Til
Folketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 265 af 26. maj 2008.
(Alm. del).
Kristian Jensen
                                          /Lene Skov Henningsen
                       Â
Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. maj 2008 fra KPMG om, hvorvidt Daka Biodiesel a.m.b.a. kan blive optaget på proceslisten, jf. alm. del – bilag 170.
Svar: CO2-afgiften er en miljøafgift, hvor formålet med afgiften er at reducere CO2-udledningen. Det betyder, at de virksomheder som forurener (dvs. udleder CO2) skal betale afgift af deres forurening.
Særligt energitunge virksomheder udleder dog så meget CO2, at afgiften reelt ville være så omkostningsfuld, at virksomheden ville være nødt til enten at lukke eller at flytte til udlandet. Populært kaldes disse virksomheder for tung procesvirksomheder.
Disse energitunge virksomheder har derfor mulighed for at blive optaget på den såkaldte procesliste, som indebærer, at de kan få en betragtelig afgiftsreduktion. Karakteristisk for disse virksomheder er, at de er energiintensive, dvs. at der i processen anvendes meget energi pr. produceret mængdeenhed af produktet.
For at blive optaget på proceslisten er det et krav, at processen er energiintensiv (jf. at intentionen i loven er, at der skal betales fuld afgift af udledningen, men kun fordi der er tale om et meget stort energiforbrug og dermed afgift, bliver afgiften reduceret).
Tung proces afgøres ved en række objektive kriterier:
Den samlede CO2-afgiftsbetaling i udgangspunktet (dvs. med fuld afgift) skal belaste virksomheden med
a. mere end 3 pct. af værditilvæksten
b. med mere end 1 pct. af produktionens værdi
Begge delkriterier skal være opfyldt, og de er udtryk for, hvor byrdefuld CO2-afgift vil være for den pågældende proces.
Afgiftsbelastningen skal beregnes ud fra en afgift på 50 kr. pr. ton, som var den gældende sats på det tidspunkt, da listen blev indført. For at sikre ligestilling skal nye processer vurderes på samme måde som allerede optagne processer.
Den samlede CO2-afgift er alle de CO2-afgifter, virksomheden betaler, dvs. CO2-afgifter for energi brugt til rumopvarmning og varmt vand, for energi til tunge produktionsprocesser og energi til andre produktionsprocesser (kaldet let proces). Tallet opgøres brutto dvs. uden tilbagebetaling og CO2-afgifter for energi anvendt til proces.
Værditilvæksten beregnes som omsætning (målt i markedspriser inklusive moms og afgifter) fratrukket køb af rå- og hjælpestoffer (målt i markedspriser eksklusiv moms og afgifter), der indgår i produktionen. Hvis virksomheden har foretaget investeringer i det pågældende år, må der kun fratrækkes afskrivninger, der svarer til et naturligt, langsigtet investeringsniveau. Det er dermed ikke muligt at fratrække store engangsinvesteringer for dermed at opnå en lav værditilvækst.
Daka Biodiesel a.m.b.a.’s CO2-afgiftsbetaling udgør henholdsvis 1,5 pct. af værditilvæksten og 0,2 pct. af produktionens værdien. Daka Biodiesel a.m.b.a. opfylder sÃ¥ledes ingen af de ovennævnte kriterier, og Daka Biodiesel a.m.b.a.’s proces er derfor ikke tung proces.Â
Ud over energiintensitetskriterier kan der dog være få tilfælde hvor andre forhold kan spille ind og dermed medføre at ikke-tung processer optages på proceslisten.
KPMG nævner selv i bilag 170, at porebeton blev optaget på proceslisten i 2002, selv om processen ikke kunne kvalificeres som tung proces.
I tilfældet med porebeton var der tale om en virksomhed, som producerede et produkt, der var i direkte konkurrence med tegl. Tegl var optaget på proceslisten. Processen til fremstilling af porebeton kunne dog ikke opfylde energiintensitetskriterier, og var derfor ikke tung proces. Til at bedømme afgiftsbelastningen mellem porebeton og tegl blev der taget udgangspunkt i et sammenligneligt afgiftsgrundlag. I dette tilfælde afgiftsbelastningen til at producere en m2 bygningsmateriale til en bagmur eller skillevæg. Beregninger viste, at afgiften på porebeton var ca. 3 gange så høj som afgiften på tegl, men energiforbruget var mindre. Da tegl var optaget på proceslisten, og porebeton ikke var optaget, betød proceslisten, at en mindre energiforbrugende proces (porebeton) betalte en afgift, der var tre gange så høj som en meget energiforbrugende proces (tegl). Proceslisten virkede dermed stik imod intensionen i loven, som er, at den mest forurenende virksomhed (tegl) skal betale den højeste afgift. Det omvendte var her tilfældet, så den mindst forurenende proces (porebeton) betalte den højeste afgift. For at løse konkurrenceproblemet blev porebeton optaget på proceslisten.
I tilfældet med Daka Biodiesel a.m.b.a. er konkurrenten optaget på proceslisten, og som for porebeton opfylder Daka Biodiesel a.m.b.a. som nævnt ikke kriterier for energiintensiteten. Sagen kan derfor umiddelbart ligne sagen med porebeton. Men her holder ligheden op. Daka Biodiesel a.m.b.a. bruger mere energi (for porebeton var der tale om, at der blev brugt mindre energi) til at fremstille en liter biodiesel sammenlignet med energiforbruget til at fremstille en liter biodiesel på planteolier, jf. alm. del bilag 174. Det er i denne forbindelse vigtigt at pointere, at biodiesel fremstillet på planteolier netop er tung proces, hvilket Daka Biodiesel a.m.b.a.’s proces ikke er. Den mest energiforbrugende betaler således den høje afgift. Det svarer præcist til intentionen i loven om, at den der forurener mest også betaler den højeste afgift.
KPMG argumenterer for, at Daka Biodiesel a.m.b.a. ved at blive optaget på proceslisten stadig vil betale en højere afgift pr. liter. Det er korrekt. Ved samme afgiftssats vil Daka Biodiesel a.m.b.a. betale en højere afgift, da der skal mere energi til at producere deres produkt sammenlignet med konkurrentens. Det er dog ikke nok til at blive optaget på proceslisten. Det er vigtigt at pointere, at kun tung procesvirksomheder optages på listen – bortset fra helt specielle forhold som eksempelvis porebeton, hvor proceslisten virkede imod intentionen i loven. Daka Biodiesel a.m.b.a. opfylder ingen af disse kriterier og kan ikke optages på proceslisten.