemer - men vi har fået det til at lykkes, vi har kæmpet hårdt, medarbejderne har gjort, hvad de kunne, for at få det til at fungere - nu vil have en fælles administrationsbygning, så er det jo noget, der er umuliggjort. Så mange af de initiativer, man har den frækhed her at sige at kommunerne bare kan komme i gang med for simpelt hen at få nogle penge, er umuliggjort af, at man har et anlægsloft, at man har en nidkær detailstyring af landets kommuner. Det er igen ikke mulighedernes samfund, det er de manglende muligheders samfund, som regeringen har sat sig i spidsen for her. Det er både tragisk og sørgeligt, at man skal se et parti som Venstre, der ellers har sat sig i spidsen for at være frihedens parti, nu falde i den fuldstændig modsatte grøft og blive ufrihedens parti og de manglende muligheders parti.

Hvis vi kigger på helt konkret politik, vil vi se, at vi allerede i form af spørgsmål og andet har været inde på de helt konkrete ting, der bliver pillet af budgetterne. Det er jo kernevelfærden, der er på spil her. De skoletoiletter, som statsministeren på Venstres landsmøde flot lancerede skulle renoveres - nu skulle det ikke længere være sådan, at man som skolebarn skulle holde sig hele dagen, fordi det simpelt hen var for uhumsk at gå på toilettet - bliver nu pillet af budgetterne ude i landets kommuner. 72 pct. af landets kommuner har valgt at spare midt i budgetåret. Det er kernevelfærden, der står på spil.

Men det er også fremtiden, der står på spil. Det er også de meget flotte klimainitiativer, som kommunerne har sat i værk. Man har lyttet til regeringen, der har sagt: Vi skal være et af de førende lande på klimaområdet, vi skal være dem, der sparer mest på energi, vi skal stå i spidsen i Danmark. Og så har man sat energibesparelsesprojekter i gang. Og nu er regeringens svar igen de manglende muligheders samfund. Der skal ikke være mulighed for at gøre noget for klimaet. Der skal ikke være mulighed for at gøre noget for energien. Så de meget progressive kommuner, vi har, Middelfart, Sønderborg, Kalundborg, Frederikshavn, Lolland og andre, som har sat noget på dagsordenen, er nu på grund af regeringens politik om de manglende muligheder tvunget ud i at pille de her ting af budgettet. Jeg synes, at det er sørgeligt.

Man har heller ikke fra regeringens side villet imødekomme det helt konkrete ændringsforslag, vi havde fra den samlede oppositions side. Vi sagde, at når man kan have et hul i anlægsloftet for ældreboliger, hvilket er sympatisk, hvorfor kan man så ikke have det på klimainitiativer nu, hvis vi skal være et land, der går foran, hvad angår klimaet? Men man har fuldstændig undladt at kommentere det. Man har bare været imod og stemt imod.

Det samme gælder jo i forhold til vores allermest udsatte børn. Vi har i det her år set tragiske eksempler på, hvor galt det kan gå, når kommunerne ikke i tide får sat ind med den sociale indsats, der skal til, i form af anbringelse, tvangsanbringelse eller noget andet af de her børn. Og vi har set en velfærdsminister, der har været fremme og sige, at der nu skulle ske noget. Men igen har man fra regeringens side ikke været til sinds at stemme for det helt konkrete ændringsforslag, som en samlet opposition stillede, hvori vi sagde: Skulle vi ikke give en mulighed for, at hvis man bruger penge på anbringelser, så er det noget, der er friholdt af den her serviceramme? Nej, der er igen nidkærhed, manglende muligheder, mistillid og mistro fra regeringens side. Jeg synes, at det er rigtig træls.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg håber, at vi, selv om vi ikke oplevede det under andenbehandlingen af det her forslag, her ved tredjebehandlingen får velfærdsministeren på banen. Vi har den 4. juni, dagen før grundlovsdag, den dag, hvor Venstrefolk landet over vil hylde folkestyret og hylde parlamentarismen. Kunne man forestille sig, at velfærdsministeren så ville vise Folketinget den respekt at deltage i den her debat, som er så afgørende, og hvor der er stillet flere direkte spørgsmål til velfærdsministeren? Var det ikke det mindste, man kunne forlange af en minister, at ministeren tager Folketinget alvorligt?

Formanden:

Der er først en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Line Barfod (EL):

Jeg er fuldstændig enig i det, den socialdemokratiske ordfører har sagt, med hensyn til at regeringen og Dansk Folkeparti har indført en nidkær detailstyring. Derfor går jeg ud fra, at ordføreren også er enig i, at regeringen og Dansk Folkeparti allerede har grebet ind i forhold til den konflikt, der kører i øjeblikket, ved at de har lavet så stramme rammer, ved at de har lavet en konstruktion, der gør, at kommuner og regioner ikke har frihed til at forhandle med fagbevægelsen, og hvis man derfor skal finde en løsning og skal sikre, at vi får dygtige medarbejdere i fremtiden, der kan sørge for, at vi har en god, solidarisk offentlig velfærd, og at det hele ikke går op i privatiseringer, så kræver det, at vi finder nogle løsninger i Folketinget, at vi sikrer nogle gode økonomiske rammer for kommuner og regioner og også sikrer dem frihed til, at de har muligheden for at forhandle.

Formanden:

Hr. Rasmus Prehn.

Rasmus Prehn (S):

Jeg er helt enig med Enhedslistens ordfører, fru Line Barfod, i, at der, hvor regeringen kunne have valgt at give muligheder, at give frihed, har man valgt det modsatte. Man har valgt at fjerne muligheder, man har valgt at fjerne frihed, og man har jo i kommuner og regioner begrænsede muligheder for netop at indfri nogle af de ønsker, som er her. Vi tror fra socialdemokratisk side på, at det er arbejdsmarkedets parter, der skal forhandle de her ting. Men der er ingen tvivl om, at mulighederne er blevet begrænset af en alt for nidkær og mistillidsbåret styring fra regeringens side. Det, der skulle være mulighedernes samfund, er blevet de manglende muligheders samfund.

Formanden:

Fru Line Barfod for en sidste kort bemærkning.

Line Barfod (EL):

Jeg er fuldstændig enig i det med de manglende muligheders samfund. Betyder det så også, at Socialdemokraterne er med på, at skal der findes en løsning, som sikrer en ordentlig løn, som sikrer, at vi også har nogle gode medarbejdere i fremtiden, som sikrer, at vi får en solidarisk velfærd i stedet for regeringens ønske om privatisering og markedsgørelse af det hele, at så er det her i Folketinget, at vi er nødt til at skabe de muligheder, fordi det er her, regeringen og Dansk Folkeparti har frataget kommunerne mulighederne.

Formanden:

Hr. Rasmus Prehn for en sidste kort bemærkning.

Rasmus Prehn (S):

Der er ingen tvivl om, at der påhviler Folketinget det kæmpestore ansvar at sikre, at de økonomiske muligheder og den økonomiske frihed i kommunerne er til stede. Det er helt afgørende, at der er de tilstrækkelige frihedsgrader til, at man kan løfte de meget store velfærdsopgaver, som landets kommuner og regioner står over for. Der er det altså Folketinget, der har opgaven at sikre, at de økonomiske rammer og friheden til at agere er til stede. Det er helt afgørende.

Formanden:

Så er det hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Erling Bonnesen (V):

Der er megen snak, og der er især megen snakken udenom, for fakta er jo - som det er påvist flere gange - at vi har danmarkshistoriens suverænt største kommunebudgetter, og derfor er det jo også med god ret, at man har kunnet udgive et program, der lige præcis har overskriften »Mulighedernes samfund«. For når man har de største budgetter nogen sinde, er der jo lige præcis noget at arbejde med - så har man noget at planlægge ud fra, så har man noget at prioritere med, så har man noget at sætte bag ved, så man også kan få aktiviteterne til at køre.

Derfor er det også en stor glæde at kunne konstatere, at vi har et meget højt aktivitetsniveau i samfundet, en meget høj beskæftigelse, en meget lav ledighed. Og så er vi nået dertil nu, hvor vi også sådan, om jeg så må sige, er prikket lidt på skulderen af ret mange uafhængige økonomer, der siger: Pas nu på, I går helt til grænsen for, hvad samfundsøkonomien kan bære.

Derfor har vi jo et fælles ansvar, som vi nu også skal løfte, for, at det ikke koger over, og derfor er det lige præcis, vi skal sikre, at enderne så også når sammen.

Jeg vil gerne spørge den socialdemokratiske ordfører, om man vil anerkende, at fakta er, at vi har danmarkshistoriens største kommunebudgetter netop nu.

Formanden:

Hr. Rasmus Prehn.

Rasmus Prehn (S):

Lige så vel som at jeg fra socialdemokratisk side gerne anerkender, at vi aldrig har haft et højere årstal - altså, vi skriver 2008 i år, og vi skrev 2007 sidste år - anerkender jeg da også, at vi aldrig har haft større budgetter. Sådan er det jo. Men det er jo ikke ensbetydende med, at effekten af de rammer er blevet bedre. Der ser vi jo analyser, rapporter og beskrivelser af kommunernes økonomi, der viser det meget kedelige og meget sørgelige billede, at der skal skæres i velfærden, at der er blevet mindre velfærd.

Før valget hørte vi regeringen sige meget flot: Jamen der er råd både til velfærd og til skattelettelser.

Vi var ærlige, vi turde kigge vælgerne i øjnene og sige: Der er ikke råd både til skattelettelser og velfærd, man må vælge, og vi tror på, at det bedste er at vælge velfærd.

Men regeringen lovede begge dele. Nu har man så givet skattelettelserne til de rigeste, og nu er det så velfærden, der må holde for. Det synes jeg er løftebrud. Jeg synes, det er at løbe fra, hvad det var, man stillede vælgerne i udsigt, og det er altså en form for vælgerbedrag, at man lover både skattelettelser og velfærd, og konsekvensen er besparelser på kernevelfærden.

Formanden:

Hr. Erling Bonnesen.

Erling Bonnesen (V):

Det kan med tilfredshed konstateres, at der ikke er gået en eneste krone fra velfærd på grund af skattelettelserne, og det kan vi jo lige præcis konstatere på baggrund af de der største budgetter, som vi nu har omtalt en række gange. Så vi kan jo heldigvis konstatere, at de skattelettelser, der er gennemført, lige præcis har været med til at generere mere arbejdskraft og en større samfundskage og dermed også flere kroner til velfærden.

Jeg er da glad for, at man nu får anerkendelsen af, at vi har disse meget store budgetter nu, og også anerkendelsen af, at vi sådan skal passe lidt på. Men så må jeg også spørge: Hvor er samfundsansvaret så henne for, at vi sikrer, at økonomien ikke koger over? For det er jo netop kernepunktet, vi er inde ved nu, at vi lige præcis skal kende vores ansvar her og sikre, at økonomien ikke koger over i inflation og nye prisstigninger. Det er jo sagen og ikke så meget al den anden klynk og klagesang. Hvor er samfundsansvaret henne for, at vi sikrer, at vi holder sammen på det? Har man nogen andre bud på det end de her ting, vi lægger frem nu, for at sikre, at vi holder sammen på det? Det kan jeg høre at man ikke har.

Formanden:

Hr. Rasmus Prehn.

Rasmus Prehn (S):

Socialdemokratiet var jo et meget ansvarligt parti i sidste valgkamp. Vi sagde direkte: Man er nødt til at vælge, der er ikke råd både til skattelettelser og til velfærd. Regeringen slog ud med armene og sagde: Der er råd til det hele. Det var jo regeringen, der ikke udviste rettidig omhu, det var regeringen, der ikke var ansvarlig. Man lovede begge dele, men der var kun råd til den ene ting.

Det, vi siger nu, er: Lad os så mindske skaderne af, hvad regeringen har gjort, lad os da stå vagt om det kommunale selvstyre. Hvorfor skal det kommunale selvstyre ofres på regeringens besparelsers alter? Hvorfor er det, at kernevelfærden skal ofres på regeringens besparelsers alter?

For vi ser nu, at man er bange for en overophedning. I øvrigt er overophedningen jo slet ikke den samme som sidste sommer, hvor regeringen slog meget mere ud med armene. Men nu er man bekymret for en overophedning, og det er jo der, det skal overvejes, at der så er en sammenhæng mellem, at man giver skattelettelser med den ene hånd og lover velfærd med den anden hånd. For de skattelettelser har jo været med til at skabe den her overophedning, og det er derfor, at det er regeringen, der får en bekymring nu i forhold til kernevelfærden.

Fra socialdemokratisk side synes vi ikke, at velfærden skal lide under det her. Vi synes, at det er ansvarligt at sikre danskerne den velfærd, man har lovet.

Formanden:

Og lampen er allerede overophedet. Så bliver det, hvis vi holder rækkefølgen, hr. Flemming Bonne og derefter hr. Johs. Poulsen.

(Ordfører)

Flemming Bonne (SF):

Det viser sig jo, at vi nu skal have den tredje debat om det her spørgsmål. Det er der måske ikke noget at sige til, for det er jo det kommunale selvstyre, der står på spil, og det er også en væsentlig del af hele det danske demokrati, der er i spil.

Jeg hører nu Venstres ordfører sige, og jeg tror, at det er for femtende gang, at kommunerne har de største budgetter nogen sinde. Ja, det har de. Der er også givet et godt svar heroppefra, nemlig at ligesom årstallet stiger, stiger budgetterne også. Der er noget, der hedder løn- og prisstigninger, og så er der i øvrigt det største udgiftspres på kommunerne nogen sinde, bl.a. som følge af en kommunalreform, som er uhyre vanskelig at implementere.

Jeg hører også Venstres ordfører sige, at energiprojekter da bare skal planlægges. Men det, man må være klar over, er, at hvis man vil gennemføre de energiprojekter, der er aftalt i energiaftalen, og hvis de skal have fortrinsret frem for andre vigtige anlægsprojekter ude i kommunerne, er vi igen tilbage ved statsstyring. Det her må handle om, at kommunerne har så stort et økonomisk og beslutningsmæssigt råderum, at de er i stand til at leve op til energiaftalen. Når plejeboliger kan friholdes i lovgivningen, hvorfor kan energiprojekterne så ikke friholdes? Det synes jeg er et åbent spørgsmål, og jeg kan simpelt hen ikke forstå det.

Driftsoverførslerne til institutionerne skal også bare planlægges! Man skal overholde de budgetter, man har. Selvfølgelig skal budgetterne da overholdes. Vi har haft diskussionen før, men jeg gentager det gerne: De overførsler, som vi taler om, er altså på grund af et mindre forbrug fra de foregående år. Det er forbrug, som skal udmøntes ude i nogle institutioner, som har nogle helt klare, planlagte mål for, hvad de penge skal bruges til. Jeg er stadig væk fuldstændig uforstående over for den måde, som regeringen griber det her an på.

Det her er vel dybest set et spørgsmål om, hvem der er bedst til at drive kommunerne. Er det staten, eller er det kommunerne? Jeg er fuldstændig overbevist om, at kommunerne er bedre til at håndtere hverdagen og driften, end vi er herindefra.

Vi kender alle sammen KL's og kommunernes synspunkter. De er helt klare i mælet, når de siger til os: Drop de her sanktioner, lad os komme tilbage til et ordentligt aftaleklima, hvor vi kan operere med henstillinger. Kommunerne er selv i stand til at håndtere anlægsprojekter og overophedning på markedet. Det er de selvfølgelig, fordi den overophedning, der foregår, jo ikke er ens alle steder i landet. Der er mange steder, hvor der er luft til, at man kan lave flere projekter.

Kommunerne er også helt klare i mælet, når de siger: Hold fingrene væk fra adgangen til overførsler af driften til institutionerne; det er en væsentlig forudsætning for, at vi kan drive effektive, rationelle kommuner med en god økonomistyring.

Der er i virkeligheden mange grunde til at få taget de her lovforslag af bordet, men jeg hører ikke nogen meldinger om, at det overhovedet kan være aktuelt. Tak for ordet.

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen. Det er sikkert med et nyt indhold.

Erling Bonnesen (V):

Jeg er glad for at høre, at SF sådan meget fodslæbende begynder at anerkende, at der nok er noget rigtigt i, at budgetterne er steget og ikke bare i år, men faktisk år for år, kan jeg også høre nu. Det jo en dejlig konstatering at få helt på plads.

Jeg er fuldstændig enig i, at man lokalt er bedst til selv at sørge for sin planlægning med de videre rammer, man nu har fået. Det er jo lige præcis det, det handler om, for hvis man så her midt på året ønsker at proppe noget mere ind i sit budget, er det meget logisk, at man må tage noget andet ud af det. Det er sådan set også det, øvelsen går ud på.

For så vidt angår det med driftsoverførslerne fra det ene år til det næste: Her er der ingen uenighed. Vi er fuldstændig enige i, at det er et godt planlægningsværktøj at have i det daglige, som man også rent praktisk kan bruge, så man får en god sammenhæng fra år til år. Det skal naturligvis fastholdes. Der er heller ikke nogen, der har nævnt noget som helst om, at det skal fjernes.

Formanden:

Hr. Flemming Bonne.

Flemming Bonne (SF):

Jeg anerkender naturligvis, og det tror jeg at vi alle sammen gør, at budgetterne er steget, og at de vil stige til næste år og næste år og næste år igen. Verden går jo ikke i stå af det her. Vi bliver så bare nødt til at forholde os til, at det er sådan.

Det er ikke så nemt bare at sige, at man propper noget mere ind i sit budget, fordi man forlanger at få en overførselsadgang på driften. Det er jo en trafik, der har kørt igennem flere år, og som er forudsætningen for, at kommunerne leverer en helt fantastisk effektiv økonomistyring. Venstres ordfører bliver altså nødt til at forholde sig til, nemlig at virkeligheden er sådan.

Formanden:

Vi går tilbage til ordførerrækken. Så er det hr. Johs. Poulsen med sidste nyt.

(Ordfører)

Johs. Poulsen (RV):

Det er en kendt sag blandt offentligt ansatte, at man har oplevet, at arbejdsvilkårene i de senere år i høj grad har været præget af en efterhånden meget detaljeret regelstyring og et regeltyranni, som i virkeligheden betyder, at man fratager folk ansvar for deres arbejde og via kontrol og styring lægger op til, at det er regler og centralisme, som i stedet dikterer, hvordan tingene skal foregå.

Nu lægger man med de her tre lovforslag, hvoraf L 174 er det mest eklatante, op til at overføre den styring, man har haft i forhold til de enkelte offentlige arbejdspladser og de enkelte offentligt ansatte, på kommunerne generelt, ved at man i virkeligheden fremmer en uhensigtsmæssig budgetadfærd, som ikke giver mere ansvar til kommunerne og til de kommunalt ansatte, men som medfører en mindre ansvarlig tilgang til budgetterne fremover. Det betyder jo - alt andet lige - at hvis man har en budgetadfærd, som ikke er hensigtsmæssig, og som betyder, at man bruger sine budgetter op inden den 31. december af skræk for ikke at kunne overføre penge og meget andet, så får man i virkeligheden færre muligheder for omprioriteringer i kommunerne fremover, end man ellers ville have haft. Det er en uhensigtsmæssig budgetadfærd, og det er det, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti - vistnok også Ny Alliance - nu er i gang med at indføre i kommunerne. Det synes vi fra radikal side er sørgeligt.

Det er jo en tredje behandling, vi har nu, og det er selvfølgelig lidt usædvanligt at have en større debat under en tredje behandling, men vi synes, at der er grund til at fortælle Folketingets øvrige medlemmer, som ikke sidder i Kommunaludvalget, at vi efter andenbehandlingen af det her forslag rent faktisk har haft besøg i Kommunaludvalget. Og det tror jeg især at regeringspartiernes medlemmer af Folketinget ville have rigtig godt af at vide, for jeg ikke helt sikker på, at de har fået det at vide af deres ordførere efter andenbehandlingen.

Efter andenbehandlingen af de her lovforslag havde vi nemlig i Kommunaludvalget besøg af bl.a. kommunernes førstemand, Venstremanden Erik Fabrin, som meget klart og utvetydigt over for udvalget udtrykte, at man med de her lovforslag i øjeblikket er i gang med at indføre - og jeg citerer - et mistillidsregime. Den ledende kommunale Venstremand i det her land siger altså, at man med de her tre lovforslag, som vi tredjebehandler her i Folketinget i dag, nu er i gang med helt generelt at indføre et mistillidsregime over for kommunerne i Danmark.

Det er mig ubegribeligt, at det ikke gør indtryk på ikke mindst regeringspartiernes folketingsgrupper. Vi har efterhånden forstået, at kommunalordførerne er relativt immune, men det burde da gøre indtryk på regeringspartiernes øvrige medlemmer, at den ledende Venstreperson inden for kommunalpolitik i Danmark, Erik Fabrin, siger, at Folketinget nu er i gang med at lave et mistillidsregime. Jeg synes, det burde give anledning til, at man reber sejlene og overvejer, om det virkelig er det rigtige, man nu er i gang med. Vi vil ikke undlade at opfordre til - også en sidste gang - at man overvejer, om det her nu også er det rigtige.

På det samme foretræde, som vi havde torsdag, altså efter andenbehandlingen af det her lovforslag, gav kommunerne via Erik Fabrin også entydigt udtryk for, at det anlægsloft, man nu indfører med de her lovforslag, er et entydigt aftalebrud fra regeringen selv. Det er et entydigt aftalebrud.

Vi fik endda at vide, at det ikke bare var et aftalebrud. Næh, da man indgik aftalen sidste sommer, var det en forudsætning for aftalen, at man rent faktisk kunne gennemføre de anlæg, som man selv kunne finansiere ud over det aftalte finansieringsgrundlag. Det vil sige, at kommunerne har haft en klar forventning om, at de havde mulighed for at gennemføre f.eks. investeringer i klimaprojekter og i bedre faciliteter på folkeskoler og andet, hvis de i øvrigt selv var i stand til at finansiere forslagene. Det er situationen.

Udover, at kommunernes førstemand, Venstremanden Erik Fabrin, har sagt, at man med de her lovforslag indfører et mistillidsregime, har kommunerne efter andenbehandlingen af det her lovforslag samtidig kunnet fortælle os, at der på anlægsområdet er tale om et ensidigt aftalebrud fra regeringens side. Det betyder, at tæppet nu også er trukket væk under den forudsætning, der var lagt ind i aftalen - nemlig at man netop kunne gennemføre, hvad man ønskede på anlægsområdet i de enkelte kommuner i 2008 og 2009 og årene derefter, fordi man har været meget optaget og ikke har haft så stor mulighed for det på grund af arbejdet med at implementere kommunalreformen.

Jeg synes ikke, det er klædeligt for regeringspartierne at anlægge en sådan linje. Og jeg er helt reelt fuldstændig uforstående over for, hvordan man i Venstre og Konservative kan nå dertil, at det er den måde, man vil styre på. Det er den rendyrkede centralisme, som vi aldrig nogen sinde før har set udtrykt så stærkt. Det er efter vores opfattelse nu sidste chance for, at man reber sejlene og overvejer det, inden man trykker på knappen hernede i salen ved afstemningen.

Formanden:

Tak til hr. Johs. Poulsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at forhandlingen er afsluttet, og at vi går til afstemning.

Afstemning

Formanden:

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og det er stadig lovforslag nr. L 174. Hvis medlemmerne er på pladserne, kan der stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 58 (V, DF, KF og NY), imod stemte: 48 (S, SF, RV, EL ), hverken for eller imod stemte: 0.

Det betyder, at lovforslaget er vedtaget og nu vil blive sendt til statsministeren.