Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2008

4. udkast

(Betænkningsbidrag fra S og SF og nyt ændringsforslag nr. 17 fra skatteministeren)

Betænkning

over

I. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

(Implementering af energiaftalen)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

 

II. Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

III. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer

(Fritagelse for afgift af visse typer affald fra egen cementproduktion)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 20 ændringsforslag til lovforslag nr. L 168 og 4 ændringsforslag til lovforslag nr. L 169.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslagene blev fremsat den 28. marts 2008 og var til 1. behandling den 6. maj 2008. Lovfor-slagene blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslagene i <> møder.

Høring

Lovforslagene blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 30. april 2008 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, vedrørende L 168 og L 169 og

KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab vedrørende L 168.

[Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.]

Deputationer

Endvidere har KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til L 168.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål på lovforslag L 168 til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Tilkendegivelse fra skatteministeren

Skatteministeren har den 29. maj 2008 fremsendt en skrivelse til udvalget med følgende indhold:

»FormÃ¥let med dette lovforslag er at ligestille virksomheder inden for og uden for CO₂-kvotesystemet. SÃ¥fremt forholdet mellem kvotepris og afgiftssats kommer for voldsomt ud af balance, sÃ¥ vil skatteministeren tage initiativ til en drøftelse med forligspartierne om, hvorvidt denne ubalance skaber et behov for en tilpasning af afgiftssatserne.«

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget udtaler, at disse lovforslag er en del af energiaftalen, som S har indgået med regeringen, DF, NY, SF og RV. Det er en aftale, som samlet set vil kunne bringe Danmark tilbage som foregangsland for vedvarende energi, derfor vil S stemme ja til loven.

Udgangspunktet for lovforslag nr. L 168 er, at erhvervslivet kun vil blive påvirket, hvis erhvervslivet handler anderledes end de gør i dag. Det er en måde at tilstræbe, at afgifter rammer retfærdigt. Imidlertid kan det også betyde, at situationen fastfryses, således at der ikke sker en udvikling i positiv retning, f.eks. udbygning af fjernvarmen. Samtidig er S bekymret for, at lovforslaget kan forrykke balancen mellem el- og varmeproduktion.

Under udvalgsbehandlingen har S fået bekræftet, at treledstariffen ikke ændres, og at forligskredsen vil blive indkaldt, hvis kvoteprisen ændres væsentligt, således at forligskredsen kan overveje at regulere afgifterne. Det er positivt, men ændrer ikke ved, at S alene støtter dette lovforslag, fordi det er et led i en aftale, der samlet set sikrer mulighed for udbygning af vedvarende energi.

Lovforslag nr. L 169 er en del af energiaftalen, som S har indgået med regeringen, DF, NY, SF og RV. Det er en aftale, som samlet set vil kunne bringe Danmark tilbage som foregangsland for vedvarende energi, derfor vil S stemme ja til lovforslaget.

S mener, at der er behov for en afgift på NOx. Danmark er storeksportør af NOx via luftforurening. Vi udleder store mængder NOx, som via luften sendes til alle mulige andre lande. Faktisk beholder vi kun 5 pct. af vores udledning inden for egne grænser. Resten, altså 95 pct., eksporteres via luften. Det er selvfølgelig uacceptabelt og usolidarisk. Derfor er der også i EU vedtaget regler som sikrer, at storeksportørerne skal begrænse deres emissioner fra 2010. Det vil S gerne stå sammen med regeringen om at gennemføre i Danmark. S er dog uforstående overfor at denne afgift skal vente med at blive gennemført til 2010, og havde derfor gerne set, at lovforslaget trådte i kraft tidligere.

Lovforslag nr. L 170 er en del af energiaftalen, som S har indgået med regeringen, DF, NY, SF og RV. Det er en aftale, som samlet set vil kunne bringe Danmark tilbage som foregangsland for vedvarende energi, derfor vil S stemme ja til lovforslaget.

Med dette lovforslag fritages visse områder for affaldsafgift. Det gælder råmel, uforbrændte klinker, filterstøv, kasseret cement og klinker samt ovnudhugning, der deponeres på egen grund.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget noterer med tilfredshed, at der er enighed om, at forslaget om at afskaffe treledstariffen udgår og ligeledes enighed om, at fremrykke den uafhængige analyse, der var en del af aftalen om »elpatronloven« (L 81 Folketingsåret 2005-06) samt at en analyse af tredledstariffen indgår i denne analyse.

 Den uafhængige analyse er beskrevet således i betænkningen til: »elpatronloven«

»Der gennemføres en uafhængig analyse af alternative muligheder for at sikre en miljømæssig forsvarlig og omkostningseffektiv indpasning af stigende mængder el fra VE i transportsektoren (bl.a. til brintproduktion), varmepumper i henholdsvis forbrugsleddet og kraftvarme, trykluftlagre og andre tiltag for at fremme effektiv energianvendelse, lagring og fleksibelt el-forbrug. Desuden undersøges det, i hvilket omfang øget styring fra Energinet.dk kan medvirke til at optimere situationen. Analysen og løsningsmodeller fremlægges af transport- og energiministeren senest 3 år efter nedsættelserne er trådt i kraft«.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

(Implementering af energiaftalen)

Af   skatteministeren, tiltrådt af et <>tal:

Til § 2

   1) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 3, stk. 5, 2. pkt., ændres »kraft-varme-værks« til: »kraft-varme-værk«

[Redaktionel ændring]

Til § 4

   2) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 7, stk. 7, sidste pkt., ændres »bilag 4« til: »bilag 3«.

[Redaktionel ændring]

   3) Det under nr. 13 foreslåede § 9 c, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Momsregistrede virksomheder uden tilladelse til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter, som anvender afgiftspligtige brændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, bortset fra brændsler til fjernvarme i denne lov til formål nævnt i bilag 1 til loven, kan opnå et bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter af førnævnte brændsler og el omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, der anvendes til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11 i lov om afgift af elektricitet.«

[Udvidelse af mulighederne for brug af bundfradrag]

   4) Det under nr. 13 foreslåede § 9 c, stk. 5, 1. pkt., udgår, og i stedet indsættes:

»Bundfradraget beregnes som en afgift beregnet som virksomhedens gennemsnitlige forbrug af afgiftspligtige brændsler til processer omfattet af bilag 1 bortset fra fjernvarme efter stk. 1 i basisårene ganget med de satser, der gælder for 2008 efter denne lov, fratrukket virksomhedens gennemsnitlige nettoafgiftsbetaling i basisårene vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål efter stk. 1. For virksomheder, der anvender 2007 som basisår, beregnes bundfradraget som en afgift beregnet som virksomhedens forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål bortset fra fjernvarme efter stk. 1 i 2007 ganget med de satser, der gælder for 2008 efter denne lov fratrukket virksomhedens nettoafgiftsbetaling i 2007 vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål efter stk. 1.«

[Præcisering af grundlaget for beregning af bundfradrag]

   5) I det under nr. 13 foreslåede § 9 c, stk. 6, ændres »udgør« til: »udgjorde«.

[Præcisering af ordlyden i bestemmelsen]

   6) I det under nr. 13 foreslåede § 9 c, stk. 8, indsættes som 2. pkt.:

»Der skal dog ikke betales minimumsafgift af afgiftspligtige brændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, der er anvendt til aktiviteter omfattet af § 11, stk. 3, 1. pkt. i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«

[Præcisering vedrørende minimumsafgifter for jordbrug, skovbrug m.v.]

   7) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer.:

»01. § 10, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Virksomheder, der leverer elektricitet, gas, naturgas, bygas og varme, skal mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige for opgørelse af tilbagebetalingsbeløb efter §§ 9-9 c. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.««

[Konsekvensrettelse som følge af ophævelse af § 9, stk. 4 og indsættelse af nye §§ 9 b og 9 c]

   8) I de i nr. 17 foreslåede bilag 2, nr. 7, og bilag 5, nr. 9, udgår »elektricitet«.

[Redaktionel ændring]

Til § 5

   9) Det under nr. 3 foreslåede § 1, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Af biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof, og som afsættes af virksomheder, der er registreret efter § 3, stk. 1 eller 2, kan der betales afgift efter energiindholdet, såfremt dette opgøres eller foreligger. Afgiften er 129,2 kr. pr. GJ for benzinækvivalenter og 75,6 kr. pr. GJ for dieselækvivalenter. I perioden 2008-2014 er satserne som anført i bilag 2.«

[Præcisering vedrørende adgangen til brug af satserne samt redaktionel ændring]

   10) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 1, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »stk. 5, 2. pkt.« til: »stk. 7, 2. pkt.««

[Konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 5, nr. 3]

   11) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 7, stk. 5, ændres »§ 1, stk. 6« til: »§ 1, stk. 8«.«

[Konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 5, nr. 3]

   12) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 14, stk. 5 og 6, ændres »§ 1, stk. 6« til: »§ 1, stk. 8«.«

[Konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 5, nr. 3]

   13) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 1, stk. 7« til: »§ 1, stk. 9«.«

[Konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 5, nr. 3]

   14) Det under nr. 12 foreslåede bilag 2 affattes således:

»Bilag 2. Satser for mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1 og 4

	Â	1. jan. – 31. dec. 2008	1. jan. – 31. dec. 2009	1. jan. – 31. dec. 2010	1. jan. – 31. dec. 2011	1. jan. – 31. dec. 2012	1. jan. – 31. dec. 2013	1. jan. – 31. dec. 2014
Satser ved dagtemperatur	Â	Â	Â	Â	Â	Â	Â	Â
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof	øre/l	268,6	273,5	277,4	282,5	287,6	292,7	298,0
2) Anden gas- og dieselolie	øre/l	174,3	177,4	178,8	182,0	185,3	188,6	192,0
3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)	øre/l	258,4	263,2	266,9	271,8	276,7	281,6	286,6
4) Svovlfattig diesel (svovlindhold højst 0,005 pct.)	øre/l	240,1	244,5	247,9	252,4	257,0	261,5	266,2
5) Svovlfri diesel (svovl-indhold højst 0,001 pct.)	øre/l	233,6	244,5	247,9	252,4	257,0	261,5	266,2
6) Fuelolie	øre/kg	197,5	201,0	202,6	206,3	210,0	213,8	217,6
7) Fyringstjære	øre/kg	177,7	180,9	182,4	185,7	189,0	192,4	195,9
8) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof	øre/l	268,6	273,5	277,4	282,5	287,6	292,7	298,0
9) Anden petroleum	øre/l	174,3	177,4	178,8	182,0	185,3	188,6	192,0
10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)	øre/l	441,4	449,4	456,7	464,9	473,3	481,8	490,5
11) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l)	øre/l	375,3	382,1	388,1	395,1	402,2	409,5	416,8
12) Autogas (LPG)	øre/l	168,2	171,1	172,6	175,7	178,8	182,0	185,3
13) Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof	øre/kg	309,5	315,0	317,4	323,1	328,9	335,0	340,9
14) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)	øre/kg	223,5	227,5	229,3	233,4	237,6	241,9	246,3
15) Karburatorvæske	øre/l	414,3	421,8	429,2	437,1	445,0	453,0	461,1
Energiafgift for benzinækvivalenter efter stk. 4	kr/GJ	114,3	116,3	118,1	120,3	122,4	124,7	126,9
Energiafgift for dieselækvivalenter efter stk. 4	kr/GJ	65,1	68,2	69,1	70,4	71,7	72,9	74,2
Satser ved 15°C	Â
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof	øre/l	267,0	271,9	275,8	280,8	285,9	291,0	296,3
2) Anden gas- og dieselolie	øre/l	173,2	176,4	177,7	180,9	184,2	187,5	190,9
3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)	øre/l	256,9	261,6	265,4	270,2	275,1	280,0	284,9
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)	øre/l	238,7	243,0	246,5	250,9	255,5	260,0	264,7
5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.)	øre/l	232,2	243,0	246,5	250,9	255,5	260,0	264,7
8) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof	øre/l	267,0	271,9	275,8	280,8	285,9	291,0	296,3
9) Anden petroleum	øre/l	173,2	176,4	177,7	180,9	184,2	187,5	190,9
10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)	øre/l	437,8	445,6	452,9	461,0	469,4	477,8	486,4
11) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l)	øre/l	372,2	378,9	384,9	391,8	398,8	406,1	413,3
15) Karburatorvæske	øre/l	410,8	418,3	425,8	433,5	441,3	449,2	457,3

«.

[Redaktionel ændring]

Til § 8

   15) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 8, stk. 4, nr. 1, indsættes efter »bestemmelserne i«: »§ 9 b,«.«

[Bestemmelse om nedsættelse af betaling som nævnt i § 8, stk. 1. udgår, og indsættelse af bestemmelse om betaling af omkostninger til kompensation som nævnt i § 9 b]

   16) Nr. 2 affattes således:

»2. Efter § 9 a indsættes:

»Kompensation for CO₂-afgift

§ 9 b. Elproducenter, der ikke er omfattet af lov om CO2-kvoter, har ret til en kompensation for CO2-afgift. Kompensationen svarer til forskellen mellem den CO2-afgift, som skulle være betalt efter satserne hvert år baseret på energiforbruget i et basisår, og den afgiftsbetaling, der reelt blev betalt i det valgte basisår. Basisåret er det år af 2005, 2006 eller 2007 med det højeste energiforbrug. For værker nettilsluttet i løbet af 2007 beregnes kompensationen for hele året. Der ydes ikke kompensation for CO2-afgift af energiforbrug i værker nettilsluttet efter den 31. december 2007.

Stk. 2. Kompensationen fastsættes af den systemansvarlige virksomhed og udbetales månedligt med en tolvtedel til de i stk. 1 nævnte elproducenter. Kompensationen opgøres for hvert værk på grundlag af foreliggende oplysninger om afgiftsbetaling og energiforbrug for værket. Kompensationen bortfalder ved ophør af elproduktion på værket.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af værker, der opfylder betingelserne for ydelse af kompensation. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om metoder for beregning af kompensation og om dokumentation af, at betingelserne for kompensation er opfyldt.

Stk. 4. § 65 om tilbageholdelse af pristillæg efter §§ 56-58 b ved manglende oplysninger fra elproducenten finder tilsvarende anvendelse på kompensation efter ovenstående bestemmelser.««

[Udbetaling af kompensation for CO₂-afgift]

   17) Nr. 3 og 4 affattes således:

»3. § 58, stk. 1, affattes således:

»Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret som nævnt i nr. 1 og 2:

1)   Elektricitet produceret som nævnt i stk. 2-7 på decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg med affald som brændsel, som har modtaget afregningspris fastsat efter bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om elafregningspriser for decentrale elproducenter (treledstariffen). Bestemmelsen gælder ikke elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter § 58 a. Endvidere gælder bestemmelsen ikke for elektricitet produceret på VE-elproduktionsanlæg som nævnt i § 57, stk. 2, og § 57 c.

2)   Elektricitet produceret som nævnt i stk. 8 på decentrale kraft-varme-anlæg med naturgas, biogas eller begge disse energikilder som brændsel, som har fået elproduktionstilskud efter den hidtidige § 2 b i lov om elproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 30. november 2007.«

4. I § 58, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Ydelsen af pristillægget«: »som nævnt i § 58, stk. 1, nr. 1,«.«

[Ændringer som følge af, at § 58 a ikke ophæves. Redaktionel ændring som følge af, at § 58 omfatter to former for pristillæg, og præcisering af, at § 58, stk. 2, kun omhandler pristillæg som nævnt i stk. 1, nr. 1]

   18) Det under nr. 5 foreslåede § 58, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Der ydes endvidere et pristillæg som grundbeløb til decentrale kraft-varme-anlæg som nævnt i stk. 1, nr. 2, som har fået elproduktionstilskud efter den hidtidige § 2 b i lov om elproduktion. Grundbeløbet fastsættes til det højeste udbetalte elproduktionstilskud i 2005, 2006 eller 2007. Grundbeløbet udbetales månedligt med en tolvtedel.«

[Ny affattelse af bestemmelser om grundbeløb i § 58, stk. 8]

   19) Efter nr. 5 indsættes som nye numre:

»01. I § 58, stk. 8, som bliver stk. 9, ændres »Udbetaling af pristillægget« til: »Udbetaling af pristillæg som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2,«.

02. I § 58, stk. 9, som bliver stk. 10, ændres »pristillægget« til: »pristillæg efter stk. 1, nr. 1«.

03. § 58, stk. 10, som bliver stk. 11, affattes således:

»Stk. 11. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af projekter, der opfylder de i stk. 2 nævnte betingelser, om definitionen af en produktionsenhed i stk. 2 og om beregningsmetoder. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes betingelserne i stk. 9 skal opfyldes.««

[Præcisering af bestemmelser om rådighed og nedsættelse af pristillæg samt hjemler til at fastsætte regler]

   20) Nr. 6-10 udgår.

   [Afskaffelse af treledstarif udgår af lovforslaget]

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider

Af   skatteministeren, tiltrådt af et <>tal:

Til § 1

   1) Stk. 2 affattes således:

 »Stk. 2. I følgende tilfælde er der pligt til at foretage mÃ¥ling af udledning af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding. NO₂-ækvivalenterne opgøres som den registrerede mængde i overensstemmelse med disse mÃ¥linger:

1)   Energianlæg med en nominel termisk indfyret effekt større end 30 MW regnet for hvert anlæg og mindre end 100 MW i samlet indfyret nominel termisk effekt. For hver kedel, motor eller turbine med en indfyret effekt større end 30 MW skal der uafhængigt af brændselstype foretages AMS-mÃ¥ling (Automatisk MÃ¥lende System) af udledning af NO_X, regnet som NO₂-ækvivalenter, eller foretages mÃ¥ling ved en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at mÃ¥lingen af den udledte mængde af NOx_, regnet som NO₂-ækvivalenter, bliver som ved AMS-mÃ¥lingen. I tilfælde, hvor der til én skorsten er tilsluttet flere kedler, der hver er mindre end de 30 MW, men tilsammen større end 30 MW, er der ikke krav om mÃ¥ling.

2)   Energianlæg med en samlet indfyret nominel termisk indfyret effekt pÃ¥ 100 MW eller derover, hvor der er krav om AMS-mÃ¥ling af udledning af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. MÃ¥lingen af udledning af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding kan dog ske ved hjælp af en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at mÃ¥lingen af den udledte mængde af NOx_, regnet som NO₂-ækvivalenter, bliver som ved AMS-mÃ¥lingen.

3)   Affaldsforbrændingsanlæg, hvor der er krav om AMS-mÃ¥ling af udledning af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald. MÃ¥lingen af udledning af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding kan dog ske ved hjælp af en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at mÃ¥lingen bliver som ved AMS-mÃ¥lingen.

4)   Industrianlæg, hvor den Ã¥rlige udledning af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding overskrider 200 t NO_X, regnet som NO₂-ækvivalenter, har pligt til at foretage AMS-mÃ¥ling pÃ¥ alle virksomhedens industrielle afkast, hvorfra der udsendes NO₂-ækvivalenter, eller foretage mÃ¥ling ved en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at mÃ¥lingen af den udledte mængde af NOx_, regnet som NO₂-ækvivalenter, bliver som ved AMS-mÃ¥lingen.«

[Præcisering af reglerne for pligten til at mÃ¥le udledningen af NO₂-ækvivalenter]

Til § 8

   2) I § 8, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »Fritaget for afgift er«: »forbruget af«.

[Præcisering af reglerne for afgiftsfritagelse]

Til § 15

   3) I § 15, stk. 2, 2. pkt., ændres »§,§« til: »§§«.

[Redaktionel ændring af lovforslaget]

Til § 19

   4) I § 19 ændres »lovforslagets« til: »lovens«.

[Redaktionel ændring af lovforslaget]

Bemærkninger

til

I. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

(Implementering af energiaftalen)

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af en stavefejl.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af en forkert henvisning til et bilag.

Til nr. 3

Der foreslås, at det bundfradrag, der indføres til kompensation for ophævelse af proceslistens effekt for brændsler ud over at kunne modregnes i virksomhedernes afgift af brændsler også kan modregnes i virksomhedernes afgift af elektricitet. Dette skaber yderligere incitament til energieffektiviseringer, idet ubrugt bundfradrag ellers bortfalder.

Dette er fremgår desuden af høringsnotatet på side 11.

Til nr. 4

Der har vist sig behov for at præcisere bestemmelsen vedrørende opgørelsen af bundfradraget, som foreslået ved lovforslagets § 4, nr. 13, § 9 c, stk. 5. Som det står skrevet i lovforslaget, skal brændselsforbruget i 2007 altid lægges til grund for beregningen af bundfradraget, selv om en anden basisperiode vælges. Dette har imidlertid ikke være intentionen, og derfor foreslås ordlyden i bestemmelsen ændret, således at det er brændselsforbruget i den valgte basisperiode, der lægges til grund for beregningen af bundfradraget, uanset om 2003-2007 eller 2007 vælges.

Til nr. 5

Der er tale om en præcisering af ordlyden i bestemmelsen.

Til nr. 6

Ved en fejl var de hidtidige bestemmelser om undtagelser for minimumsafgift for jordbrug m.v. ikke videreført i lovforslaget. Ved den forslåede tilføjelse rettes op på dette.

Fritagelsen for minimumsafgift for jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug og pelsavl er i overensstemmelse med artikel 15, nr., i energibeskatningsdirektivet (2003/93/EF).

Dette fremgår desuden af høringsnotatet på side 11.

Til nr. 7

Der er tale om indsættelse af en konsekvensrettelse som følge af ophævelse af § 9, stk. 4, samt indsættelse af §§ 9 b og 9 c.

Til nr. 8

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af et ord for meget i bilagene

Til nr. 9

Forslaget til § 1, stk. 4. 1. pkt., indebærer, at det kun er virksomheder, der fremstiller biobrændstof til motorbrug og virksomheder, der »blander«, som får mulighed for at betale afgift af et biobrændstof på basis af energiindholdet.

På baggrund af bl.a. konkurrencemæssige forhold må der dog ske en justering/udvidelse af kredsen af virksomheder, der får mulighed for at bruge denne bestemmelse.

Baggrunden for dette er bl.a., at det er forholdsvis udbredt i branchen, at der er indgået såkaldte »exchange-aftaler« selskaberne imellem, der indebærer, at et benzin-/olieselskab, som er registreret efter § 3, stk. 2, trækker på/henter varer, der er »fremstillet« af en virksomhed, der er registreret efter stk. 1. Der sker i sådanne tilfælde en »afgiftsfri udlevering« af varer fra »fremstillings-virksomheden« til virksomheden, der er registreret efter stk. 2, - der udleverer varen til forbrug. Det er dermed endvidere sidstnævnte virksomhed, som angiver og betaler afgift af varen.

Herudover sker der en redaktionel ændring som følge af en forkert anført enhed.

Til nr. 10-13

Konsekvensrettelser som følge af indsættelse af nye stykker i § 1.

Til nr. 14

Redaktionel ændring som følge af for mange rækker i bilag 2.

Til nr. 15

Lovforslagets § 8, nr. 1, udgår. Det er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse. Ændringerne foretaget i nr. 15-19 fremgår desuden af høringsnotatet side 15 og 16.

Den foreslÃ¥ede ændring i elforsyningslovens § 8, stk. 4, nr. 1, indebærer, at Energinet.dk’s omkostninger til udbetaling af kompensation for CO₂-afgift (jf. ændringsforslag nr. 16) betales af elforbrugerne som nævnt i elforsyningslovens § 8, stk. 4, dvs. efter samme principper som pristillæg til elektricitet fra decentrale kraftvarmeværker og en række andre offentlige forpligtelser.

Til nr. 16

Ved § 9 b i det fremsatte lovforslag er der foreslÃ¥et en kompensation for CO₂-afgift til elproducenter, der ikke er omfattet af lov om CO₂-kvoter.

Lovforslagets § 9 b, stk. 1, om retten til at modtage kompensation og om størrelsen af kompensationen er uændret i nærværende ændringsforslag. Bestemmelserne i det fremsatte lovforslag om, at kompensationen skal ydes ved at nedsætte elproducenternes betaling til offentlige forpligtelser efter elforsyningslovens § 8, stk. 3 og 4, kan imidlertid ikke anses for praktisk anvendelige. Derfor ændres bestemmelserne ved nærværende ændringsforslag, sÃ¥ledes at kompensationen for CO₂-afgiften bliver udbetalt til de berettigede elproducenter. Det er ikke hensigten med ændringen at pÃ¥virke kompensationens omfang.

Med hensyn til kriterierne i stk. 1 for at opnÃ¥ kompensation præciseres det i ændringsforslaget, at der ikke ydes kompensation for CO₂-afgift af energiforbrug i værker nettilsluttet efter den 31. december 2007. For værker nettilsluttet i løbet af 2007 benyttes energiforbruget for de mÃ¥neder værket har været i drift til at beregne et fiktivt resultat for 2007, og dette lægges sÃ¥ til grund for beregningen af kompensationen. Ved at beregningen af kompensationen sker ud fra satserne hvert Ã¥r, opnÃ¥s der ligeledes kompensation for stigende afgiftssatser.

Det følger af det nye stk. 2, at kompensationens størrelse fastsættes af den systemansvarlige virksomhed, Energinet.dk, som udbetaler kompensationen månedligt med en tolvtedel til de berettigede elproducenter. Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 7, svarer dette til udbetalingen af grundbeløb til decentrale kraftvarmeværker efter den nuværende § 58 og den foreslåede udbetaling af grundbeløb til anlæg, som hidtil har fået elproduktionstilskud.

Energinet.dk udbetaler tillige pristillæg til forskellige kategorier af miljøvenlige elproduktionsanlæg efter elforsyningslovens kapitel 9. Energinet.dk’s omkostninger til udbetalingerne betales af alle elforbrugere, jf. bemærkningerne til nr. 15.

PÃ¥ linje med CO₂-afgiftsloven er det præciseret i ændringsforslaget, at kompensationen bortfalder, hvis elproduktionen pÃ¥ værket ophører.

Ifølge den nye stk. 2, 2. pkt., skal opgørelsen af kompensationen til de forskellige elproducenter baseres pÃ¥ forholdene for de enkelte værker, som ejes af pÃ¥gældende elproducent, pÃ¥ grundlag af foreliggende oplysninger om afgiftsbetaling og energiforbrug for værket. Til brug for opgørelsen af kompensationen skal der etableres et tilstrækkeligt datagrundlag, herunder oplysninger om elproducenternes CO₂-afgiftsbetalinger for de pÃ¥gældende værker. Dette grundlag kan tilvejebringes ved at Energinet.dk anmoder de pÃ¥gældende elproducenter om oplysninger vedrørende brændselsforbrug til elfremstilling i det basisÃ¥r, som elproducenten vælger at benytte. I tvivlsspørgsmÃ¥l kan Energinet.dk rette henvendelse til told- og skatteforvaltningen.

Endvidere indeholder ændringsforslaget supplerende bestemmelser om opgørelse af kompensation og om administrationen af ordningen.

Forslagets stk. 3, giver hjemmel til, at klima- og energiministeren kan fastsætte regler med nærmere afgrænsning af, hvornår der kan ydes kompensation. Der vil være tale om mere detaljerede regler inden for rammerne af stk. 1. Der vil således f.eks. kunne fastsættes nærmere kriterier for bortfald af kompensation ved elproduktionens ophør. Endvidere vil der kunne fastsættes regler om beregningsmetoder for kompensation og om dokumentation af, at betingelserne for kompensation er opfyldt, med henblik på at sikre klare kriterier for fastsættelsen af kompensationen..

Ifølge elforsyningslovens § 65 kan pristillæg efter §§ 56-58 b under nærmere angivne betingelser tilbageholdes, hvis elproducenten ikke fremkommer med fyldestgørende oplysninger til brug for administrationen af pristillæggene. Ved den foreslåede stk. 4, finder bestemmelserne i § 65 tilsvarende anvendelse ved kompensation efter § 9 b. Formålet er at sikre effektivt tilsyn med, at kompensationerne fastsættes og udbetales på korrekt grundlag.

Endvidere foreslÃ¥s det af hensyn til overskueligheden at indsætte en tekstoverskrift til § 9 b: Kompensation for CO₂-afgift.

Til nr. 17

Ved nr. 5 i det fremsatte lovforslag indføres et pristillæg i form af et grundbeløb til decentrale kraftvarmeanlæg, som anvender naturgas, biogas eller begge brændsler i forening, og som har modtaget elproduktionstilskud efter den hidtidige § 2 b i elproduktionstilskudsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 30. november 2007).

Bestemmelsen er i det fremsatte lovforslag indsat i elforsyningslovens § 58, som allerede i forvejen omhandler et andet pristillæg, som også beregnes og udbetales som et grundbeløb. Dette andet pristillæg ydes imidlertid efter til en anden kreds af modtagere, nemlig decentrale kraftvarmeanlæg med naturgas og anlæg, som producerer elektricitet ved afbrænding af affald, men ikke til anlæg, som anvender biogas. Der gælder endvidere andre beregningskriterier etc. for dette andet pristillæg.

På denne baggrund foreslås § 58, stk. 1, ændret med henblik på at præcisere, at § 58 omfatter begge former for pristillæg. Nr. 1 omhandler det hidtidige pristillæg som nævnt ovenfor. De nærmere betingelser og beregningsprincipper for dette pristillæg fremgår af stk. 2-7, som er uændrede.

Det fremgår af den nye stk. 1, nr. 2, at § 58 også omhandler det nye grundbeløb til anlæg, som hidtil har fået elproduktionstilskud som ovenfor nævnt. De nærmere betingelser fremgår fortsat af lovforslagets stk. 8.

Det præciseres tillige, at pristillægget efter stk. 1, nr. 2, ydes til elektricitet produceret på decentrale kraftvarmeanlæg med naturgas, biogas eller begge disse energikilder som brændsel. Om støtten til disse kategorier henvises til den hidtidige § 2 b i elproduktionstilskudsloven.

Det præciseres i den nye affattelse af nr. 4, at § 58, stk. 2 (og dermed de følgende bestemmelser i stk. 3-7) kun angår pristillæg efter stk. 1, nr. 1.

Til nr. 18

Der foretages en redaktionel ændring i § 8 nr. 5 i det fremsatte lovforslag, som omhandler det nye pristillæg (grundbeløb) i § 58, stk. 8, til nærmere angivne anlæg, som har fået elproduktionstilskud efter den hidtidige § 2 b i loven om elproduktionstilskud. Baggrunden er, at dette pristillæg tillige omtales i § 58, stk. 1. nr. 2, jf. ændringsforslag nr. 17.

Pristillægget beregnes og udbetales af Energinet.dk som et grundbeløb som beskrevet i den nye § 58, stk. 8.

Ved ændringsforslaget tilføjes, at grundbeløbet udbetales månedligt med en tolvtedel. Dette svarer til, at pristillægget efter § 58, stk. 1, nr. 1, også udbetales månedligt med en tolvtedel.

Bestemmelsen i § 8, nr. 5, i det fremsatte lovforslag om, at de hidtidige nr. 8-10 bliver nr. 9-11, er uændret.

Til nr. 19

Det nye pristillæg til nærmere angivne anlæg, som har fået elproduktionstilskud efter den hidtidige § 2 b i loven om elproduktionstilskud, er i det fremsatte lovforslag optaget som § 58, stk. 8.  Som konsekvens heraf foretages redaktionelle ændringer i de hidtidige stk. 8-10, som ved lovforslaget bliver stk. 9-11. Der er tre ændringspunkter:

I stk. 8, som bliver stk. 9, præciseres det, at rådighedsforpligtelsen for værker med pristillæg gælder både anlæg omfattet af § 58, stk. 1, nr. 1 og den nye nr. 2 (nyt nr. 01).

I stk. 9, som bliver stk. 10, præciseres, at hjemlen til nedsættelse af pristillæg kun gælder for pristillæg efter § 58, stk. 1, nr. 1 (nyt nr. 02).

Stk. 10, som bliver stk. 11, ændres, således at der kan fastsættes regler om beregningsmetoder generelt, d.v.s. både for anlæg omfattet af § 58, stk. 1, nr. 1, og det nye nr. 2 (nyt nr. 03). Det vurderes, at der kan være behov for at fastsætte regler også om nærmere beregningsprincipper for det nye grundbeløb. Endvidere ændres henvisningen til den hidtidige stk. 8 til stk. 9, således at der vil kunne fastsættes regler om rådighed af anlæg både for anlæg omfattet af § 58, stk. 1, nr. 1 og det nye nr. 2.

Til nr. 20.

Som led i en aftale mellem forligsparterne d. 14. maj 2008, er det besluttet, at ophævelse af treledstariffen, dvs. elforsyningslovens § 58 a, alligevel ikke skal indgå i lovforslaget. Derfor udgår nr. 6-10 af lovforslagets § 8. Heraf er nr. 6 ophævelsen af § 58 a, og nr. 7-10 er konsekvensrettelser heraf.

Bemærkninger

til

II. Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider

Til nr.1

Der foreslås ændringer til § 1 stk. 2 i det fremsatte lovforslag.

Skatteministeriet er i forbindelse med høringsfasen og i forbindelse med møder med Oliebranchens Fællesrepræsentation blevet opmærksom på, at etablering af AMS-måling (Automatisk Målende System) i visse tilfælde er forbundet med meget store omkostninger for visse af de virksomheder, der er forpligtet til at foretage måling af udledning af NO_X på deres anlæg i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelser herom.

For sÃ¥ vidt angÃ¥r samtlige kategorier af anlæg i lovforslagets § 1, stk. 2, der har pligt til at foretage AMS-mÃ¥ling af udledningen af NO₂-ækvivalenter foreslÃ¥s det derfor, at anlæggenes forpligtelse til at foretage mÃ¥ling af udledningen af NO₂-ækvivalenter, i tillæg til metoden med AMS-mÃ¥ling, kan opfyldes ved en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at mÃ¥lingen af den udledte mængde af NOx_, regnet som NO₂-ækvivalenter, bliver som ved AMS-mÃ¥lingen.

PÃ¥ baggrund af oplysninger fra Holland om, at man dér bruger PEMS som dokumentation for udledningen af NO₂-ækvivalenter og fra Norge om, at myndighederne dér accepterer PEMS-beregninger for deres off-shore anlæg som dokumentation for udledningen af NO₂-ækvivalenter, har Miljøstyrelsen oplyst, at de kan acceptere PEMS (prediktivt emissions moniteringssystem) som dokumentation for udledningen af NO₂-ækvivalenter pÃ¥ gasturbiner pÃ¥ off-shore anlæg.

SÃ¥fremt forpligtelsen til at foretage mÃ¥ling ved hjælp af AMS-metoden, kan opfyldes ved en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at mÃ¥lingen af den udledte mængde af NOx_, regnet som NO₂-ækvivalenter, bliver som ved AMS-mÃ¥lingen (eventuelt ved hjælp af PEMS) er der med forslaget til ændring af det fremsatte lovforslag sÃ¥ledes Ã¥bnet mulighed for, at samtlige de anlæg, der er nævnt i lovforslagets § 1, stk. 2, kan gøre brug af andre (og eventuelt mindre omkostningstunge) metoder and AMS-metoden til mÃ¥ling af udledningen af NO₂-ækvivalenter.

I § 1, stk. 2, nr. 4, vedrørende industrianlæg, hvor den Ã¥rlige udledning af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding overskrider 200 tons NO_X, regnet som NO₂-ækvivalenter, foreslÃ¥s det endelig, at pligten til at foretage mÃ¥ling præciseres, sÃ¥ledes at det angives, at forpligtelsen til at foretage mÃ¥lingen omfatter alle virksomhedens industrielle afkast, hvorfra der udsendes NO₂-ækvivalenter.

Til nr. 2

Skatteministeriet er i høringsfasen og i forbindelse med møder med Oliebranchens Fællesrepræsentation blevet opmærksom på, at der er et behov for præcisering af lovforslagets § 8, stk. 4.

Med den foreslåede ændring præciseres det, at forbruget af et energiprodukt, der er omfattet af lovens bilag 1, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt, fritages for NOx afgift. Bestemmelsen er afledt af artikel 21, stk. 3, i energibeskatningsdirektivet.

Den foreslÃ¥ede præcisering er relevant for registrerede virksomheder, der opgør den udledte mængde af NO₂-ækvivalenter i overensstemmelse med lovforslagets § 1, stk. 4. Virksomhederne skal i deres opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter lovens § 1, stk. 4, ikke medregne virksomhedens eget forbrug af egne energiprodukter med et afgiftspligtigt svovlindhold, sÃ¥fremt energiproduktet er medgÃ¥et i fremstillingen af et tilsvarende energiprodukt, f.eks. olie til olie.

Den foreslÃ¥ede præcisering berører ikke tilfælde omfattet af loven, hvor den udledte mængde af NO₂-ækvivalenter opgøres i overensstemmelse med lovforslagets § 1, stk. 2 og 3. Virksomhederne skal i disse tilfælde opgøre den afgiftspligtige mængde som mængden af udledte NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding fra virksomheden registreret pÃ¥ virksomhedens mÃ¥lere i afgiftsperioden.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel ændring af forslagets § 15, stk. 2, der henviser til en række øvrige paragraffer i lovforslaget.

Til nr. 4

Der er tale om en redaktionel ændring af lovforslagets § 19, der med hensyn til loven sidestiller Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn med steder uden for EU.

  Torsten Schack Pedersen (V) Â  Karsten Lauritzen (V) Â  Peter Christensen (V) Â  Jacob Jensen (V) Â  Mikkel Dencker (DF) Â  Pia Adelsteen (DF) Â  Lars Barfoed (KF) Â  Charlotte Dyremose (KF) Â  Anders Samuelsen (NY) nfmd.  Nick Hækkerup (S) Â  John Dyrby Paulsen (S) Â  Klaus Hækkerup (S) Â  René Skau Björnsson (S) Â  Mette Frederiksen (S) Â  Jesper Petersen (SF) Â  Niels Helveg Petersen (RV) fmd.  Frank Aaen (EL) 

 

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	47		Ny Alliance (NY)	3
Socialdemokratiet (S)	45		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Dansk Folkeparti (DF)	25		Siumut (SIU)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	23		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	17		Sambandsflokkurin (SP)	1
Det Radikale Venstre (RV)	  9		Uden for folketingsgrupperne	2
Enhedslisten (EL)	  4		(UFG)

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 168

Bilagsnr.	Titel
1	Orientering om, at forslaget er sendt i ekstern høring
2	Skatteministerens svar af 9/4-08 til KPMG vedrørende Daka Biodiesel a.m.b.a.
3	Henvendelse af 16/4-08 fra KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
4	Henvendelse af 24/4-08 fra Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme
5	Høringssvar fra skatteministeren
6	Høringsskema fra skatteministeren
7	1. udkast til betænkning
8	Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
9	Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
10	Skatteministerens kommentar til henvendelse af 16/4-08 fra KPMG
11	Skatteministerens kommentar til henvendelse af 24/4-08 fra Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme
12	Ændringsforslag fra skatteministeren
13	2. udkast til betænkning
14	Tilkendegivelse fra skatteministeren
15	3. udkast til betænkning
16	Ændringsforslag fra skatteministeren
17	Ændringsforslag fra skatteministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 168

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om bundfradraget vil blive udfaset på samme måde som gratiskvoterne, og hvor fremgår det i givet fald af forslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om, hvordan det sikres, at energiafgifterne reguleres i takt med at kvoteprisen måtte stige eller falde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om, at energiafgiften er tilstræbt udformet således, at virksomheder ved uændret adfærd, får uændret afgiftsniveau, hvordan sikres det, at dette ikke fastfryser situationen og dermed bremser udvikling og initiativer, der måtte være ønskelige, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om lovforslaget skaber de rette energi- og miljømæssige incitamenter, når lovforslaget (§ 7) lægger op til, at der ydes tilskud på 7 øre til den affaldsforbrænding, der fortrænger mindst fossilt brændsel, mens der ikke ydes tilskud til den affaldsfo, og ministerens svar herpå
5	Spm. om, hvilken principiel forskel der er på et centralt og et decentralt kraftvarmeværk i relation til tilskuddet på 7 øre til elproduktion baseret på affald, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm. om, hvad grundlaget er for, at der ikke ydes det samme tilskud på 7 øre til produktion af elektricitet baseret på affald, når produktionen sker på henholdsvis et centralt kraftvarmeværk, et decentralt kraftvarmeværk og et affaldsforbrændingsanlæg, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om at yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, hvorefter forligskredsen skal mødes hvert halve år og aftale justering af energiafgifterne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm. om at yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, hvorefter bundfradraget for energiafgifter udfases på samme måde som gratiskvoterne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9	Spm. om, at der tages højde for, at der sker en udfasning af bundfradraget i takt med, at gratiskvoterne udfases, og energiafgifterne kan reguleres afhængig af kvoteprisen, jf. besvarelsen af spm. 7 og 8, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over bilag vedrørende L 169

Bilagsnr.	Titel
1	Orientering om, at forslaget er sendt i ekstern høring
2	Henvendelse af 24/4-08 fra Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme
3	Orientering om høringssvar
4	Skatteministerens høringsnotat over høringssvarene til L 168, L 169 og L 170
5	1. udkast til betænkning
6	Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
7	Skatteministerens kommentar til henvendelse af 24/4-08 fra Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme
8	Skatteministerens kommentar til supplerende høringssvar fra Oliebranchens Fællesrepræsentation af 8/5-08
9	Ændringsforslag fra skatteministeren
10	2. udkast til betænkning
11	Tilkendegivelse fra skatteministeren
12	3. udkast til betænkning

Oversigt over bilag vedrørende L 170

Bilagsnr.	Titel
1	Orientering om, at forslaget er sendt i ekstern høring
2	Orientering om høringssvar
3	Skatteministerens høringsnotat over høringssvarene til L 168, L 169 og L 170
4	1. udkast til betænkning
5	Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6	2. udkast til betænkning
7	Tilkendegivelse fra skatteministeren
8	3. udkast til betænkning