<DOCUMENT_START> K O M M E N T E R E T    O V E R S I G T

 

over

 

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Justering af dommernormeringen ved byretterne m.v.)

 

I. Høringen

 

Et udkast til lovforslag har været sendt til høring hos:

 

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Bibeskæftigelsesnævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet og Landsforeningen af Beskikkede Advokater.

 

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med kursiv.

 

II. Høringssvarene

 

Østre og Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, HK Landsklubben Danmarks Domstole og Advokatrådet har ingen bemærkninger til lovudkastet.

 

Den Danske Dommerforening anfører, at det henset til de store problemer, der for tiden hersker ved flere byretter bl.a. som følge af domstolsreformen, er vigtigt, at ressourcerne fordeles bedst muligt. Foreningen har ikke i øvrigt bemærkninger til lovudkastet.

 

Københavns Byret kan tilslutte sig, at der bliver mulighed for at udvide dommernormeringen ved retten. Byretten bemærker endvidere, at det er nødvendigt at revurdere den belastning, der er pålagt byretterne i forbindelse med, at de store civile førsteinstanssager, store narkosager og nævningesager efter domstolsreformen nu starter i byretten og ikke i landsretten, og der bør tilføres byretterne yderligere ressourcer til at behandle disse sager.

 

Retten på Frederiksberg finder, at det vil være forhastet ca. 1 år efter domstolsreformens ikrafttræden og baseret på sagstallene for 2007 at reducere minimumsnormeringen ved retten. Det vil være mere retvisende at tage udgangspunkt i antallet af indgående sager i de første måneder af 2008, hvor de reelle virkninger af domstolsreformen må formodes at vise sig, og der er her sket en stigning i forhold til samme periode i 2007. En reduktion i dommernormeringen ved retten vil i ikke ubetydeligt omfang forringe rettens fleksibilitet.

 

Retten i Århus kan tilslutte sig, at rammen for dommernormeringen ved retten udvides. Retten anfører, at en bedring af forholdene i relation til sagsbehandlingstider mv. forudsætter en fornyet vurdering af grundlaget for fastsættelse af normeringerne for både jurister og kontorpersonale.

 

Retten i Lyngby kan tilslutte sig, at rammen for dommernormeringen ved retten udvides. Retten anfører, at man har modtaget en række af de meget ressourcekrævende store civile sager, som hidtil er blevet behandlet i landsretten som første instans. Rettens normering har hidtil været fastlagt uden hensyn til disse sagers særlige krav til dommerressourcer og personaleressourcer i øvrigt, og en permanent tilgang af store sager uden ressourceforøgelse må forventes at ville medføre en yderligere ophobning af sager.

 

Lovforslaget, herunder den foreslåede justering af dommernormeringen ved Københavns Byret og retten på Frederiksberg, er udformet i overensstemmelse med en anbefaling fra Domstolsstyrelsen og bygger bl.a. på antallet af sager i 2007 sammenholdt med de oprindelige beregninger, der i forbindelse med domstolsreformen dannede grundlag for dommernormeringen ved de to retter, jf. pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som der nærmere er redegjort for i pkt. 3.3 i lovfor-slagets almindelige bemærkninger, indebærer lovforslaget i øvrigt ikke i sig selv nogen umiddelbar ændring af det samlede antal dommere ved retten på Frederiksberg eller Københavns Byret.

 

Domstolsstyrelsen har i sit høringssvar over lovudkastet anført, at de beregninger, der danner grundlag for den foreslåede dommernormering, er baseret på et vægtet sagsantal for hele 2007. Efter styrelsens opfattelse kan de første to måneder af henholdsvis 2007 og 2008 ikke anvendes som sammenligningsgrundlag, idet de to første måneder af 2007 på grund af domstolsreformen var atypiske. Domstolsstyrelsen har endvidere oplyst:

 

”[…] at styrelsen i samarbejde med repræsentanter for retterne løbende drøfter vægtningen af de forskellige sagstyper ved byretterne med henblik på at sikre, at vægtningen afspejler den reelle arbejdsbyrde, der er forbundet med de forskellige sagstyper. Styrelsen er i den forbindelse opmærksom på, at domstolsreformen har medført behov for en mere gennemgribende justering af de hidtil anvendte vægte, og styrelsen har derfor indledt drøftelser med repræsentanter for retterne herom.

 

Det er Domstolsstyrelsens opfattelse, at den foreslåede ændring af dommernormeringen i retsplejeloven vil sikre en sådan fleksibilitet og robusthed i dommernormeringen ved de enkelte byretter, at de justeringer, som en ændret sagsvægtning måtte give anledning til, vil kunne gennemføres inden for rammerne af retsplejeloven, som den vil være affattet efter ændringen.

 

For så vidt angår den ophobning af sager, som domstolsreformen har medført, henviser Domstolsstyrelsen til sit bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 324 og 364 fra Folketingets Retsudvalg.”

 

Af de nævnte bidrag fra Domstolsstyrelsen, jf. også Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 324 og 364 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del), fremgår bl.a.:

 

”Domstolsstyrelsen har […] iværksat en række initiativer, der alle skal medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved domstolene.

 

En række af disse initiativer gennemføres i samarbejde og dialog med andre aktører inden for retsvæsnet. For eksempel samarbejder domstolene med politiet og anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og de beskikkede forsvarere om en kortlægning af arbejdsgangene i forbindelse med voldtægtssager og visse voldssager. Formålet med kortlægningen er at identificere sagsskridt og arbejdsgange, der bør justeres med henblik på at reducere sagsbehandlingstiden i alle de berørte instanser. Vedrørende sager efter forældreansvarsloven er der ligeledes etableret et samarbejde med Familiestyrelsen, hvis formål det er at sikre effektive og hensigtsmæssige arbejdsgange i både retterne og statsforvaltningerne.

 

Internt ved domstolene gennemføres der i 2008 en række bedste praksis- og LEAN-forløb lokalt i byretterne med det formål at optimere arbejdsgangene i disse retter, ligesom det er hensigten at gennemføre en række initiativer med henblik på at styrke og støtte navnlig mellemlederne i retterne i deres funktion.

 

Samtlige retspræsidenter og repræsentanter for Domstolsstyrelsen mødes fire gange årligt med henblik på at drøfte blandt andet den aktuelle situation ved domstolene, og hvilke initiativer situationen bør give anledning til. Byretspræsidenterne og repræsentanter for Domstolsstyrelsen mødes derudover yderligere fire gange i løbet af 2008 med henblik på løbende at kunne følge situationen og de særlige forhold, der gør sig gældende ved byretterne.

 

En væsentlig nedbringelse af sagsbehandlingstiderne vil efter Domstolsstyrelsens vurdering ikke på kort sigt kunne ske med de nuværende ressourcer, men forventningen er, at der i takt med, at domstolsreformen kommer på plads, vil ske en gradvis nedbringelse af sagsbehandlingstiderne ved domstolene.”

 

III. Lovforslaget

 

I forhold til det lovudkast, der har været sendt til høring, er der i det fremsatte lovforslag tilføjet en konsekvensændring af retsplejelovens § 273, nr. 1, som er indsat ved lov nr. 168 af 13. marts 2008 (lovforslagets § 1, nr. 7).