Skatteudvalget 2007-08 (2. samling)
L 168 Bilag 5
Offentligt
552217_0001.png
552217_0002.png
552217_0003.png
SkatteministerietNicolai Eigtveds Gade 281402 København KLouise Bank og Jens Peter Licht
Rosenørns Allé 9DK 1970 Frederiksberg CTlf: 35 300 400Fax: 35 300 401e-mail: [email protected]www.danskenergi.dkDok. ansvarlig: JKOSekretær: JKOSagsnr: 99/621Doknr: 4817-04-2008
[email protected][email protected]; [email protected]
Høringssvar på afgiftslovene L168, L169 og L170Energi- og CO2-afgifter mv. – L168Dansk Energi støtter forslaget om at forhøje CO2-afgiften, så brændsler til blandt andet elpro-duktion uden for CO2-kvoteordningen får ”samme sats” som den langsigtede CO2-kvotepris. Udover de samfundsøkonomiske positive effekter, bidrager forslaget til at opfylde den danskeCO2-forpligtigelse.For at sikre ensartede konkurrencevilkår mellem den kvotebelagte og den ikke-kvotebelagtesektor bør niveauet for CO2-afgiften periodisk justeres, så afgiften svarer til den forventedeCO2-kvotepris for den aktuelle handelsperiode (p.t. 2008-12). Den forudsatte CO2-kvotepris påDKK 150 er ca. 25 % for lav i forhold til aktuelle kvotepriser. Vi vil derfor anbefale, at satsen forCO2-afgiften mindst en gang årligt reguleres i forhold til forwardpriserne på CO2-kvoteprisen.Som det nævnes i lovforslaget kan tilbageføring af CO2-afgiften sidestilles med tildeling af frieCO2-kvoter indenfor kvotesektorens virksomheder. Efter 2012 vil kraftværker ikke længere fåtildelt frie kvoter. For at sikre lige konkurrencevilkår bør det tilstræbes, at tilbageføring af CO2-afgift til virksomheder uden for kvoteområdet sker på en måde, så konkurrencevilkårene mellemsektorer inden for og uden for CO-kvotesektoren ikke skævvrides.Tilskud til elproduktion

(Særligt om tilskud til affaldsforbrænding på centrale værker (§ 7))

Dansk Energi finder det positivt, at elproduktionstilskuddet til de naturgasbaserede decentralekraftvarmeværker omlægges til et fast, produktionsuafhængigt tilskud. Derimod finder vi detmeget uheldigt, at der ikke lægges op til at yde tilskud til medforbrænding af affald.I energiaftalen indgår ønsket om medforbrænding af forbrændingsegnede affaldsfraktioner påde centrale kraftværker. Det er et samfundsmæssigt godt initiativ både for miljøet - mest muligfortrængning af fossilt brændsel fra energisystemet - og for samfundsøkonomien, idet behovetfor ny kapacitet til forbrænding af affald udskydes.
De centrale værkers motivation til at medforbrænde affald skabes ved fair og ens rammevilkår.Derfor bør centrale kraftværker, der medforbrænder have de samme tilskuds- og afgiftsmæssi-ge rammer som gælder for de dedikerede forbrændingsanlæg. Der kunne argumenteres for, atbiomasseandelen af affaldet burde sidestilles med tilskudsvilkårene for biomasse til elproduk-tion. Men netop for at fastholde ens vilkår, finder vi det rimeligt, at el-produktion, som kan henfø-res til biomasseindholdet i det medforbrændte affald, ikke skal have pristillæg.Til gengæld finder vi det helt urimeligt, at affaldsbaseret elproduktion på kraftværkerne ifølgeforslaget ikke vil få tildelt et tilskud til elproduktion på 7 øre per kilowatttime, som i dag ydes tilaffaldsbaseret elproduktion på de dedikerede affaldsforbrændingsanlæg. Dette skal ses i lysetaf, at afgiftsregimet fastholdes uændret for de centrale kraftværker (affaldsafgiften og affalds-varmeafgiften).I bemærkningerne til lovforslaget er anført, at forslaget om, at de centrale værker med affalds-forbrænding ikke kan få tilskud til elproduktion, skal ses i sammenhæng med, at hvile i sig selvreguleringen ophæves. Vi har svært ved at se rationalet bag den begrundelse. For det førstehar tidligere udgaver af loven om tilskud til elproduktion også ydet tilskud til anlæg, der ikke varomfattet af hvile i sig selv. Det er de mange industrielle kraftvarmeanlæg, som ikke er omfattetaf hvile i sig selv reguleringen et eksempel på. For det andet giver ophævelsen af hvile i sig selvreguleringen en indtjeningsmulighed, men garanterer det ikke. Det skal bemærkes, at de cen-trale værker skal investere i håndteringsanlæg mv. for affaldet. Der er således en økonomiskrisiko for de store investeringer, der skal foretages.Som lovforslaget er udformet, ydes der størst tilskud til den affaldsanvendelsesform (dedikeretforbrænding), der fortrængermindstfossilt brændsel fra det samlede energisystem i forhold tilat erstatte kul med affald på de centrale kraftværker. Derfor virker § 7 i lovudkastet særdelesuhensigtsmæssig.Vi vil derfor foreslå at slette § 7, nr. 1 § 2, stk. 5.NOx-afgift – L169Dansk Energi finder den foreslåede NOx-afgift uhensigtsmæssig. Vi mener ikke, at en ny NOx-afgift vil give de miljømæssige effekter, som Skatteministeriet har vurderet. Vi har tidligere på-peget, at den nye afgift ikke vil sikre de mest omkostningseffektive NOx-reduktioner, men for-trinsvis ramme de værker, der har gjort mest for at nedsætte NOx-emissionerne. Såvel centraleværker, affaldskraftvarmeanlæg og større decentrale kraftvarmeværker har allerede investeret iDeNOx teknologi, med henblik på at opfylde internationale krav til emission af NOx-udledning.Reduktionspotentialet hos disse er derfor meget begrænset.Det virker derfor ikke rimeligt, at indføre en afgift, der årligt vil koste et trecifret millionbeløb, ogsom formentlig kun vil medføre få NOx-reduktioner. Derfor har afgiften her også snarere karak-ter af at være fiskal, end at løse et reelt miljøproblem.NOx-afgiften vil desværre også stille danske elproducenter ringere end konkurrenterne i udlan-det, som ikke er underlagt samme afgift. Ud over at forringe danske kraftværkers konkurrence-evne, øges elproduktion fra konkurrenter i nabolande med en forhøjet NOx-udledning til følge.NOx transporteres med vinden over landegrænser, også til Danmark.
2
Skulle regeringen vælge at fastholde brugen af afgiftsinstrumentet, skal Dansk Energi opfordretil, at modellen modificeres med henblik på at minimere konkurrenceforvridningen. Dette kanske ved at indføre et bundfradrag. Herved kan man undgå at straffe værker, der allerede harimplementeret det bedst tilgængelige NOx-rensningsudstyr.Et bundfradrag skal også ses i sammenhæng med det nyligt fremsatte IPPC-direktiv, hvori kravtil emissionsniveauer efter ”best available technology” (BAT) bliver gjort bindende for godken-delser af nye og bestående anlæg for bl.a. kraftværker og forbrændingsanlæg. Emissionsgræn-seværdierne og de tilhørende parametre samt tekniske krav i miljøgodkendelser vil blive base-ret på bedst tilgængelige teknologi, som beskrevet i BREF-noterne.Derfor vil man kunne skabe en rimelig balance i den foreslåede NOx-afgift ved at indføre etbundfradrag for de forskellige energiteknologier, der matcher BAT-niveauerne.Alternativt kan bundfradraget indrettes således, at værker, der har indført den bedste NOx-rensningsteknologi får en afgiftsfritagelse, som svarer til den mængde brændsel, der medgår tilelsiden.Fritagelse for afgift for visse typer affald – L170Det fremgår af forslaget, at udvalgte affaldstyper (cement) vil blive undtaget for affaldsafgiften.Ligeledes bør tørstoffraktioner af gylle, husdyrgødning og spildevandsslam undtages. Undtagel-sen vil reducere risikoen for, at dansk biomasse på grund af afgiftsmæssige forvridninger eks-porteres til energiproduktion i udlandet.Øvrige bemærkninger – ”elpatronloven” – L1417Dansk Energi har endvidere nogle supplerende kommentarer til L1417.Dansk Energi har tidligere haft drøftelser med både SKAT og Skatteministeriet med henblik pådels at ophæve 4 års reglen og afgifts- og PSO-fritagelse af el anvendt i elpatroner (el-ler varmepumper) til fjernvarmeformål,dels at ændre døgnreglen for by-pass af damp til en timeregel.Dansk Energi skal kraftigt opfordre Skatteministeriet og SKAT til hurtigst muligt at tage initiativ tilat gennemføre disse to forslag.
Med venlig hilsenDansk Energi
Jesper Koch
3