Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

L 169 – Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider - OFR (Oliebranchens Fællesrepræsentation) har i tillæg til et tidligere høringssvar til L 169 fremsendt et supplerende høringssvar af 8. maj 2008

Hermed sendes i 5 eksemplarer kommentar på det supplerende høringssvar fra OFR af 8. maj 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           / Lene Skov Henningsen

                        

Henvendelse fra OFR – Oliebranchen til Skatteministeriet

OFR har henvendt sig til Skatteministeriet med en række supplerende bemærkninger til et tidligere afgivet høringssvar til L 169 – forslag til lov om afgift af kvælstofoxider.

Svar:

1) OFR angiver, at en afgift på raffinaderiernes NOx-udledning er i strid med artikel 21, stk. 3 i energibeskatningsdirektivet.

Artikel 21, stk. 3, angiver bl.a., at forbrug af energiprodukter på et område, der tilhører en virksomhed, der producerer energiprodukter, ikke betragtes som en afgiftsudløsende begivenhed, hvorved afgiften forfalder, hvis forbruget består i energiprodukter, der produceres på virksomhedens område.

Den foreslåede afgift er som hovedprincip en afgift på udledningen af NOx til luften ved forbrænding og ikke en afgift på forbruget af energiprodukter.

Lovforslaget lægger op til, at der for en række nærmere angivne enheder fastsættes en pligt til at foretage måling af udledning af NOx til luften ved forbrænding. Pligten til at betale afgift omfatter som udgangspunkt stationære enheder, der er forpligtet til at foretage måling af udledning af NOx. Den registrerede mængde i overensstemmelse med disse målinger lægges herefter til grund for beregningen af den afgiftspligtige mængde.

Hvor der ikke er pligt til at foretage måling af udledningen af NOx, vil der blive opkrævet en afgift af brændselsforbruget udfra typiske eller gennemsnitlige udledninger pr. energienhed. I disse tilfælde, hvor den afgiftspligtige mængde opgøres efter brændselsforbruget (og ikke efter de registrerede målinger af udledningen af NOx), er det i lovforslaget præciseret, at forbruget af et energiprodukt, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt, fritages for NOx afgift. Denne bestemmelse er afledt af artikel 21, stk. 3 i energibeskatningsdirektivet.

Det er imidlertid Skatteministeriets opfattelse, at i de tilfælde, hvor den afgiftspligtige mængde opgøres udfra registrerede mÃ¥linger af udledningen af NO₂-ækvivalenter, og altsÃ¥ ikke udfra brændselsforbruget, finder bestemmelsen i energibeskatningsdirektivets artikel 21, stk. 3, ikke anvendelse, idet afgiften netop ikke afregnes efter brændselsforbruget i disse tilfælde.

2) OFR giver udtryk for, at lovforslagets krav om installering af målere på raffinaderierne er meget omkostningstungt og slet ikke står mål med den miljøgevinst, der opnås herved.

Jeg har noteret mig OFR’s opfattelse af, at raffinaderiernes NOx-udledning allerede er reguleret af anden lovgivning, hvorfor kravet om måling er unødvendigt, ligesom en stor del af raffinaderiernes udledning ikke vil være omfattet af lovforslagets kriterier for måling, som forslaget fremtræder nu.

Med OFR’s forbehold for raffinaderiernes pligt til at betale NOx-afgift nævnt under pkt. 1, har jeg imidlertid også noteret mig OFR’s vilje til at betale en samlet afgift af deres udledninger af NOx i den størrelsesorden, som forudsat i lovforslaget.

Skatteministeriet har i forbindelse med høringsfasen af lovforslaget afholdt et par møder med OFR og deres medlemsvirksomheder (raffinaderierne). Under disse møder har OFR haft lejlighed til at fremlægge deres synspunkter i forhold til det fremsatte lovforslag og nærmere redegøre for raffinaderiernes situation såvel miljømæssigt, teknologisk som konkurrencemæssigt.

For at imødekomme OFR’s bekymringer om at skulle afholde betydelige omkostninger til måleudstyr af raffinaderiernes NOx udledninger, er der mellem Skatteministeriet, OFR og Miljøstyrelsen opnået enighed om, at lovforslagets krav om AMS-måling (Automatisk Målesystem) af NOx-udledningen bør tilrettes således, at en alternativ metode til måling af den udledte mængde af NOx kan accepteres som anvendelig, forudsat at den alternative målemetode giver en tilsvarende sikkerhed for, at målingen af den udledte mængde af NOx bliver som ved AMS-målingen. OFR har i den forbindelse oplyst, at man vil fremsende et forslag til en alternativ metode til måling af udledningen af NOx til Miljøstyrelsen, der herefter vil meddele Skatteministeriet, om metoden kan accepteres.

Formålet med at indføre en NOx-afgift er naturligvis at bidrage til, at Danmarks samlede NOx-udledning nedbringes, bl.a. med det sigte at vi kan komme under de lofter for NOx-udledningen, som Danmark på internationalt plan har forpligtet sig til at overholde.

Det har naturligvis ikke været et mål for regeringen, at de administrative omkostninger for virksomheder og andre ved at overholde lovforslagets bestemmelser skal stige til et uforholdsmæssigt niveau, der ikke står i forhold til størrelsen af provenuet og den miljømæssige gevinst, som virksomhederne opnår ved at reducere deres udledninger af NOx.

Det er derfor positivt, at der med loven åbnes mulighed for, at målingen af den udledte mængde af NOx kan ske på en måde, som ikke bebyrder virksomhederne uforholdsmæssigt i administrativ og omkostningsmæssig henseende og samtidig sikrer, at der betales en afgift i den størrelsesordning, som lovforslaget lægger op til.

3) OFR beklager, at der med lovforslagene i den samlede energipakke ikke lægges op til, at raffinaderierne får gavn af den tilbageføring af provenuerne, som er indeholdt i lovforslagene. Det foreslås samtidig, at også raffinaderierne gives mulighed for at anvende et bundfradrag. Endelig påpeges det, at lovforslaget har en konkurrenceforvridende effekt på raffinaderiområdet.

Selve energiafgiftspakken er provenuneutral, idet det samlede opkrævede afgiftsprovenu tilbageføres i overensstemmelse med skattestoppets principper.

Det er imidlertid korrekt, at der, for de virksomheder som OFR repræsenterer, er begrænsede muligheder for tilbageføring  af provenuet fra NOx afgiften. Dette hænger bl.a. sammen med, at raffinaderierne er blevet begunstiget ved ikke at skulle betale energiafgifter, hvorfor der for deres vedkommende, i modsætning til en række andre sektorer der ikke har opnået denne konkurrencemæssige fordel, ikke er nogen eksisterende energiafgiftsbelastning at foretage tilbageføringen i.

Energiaftalens afgiftsbelastning for virksomheder og borgere, herunder mulighederne for tilbageføring af de betalte afgifter, er blevet fastlagt i regeringens aftale med en række oppositionspartier om den danske energipolitik i årene 2008-2011.

For så vidt angår OFR’s bemærkninger om muligheden for at tilgodese raffinaderierne med et bundfradrag for afgiften, kan det oplyses, at lovforslagets bestemmelser om bundfradrag er indført for at tilgodese virksomheder, der bliver særlig hårdt ramt af NOx afgiften. Dette er sket på baggrund af afgiftens belastning af virksomhederne i forhold til muligheden for at overvælte afgiften i højere priser, den internationale konkurrence og forhold som omsætning samt størrelse på virksomhederne og endelig virksomhedernes energiforbrug. Indtil videre, er det kun cementindustrien, der vil blive belastet af afgiften i et omfang, der begrunder et bundfradrag.

Vedrørende OFR’s bemærkninger om lovforslagets konkurrenceforvridende effekt, er det rigtigt, at der i de tilfælde, hvor der ikke er pligt til at foretage måling af udledningen af NOx, vil blive opkrævet afgift i forhold til virksomhedernes brændselsforbrug, og at energibeskatningsdirektivet her giver mulighed for afgiftsfritagelse, jf. nærmere herom ovenfor under pkt. 1. Et mindre raffinaderi, der ikke har pligt til at fortage måling af udledningen af NOx, vil derfor kunne opnå mulighed for afgiftsfritagelse.

Det er imidlertid værd at hæfte sig ved, at energibeskatningsdirektivets bestemmelser om afgiftsfritagelse for brændselsforbruget kommer alle raffinaderivirksomheder til gode, i det omfang de måtte have installationer, der ikke er omfattet af lovforslagets pligt til at foretage måling.