Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Aalborg Portland

Anbefaler, at forslaget om fritagelse for affald for deponering på egen grund udvides til at omfatte en bredere kreds, og at fremme godkendelsesprocessen i EU.

Af provenumæssige årsager er det ikke ønskeligt at gøre omfanget af fritagelsen bredere end det foreslåede.

Anbefaler at det forsøges af fremme godkendelsen af Lov nr. 464 om CO2-afgiftsfritagelse for kvoteomfattede virksomheder, og at ikrafttrædelsen af NOx-afgiften kædes sammen med dette.

Der presses allerede på nuværende tidspunkt på for en afgørelse fra EU-kommissionen. Der er imidlertid ingen planer om at kæde ikrafttrædelse af NOx-afgiften sammen med ikrafttrædelsen af lov nr. 464.

PSO-forhøjelsen til kompensation af CO2-afgift på brændsler til elproduktion vil ramme kvoteomfattede virksomheder med tunge processer hårdt, da de ikke er refusionsberettigede på samme måde som elafgiften.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra Energistyrelsen.

Affald Danmark

Kan ikke se, at det fremgår af den politiske aftale, at elproduktionstilskuddet fremover alene gives til affaldsforbrændingsanlæg, og mener at centrale værker dermed stilles ringere.

Af den politiske aftale fremgår det, at afgiftsrationaliseringen sker i overensstemmelse med det materiale der som var i høring i sommeren 2007, og heri indgik en afskaffelse af det produktionsafhængige elproduktionstilskud til decentrale naturgasbaserede anlæg. Dette svarer til vilkårene for de store centrale værker. Værker stilles uændret, hvis de fortsætter med uændret adfærd.

Finder at samforbrænding (medforbrænding) og affaldsforbrænding bør ligestilles.

Energistyrelsens kommentar hertil er, at Energiaftalen ikke lægger op til udbetaling af tilskud til elproduktion til affaldsbaseret kraftvarmeproduktion på centrale værker. Energiaftalen indebærer at hvile-i-sig-selv reguleringen for afbrænding af affald på de centrale kraftværker ophæves.

Der findes andre og mere økonomisk effektive metoder til nedbringelse af NOx udledningen end den fremsatte model, jf. Miljøstyrelsens rapport fra 2006 herom.

Se bemærkningerne til høringssvaret fra Dansk Industri.

Den fremsatte afgift vil ej heller ikke kunne medføre reduktioner i NOx udledningerne i noget større omfang for affaldsforbrændingsanlæggene.

Emissionsgrænseværdien for affaldsforbrændingsanlæg i bekendtgørelsen om anlæg, der forbrænder affald er på 200 mg NOx pr. normal m3. Dette er en meget lav værdi, og Miljøstyrelsen forventer derfor kun, at der er mindre muligheder for reduktioner i NOx udledningerne.

Affald Danmark (fortsat)

Der bør desuden indføres et bundfradrag, der gør at anlæg med bedst tilgængelige rensningsteknologier i henhold til IPPC-direkvet og BAT-værdierne ikke rammes af afgiften.

Lovforslagets bestemmelser om bundfradrag er indført for at tilgodese virksomheder, der bliver særlig hårdt ramt af NOx afgiften. Dette er sket på baggrund af NOx afgiftens belastning af virksomhederne i forhold til muligheden for at overvælte en afgift i højere priser, den internationale konkurrence og forhold som omsætning samt størrelse på virksomhederne og endelig virksomhedernes energiforbrug.

Det er disse kriterier, som det er besluttet skal være afgørende for at vurdere, hvorvidt udledere af NOx kan opnå et bundfradrag.

Brancheforeningen for biogas

Finder materialet vanskeligt at vurdere, især mangler der mellemregninger og forklaringer på forudsætninger. Lægger vægt på at disse aspekter udredes under udvalgsarbejdet.

Finder ophævelsen af treledstariffen uhensigtsmæssig, da det vil pålægge anlæggene store administrative byrder, uden den store reelle effekt.

Ophævelsen af treledstariffen bidrager med ekstra CO2-reduktion, og er en vigtig forudsætning for at opnå det optimale resultat med afgiftspakken. Afskaffelse af treledstariffen bidrager med reduktion af 0,15 mio. tons CO2, ud af 0,73 mio. tons for den samlede pakke.

Derudover henvises der til bemærkningerne til høringssvaret fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker.

Finder at treledstariffen bør opretholdes for anlæg der benytter biogas, da disse godt kan regulere udnyttelsen af biogassen efter døgnudsvinget i elforbruget, men ikke kan stoppe produktionen helt.

Skatteministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at opretholde muligheden for at afregne efter treledstarif for enkelte værker.

Finder at forslaget vil begrænse udviklingen på VE-området, da det faste tilskud vil tilskynde til uændret produktion, og ikke til udvidet produktion ved VE, som vil bidrage til Danmarks VE-mål. Det bør netop være i samfundets interesse, at VE-producenter ændrer adfærd ved at udbygge produktionen.

Forslaget indeholder ingen ændring af konkurrenceevnen for biogas i forhold til naturgas, hvormed værkernes betalingsvillighed for biogas ikke ændres i forhold til naturgas. Energiaftalen indeholder andre tiltag til fremme af VE.

Foreningen finder det generelt uheldigt at indføre en NOx afgift, som vil forringe økonomien i biogasanlæg på et tidspunkt, hvor Folketinget har indgået et forlig om at fremme udbygningen af disse anlæg.

Det er korrekt, at biogasanlæggene ikke kommer til at få del i tilbageføringen af provenuet, idet de ikke betaler afgifter på de områder indenfor energiafgifterne, hvor der sker lettelser.

Brancheforeningen for biogas (fortsat)

Foreningen stiller samtidig spørgsmålstegn ved differentieringen mellem biogasfyrede og naturgasfyrede anlæg og kravet om fast afgift for mindre anlæg.

Efter Miljøstyrelsens bekendtgørelse af 23. juni 2005 er der stor forskel på NOx-emissionen fra en biogas- og naturgasfyret motor, hhv. 1000 mg/Nm3 og 550 mg/Nm3. PSO-projektet fra 1999 – 2001 viser, at der er større emissioner fra en biogasfyret motor end en naturgasfyret motor.

Brancheforeningen for decentral kraftvarme

Finder at lovforslaget vil medføre en reduktion af antallet af driftstimer, der vil underminere grundlaget  for samproduktion. Har svært ved at forstå den politiske opbakning til at reducere elproduktionen på decentral kraftvarme, da denne så skal produceres andetsteds, hvilket til at starte med vil være på kul, da der endnu ikke er tilstrækkelig VE-kapacitet.

Afgiftspakken bidrager til at sikre, at der ikke produceres elektricitet, når omkostningerne hertil er højere end markedsprisen, og bidrager dermed til mere lønsom el- og varmeproduktion samtidig med betydelige omkostningseffektive reduktioner af CO2.

Nedgang i produktionen af el på decentrale anlæg vil typisk erstattet af produktion på store centrale, kvoteomfattede anlæg. Øget elproduktion ved fossile brændsler f.eks. kul, vil skulle kompenseres ved en nedsættelse af det fossile brændselsforbrug et andet sted indenfor kvoten for at leve op til CO2-kvoterne. Dermed medfører en øget elproduktion indenfor kvoten ikke til et øget CO2-udslip.

Kan ikke i energiaftalen finde grundlaget for afskaffelsen af treledstariffen.

Af den politiske aftale fremgår det, at afgiftsrationaliseringen sker i overensstemmelse med det materiale var  i høring i sommeren 2007, og heri indgik en afskaffelse af treledstariffen. Værker stilles uændret, hvis de fortsætter med uændret adfærd.

Mener at afskaffelse af treledstarif medfører øget administration.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker.

Mener at der i 2007 forekom et stigende udslip af CO2 fra central kraftvarme som følge af, at der blev produceret el uden at udnytte den samtidigt producerede varme. Mener derfor at udnyttelse af den varme der kommer ved produktion af el bør kræves ved lov.

Der henvises til svaret på første bemærkning.

Kommer med et regneeksempel i forhold til CO2-afgift indenfor og udenfor kvotesektoren, der viser, at der er forskel på omkostningerne således, at ikke-kvoteomfattede virksomheder belastes mere.

Eksemplet ser korrekt ud. De to tal til sidst afviger alene fra hinanden på grund af afrundinger. Der er ikke nogen systematisk forskel

Brancheforeningen for decentral kraftvarme (fortsat)

Mener at udbygningen og reinvesteringer i decentral kraftvarme vil stoppe med omlægningen af det variable elproduktionstilskud til et fast tilskud, og at marginalprisen ved motordrift stiger som følge af heraf, hvormed decentral elproduktionen vil falde yderligere.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra DI.

Foreningen ønsker at udvide den akkrediterede måling af udledningerne af NOx og lade denne måling være grundlaget for NOx afgiften. Herved sker der en mere ligebehandling af værker, der i dag skal måle og af værker, der skal betale efter brændselsforbrug, end der er lagt op til i lovforslaget.

Se kommentaren til høringsvaret fra Dansk Fjernvarme.

Afgiften på 5 kr./kg opvejes kun lidt ved en reduktion i energiafgiften på 0,5 kr. /GJ.

Der sker en belastning via NOx afgiften, men omvendt opnås også en gevinst på kuldioxidafgiften, idet CO2-udledningerne skønnes at falde som konsekvens af lovforslaget.

Danish Operators

Mener at afgiften overfor olie- og gasproducenter i Nordsøen savner såvel miljømæssig som sundhedsmæssig begrundelse.

Emissionerne fra offshore tæller med i det nationale regnskab under NEC-direktivet. Det er korrekt at den sundhedsmæssige betydning er mindre for udslip over Nordsøen end i en by, men NOx-udslip over Nordsøen vil både bidrage til forsuring og overgødskning samt dannelse af sekundære partikler. Ved anskaffelse af nye turbiner vil en afgift sikre, at der vælges turbiner med lav NOx-emissioner.

Der er hertil ringe muligheder for tilbageførsel af provenuet.

Det er korrekt, at der for off-shore virksomhed i Nordsøen er begrænsede muligheder for tilbageføring af provenuet. Dette hænger bl.a. sammen med, at der i forvejen ikke betales energiafgifter på dette felt.

Der ønskes endvidere en præcisering af reglen om afgiftsfritagelse for forbrug af energiprodukter til fremstilling af energiprodukter…( lovforslagets § 8, stk. 4,) i bemærkningerne.

Se bemærkningerne til høringssvaret fra OFR.

Kravet om AMS-måleudstyr til NOx-udledningen er både teknisk vanskeligt at indføre samt meget omkostningstungt.

Fastholdes kravet bør lovforslaget indeholde en længere frist for ikrafttræden.

Antallet af turbiner over 30 MW må være meget begrænset. Forholdet vil blive overvejet nærmere ved udarbejdelse af de nærmere regler for AMS-målingerne.

Lovforslaget bidrager delvist til at overholde de danske internationale forpligtelser til at nedbringe udledningen af NOx, der skal overholdes fra og med 2010. En udsættelse af ikrafttrædelsestidspunktet til senere end 2010 forekommer derfor umiddelbart problematisk.

Danish operators (fortsat)

Det foreslås endelig, at der indsættes en hjemmel til at afgiftslempe udledninger i forbindelse med særlige miljøbegrundede teknologiske incitamenter.

Skatteministeriet har noteret sig forslaget fra Danish Operators.

Danske Busvognmænd

Noterer sig, at den samlede afgiftsbelastning på diesel anvendt som motorbrændstof er uændret.

Henviser til L 32, og bemærker at denne skader den kollektive trafiks mulighed for at bidrage til reduktion af det samlede energiforbrug og CO2-udslip på transportområdet.

L 32 er nødvendig at gennemføre på baggrund af EU-regler. Denne lov ændrer ikke på de forhold der gør sig gældende efter indførelsen af L 32.

Tilslutter sig, at biobrændstoffer ved lovforslaget afgiftsbelægges efter energiindhold.

Finder at NOx-afgiften øger afgiftsbelastningen på dieselolie med 0,9 øre pr. liter.

Dette er ikke korrekt, idet NOx-afgiften føres tilbage via en nedsættelse af energiafgiften, og for netop energi til transportformål modregnes NOx-afgiften præcist i energiafgiften.

Tilslutter sig høringssvaret fra HTS

Dansk Energi

Støtter forslaget om at hæve CO2-afgiften til den forventede kvotepris, men mener, at niveauet for CO2-afgiften løbende bør justeres, så den svarer til kvoteprisen.

Afgiften skal være entydig. Det er en politisk beslutning, om afgiften evt. skal hæves eller sænkes, hvis der kommer store afvigelser mellem afgift og kvotepris. Det vil i givet fald skulle ske ved lovgivning.

Pointerer, at kraftværker ikke vil få gratis-kvoter efter 2012, og at tilbageføringen af CO2-afgift udenfor kvoteområdet sker på en måde, så konkurrence vilkårene indenfor og udenfor kvotesektoren ikke skævvrides.

Der er tale om en politisk aftale, der løber til og med 2012. Først fra 2013 vil der ske en aftrapning af gratiskvoterne.

Finder det positivt, at elproduktionstilskuddet til naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker omlægges til et fast tilskud.

Kan ikke se rationalet i argumentet om, manglende elproduktionstilskud til centrale værker skal ses i sammenhæng med at hvile-i-sig-selv-reguleringen ophæves, og at ophævelsen giver mulighed, men ikke garanti for ekstra indtjening. Finder derfor, at lovforslaget giver størst tilskud til den affaldsanvendelsesform der fortrænger mindst fossil brændsel. Foreslår derfor at § 7, nr. 1, § 2, stk. 5 udgår.

Energistyrelsen oplyser, at "Energiaftalen indebærer, at hvile-i-sig-selv reguleringen for afbrænding af affald på de centrale kraftværker ophæves. Energiaftalen lægger ikke op til udbetaling af tilskud til elproduktion til affaldsbaseret kraftvarmeproduktion på centrale værker."

Dansk Energi (fortsat)

Finder det uheldigt, at der ikke lægges op til at yde tilskud til medforbrænding af affald på centrale værker.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra Affald Danmark.

Finder at tørstoffraktioner fra gylle, husdyrgødning og spildevandsslam fritages fra affaldsafgiften.

Regeringen er i øjeblikket ved at undersøge muligheden for gøre det mere rentabelt at afbrænde husdyrgødning og spildevandsslam.

Gør opmærksom på, at Dansk Energi har anmodet om, at ophæve tidsbegrænsningen på elpatronloven, samt at ændre døgnafregningsreglen i pågældende lov til en timeregel.

Disse forslag er allerede taget til efterretning, og Skatteministeriet ser på mulighederne for justeringer.

Dansk Energi finder NOx- afgiften uhensigtsmæssig, idet den ikke vil give de miljømæssige effekter, som ministeriet har vurderet. Den vil fortrinsvis ramme de værker, der allerede har gjort mest for at reducere udledningerne af NOx.

Se kommentaren til høringssvaret fra Dansk Industri.

Hertil kommer at afgiften også vil stille danske elproducenter ringere end deres udenlandske konkurrenter. Fastholdes afgiften bør der derfor indføres et yderligere bundfradrag.

Se kommentaren til høringssvaret fra Affald Danmark.

Dansk Fjernvarme

Bifalder at CO2-afgiften sidestilles med kvoteprisen, og bifalder ligeledes, at fjernvarmeværker udenfor kvotesektoren kompenseres for de gratiskvoter kvoteomfattede virksomheder modtager.

Mener at decentral kraftvarmes konkurrenceevne forringes, som følge af ophævelse af variabelt elproduktionstilskud, da minimumsprisen, som producenten marginalt skal opnå stiger, og at dette medfører mere uønsket fossil elproduktion på kondensdrift. Fjerner barmarksværkernes mulighed for at forbedre økonomien ved at udvide varmegrundlaget.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra Brancheforeningen for decentral kraftvarme.

Finder at motorer bestilt og leveret i 2007 og frem til lovforslagets fremsættelse skal kompenseres yderligere.

Bundfradragene baseres på historisk brændselsforbrug, og maskiner og andre investeringer, der ikke har haft indflydelse på brændselsforbruget i 2007 må betragtes som nye produktioner, og kan dermed ikke opnå bundfradrag.

Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til høringssvaret fra DI.

Mener at lovforslaget fremadrettet medfører, at det ikke bliver rentabelt at investere i decentral kraftvarme, idet nye anlæg ikke får bundfradrag/kompensation, og at dette er miljømæssigt uforsvarligt.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra DI.

Dansk Fjernvarme (fortsat)

Finder afskaffelsen af treledstariffen unødvendig, da de små værker allerede er på vej væk fra dette. Finder at halvering af grænsen til 2,5 MW i løbet af 2-3 år vil være acceptabel. Finder at de små værker pålægges en uacceptabel administrativ omkostning, og at lovændringen derfor må vente nogle år, til der er systemer, der kan lette administrationen.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvarene fra Brancheforeningen for Biogas og Foreningen Danske Kraftvarmeværker.

Finder desuden at det grundbeløb der sættes i stedet for treledstarif mangler indeksering.

Der ses på mulighederne for at indeksere grundbeløbene.

Finder ikke en nedsættelse af elvarmeafgiften hensigtsmæssig, da det vil øge forbruget, som ikke er i tråd med ambitionen om energibesparelser.

I forhold til energiafgifterne generelt, er afgiften på elvarme uforholdmæssig høj, og nedsættelsen er derfor med til at skabe en større balance i energiafgiftssystemet.

Bifalder forbrugsregistreringsregler i kulafgiftsloven.

Savner en tilkendegivelse af hvorledes CO2-afgiften tilpasses såfremt kvoteprisen adskiller sig markant fra de forventede 150 kr. pr. ton.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra Dansk Energi

Finder det besynderligt, at faste tilskud i elforsyningsloven baseres på 2005-2007, når det i resten af forslaget er 2003-2007, og at de milde vintre i 2005-2007 de facto medfører en udgiftsstigning for de omfattede værker.

Energistyrelsen oplyser, at "Beregningen foreslås baseret på de sidste 3 kalenderår inden lovforslagets vedtagelse, idet der her foreligger de nyeste oplysninger om pågældende værks drift og økonomi, således at beregningen af tilskud kan ske på et aktuelt, objektivt og sammenligneligt grundlag.

Det vurderes, at en periode på sammenhængende 3 år sædvanligvis vil give et rimeligt billede af de forhold, hvorunder pågældende værk drives."

Dansk Fjernvarme finder forslaget om NOx afgift overflødigt, idet NOx udledningerne i en årrække har været reguleret af miljølovgivningen og derfor ikke har nogen adfærdsregulerende effekt.

Se kommentaren under høringssvaret fra Dansk Industri.

Herudover angives det, at biobrændsler ikke kommer til at nyde godt af tilbageførslen af provenuet.

Det er korrekt, at biogasanlæggene ikke kommer til at få del i tilbageføringen af provenuet, idet de ikke betaler afgifter på de områder indenfor energiafgifterne, som sænkes.

Dansk Fjernvarme (fortsat)

Endelig mener Dansk Fjernvarme, at de værker, der har investeret i nye motorer med lav NOx udledning skal kunne basere deres NOx opgørelser og betaling på akkrediterede stikprøve målinger omregnet til NOx udledninger pr. Nm3 naturgas.

Akkrediterede målinger – præstationsmålinger - viser emissionen på det tidspunkt, hvor der måles. Der er ingen garanti for, at anlægget kører videre svarende til målingerne. Men man kan dog regne med et lavere emissionstal, hvis der er etableret reduktionstiltag i form af fx en katalysator.

Dansk Gartneri

Bestemmelserne i § 9 c lever ikke op til løftet om, at virksomheder, der ikke ændrer adfærd, vil opleve forslaget som omkostningsneutralt. Dette fordi der i bestemmelsen indgår krav om, at der skal betales minimumsafgifter, og disse er højere end de afgifter, væksthusgartnerier betaler idag.

Dette er taget til efterretning, og søges ændret ved et ændringsforslag til L 168.

Finder at basisår fra 2003-2007  er problematisk for de virksomheder der med udgangspunkt i gældende regler har investeret i produktionsudvidelse i 2007 eller 2008, hvilket vil medføre en kraftig afgiftsstigning. Det foreslås, at der på linie med reglerne i kvoteordningen, gives øget bundfradrag for udvidelser foretaget i 2007/2008.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra Dansk Fjernvarme.

Foreslår desuden at basisperioden går tilbage til 1998.

Af regnskabsmæssige årsager er det ikke muligt med en basisperiode tilbage til 1998, da der kun stilles krav om opbevaring af regnskaber 5 år tilbage i tiden.

Bifalder at bundfradrag kan overdrages i forbindelse med generationsskifte mv., men mangler en præcisering således, at "bortfald af processer" er lig med fysisk fjernelse af produktionsareal, og ikke midlertid produktionsstop som følge af konkurs eller lignende.

De nærmere regler vedr. bundfradrag vil fremgå af et nyhedsbrev fra SKAT.

Finder at overskydende bundfradrag udover at kunne modregnes i afgifter på brændsler også bør kunne modregnes i afgifter af elektricitet. Dermed vil der skabes yderligere incitament for energieffektiviseringer.

Dette kan imødekommes, og søges ændret ved et ændringsforslag til L 168.

Finder det problematisk at der ikke er taget stilling til, hvad der gøres i tilfælde af, at lov nr. 464 ikke kan godkendes af Kommissionen. Mener at dette lovforslag burde have afventet Kommissionens beslutning, da der er risiko for, at der skabes dobbeltbeskatning på et væsentligt højere afgiftsniveau end hidtil.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra Aalborg Portland, og det er besluttet, at der ikke tages stilling til et evt. afslag på statsstøttegodkendelsen, før et sådant afslag foreligger.

Energiaftalen siger desuden, at ændringerne i CO2- og energiafgifterne skal gælde fra 2008, og derfor har det ikke været muligt at afvente EU-Kommissionens afgørelse.

DI

Finder ikke at dobbeltreguleringsproblemet, der er et reelt problem, løses. Anerkender dog at dobbeltreguleringsproblemet vedr. fjernvarme søges løst.

Dobbeltreguleringsproblemet for CO2-udledningerne fra brændsel til procesformål er søgt løst gennem lov nr. 464 af 9. juni 2004, men loven er endnu ikke sat i kraft pga. en endnu manglende statsstøttegodkendelse fra EU-Kommissionen.

Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til høringssvaret fra Aalborg Portland.

Mener ikke at bundfradraget bør beregnes på grundlag af brændselsforbruget i 2007, men i det valgte basisår.

Dette imødekommes, og søges ændret ved et ændringsforslag til L 168.

Finder at kravet om at brændselsforbruget vedr. tunge processer udgør 10 pct. af virksomhedens energiforbrug for at få bundfradrag urimeligt, og at denne enten skal fjernes eller reduceres betydeligt.

Bundfradraget ønskes af administrative grunde begrænset til virksomheder, hvor det har en væsentlig økonomisk betydning. Dette også set i forhold til let proces, der belastes med 150 kr. pr. ton af hele deres energiforbrug.

Finder det problematisk at der ikke ydes bundfradrag til nye virksomheder eller til produktionsudvidelser, da dette formodes at afholde ikke-kvoteomfattede tung proces virksomheder fra at etablere sig eller produktionsudvide i Danmark. Dvs. negativ indflydelse på konkurrencesituationen. Finder at ligestillingen mellem kvoteomfattede virksomheder og ikke-kvoteomfattede virksomheder ikke vil være tilstede i en sådan situation. Anbefaler at nye ikke-kvoteomfattede virksomheder kan opfylde det hidtidige promskriterium samt at der gives bundfradrag til produktionsudvidelser på mere end 10 pct.

Fra 2008 er det den danske stats opgave at sikre de danske CO2-udledninger ikke overstiger den CO2-byrde, som Danmark har påtaget sig. Hvis udledninger stiger eksempelvis som følge af nye virksomheder, skal den danske stat købe kvoter i udlandet. Dermed kommer de danske skatteydere til at betale for den nye produktion. Med dette forslag sikres det, at den virksomhed, som udleder CO2, også betaler de omkostninger, som samfundet bliver påført ved produktionen.

Finder det nødvendigt med en overgangsordning for kvoteomfattede tung proces virksomheder indtil lov nr. 464 af 9. juni 2004 om CO2-afgiftsfritagelse for kvoteomfattede virksomheder godkendes af EU-kommissionen, da en stigning til 150 kr. pr. ton vil medføre en likviditetsmæssig belastning.

Når lov nr. 464 af 9. juni 2004 træder i kraft, vil de berørte virksomheder få tilbagebetalt afgift med tilbagevirkende kraft tilbage til 1. januar 2005. Der er ingen planer om en overgangsordning.

DI (fortsat)

Finder det urimeligt, at virksomheder som ikke er kvoteomfattede mister mulighed for aftaletilskud. Mener som minimum, at tilskuddet bør udbetales aftaleperioden ud.

Da CO2-afgiften på brændsler til kvoteomfattet proces er fjernet, jf. lov nr. 464 af 9. juni 2004, giver det ingen mening at have en aftaleordning for kvoteomfattede virksomheder, og denne er derfor forudsat afviklet.

Da formålet med afgiftsrationaliseringen er at ligestille kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede virksomheder, foreslås aftaleordningen ligeledes afskaffet for brændsler udenfor kvoten, hvormed både kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede virksomheder belastes med 150 kr. pr. ton.

Finder det uhensigtsmæssigt at afskaffe afgiftsfritagelsen for brændsler til ikke-kvoteomfattet elproduktion, da det vil forringe rentabiliteten af decentrale kraftvarmeanlæg.

Afskaffelsen af CO2-afgiftsfritagelsen for brændsler til elproduktion kompenseres via elforsyningsloven, og ved uændret adfærd, stilles de decentrale kraftvarmeanlæg ikke ringere, end de står i dag, og dermed må rentabiliteten være uændret.

Mener også, at afskaffelsen af CO2-afgiftsfritagelsen for brændsler til elproduktion er i strid med Energibeskatningsdirektivets artikel 14.

Det er korrekt, at artikel 14, litra a i en-ergibeskatningsdirektivet fritager brænd-sler til elproduktion fra afgifter, men tilføjelsen i bestemmelsen giver nationalstaterne mulighed for alligevel af beskatte brændslerne, hvis det sker af miljømæssige årsager. Dette er tilfældet vedr. CO2-afgiften.

Anser det for problematisk at kompensationen til elproducenter for den mistede afgiftsfritagelse for brændsler ikke er indekseret lige som bundfradraget for tung proces. Finder en kompensation på basis af historisk brændselsforbrug uhensigtsmæssig, pga. meget varierende forbrug over tid. Påpeger desuden de samme problemer som ved bundfradraget.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvar fra Dansk Fjernvarme og Landbrugsrådet.

Finder det urimeligt, at det variable elproduktionstilskud afskaffes, da der i så fald ikke gives tilskud til nyetablerede ikke-kvoteomfattede elproduktionsanlæg eller til produktionsudvidelser.

Fra 2008 er det den danske stats opgave at sikre at de danske CO2-udledninger ikke overstiger den CO2-byrde, som Danmark har påtaget sig. Hvis udledninger stiger eksempelvis som følge af nye virksomheder, skal den danske stat købe kvoter i udlandet. Dermed kommer de danske skatteydere til at betale for den nye produktion. Med dette forslag sikres det at den virksomhed, som udleder CO2, også betaler de omkostninger, som samfundet bliver påført ved produktionen.

DI (fortsat)

Opfordrer til, at bundfradrag ikke erstatter proceslisten før efter modtagelsen af godkendelse af bundfradraget fra EU-kommissionen.

Loven sættes først i kraft, når der er opnået en statsstøttegodkendelse fra EU-Kommissionen, og hverken ophævelse af proceslistens effekt fra brændsler eller det kompenserende bundfradrag vil træde i kraft, før statsstøttegodkendelsen er modtaget.

DI mener, at indførelsen af en NOx afgift er udtryk for en kortsigtet løsning, der kun er valgt for at efterkomme NEC-direktivet. Man bør i stedet skele til den norske og svenske model, hvor der er etableret en NOx-fond.

Skatteministeriet finder, at afgiften både på kort og på langt sigt virker. Indførelse af SO2-afgiften viste store reduktioner i udslippet. En NOx-afgift vil  ændre det nævnte samarbejde omkring miljøforhold.

En NOx afgift vil desuden have en negativ effekt på IPPC-direktivets virkningskraft og vil således ikke støtte op om den fælleseuropæiske tilgang og direktivets BAT-noter, herunder krav til NOx udledninger.

Skatteministerier er ikke enig i at afgiften har en negativ effekt på IPPC-direktivet, idet  revurderinger af BAT-noterne vil føre til, at nye reguleringer under alle omstændigheder vil blive implementeret af den enkelte virksomhed.

DTL

Ser positivt på en omlægning af mineralolieafgiften og CO2-afgiften der medfører uændret afgiftsniveau for diesel, men som medfører en lavere afgift på biodiesel.

Mangler en ændring af mineralolieafgiften, hvor der tages højde for det lavere energiindhold i biobrændstoffer, således at afgifterne på mineralsk diesel og biodiesel bliver ens målt i energiindhold.

Ved lovforslagets § 5, nr. 2, indsættes der bestemmelser, der sikrer, at bio-brændstofferne pålægges afgift i forhold til deres energiindhold, hvormed afgiften bliver ens for mineralsk benzin/diesel og biobrændstoffer til transport.

Lægger vægt på at skattestoppet overholdes i forbindelse med indførsel af en NOx-afgift, således at den samlede afgift på mineralolier er uændret også efter indførslen af NOx-afgiften.

Skattestoppet overholdes samlet set ved de tre lovforslag, som udmønter energiaftalen mellem regeringen og en række partier i Folketinget. Det samlede afgiftsprovenu tilbageføres.

Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til høringssvaret fra Danske Busvognmænd.

Energinet.dk

Kompensationen til elproducenter for CO2-afgift af el sker som en reduktion af PSO, men elproducenter betaler ikke PSO - derfor må det forstås således, at der skal udbetales et elproduktionstilskud, og bestemmelsen må derfor tilpasses dette.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra Energistyrelsen.

Løsning af den administrative opgave fordrer at Energinet.dk fra SKAT får leveret et endeligt og fuldstændigt talmateriale.

Dette er allerede forudsat .

Bør fremgå af bestemmelsen hvordan tilskuddet skal udbetales.

Der henvises til Energistyrelsens høringssvar.

Energinet.dk (fortsat)

Tilhænger af et system baseret på grundbeløb i stedet for variabelt elproduktionstilskud, men det fordrer, at Energistyrelsen kan levere et komplet datasæt. Opfordrer til en grundbeløbsløsning for de affaldsbaserede værker.

Dette er allerede forudsat.

Støtter afskaffelsen af treledstariffen, og noterer sig med tilfredshed, at der ikke er indført en ny bundgrænse for små anlæg.

Energistyrelsen

Anbefaler at kompensationsbeløbet via PSO til elproducenter ydes som udbetaling, og at formuleringen af § 9b  i § 8, nr. 2 tilpasses dette. Dette kræver desuden nogle yderligere konsekvensrettelser.

Energistyrelsen har udarbejdet denne del af lovforslaget.

Skatteministeriet har bedt Energistyrelsen om en kommentar, og de har svaret følgende: "Vi er blevet opmærksom på, at den tidligere udformning af kompensationsordningen er uhensigtsmæssig. Vi har derfor fundet det påkrævet at gøre opmærksom på det og samtidig bistå rent teknisk med forslag til ændringer.

Forslaget ændrer ikke ved princippet i kompensationen, men angår den praktiske gennemførelse af ordningen."

Skatteministeriet samarbejder derfor videre med Energistyrelsen om en løsning.

Derudover skal der ske ændringer i § 9 b, stk. 2, så bestemmelsen bliver administrerbar.

Anbefaler derudover en §9 b, stk. 3, der giver Klima - og Energiministeren nogle beføjelser vedr. hvilke anlægstyper, der er omfattet, om beregningsmetoder til kompensationsbeløb og om dokumentation for, at kravene til kompensation er opfyldt. Stk. 3 skal ligeledes indeholde bestemmelser om Energinet.dk's indhentning af dokumentation fra de statslige told- og skattemyndigheder. Energistyrelsen har tilkendegivet at de gerne yder bistand i relation til ovennævnte.

Der er overlap mellem L 129 og L 168, og det er søgt sikret at L 168 vedtages først, og at der laves ændringsforslag til L 129.

Skatteministeriet er enig.

Påpeger at der i forbindelse med kompensationen for afskaffelse af elproduktiontilskuddet ikke stilles krav til effektivitet i samproduktionen hos den enkelte producent, hvilket er et krav fra Kommissionen, og forslaget vil derfor kræve fornyet statsstøttegodkendelse.

Dertil en række specifikke kommentarer til bemærkningerne.

Foreningen af Statsautoriserede revisorer

Finder, at bortfaldet af fritagelsen for CO2-afgift af brændsler til elproduktion er i strid med artikel 14 i energibeskatningsdirektivet. Og finder det problematisk, at der ikke gives kompensation til nye produktioner, da dette er forskelsbehandling som muligvis er ulovlig statsstøtte. Kompensationsordningen kan også komme til at påvirke regulerbare kraftværker meget vilkårligt, da historisk brændselsforbrug kan afvige meget fra fremtidigt. Mangler desuden en præcisering af, om kompensationen gælder for alle ikke-kvoteomfattede elproducenter. Finder at kompensationen bør indekseres.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra DI og Dansk Fjernvarme.

Finder, at 90 pct. grænsen for forbrugsregistrering bør justeres i lyset af de forslåede satsændringer.

Skatteministeriet mener ikke, at en sådan justering er nødvendig.

Påpeger fejl i henvisning til bilag i § 4, nr. 7.

Dette er korrekt, og dette vil indgå i et ændringsforslag.

Finder at det faktum, at der ikke kan opnås bundfradrag til nye produktioner strider mod princippet om afgiftsneutralitet, og muligvis er i strid med statsttøttereglerne.

Der henvises til bemærkninger til høringssvar fra DI.

Finder at 10 pct. grænsen for opnåelse af bundfradrag bør ændres til en beløbsgrænse for dermed kun af få afskåret uvæsentlige tunge processer fra bundfradrag. Finder også at en beløbsgrænse må være nemmere at håndtere rent administrativt. Det bør desuden præciseres hvilken periode 10 pct. grænsen skal anvendes på, dvs. om det kun er det oprindelige bundfradrag den skal beregnes på, eller om det gælder i relation til løbende udnyttelse af bundfradraget.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvar fra DI.

10 pct. grænsen gælder i forbindelse med beregningen af det oprindelige bundfradrag. Det undersøges, om det er nødvendigt med en præcisering.

Forslaget bør tage forbehold for en situation, hvor en virksomhed efterfølgende konstaterer, at der har været tung proces omfattet af bundfradraget uden at virksomheden har haft kendskab hertil.

Skatteministeriet finder ikke, at det faktum, at en virksomhed ikke er opmærksom på, hvorvidt der er tale om tung proces, bør kunne give anledning til bundfradrag.

Lignende situation, hvis en kvoteomfattet virksomhed på et tidspunktet falder ud af kvoteområdet. Ellers vil der ske en vilkårlig forskelsbehandling.

Skatteministeriet finder, at sandsynligheden for, at en kvoteomfattet virksomheder falder udenfor kvotesystemet er minimal. Men i et sådant tilfælde mener Skatteministeriet, at virksomheden, hvis den har været omfattet af tung proces, vil være berettiget til et bundfradrag, såfremt den er i besiddelse af de nødvendige oplysninger til at opgøre dette.

Foreningen af Statsautoriserede revisorer  (fortsat)

Opbevaringspligten for regnskaber som grundlag for bundfradraget kræver hjemmel i skatteforvaltningsloven.

Der indsættes hjemmel til opbevaring af regnskab i CO2-afgiftsloven, og Skatteministeriet mener, at den rette hjemmel dermed er til stede.

Antager, at tilskuddet for elektricitet også vedrører kvoteomfattede virksomheder.

Det er korrekt forstået.

Bør præciseres i § 9 b i elforsyningsloven at højeste energiforbrug kun omfatter energiforbrug, der er pålagt CO2-afgift.

Skatteministeriet mener, at dette er en unødig præcisering, men vi undersøger, om der er behov for yderligere præcisering.

Problematisk at det faste elproduktionstilskud, der erstatter variabelt elproduktionstilskud, ikke gives til nye produktioner.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra DI.

Foreningen Danske kraftvarmeværker

Finder at forslaget vil reducere samproduktionen for små værker med 80-90 pct.

Efter Skatteministeriets beregninger, vil afgiftsrationaliseringen få samproduktionen til at falde med 45 pct. point for de små værker. Men da de små værker udgør knap 10 pct. af det samlede antal kraftvarmeværker, vil forslaget alene få den samlede samproduktion til at falde med ca. 4 pct. point.

Finder ikke, at det rent praktisk vil være muligt at få de små værker på markedsvilkår indenfor 3-5 år, idet der ikke er nogen systemer der kan håndtere det. Foreslår, hvis det anses for strengt nødvendig, en minimumsgrænse på 2,5 MW i stedet for de 5 MW der gælder nu.

Der er vanskeligt at forstå, hvorfor samme typer og systemer ikke kan  anvendes for mindre værker, når de samme systemer kan anvendes på større. Dertil kommer, at en række af de mindre værker selv har valgt at gå over til markedsvikår, hvorfor det må være muligt.

Anbefaler,at loven tidligst træder i kraft pr. 1. januar 2010. Dette på baggrund af de manglende systemer, og at et stort antal værker har 2-årige uopsigelige gaskontrakter med "take-and-pay-vilkår".

Energiaftalen siger, at ændringerne i afgiftsrationaliseringen, bortset fra NOx-afgiften, skal gælde fra 2008.

Ser med stor tilfredshed på de nye forbrugsregistreringsbestemmelser i kulafgiftsloven.

Det er et problem, at biogas ikke betaler energiafgift, hvorfor der ikke kan ske nogen tilbageføring.

Det er korrekt, at biogasanlæggene ikke kommer til at få del i tilbageføringen af provenuet, idet de ikke betaler afgifter på de områder indenfor energiafgifterne, som sænkes.

For anlæg, som er indrettet til ikke at udlede CO2, herunder green NOx, bør installationerne standardgodkendes og kun med periodiske NOx-målinger.

Forslaget kan medtages i kataloget over NOx reducerende tiltag.

Foreningen for slutbrugere af energi

Finder ligestillingen mellem virksomheder indenfor og udenfor kvotesystemet samfundsøkonomisk fornuftig, og finder, at der er en fornuftig balance i forslaget.

Foreningen for slutbrugere af energi (fortsat)

Finder det vigtigt, at den for længst vedtagne lov om fjernelse af CO2-afgift for kvoteomfattede virksomheder træder i kraft snarest, og senest i forbindelse med ikrafttræden af denne nye lovændring.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra Aalborg Portland.

Finder det ufleksibelt, at der ikke i lovændringen er indbygget en mekanisme til at korrigere afgiftssatserne, hvis den forventede kvotepris viser sig at være forkert.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra Dansk Energi

Finder det uheldigt at basere sig på PSO-betalinger som et "kvasi"-afgiftselement.

Dette har været nødvendigt for at fremme en statsstøttegodkendelse i EU.

FSE finder det uheldigt at transportbranchen går fri, da loftet for NOx-udledningen omfatter den samlede udledning i samfundet.

Beregninger fra Miljøstyrelsen viser, at det vil være administrativt vanskeligt og forbundet med store omkostninger at lade afgiften omfatte transportsektoren.

FSE finder det positivt, at afgiftsbelastningen af cementindustrien søges afbødet, men der burde være en tilsvarende lempelse for andre industrier, der måtte være i en tilsvarende situation.

Se kommentaren til høringssvaret fra Affald Danmark.

Udledningen af NOx er meget afhængig af forbrændingsteknologi og rensning. Det første er der ikke taget højde for, hvilket er uheldigt.

For de store anlæg, hvor der sker forbrænding, dokumenteres emissionen ved målinger, og for de mindre anlæg vil det være muligt at fravige standardemissionsfaktorerne, såfremt det gennem målinger kan dokumenteres, at der er grundlag herfor.

Haldor Topsøe

Påpeger, at hvis L 168 træder i kraft før lov nr. 464 af 9. juni 2004, vil det få stor utilsigtet økonomisk betydning for virksomheder, der både er omfattet af CO2-kvoter og proceslisten. Beder i den forbindelse om en bekræftelse af, at L 168 ikke træder i kraft før Lov nr. 464 af 9. juni 2004.

Ikrafttrædelse af L 168 afhænger af hvornår en statsstøttegodkendelse foreligger. Lov nr. 464 af 9. juni 2004 vil træde i kraft, når en statsstøttegodkendelse foreligger. Det kan ikke afvises at L 168 godkendes før Lov nr. 464, og at L 168 derfor træder i kraft først. Kravene til Danmarks CO2-reduktion bliver ikke sat i bero mens de to love behandles af EU. Derfor vil en godkendelse af L168 før Lov nr. 464 ikke betyde at ikrafttrædelsen udsættes.

HTS

Støtter høringssvar fra DI, og høringsvaret er i øvrigt koordineret med Danske Busvognmænd, International Transport Danmark og Dansk Kollektiv Transport.

Finder ikke, at der bør indføres eller forhøjes afgifter, der forringer konkurrencevilkårene for transporterhvervet.

Der er tale om en afgiftsomlægning, som skal sikre, at Danmark kan opfylde sin klimaforpligtelse. Hvis transporterhvervet udleder mere CO2, skal erhvervet betale en afgift, der svarer til kvoteprisen. Alternativt skal de danske skatteydere betale for denne ekstra CO2-udledning, når den danske stat er nødt til at købe kvoter i udlandet.

HTS (fortsat)

Finder den foreslåede afgiftslempelse på biobrændstoffer postiv, men mener ikke, at den foreslåede reduktion er tilstrækkelig til at få flere til at benytte biobrændstoffer.

Med afgiftsrationalisering forhøjes CO2-afgiften fra ca. 90 kr. pr. ton til 150 kr. pr. ton. For biobrændsler, som anses for værende et CO2-neutralt brændsel, er der ingen CO2-afgift. Forhøjelsen af CO2-afgiften vil derfor tilskynde til at anvende biobrændsler frem for fossile brændsler. Dertil kommer at der for biobenzin og –diesel gives mulighed for at afregne afgiften efter en lavere sats end fossilt benzin og diesel – dette vil også øge incitamentet til at anvende biobrændstoffer. Der er således flere forhold som er med til at tilskynde til større anvendelse af biobrændsler frem for fossile brændsler. I høringssvaret har HTS ikke redegjort nærmere for sin påstand.

Er imod en indførelse af en generel NOx-afgift, og mener, at der havde været større gevinst ved at fremme mere miljørigtige køretøjer med et lavere NOx-udslip.

Finder at det skal sikres, at lovforslaget ikke medfører forringelse for økonomien i den kollektive transport.

Afgiftspakken ændrer ikke på nettoafgifterne for motorbrændstoffer, og medfører derfor heller ændringer i økonomien for den kollektive transport.

KL

Bemærker, at stigninger i CO2-afgift for kul efter vægt udgør 80 pct. og ikke som anført i bemærkningerne 58,9 pct. Savner desuden en præcisering af, om afgiften skal afregnes efter energienhed eller efter vægt.

Ideen er, at vi introducerer, at man kan betale CO2 afgift af kul udfra en sats, der er udtrykt i kroner pr. GJ. Man kan også vælge at gøre det pr. ton. Det er forventningen og håbet, at de store forbrugere vil betale afgift pr. GJ.

Derfor skal man sammenligne den gamle sats i kroner pr. ton og omregnet til kroner pr. GJ med den nye sats udtrykt i kroner pr. GJ. Her er stigningen som for de andre brændsler.

Vi vil lige som for energiafgiften dog give mulighed for, at man også kan betale afgift pr. ton. Denne sats vil formentlig fortrinsvis blive benyttet af dem, der sælger kul mv. til mindre forbrugere eller selv importerer kul i mindre mængde. Det vil i praksis være koks og andet kul, der har et højere energiindhold og dermed CO2 udslip end kul i almindelighed, derfor sættes satsen pr. ton forholdsvist højt

Dem der vil betale pr. ton, vil være mindre forbrugere. Og derudover er der mere CO2 i f.eks. koks.

KL (fortsat)

Finder at det faste tilskud som kompensation for afskaffelse af variabelt elproduktionstilskud skal tage hensyn til, om el- og varmeproduktionen i de foreslåede basisår 2005-2007 har været typisk, f.eks udfra graddage pga. varme vintre. Derudover bør der tages hensyn til om værkerne i basisårene i perioder har været ude af drift. For kompensation for afskaffelse af treledstarif og kompensation for afskaffelse af CO2-afgiftsfritagelse for brændsler til elproduktion skal tages de samme forbehold.

Der er valgfrihed mellem 2005, 2006 og 2007. Dermed er en del af de nævnte problemer reduceret, da virksomhederne har muligheden for at fravælge et anormalt år.

Finder det problematisk, at de faste tilskud, der ikke øges ved produktionsudvidelser, vil medføre at incitamenterne til at øge tilslutningen bliver mindre, og pointerer, at barmarkværkerne har et stort udbygningspotentiale.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra DI.

Pointerer, at den manglende pristalsregulering af de faste tilskud må betyde, at værkerne skal blive bedre og bedre til at producere el på de rigtige tidspunkter, da det faste beløb må forventes at blive udhulet. Anbefaler indeksering af de faste tilskud.

Der henvises til bemærkningerne til høringsvaret fra Dansk Fjernvarme.

Landbrugsrådet

Finder ikke, at der i tilstrækkeligt omfang tages hånd om dobbeltreguleringsproblemet for CO2, og finder ikke, at dette forslag bør træde i kraft før lempelsen for CO2-kvoteomfattede virksomheders brændselsforbrug, da den manglende EU-godkendelse belaster kvotevirksomhedernes likviditet. Foreslår i denne forbindelse en markant nedsættelse af CO2-afgiften på el.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra Aalborg Portland. Dertil skal det tilføjes, at der i afgiftspakken allerede indgår en nedsættelse af CO2-afgiften på el på næsten 13 pct. Der er imidlertid ikke umiddelbart finanspolitisk råderum til en større nedsættelse af CO2-afgiften på elektricitet end det foreslåede.

Deres beregninger viser, at landbrugs- og fødevareerhvervet belastes yderligere med 56 mio. årligt med meget ringe mulighed for at overvælte afgifterne i priserne, da de er et eksporterhverv. Dvs. at lovforslaget forringer erhvervets konkurrenceevne. Skatteministeriet har opgjort landbrugs- og fødevareerhvervets øgede belastning til 33 mio. kr.

 

Netto belastes landbruget og nærings- og nydelsesmiddelindustrien med ca. 56 mio. kr. af CO2-afgiftsændringerne, men vinder netto 26 mio. kr. ved NOx afgiften inklusive tilbageføring. Samlet set er der tale om et tab på ca. 30 mio. kr. Det er vanskeligt at se, hvordan man vil kunne beregne tabet ved afgiftsændringerne til 56 mio. kr., også selv om man som Landbrugsrådet urealistisk forudsætter, at elværkerne vil overvælte hele NOx afgiften i højere elpriser.

Den ekstra netto afgiftsbelastning er spredt ud på stort set hele landbrugs– og fødevareindustrien, således at det sjældent gælder at enkeltvirksomheder vil få en meget stor ekstra belastning i forhold til omsætning mv.

Landbrugsrådet (fortsat)

Bundfradragsproblematikken tilgodeser eksisterende virksomheder fremfor nye virksomheder, og udvidelse af produktioner med konkurrenceforvridning til følge. Finder, at der bør anvendes samme princip ved produktionsudvidelse som i kvotesystemet, så der tildeles ekstra bundfradrag til nye produktioner.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra DI.

Finder derudover, at der bør tages hensyn til Kommissionens forslag om, at kvoterne på længere sigt skal bortauktioneres, hvilket med vedtagelsen af dette forslag på sigt igen vil skabe forvridninger med kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede virksomheder.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra Dansk Energi.

Anbefaler, at lovforslaget gås i gennem for at sikre en mere neutral balance i forslaget - ikke kun for enkelte erhverv, men også for de forskellige sektorer.

Der er tale om en samlet pakke – nogle virksomheder vil vinde, mens andre vil tabe. Formålet har været at sikre, at CO2-udledninger reduceres, så Danmark kan opfylde sine klimaforpligtelser. De mest forurenende brancher vil således også komme til at betale mere. Provenuet tilbageføres fuldt ud i overensstemmelse med skattestoppet.

 

Der tages ikke hensyn til early actions i forhold til energibesparelser. Foreslår at der gives kompensation for disse early actions, eller at man lader basisperioden gå tilbage til 1998.

I forbindelse med opgørelse af bundfradraget er der valgfrihed mellem et gennemsnit af 5 år (2003-2007) eller alternativt 2007. Med en 5-årig periode må problemet formodes at være relativt begrænset.

Der er ikke krav om, at virksomheder skal gemme dokumentation i mere end 5 år. Derfor er det ikke muligt at gå tilbage til 1998.

Finder af ophævelsen af aftaleordningen (Promsaftalerne) er unødvendig, og ikke medfører mindre administation end hidtil.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra DI.

Finder det uhensigsmæssigt at afskaffe treledstariffen, pga øgede administrative byrder. Finder at treledstariffen kan være et særdeles enkelt og effektivt redskab til at indregulere de små elproducenter. Henviser til høringssvaret fra Brancheforeningen for biogas.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra Brancheforeningen for biogas.

Savner en reel regelforenkling på energiafgiftsområdet.

Finder, at der er for mange ubekendte i lovforslaget.

Finder forskydningen i ikraftrædelsen af L169 (NOx-afgift) og L168 energiafgifter problematisk som følge af tilbageføringen.

Lovforslagene skal godkendes efter EU's statsstøtteregler. Det er derfor uvist hvornår de 3 lovforslag vil træde i kraft.

Finder særbehandlingen af cementproduktion utilfredsstillende, og finder, at også affaldsforbrændingsafgiften på husdyrgødning bør fjernes.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra Dansk Energi.

Foreslår et særligt bundfradrag for landmænd, eller en direkte tilbageføring hertil. Eller at primærjord kompenseres via jordskatten. Eller en tilbageføringspulje til de erhverv, der får negativ belastning.

Dette lovforslag udmønter den indgåede energiaftale. Øvrige eventuelle afgiftsomlægninger indgår derfor ikke.

En ny NOx afgift vil have en meget begrænset virkning og blot være en ren ny skat. Danske virksomheder er som følge af IPPC-direktivet kommet langt med hensyn til at udlede mindre NOx.

Se bemærkningerne til høringssvaret fra Dansk Industri.

Der henvises i øvrigt til høringssvaret fra Brancheforeningen for Biogasanlæg.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Brancheforeningen for Biogasanlæg.

Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen har peget på en række punkter i loven, hvor en præcisering af nødvendig.

Skatteministeriet har noteret sig visse af bemærkningerne fra Miljøstyrelsen og samtidig taget andre af Miljøstyrelsens bemærkninger til efterretning.

Samtidig hermed er der givet udtryk for et ønske om at anvende en mindre del af provenuet fra afgiften til at kompensere udgifter til renseudstyr på fiskeskibe og færger.

Synspunktet ligger uden for den aftale mellem regeringen og en række politiske partier, som lovforslaget er en udmøntning af.

OFR

Finder det vigtigt, at energibeskatningen er neutral i forhold til valg af energikilde, grænsehandlen og virksomhederne internationale konkurrenceevne, og finder at lovforslaget tilgodeser disse forhold, og kan derfor generelt bakke op.

Finder det uafklaret hvordan lovforslaget stiller procesliste virksomheder, der importerer el.

Der gives ikke bundfradrag eller lignende ved forbrug af el herunder af importeret el. Det gælder uanset, om virksomhederne er tung procesvirksomheder eller ej.

Støtter brugen af bæredygtige biobrændstoffer, og kan derfor støtte den foreslåede afgiftsomlægning, men anbefaler, at omlægningen ikke træder i kraft før der er fastsat bæredygtighedskriterier og indført en certificeringsordning for biobrændstoffer.

Afgiftsomlægningen sikrer, at biobrændstoffer ikke pålægges en højere afgift end energiindholdet tilsiger. Med forslaget ligestilles biobrændstoffer og fossile brændsler, hvad angår energiafgifterne. Dette er der ingen grund til at bæredygtighedskriterierne får indflydelse på.

OFR (fortsat)

Påpeger, at den gældende lovgivning for virksomheders  fradrag for miljøafgifter har betydet en utilsigtet og uhensigtsmæssig favorisering af el som energikilde til gaffeltrucks, da dette betragtes som procesenergi, som dermed kan godtgøres, hvilket alternativet F-gas ikke kan. CO2-udledningen er betydeligt højere ved brug af el, og dertil kommer, at der udledes der en række miljøskadelige faste stoffer ved brug af el, som der ikke gør ved F-gas.

Dette lovforslag udmønter den indgåede energiaftale. Øvrige eventuelle afgiftsomlægninger indgår derfor ikke.

Det kan ikke afvises, at der er større CO2-udledning ved el sammenlignet med gas - det afhænger dog af energikilden til el. Hvis der er tale om vindenergi, er der CO2-neutralitet. Desuden vil øget CO2-udslip, hvis det er indenfor kvoteområdet skulle modsvares af et reduceret CO2-udslip et andet sted indenfor kvoten for at leve op til CO2-kvoterne

OFR giver udtryk for tvivl om, hvorvidt afgiften gælder for raffinaderierne, idet der efter foreningens opfattelse er en divergens mellem lovtekst og bemærkninger.

Afgiften omfatter raffinaderierne i det omfang de i medfør af lovforslaget har en pligt til at foretage måling af NOx udledningen. Det overvejes at foretage præciseringer heraf i lovteksten.

Gælder afgiften (hvilket ifølge OFR vil være i strid med energibeskatningsdirektivet), vil det have store administrative og økonomiske konsekvenser med en pligt til at måle udledningerne. Man ønsker derfor at opgøre efter standardværdier (BAT).

Da de to raffinaderier begge har en samlet indfyret effekt på over 50 MW er de omfattet bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003, der indeholder krav om kontinuerlig måling af bl.a. NOx på fyringsanlæg med en nominel termisk effekt på 100 MW. Ved fyringsanlæg i denne forbindelse forstås efter Kommissionens vejledende udtalelse vedrørende bestående "Interpretation of certain aspects of the LCP Directive" et anlæg eller flere anlæg, hvor der er etableret en fælles skorsten, og hvor røggassen faktisk udledes gennem en fælles skorsten

OFR mener i øvrigt ikke, at en NOx-afgift vil have nogen effekt på raffinaderiernes udledninger af NOx.

Miljøstyrelsen har meddelt følgende: "Miljøstyrelsen har ikke mulighed for at vurdere, hvor stor en effekt NOx-afgiften har på raffinaderiernes udledninger. Men Miljøstyrelsen forventer at afgiften vil have betydning for raffinaderierne hvis der skal vælges nye rensningsanlæg, når raffinaderierne skal have deres godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven revurderet."

OFR undrer sig over, hvordan tilbageførslen af provenuet kommer raffinaderierne til gode.

Det er korrekt, at der for de virksomheder, som OFR repræsenterer, er begrænsede muligheder for tilbageføring af provenuet. Dette hænger bl.a. sammen med, at der i forvejen ikke betales energiafgifter på dette felt.

OFR ønsker tillige, at bundfradraget også skal omfatte raffinaderierne.

Se kommentaren til høringssvaret fra Affald Danmark.

Renosam

Ser fritagelsen for affaldsafgift for affaldsfraktioner fra cementproduktion der deponeres på egen grund som skjult statsstøtte til en enkelt virksomhed. Stiller sig tvivlende overfor om dette er forenligt med EU's statsstøtteregler.

Loven skal godkendes efter EU's statsstøtteregler.

RenoSam mener, at lempelsen i energiafgifter ikke rækker til at kompensere for det øgede afgiftsprovenu fra NOx-afgiften på affaldsforbrændingsanlæg.

Affaldsforbrændingsanlæg vil ikke blive kompenseret fuldt ud for afgiftsprovenuet på NOx afgiften.

Herudover er man ikke enig i Skatteministeriets vurdering af de administrative omkostninger ved NOx-afgiften.

Skatteministeriet har noteret sig RenoSams vurdering af de administrative omkostninger ved afgiften.