Til
Folketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 279 og 280 af 29. maj 2008.
(Alm. del).
Kristian Jensen
                                          /Lene Skov Henningsen
                       Â
Spørgsmål 279: Med henvisning til KPMG’s foretræde for udvalget den 28. maj 2008 vedrørende Daka Biodiesel a.m.b.a., jf. alm. del – bilag 170, bedes ministeren redegøre udførligt for kriterierne og principperne for optagelsen på tung proceslisten til CO2-afgiftsloven, herunder hvordan kriterierne håndteres i forhold til konkurrencelighedsaspektet.
Svar: Der henvises til svar til alm. del spørgsmål 265.
Spørgsmål 280: Hvor ofte revideres tung proceslisten, og hvornår revideres proceslisten næste gang?
Svar: Der er ingen automatik i, hvor ofte tung proceslisten revideres. Proceslisten er et bilag til CO2-afgiftsloven, og ændringer i proceslisten skal således vedtages af Folketinget.
Virksomheder, som mener, de opfylder kriterierne for tung proces, retter henvendelse til Skatteministeriet. Skatteministeriet indhenter oplysninger fra virksomheden og eventuelle konkurrerende processer, og vurderer på den baggrund, om virksomheden opfylder kriterierne for at være optaget på proceslisten. Hvis processen opfylder kriterierne, fremsætter regeringen et lovforslag om ændring af proceslisten.
Med lovforslag L 168 afskaffes tung proceslisten for brændsler og erstattes af et bundfradrag baseret på nettoafgiftsbetalinger i 2007 eller et gennemsnit af disse i perioden 2003-2007.