Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 5, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. februar 2008 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter og arveloven (Retsmægling m.v.) (L 17).

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter og arveloven (Retsmægling m.v.) (L 17):

 

”Ministeren anmodes om en uddybende kommentar til Advokatrådets høringssvar vedrørende retsøkonomi, herunder spørgsmålet om forslagets konsekvenser for sagsbehandlingstiden ved domstolene bl.a. set i forhold til den engelske model.”

 

Svar:

 

Retsplejerådets betænkning om retsmægling indeholder på side 94-107 en grundig redegørelse for den ”engelske model”, som indeholder mange forskellige aspekter, men som bl.a. er karakteriseret ved, at retten i et vist omfang (bl.a. gennem afgørelser om fordeling af sagsomkostninger) kan ”tvinge” en part til at acceptere først at søge den pågældende tvist løst ved en udenretlig mægling, som parterne i givet fald selv skal betale for.

 

Den foreslåede model indebærer i modsætning hertil, at retsmægling i egnede sager bliver et tilbud, som parterne kan vælge at tage imod, når der er anlagt en retssag.

 

Den foreslåede ordnings betydning for sagsbehandlingstiden ved domstolene – også i sammenligning med den engelske model – vil i vidt omfang afhænge af, hvor ofte parterne tager imod tilbudet om retsmægling, og hvor ofte mæglingen i givet fald ender med en aftale, således at der ikke skal bruges ressourcer på at gennemføre retssagen. Den seneste opgørelse fra Domstolsstyrelsen fra januar 2008 viser, at 64 % af de sager, der er udsat på retsmægling siden forsøgsordningens start i foråret 2003, er sluttet med et forlig, og på den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at indførelse af en landsdækkende ordning med retsmægling samlet set ikke vil have nogen nævneværdig indflydelse på sagsbehandlingstiden ved domstolene.