Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

NMJ/ J.nr. 2008-2400-52

Folketingets Kommunaludvalg

 

 

 

 

 

Dato: 6. maj 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 29. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 15 (KOU L 172).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 15:

 

”Hvordan vil regeringen på en og samme tid leve op til en aftale om satsning på energibesparelser og gode solide klimamål, når man samtidig har en finansminister som opfordrer kommuner til at udsætte anlægsinvesteringer – investeringer som er helt nødvendige hvis man skal leve op til både energibesparelser og solide klimamål?”

 

 

Svar:

 

Med aftale om finansloven for 2008 er det aftalt at styrke kommunernes incitament til at overholde budgetterne for 2008 under ét gennem en individuel modregning i bloktilskuddet for 2009, hvis kommunerne under ét overskrider budgetterne. Det er særligt vigtigt i lyset af den aktuelle konjunktursituation, hvor der er kapacitetspres i økonomien. L 174 udmønter denne del af finanslovsaftalen.

 

Lovforslaget forhindrer ikke kommunerne i at investere i energibesparende foranstaltninger. Kommuner, der har lagt disse investeringer ind i budgettet for 2008, vil umiddelbart kunne gennemføre besparelserne som planlagt. Hvis kommunen ønsker at investere mere, end der er budgetteret for, vil det være nødvendigt med en prioritering af de samlede investeringer i 2008, så kommunerne under ét overholder de vedtagne budgetter. Kommuner vil i 2009 og frem fortsat have mulighed for at investere i energibesparende foranstaltninger under hensyntagen til de samlede rammer, som fastlægges for den kommunale økonomi.

 

Formålet med L 174 er at modvirke kapacitetspres på økonomien, og derfor vil det modvirke intentionen i lovforslaget at undtage bestemte kategorier af anlægsinvesteringer.

 

Lovforslaget indeholder en dispensationsbestemmelse, hvorefter velfærdsministeren i særlige tilfælde kan begrænse nedsættelsen af kommunens bloktilskud eller helt undlade at fratrække forskelsbeløb i bloktilskuddet. Dispensationsbestemmelsen kan blandt andet udnyttes i tilfælde, hvor helt særlige forhold påfører en kommune anlægsudgifter, som kommunen ikke havde mulighed for at forudse ved budgetlægningen, eller hvor en helt nødvendig færdiggørelse ikke kan holdes inden for det samlede anlægsbudget. Det er en forudsætning for dispensation, at der ikke er omdisponeringsmuligheder i anlægsbudgettet og/eller mulighed for at udskyde anlægsarbejder.

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Nils Majgaard Jensen