Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

NMJ/ J.nr. 2008-2400-52

Folketingets Kommunaludvalg

 

 

 

 

 

Dato: 6. maj 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 29. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 3 (KOU L 172).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 3:

 

”Kan ministeren oplyse, hvor mange rationaliseringsgevinster, der på nuværende tidspunkt er hentet ved kommunesammenlægningerne og i hvilket omfang, der er fortaget velfærdsløft og dækket underskud i kommunernes kasser (bragt balance i kommuneøkonomien) siden regeringen nu mener, at tiden er kommet til finanspolitiske stramninger, jf. bl.a. fremsættelsen af L 172-174?”

 

 

Svar:

 

Der er ikke tvivl om, at kommunesammenlægningerne mange steder har ført til rationaliseringsgevinster, men det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at sætte tal på, hvor meget det drejer sig om. Samlingen af opgaverne i større kommunale enheder giver også grundlag for udvikling af kvaliteten i de kommunale serviceydelser.

 

Med hensyn til de kommunale kassebeholdninger skal det bemærkes, at der naturligvis er nogen forskel mellem kommunerne, men at kommunerne under ét har en høj kassebeholdning.

 

Med hensyn til fremsættelsen af L 172-174 skal det bemærkes, at disse lovforslag ikke er udtryk for en finanspolitisk stramning. For 2008 har kommunerne derimod budgetteret med højere udgifter end forudsat, og det har regeringen accepteret. Lovforslagene indebærer ikke indgreb i forhold til de kommunale budgetter, men indeholder en tilskyndelse til at overholde budgetterne. Endvidere indeholder lovforslagene for de kommende år en tilskyndelse for kommunerne til at budgettere inden for de aftalte rammer for udgifter og skatter, jf. besvarelsen af spørgsmål 2.

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Nils Majgaard Jensen