Bemærkninger til:

Kort høring vedr. Lov forslag 168 og 169

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme har følgende bemærkninger til de foreslåedeændringer:

Lov forslag 168 – Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love.

(Implementering af energiaftalen)

Lov forslag 169 – Lov om afgift af kvælstofoxider

Som vi læser lovforslaget omhandler det primært følgende emner, der er vigtige for vor branche, ogdermed for vore kunder – de decentrale kraftvarmeværker.1. Afskaffelse af 3 leds tariffen, så alle KVV (KraftVarmeVærker) skal på marked.2. Indførelse af en CO2 afgift på naturgassen, med tildeling af ”gratiskvoter”.3. Ændre 8 øren fra et produktionstilskud til et fast tilskud.4. Indførelse af en NOx afgift, med en vis kompensation.

Indledende bemærkninger;

Dette lovforslag vil medføre så markant reduktion i driftstimer på decentrale kraftvarmeværker, atdet vil underminere grundlaget for produktion af fjernvarme ved samproduktion af el og varme.Det er nævnt, at loven er fremsat for at implementerer energiaftalen.Det har ikke været muligt for os at finde oplysninger i energiaftalen, der begrunder, at 3 ledstariffenskal afskaffes.Vi har svært ved at forstå, at der kan være politisk opbakning til at reducere elproduktionen pådecentral kraftvarme, når denne produktionsform har været en af hovedårsagerne til, at Danmarkhar kunnet hæve produktion og BNP med over 25 % uden øget energiforbrug.Når produktion af el fra decentral kraftvarme bliver reduceret væsentligt, skal denne elproduktionerstattes af en tilsvarende elproduktion andetsteds.I en årrække vil dette ske ved kul, da der endnu ikke er udbygget med tilstrækkelig kapacitet påvind og VE.Ved at udbetale ”gratiskvoterne”, 8 øren og grundbeløb som faste tilskud, der ikke gøres betinget afelproduktion, vil udbygningen og reinvesteringerne i kraftvarmeværkerne stoppe.Tilskuddet opnås uafhængigt af, om motorerne er optimeret på virkningsgrader og emissioner.Vi har i nedenstående gennemgang af punkterne redegjort for vore betænkninger.

1. Afskaffelse af 3 ledstariffen

I forbindelse med forhandlingerne af energiaftalen i 2004, blev det fastslået, at det ikke ville værerimeligt at kræve, at værker under 5 MW skulle på marked, da dette ville give en meget storarbejdsbyrde på disse relativt små værker.Hvad er årsagen til at denne konklusion er ændret?En del værker har foretaget investeringer i nye motorer – og dermed i miljø- og energimæssigtbedre teknologi – ud fra det faktum, at 3 ledstariffen er vedtaget ved lov.Hvordan skal anlægsejerne få tillid til lovgivningen, når en lov, der er mindre end 4 år gammel,ændres så radikalt?Det nævnes i bemærkningerne (side 40), at den primære årsag til at fjerne 3 ledstariffen er, at ”detikke er hensigtsmæssigt at producere el ved fossilt brændsel, når priserne er lavere endomkostningerne ved produktionen”.Dette argument lyder jo meget rimeligt, men da vi er sikre på, at konsekvensen af denne lov bliveren markant lavere elproduktion fra decentral kraftvarme, syntes vi, det bør belyses, hvilkeomkostninger det vil få, at denne el skal produceres andetsteds.Hvis det er for at reducere elproduktion på naturgas, vil vi gerne have oplyst, hvor denne”manglende” elproduktion i stedet skal produceres.Her bør også belyses, hvilke miljømæssige konsekvenser og omkostninger dette vil medføre.Hvis produktionen sker på kulkraftværker med kondensdrift, vil dette resultere i en langt højereCO2 udledning end produktion på KVV.Vi er også overraskede over, at der med denne lov tilsyneladende arbejdes hen imod en afskaffelseaf decentral samproduktion af el og varme, når der fra resten af Europa og EU arbejdes bevidst henmod mere decentral produktion, specielt ved hjælp af kraftvarme.For de værker, der er over 5 MW og dermed på marked, har overgangen til markedsvilkår resultereti en markant nedgang i driftstimetallet.Som en uheldig følge heraf produceres der mere el på kul.I 2007 blev det konstateret, at der forekom et stigende udslip af CO2 som følge af en stigendeenergiproduktion med dårlig energiudnyttelse på de centrale kraftværker. Vi mener, det er relevantat se dette som en samfundsmæssig negativ konsekvens af forholdene under det frie elmarked, idetdette kun kan forekomme ved, at det er rentabelt for nogle centrale kraftværker at producere el udenat udnytte den samtidig producerede varme.For at imødekomme dette fænomen foreslås det, at der indføres et samproduktionskrav i en model,hvor det for kraftvarmeanlæg, store som små, ikke er tilladt at producere el uden udnyttelse af densamtidigt producerede varme. Såfremt dette krav indføres, vil det på sigt kunne imødekommeønsket om at fjerne treledstariffen på de mindre kraftvarmeværker, i det priserne på elmarkedet vilstige til gunst for de små decentrale værker. Ligeledes vil forslaget i høj grad tilgodese densamfundsmæssige interesse i at udnytte de tilgængelige brændsler optimalt, uanset om der er taleom fossile eller ikke fossile brændsler.

Forslaget om samproduktion må ikke forveksles med det tidligere krav, der gik ud på, at der ikkemåtte produceres varme, med mindre der også blev produceret el.Hvis 3 ledstariffen afskaffes for alle kraftvarmeværker vil det betyde følgende:Reduktion af driftstimer og dermed produktionDen el, der herved ikke produceres, skal produceres andetsteds.Værkerne skal ansætte personale, der kan håndtere markedet, eller lave aftaler med firmaer,der kan levere denne service.Der bliver så få driftstimer, at en udskiftning til ny teknologi – og dermed en reduktion igasforbrug og emissioner – ikke kan forrentes.

Indførelse af en CO2 afgift på naturgassen med tildeling af ”gratiskvoter”.

Gratiskvoter og kompensationDet er grundlæggende i orden at alle, der benytter fossilt brændsel, stilles lige.Men i lovforslaget er der dog et par ting, vi gerne vil have præciseret for at sikre denne ligestilling.For værker der

er med

i kvotemarkedet.oGratiskvoter er tildelt ud fra alt gas købt i et reference år.oDer skal ikke betales de 33,9 øre/Nm3 N-gas for den del af gassen, der går tilelproduktion.oDer skal ikke betales CO2 afgift for den del af gassen, der benyttes tilvarmeproduktion.For værker der

er udenfor

kvotemarkedet.o”Gratiskvoter” bliver tildelt på følgende måde:Hvis et værk havde et N-gas forbrug i f.eks. 2005 på 1.000.000 Nm3, vil detfå et årligt fast støttebeløb på 1.000.000 x 0,339 = 339.000,-oDer skal betales de 33,9 øre/Nm3 N-gas for den del af gassen, der går tilelproduktion.oSkal der betales 33,9 øre/Nm3 N-gas for den del af gassen, der benyttes tilvarmeproduktion?Hvis der skal være ligestilling, skal værker indenfor kvotesystemet ikke betale CO2 afgift af N-gassen, hvorimod værker udenfor skal betale 33,9 øre/Nm3 af alt N-gas.Et lille regneeksempel;Værkets el effektEl virkningsgradIndfyret effekt i kWIndfyret effekt i MJIndfyret gasmængde pr. timeUdledningsfaktorKvoteforbrugKvoteudgift ved 150 kr./stk.CO2 afgift på alt gasKvoteudgiftMed i kvoter3.000 kW40,0 %7.500 kW0,027 GJ682 Nm357,0 Ton/GJ1,539 stk.230,85 kr.Uden for kvoter3.000 kW40,0 %7.500 kW0,027 GJ682 Nm3

Er dette rigtigt opfattet?Betydningen for driften af et kraftvarmeværk.For værker, der er på marked, vil denne ændring betyde, at de får færre driftstimer:oDe får et fast tilskud ”gratiskvoter” og skal kun afregne for ”kvoter” ved drift.oDe skal ikke betale forhøjet CO2 afgift, hvis de producerer deres varme på engaskedel, da der på gaskedlen afregnes afgifter efter produceret varme og ikke efterforbrugt brændsel.oHerved forhøjes marginalprisen, hvilket er et udtryk for den pris, værket skal havefor el, hvis det skal kunne betale sig at benytte gasmotoren til at producere varmen.oDette vil medføre en reduktion i driftstimer, og dermed en reduktion i elproduktionfra decentral KV.For de værker der kører efter 3 leds tariffenoProduktionsprisen pr. MWh varme vil ændre sig ved motordrift, da disse værker fåret fast årligt tilskud (en slags gratiskvoter), mens der kun skal afregnes for CO2afgift (’kvoter’) ved drift.oProduktionsprisen pr. MWh varme produceret på gaskedlen vil ikke ændre sig, dader på gaskedlen betales afgifter ud fra produceret varme.oDette forrykker balancen i forhold til, hvornår det bedst kan betale sig at lave varmenpå kedlen. For nogle værker vil det være billigere at producere varmen ved kedeldrifti højlast, end ved motordrift.oDette vil således også medføre en reduktion i driftstimer – og dermed en reduktion ielproduktion fra decentral KV.

4. Indførelse af en NOx afgift med en vis kompensation.

NOx-afgiften er et brugbart redskab til at opnå den ønskede NOx-reduktion.Dog er vi sikre på, at der vil kunne opnås en yderligere reduktion ved at tillade følgende:Eftervisning af udledt NOxoI lovforslaget er det kun de værker, der opsætter kontinuerlig måling af NOx, der kanfå lov at afregne efter faktisk udledt NOx.oPå de danske kraftvarmeværker er der meget forskel på, hvor meget NOx deforskellige motorer udleder. Dette afhænger af årgang og fabrikat.oDerfor vil det være urimeligt, at de anlæg, der har investeret i teknologi, derresulterer i en lav NOx emission, skal betale den samme afgift som de anlæg, der

udleder maksimal tilladelig NOx. Dette vil ske, hvis afgiften lægges påbrændselsforbrug.oVi vil derfor foreslå, at det gøres muligt at udvide den akkrediterede måling afemissionerne med måling af NOx og lade denne måling være grundlaget for NOxafgiften.oGasmotorer på kraftvarmeværker drives altid ved fuldlast, hvilket gør, at NOxemissionen pr. Nm3 indfyret N-gas er konstant.oDette vil motivere til investering i teknologier, der kan reducere NOx emissionen.Betydningen for driften på et kraftvarmeværk.Afgiften på 5 kr./kg opvejes kun meget lidt ved en reduktionen i energiafgiften på 0,5 kr./GJ.En reduktion på 0,5 kr./GJ svarer til en reduktion på 1,98 øre/Nm3 N-gas, der kun reduceres på deNm3, der købes til varmeproduktion.Afgiften på 5 kr./kg svarer til 2,8 øre/Nm3, der jo opkræves for samtlige Nm3 gas.Hvis regnestykket skal balancere for et kraftvarmeværk, skal reduktionen være:Hver gang der købes 1 Nm3 N-gasVil der skulle afregnes en NOx afgift på 2,8 øre/Nm3.Der vil ved en elvirkningsgrad på 40 % blive produceret 4,4 kWh el.Derfor vil der ved brug af E-formlen skulle afregnes 4,4/11/0,65 = 0,615 Nm3 udenenergiafgift, og 0,385 Nm3 med energiafgift.Reduktionen i energiafgift bliver således 0,385 x 1,98 = 0,76 øre/Nm3Dette beviser at ”tilbageføringen” bliver på 0,76/2,8 x 100 = 27,2 %Derfor bør reduktionen være på 0,5/0,272 = 1,84 kr./GJDette forhold vil også forrykke balancen mellem varmeproduktion på motor og kedel:Afgiften ved kedeldrift er sat til 0,8 kr/Nm3.Hvis der på motoren skal produceres 1 kWh varme (ved en varmevirkningsgrad på 53%),skal der bruges 0,171 Nm3 gas, hvoraf der jævnfør ovenstående beregning skal betales0,171 x (2,8 – 0,76) = 0,349 kr. i netto afgift.Hvis samme varmemængde skal produceres på en gaskedel (med en virkningsgrad på 91%)bruges 0,099 Nm3 N-gas, hvoraf der skal betales 0,099 x 0,8 = 0,08 kr. i netto afgift. Pågaskedlen opkræves der jo ikke energiafgift på brændslet, men 0,18 kr./kWh på denproducerede varme, hvilket betyder, at reduktionen på energiafgiften ikke får nogen effekt.Dette vil lige som de andre tiltag resultere i mindre samproduktion kraftvarmeværkerne.På side 28 står der i skemaet ”Fald på grund af skærpelse af norm for motoranlæg til 140 g/GJ”Hvad der det for en skærpelse? Er det det nye direktiv fra EU?