Folketingets Kommunaludvalg

 

 

 

 

 

Dato: 6. maj 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 29. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 2 (KOU L 172).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 2:

 

”Hvordan vurderer ministeren behovet for realvækst for at klare merudgifterne til det demografiske udgiftspres, set i lyset af at regeringen med sine straffeaktioner i L 172-174 nu prioriterer finanspolitiske stramninger højere end midler til blot at bevare status quo på velfærdsområdet i kommunerne?”

 

 

Svar:

 

I aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2008 var der afsat midler til at imødegå det demografiske udgiftspres. Det fremgår således blandt andet af aftalen af 10. juni 2007 om kommunernes økonomi for 2008:

 

”Regeringen og KL har drøftet konsekvenserne for den kommunale økonomi, og der er enighed om, at kommunernes udgifter i 2008 løftes med i alt 850 mio. kr. i forhold til det aftalte niveau for 2007.

…

Det er derudover aftalt, at kommunernes udgifter i 2008 løftes med 1,3 mia. kr. til ældre, børn, socialområdet og for at imødegå et demografisk udgiftstræk.”

 

Der var således enighed mellem regeringen og KL om, at der med det aftalte udgiftsløft i kommunerne var afsat midler til at imødegå det demografisk betingede udgiftspres i kommunerne.

 

Kommunerne har i efteråret 2007 vedtaget budgetter for 2008, som indebærer et brud på aftalen om kommunernes økonomi for 2008. Kommunerne har budgetteret med serviceudgifter, der ligger 0,9 mia. kr. over det aftalte udgiftsniveau og skattestigninger på 1,4 mia. kr. mere end aftalt. Anlægsudgifterne er 0,2 mia. kr. højere end forudsat.

 

Regeringen har efterfølgende tilkendegivet, at kommunerne kan disponere inden for de vedtagne budgetter for 2008, uanset at kommunerne både på drifts- og anlægssiden har budgetteret højere end forudsat ved aftalen.

 

Kommunernes budgetter for 2008 er således ikke udtryk for en finanspolitisk stramning. Der er tværtimod tale om, at kommunerne budgetterer med et højere forbrug end det, der var forudsat. Og det skal i den forbindelse understreges, at det fremsatte lovforslag (L 174) ikke indebærer et indgreb i forhold til de vedtagne budgetter, men at loven skal medvirke til at sikre, at budgetterne ikke overskrides. I en situation med kapacitetspres i økonomien er det nødvendigt at sikre, at der ikke sker yderligere overskridelser af de aftalte økonomiske rammer. Udviklingen i den offentlige økonomi har stor betydning for den samlede samfundsøkonomi, og vi kan ikke risikere, at den positive udvikling i dansk økonomi sættes over styr.

 

Med hensyn til de to lovforslag L 172 og L 173, som gælder for det fremtidige budgetsamarbejde mellem regeringen og kommunerne, skal det bemærkes, at disse lovforslag ikke – som det antydes i spørgsmålet – er udtryk for finanspolitiske stramninger. Lovforslagene sigter mod at fastholde troværdigheden i aftalesystemet mellem regeringen og kommunerne ved at give kommunerne nogle tilskyndelser til at overholde de indgåede aftaler.

 

L 172 om indførelse af mulighed for at gøre en del af bloktilskuddet betinget vil give kommunerne en tilskyndelse til at budgettere deres udgifter i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer. Der er således ikke tale om, at lovforslaget sigter mod at bremse udviklingen på velfærdsområdet i kommunerne, men formålet med lovforslaget er at sikre, at udviklingen sker i den takt, der aftales mellem regeringen og kommunerne.

 

L 173 om nedsættelse af bloktilskuddet ved forhøjelser i den kommunale skatteudskrivning skal tilskynde kommunerne til at budgettere skatten i overensstemmelse med det aftalte.

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Nils Majgaard Jensen