(Ordfører)
Per Clausen (EL):
Jeg vil for god ordens skyld sige, at de bemærkninger, jeg har, både er til det lovforslag, vi behandler nu, og til de to efterfølgende forslag. På den måde får vi forenklet processen lidt.
Der er tale om, at de her tre lovforslag er de første i en lang række i forbindelse med en energiaftale, som er blevet omtalt som både visionær og ambitiøs. Det interessante er, at man, når man så læser betænkningsbidragene til lovforslagene og læser det, som Socialdemokraterne skriver, kan se, at deres hovedpointe sådan set er, at der ikke er ret meget godt i det, men at det er et led i noget bedre, som vi kommer til senere.
Jeg skal allerede nu sige, at vi selvfølgelig tager en ting gang, og jeg ser da frem til, at det rigtig gode og visionære i den her energiaftale bliver omsat til lovforslag. Det er ikke lykkedes i den her samling, men jeg har ladet mig fortælle, at det kommer til efteråret. Til den tid vil roserne så komme, hvis det viser sig, at der er noget at rose.
Jeg må indrømme, at jeg meget vel forstår Socialdemokraternes manglende begejstring for de forslag, der ligger her i dag. De har godt nok de gode og rigtige overskrifter, men når man så går ned i sagen, er der langt mellem det gode og betydelig kortere mellem det dårlige.
Man indfører f.eks. en NOx-afgift. Det er en god ting, for NOx er noget giftigt og farligt stads, og den her afgift skal bruges til at reducere NOx-udslippet. Det giver ifølge beregningerne i lovforslaget en reduktion på 5 mio. kg. Man har godt nok lovet nede i EU, at man vil reducere det med 8,7 mio. kg, men der kommer senere en plan, som klarer resten. Det er ganske vist uklart hvornår, og vi ved endnu ikke, hvordan man vil gøre det.
Det virker også underligt, at man ikke tager det med her, for man understreger, at det lige præcis er økonomiske incitamenter, altså afgifter, der er den mest omkostningseffektive måde at reducere NOx-udslippet på. Derfor kan jeg godt undre mig over, at man ikke gør det på den mest omkostningseffektive måde. Det plejer ellers at være sådan noget, regeringen går meget ind for. Det ville også hænge sammen med det princip, som man også siger at man har, nemlig at det er forureneren, der skal betale for den miljøbelastning, som et udslip giver.
Man er så nået frem til at vælge at lægge afgiften på halvdelen af miljøbelastningen. Det er et regnestykke, som regeringen selv har lavet. Jeg har ikke mulighed for med sikkerhed at sige, at regnestykket er korrekt, men jeg går ikke ud fra, at man har lavet et regnestykke, der er mere negativt i forhold til forslaget end højst nødvendigt. Det er altså halvdelen af miljøbelastningen, på trods af at man siger, at det principielt burde være sådan, at forureneren betaler.
Der kommer så en ny CO2-afgift, som indeholder det fornuftige element, at man fremover vil belaste på CO2-udslippet ved de forskellige energiformer i stedet for at gøre som hidtil, hvor man har belastet med en CO2-afgift, uanset om den energiform, der blev brugt, overhovedet har et CO2-udslip. Det er selvfølgelig godt.
Det, der imidlertid er interessant både med CO2-afgiften og NOx-afgiften, er, at alle pengene på grund af skattestoppet skal føres tilbage. Vi kan altså konstatere, at når det handler sig om energiaftalen, har ikke alene Socialdemokraterne, men også SF og Det Radikale Venstre accepteret skattestoppet. Den måde, som man vælger at føre de her penge tilbage på, er ved at gennemføre en række afgiftslettelser på bl.a. energiafgifterne.
En af de sådan mere kuriøse ting, man har indført, er et såkaldt bundfradrag. Det er faktisk helt fantastisk, for man henviser til, at man har delt nogle gratiskvoter ud til den kvotebelagte del af industrien. Alle er godt nok i dag enige om, at det var en rigtig dum ting, som har betydet, at det kvotesystem, som man ellers undertiden taler om som et virkelig fantastisk godt system til at sikre energieffektiviseringer og reduktion af CO2-udslippet, slet ikke har fungeret. Man siger her, at fordi man har delt de her gratiskvoter ud, bliver man nødt til at kompensere for det ved at lave et stort bundfradrag ved betalingen af CO2-afgiften. På den måde viderefører man en dumhed fra et område og tager den med sig over på et andet område.
Man har også lavet et lovforslag, hvor vi godt kan stille os selv det spørgsmål, hvad sammenhængen er. For hvad er sammenhængen mellem at fjerne afgiften på at deponere cementaffald og en CO2-afgift og en NOx-afgift? Der er ikke anden sammenhæng, end at der er en virksomhed, en helt bestemt virksomhed i Nordjylland ved navn Portland, som på grund af det her vil komme til at betale en ganske stor afgift. Den skal så kompenseres, ved at man fjerner afgiften på deponering af cementaffald. Hvis vi ser på, hvilke konsekvenser det vil have, så fremgår det af lovforslaget, at det sådan set kun har to effekter, altså ud over at Portland sparer nogle penge, nemlig at staten går glip af nogle penge, og at miljøet bliver forringet. Det synes jeg i grunden er en skidt løsning.
Går man længere ned i lovforslaget, vil det kunne konstateres, at man på grund af de her omlægninger af energiafgifterne åbenlyst taler om, at det vil føre til øget anvendelse af biobrændsler. Man taler oven i købet om, at indførelsen af det her kan betyde, at man ikke kan leve op til målsætningerne for 2010.
Det er jo helt fantastisk, at vi i dag vedtager en lovgivning, som fremmer anvendelsen af biobrændsler uden at stille noget som helst krav om en miljøcertificering, og det sker, på trods af at vi gang på gang her i Folketingssalen i de sidste måneder har diskuteret, hvordan biobrændsler, hvor man bruger fødevarer til at producere dem, er en miljømæssig, social og fødevaremæssig meget, meget dårlig ting. Men vi vedtager altså alligevel i dag et skatteforslag, som har den effekt, at vi får en øget anvendelse af biobrændsler, uden at der på nogen som helst måde bliver skelnet imellem, hvor miljømæssig fornuftigt den biobrændsel er.
Der er også andre steder, hvor man kommer ind på de miljømæssige konsekvenser af afgiftslettelserne. Der står bl.a., at det ikke er så galt for statens økonomi, at miljøafgiften for el bliver reduceret, for da forbrugernes interesse i at spare på energien bliver reduceret, når afgiften bliver lavere og prisen dermed bliver lavere, vil de bruge mere el, og så vil staten alligevel få nogle penge i kassen. Det er alligevel lidt spændende, at man i et skatteforslag, der indgår i en energiplan, hvor man har talt meget om, at det der med at spare på energien er meget centralt, gennemfører en skattemæssig disposition, som man regner med fører til et øget energiforbrug. Jeg synes, det er ganske interessant.
Når man læser forslaget og deltager i debatter med skatteministeren om det her spørgsmål, kan man godt sige, at det i grunden er fuldstændig ligegyldigt, om danskerne sparer på energien eller ej, og om danskerne reducerer CO2-udslippet eller ej. Det er jo den holdning, som Venstre og De Konservative har, og som jeg mener at Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre accepterer ved at acceptere den logik, der ligger i det her skatteforslag.
Når man siger, at det er ligegyldigt, om CO2-udslippet i Danmark reduceres eller ej, er det, fordi vi, hvis vi øger CO2-udslippet i Danmark, skal reducere det et andet sted i EU eller også skal købe os ud af forpligtelserne i tredjeverdenslande. Det sidste lyder jo vældig dejligt. Problemet er bare, at de erfaringer, man indtil videre har med handler med CO2-udslip, viser, at man faktisk ikke har sikkerhed for, at der kommer positive effekter ud af at købe sig til at undlade at reducere CO2-udslippet i Danmark.
Det er jo også lidt spændende, at det er lykkedes for en borgerlig regering, som taler meget om det personlige ansvar, fuldstændig at fjerne enhver grund til at have et personligt ansvar for at reducere energiforbruget, fordi man selv i lovgivningen opererer med, at det sådan set er lige meget. Det er et fedt. Ja, det indgår som et særligt argument, at en afgiftslettelse heldigvis fører til, at borgerne i det her land bruger mere energi. Det er sådan set forudsætningen for, at det her hænger økonomisk sammen.
Jeg havde jo forventet, at Enhedslisten, når det her perspektivrige og visionære energiforlig skulle udrulles som lovforslag, måtte sige, at selv om vi ikke er med, er det godt, og at vi derfor vil stemme for - det skal jo ikke komme an på, hvem der har lavet det, hvis det bare godt - men jeg må sige, at vi i den første debat, vi har om det her store forlig, ikke et øjeblik har været i tvivl om, at vi må stemme nej.