Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 14. maj 2008

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og andre skattelove

(Ændring af skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere m.v.)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

 

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2008 og var til 1. behandling den 14. april 2008. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 7. januar 2008 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 38. Den 31. marts 2008 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget. En oversigt over høringssvarene og skatteministerens kommentarer hertil er optrykt som bilag 2 til lovforslagets bemærkninger.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra PriceWaterhouseCoopers, som skatteministeren har kommenteret over for udvalget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1, 2 og 4 stillede ændringsforslag og imod det under nr. 3 stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 1

   1) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 48 E, stk. 3, nr. 1, udgår »stk. 4 og«.

[Teknisk ændring af henvisning]

   2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 48 E, stk. 7, ændres »godkendelse efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 5.« til: »godkendelse efter stk. 5 og § 48 F, stk. 7.«

[Teknisk ændring af henvisning]

Af   skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

   3) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 48 F, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2«: »og 4«.

[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af lovforslag L 31 B]

Af   skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

   4) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 64, stk. 2, ændres »kildeskattelovens § 48 E, stk. 4,« til: »kildeskattelovens § 48 F, stk. 1 og 3,«.«

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1 og nr. 2

Der er tale om tekniske ændringer af henvisninger.

Til nr. 3

Folketinget har vedtaget lovforslag L 31 B, som bl.a. indebærer, at lønmodtagere, som er socialt sikret i udlandet, og som efter aftale har påtaget sig arbejdsgiverens forpligtelser til at svare udenlandske obligatoriske sociale bidrag, kan få fradrag for sådanne bidrag. Som anført i bemærkningerne til L 162 er det hensigten, at personer, som er i ovennævnte situation, og som anvender den særlige skatteordning, skal have samme adgang til ikke at medregne bidraget i grundlaget for skatten. Dette sikres med det stillede ændringsforslag.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring, som ved en fejl ikke var medtaget i det fremsatte lovfor-slag.

  Torsten Schack Pedersen (V) Â  Karsten Lauritzen (V) Â  Peter Christensen (V) Â  Jacob Jensen (V) Â  Mikkel Dencker (DF) Â  Pia Adelsteen (DF) Â  Lars Barfoed (KF) Â  Charlotte Dyremose (KF) Â  Anders Samuelsen (NY) nfmd.  Nick Hækkerup (S) Â  John Dyrby Paulsen (S) Â  Klaus Hækkerup (S) Â  René Skau Björnsson (S) Â  Mette Frederiksen (S) Â  Jesper Petersen (SF) Â  Niels Helveg Petersen (RV) fmd.  Frank Aaen (EL) 

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

 

Ny Alliance (NY)

3

Socialdemokratiet (S)

45

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

 

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

 

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

  9

 

Uden for folketingsgrupperne

2

Enhedslisten (EL)

  4

 

(UFG)

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 162

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslaget.

3

Henvendelse af 24/4-08 fra PriceWaterhouseCoopers

4

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 24/4-08 fra PriceWaterhouseCoopers

5

1. udkast til betænkning

6

Ændringsforslag fra skatteministeren

7

2. udkast til betænkning