Skatteudvalget 2007-08 (2. samling)
L 167 Bilag 2
Offentligt
550066_0001.png
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91
Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: [email protected] Internet: www.fsr.dk
Skatteministeriet
Nicolai Eigtvedsgade 28
1402 København K
Att. Peter Bak
e-mail: [email protected]
17. april 2008
Mbl/Nea (X:\Faglig\HORSVAR\2008\H041-08.doc
)
L 167 – Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,
dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning af
generationsskifte i levende live og ved død) H041-08
Skatteministeriet har 28. marts 2008 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om foreningens be-
mærkninger.
FSR's Skatteudvalg har gennemgået forslaget og har følgende bemærkninger af teknisk art:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet blandt andet er at udvide adgangen til
succession for blandet benyttede ejendomme. Foreningen vil gerne stille spørgsmålstegn ved, om dette vil
være konsekvensen af de foreslåede ændringer.
I lovforslagets § 2, nr. 3 foreslås DBSL § 29, stk. 2, 2. og 3. pkt. ophævet. Efter vores opfattelse vil
konsekvensen heraf være, at successionsadgangen for ejendomme omfattet af ejendomsavancebeskat-
ningsloven bortfalder helt. Vi vil derfor foreslå, at ordene ”hvis mere end halvdelen af” i § 29, stk. 2, 2.
pkt. ændres til ”i det omfang”. 3. pkt. fastholdes uændret.
I lovforslagets § 3, nr. 4 foreslås KSL § 33 C, stk. 1, 3. og 4. pkt. ophævet. Også her vil konsekvensen
være, at successionsmulighederne indskrænkes i stedet for at blive udvidet.
Efter gældende ret kan udlejede næringsejendomme overdrages med succession. Denne mulighed vil dog
bortfalde som følge af fastholdelsen af den nuværende KSL § 33 C, stk. 1, 5. pkt., der nu bliver 3. pkt.
L 167 - 2007-08 (2. samling) - Bilag 2: Høringssvar fra skatteministeren
550066_0002.png
KSL § 33 C, stk. 1, 5. pkt. (nuværende) har følgende formulering: ”Udlejning af anden fast ejendom end
fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurde-
ringslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed.” 5. pkt. knytter sig
til 3. pkt. der anvender begrebet erhvervsvirksomhed. Når 3. pkt. ophæves, må 5. pkt. (den nye 3. pkt.)
knytte sig til 1. pkt., uanset der i 1. pkt. anvendes begrebet virksomhed i stedet for begrebet erhvervsvirk-
somhed.
Vi vil foreslå, at KSL § 33 C, stk. 1, 3. pkt. i stedet formuleres således:
”Stk. 2-11 og 13 gælder alene for beskatning af ejendomsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller overdrage-
rens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed.”
Mulighed for tilbageoverdragelse af aktier eller erhvervsvirksomhed.
FSR’s Skatteudvalg finder det positivt, at der nu gives mulighed for i særlige situationer at til-
bageoverdrage aktier eller erhvervsvirksomhed. Vi finder dog, at reglernes anvendelsesområde ifølge for-
slaget begrænses unødigt meget. Især er tidsgrænsen på 2 år meget kort. Ved alvorlig sygdom kan der ofte
gå lang tid før den sygdomsramte har overblik over sygdomsforløbet og helbredelsesmulighederne.
Foreningen har ikke på nuværende tidspunkt i øvrigt bemærkninger til de foreslåede ændringer.
---oo0oo---
Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, står foreningen gerne til rådighed.
Med venlig hilsen
John Bygholm
formand for FSR's Skatteudvalg
Niels Ebbe Andersen
fagdirektør
JB/me
T:\AFD4501\1422\FSR\800\H041-08.doc
2