Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 162:

Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og andre skattelove. (Ændring af skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere m.v.).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 28.03.2008).

Forhandling

Anden næstformand(Søren Espersen):

Forhandlingen er åbnet. Hr. Anders Broholm.

(Ordfører)

Anders Broholm(V):

Lovforslag L 162 er en del af den jobplan, som regeringspartierne har lavet i samarbejde med en række af Folketingets andre partier. Det overordnede mål er at skaffe flere hænder og flere kvalificerede hoveder til Danmark.

Målgruppen for denne særlige skatteordning er udenlandske forskere og nøglemedarbejdere til de danske virksomheder. Konkret betyder lovforslaget, at den eksisterende forskerskatteordning udvides, så den gøres mere fleksibel og attraktiv. I dag er det muligt via den særlige skatteordning at arbejde i Danmark til en bruttobeskatning på 25 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag i op til 3 år. Lovforslaget udvider ordningen, så det nu endvidere bliver muligt at vælge en alternativ løsning, hvor man arbejder i Danmark i op til 5 år med en bruttobeskatning på 33 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag. Endvidere bliver det muligt for forskere at gøre brug af ordningen, selv om de i kortere perioder har været skattepligtige til Danmark i forbindelse med f.eks. gæsteundervisning eller lignende.

Udvidelsen af ordningen er med til at gøre den mere attraktiv og dermed forbedre mulighederne for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. 3 år kan for nogle være et for kort perspektiv til at flytte til Danmark, og derfor er det positivt, at der med dette forslag gives mulighed for en periode på op til 5 år. Endvidere er det rigtig godt, at forskere, der har været i Danmark i en kortere periode som f.eks. gæsteundervisere, får mulighed for at benytte ordningen. Det forbedrer rekrutteringsmulighederne og er dermed med til at udvide den målgruppe, der kan benytte sig af ordningen.

En anke i forhold til lovforslaget kunne være, at andre end den primære målgruppe kan gøre brug af skatteordningen. Det er imidlertid Venstres opfattelse, at vi skal holde fast i de objektive kriterier, som bestemmer, om man kan benytte sig af ordningen eller ej. Vi ønsker ikke positiv- og negativlister.

Det er et rigtig godt og afbalanceret lovforslag, som gerne skulle bidrage til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Danmark i en tid, hvor vi har hårdt brug for det, og Venstre bakker op om lovforslaget.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til Venstres ordfører. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Nick Hækkerup.

(Ordfører)

Nick Hækkerup(S):

Vi ved positivt, at et nyt job i videnstunge virksomheder her i landet - det kan f.eks. være medicinalindustrien - afføder to yderligere job i servicefagene, hos underleverandørerne osv. i den private sektor og et job i den offentlige sektor. Den fortsatte vækst og velstand i Danmark, herunder mulighederne for at levere en ordentlig offentlig service med gode normeringer i daginstitutionerne, med folkeskoler, hvor ungerne trives og lærer noget, og en ordentlig og værdig ældrepleje, er med andre ord afhængig af, at nye videnstunge virksomheder kommer til, og at de eksisterende videnstunge virksomheder trives og er i udvikling.

Der er en lang række forskellige faktorer, som er af betydning for, om det er tilfældet eller ej. Det drejer sig bl.a. om, hvorvidt der er den tilstrækkelige og relevante infrastruktur - om der er jernbaner og motorveje osv. - og så drejer det sig om, at vi anerkender og nyttiggør den fordel, som den offentlige sektor i Danmark udgør.

Og de er gode, vores offentligt ansatte - tag ikke mine ord for det, men tillad mig at citere Asger Aamund fra TV-avisen den 30. september kl. 21.00: Det, regeringen skal gøre, er først og fremmest at sikre, at den offentlige sektor bliver ved med at være effektiv. Det er noget, man undervurderer rundtomkring, fordi den offentlige sektor i Danmark er en af verdens bedste. Den er effektiv, den er ukorrupt, den er smidig, og den er god til sagsbehandling. Det er et kæmpe konkurrenceparameter, som Kina og Indien er galakser fra at få.

Så drejer det sig selvfølgelig også om, at de tilstrækkelige og relevante kompetencer er til rådighed. Den danske arbejdskraft er bredt anerkendt for at være dygtig, selvstændig og veluddannet, men indimellem er der i virksomhederne behov for kvalifikationer, som ikke findes inden for landets grænser, og hvis de medarbejdere ikke kan tiltrækkes, så bremser det vores vækstmuligheder, og som jeg nævnte indledningsvis før, vil det betyde, at det breder sig som ringe i vandet, og at vi ikke får den vækst, som ellers ville være en mulighed.

Den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere er med til at sikre Danmarks konkurrenceevne, når det drejer sig om at tiltrække de medarbejdere, der har de nødvendige spidskompetencer. Med det fremlagte forslag bliver den eksisterende ordning gjort mere fleksibel ved at tilbyde enten en beskatning på 25 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag i 3 år eller en beskatning på 33 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag i 5 år. Socialdemokratiet kan støtte forslaget, som det ligger.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Mikkel Dencker.

(Ordfører)

Mikkel Dencker(DF):

Forslaget her udmønter den aftale om en jobplan, som Dansk Folkeparti har indgået med regeringen, Det Radikale Venstre og Ny Alliance for så vidt angår den såkaldte forskerskatteordning og skatteordningen for udenlandske nøglemedarbejdere.

Baggrunden for ordningen har jo hele tiden været, at den danske indkomstbeskatning, uanset hvordan man vender og drejer det, er meget høj, og selv om man kan sige, at pengene jo går til gode formål, i og med at de bliver brugt til at opretholde vores velfærdssamfund, så er den danske skat meget høj sammenlignet med andre landes. Det kan give danske virksomheder problemer med at tiltrække den nødvendige arbejdskraft i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at have eksperter fra udlandet ansat. Derfor har der været behov for at indføre den her ordning, som oprindelig har gået ud på, at man skulle kunne arbejde her i landet til en beskatning på 25 pct. i 3 år, og det har også har fungeret udmærket, men det har så vist sig hen ad vejen, at der også har været brug for at udvide ordningen med endnu en mulighed i form af, at man skal kunne arbejde i 5 år til en beskatning på 33 pct. Det er selvfølgelig et stykke lavere end det, den almindelige dansker skal betale, men man må også se i øjnene, at hvis denne ordning ikke var her, så kunne virksomhederne få svært ved at tiltrække den nødvendige arbejdskraft udefra, hvorved virksomhederne alternativt ville være nødsaget til at rykke til udlandet med tab af endnu flere arbejdspladser til følge.

Derfor skal jeg sige, at Dansk Folkeparti støtter den her udvidelse af ordningen, så vi indstiller lovforslaget til vedtagelse.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, hr. Jesper Petersen.

(Ordfører)

Jesper Petersen(SF):

I SF er vi generelt skeptiske over for de begunstigede skatteforhold for udenlandske forskere eller nøglemedarbejdere. Ordningen bliver i dag anvendt af både forskere, nøglemedarbejdere i virksomheder og fodboldspillere i professionelle fodboldklubber. I alt bliver den i dag brugt af 2.100 personer, og L 162 vil udvide mulighederne for begunstigede skatteforhold for udenlandske forskere og højtlønnede nøglemedarbejdere, så det bliver muligt at vælge mellem den nuværende ordning med 25 pct. skat i 3 år eller 33 pct. skat i 5 år. Det er en udvidelse af ordningen, og den vil da også føre til et større provenutab, måske endda større, end det anslås i lovforslaget.

Der er noget mærkværdigt ved, at hvis man ellers er vigtig nok og højt betalt nok, skal man ikke betale lige så meget i skat som alle andre. Hvis ordningen eller udvidelsen af den så alene gjaldt forskere på f.eks. universiteterne, var SF måske til at snakke med, men hvis ordningen bliver til et slet skjult tilskud til fodboldklubber og lignende, så er spørgsmålet, om det er helt retfærdigt.

Jeg ved godt, at SF ikke har flertal for det her synspunkt, men jeg vil gerne kvittere for udtalelser i dagspressen fra Venstres Torsten Schack Pedersen om, at det efter en skattereform, der sænker indkomstskatten, er ganske tænkeligt at afskaffe forskerskatteordningen. Så selv om det her givetvis ender med at blive vedtaget, er der måske lys forude, hvis en skattereform altså sænker indkomstskatten.

Umiddelbart er vi kritiske, og vi vil gerne afvente, om vi i udvalgsbehandlingen kan finde nogle metoder, der gør, at den her ordning bliver mere retfærdig, men vi er umiddelbart kritiske, og jeg skal hilse fra hr. Frank Aaen fra Enhedslisten og meddele, at det også er Enhedslistens synspunkt.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Jeg beder lige ordføreren blive stående. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Anders Broholm.

Anders Broholm(V):

Jeg vil gerne høre ordføreren, om han ikke er enig i, at der er behov for at tiltrække mere kvalificeret arbejdskraft til Danmark, og i givet fald hvordan han så vil ønske at løse det problem?

Anden næstformand(Søren Espersen):

Ordføreren.

Jesper Petersen(SF):

Jamen der er behov for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og det sker jo allerede i dag, at der er udenlandske medarbejdere på en lang række virksomheder, og det er langtfra alle, der benytter en ordning som den her, som giver en særlig skattebegunstigelse. Der er mange ting, der gør det godt og spændende at arbejde i det danske samfund, spændende virksomheder, en god offentlig sektor, et godt land at leve i i det hele taget, og jeg mener ikke, at det fremmeste konkurrenceparameter for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft skal være nogle særlig begunstigende skatteforhold, der betyder, at alle andre, der går på arbejde hver dag og ikke har den samme løn og ikke er lige så vel uddannede, kommer til at betale deres skat som altid, hvorimod man, hvis man er højt lønnet og højt uddannet nok, så kan slippe billigere i skat. Det er fair nok, at regeringen og Venstre har et andet standpunkt, men jeg synes, at det nærmer sig uretfærdighed, når ordningen ikke bare gælder højtlønnede nøglemedarbejdere, men også f.eks. fodboldspillere i professionelle fodboldklubber, og der kunne man måske gøre ordningen mere hensigtsmæssig.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Ønsker hr. Anders Broholm endnu en bemærkning? Nej. Tak til ordføreren.

Den næste ordfører er ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Lars Barfoed

(Ordfører)

Lars Barfoed(KF):

Det er et vigtigt lovforslag, vi behandler her. Det er det, fordi det er helt afgørende for Danmarks konkurrenceevne i en globaliseret verden, at vi tiltrækker dygtige mennesker til Danmark. Dygtige, kompetente og flittige mennesker skal føle, at det kan betale sig at arbejde i Danmark, ligesom virksomheder skal føle, at det kan betale sig at investere i Danmark. Det er det, vi skal leve af. Det er det, der sikrer velfærden i det her samfund, og derfor er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at tiltrække nøglemedarbejdere til danske virksomheder, så disse medarbejdere vil føle, at det kan betale sig at arbejde i Danmark, og så virksomhederne kan blive i Danmark eller placere sig i Danmark og være sikre på, at de kan få den arbejdskraft, som de har brug for. Derfor er det her lovforslag afgørende.

Man kan sige, at det burde være overflødigt, for det dækker jo i virkeligheden over, at skattetrykket i det her land er alt, alt for højt. Det er jo derfor, vi må lave den her slags - jeg vil gerne kalde det nødløsninger, for det er jo det, det er; det er en nødløsning, fordi skattetrykket er for højt, og så må vi lave sådan nogle særordninger, men det er nu engang nødvendigt.

Jeg synes, at det har været meget glædeligt her i weekenden at konstatere, at Socialdemokratiet er ved at være med på vognen, når det gælder om at sætte skatten på den sidsttjente krone ned, og minsandten om vi ikke også hører tilsvarende toner fra SF. Det er jo dejligt. Det Konservative Folkeparti har jo længe ønsket, at skatten på den sidsttjente krone i hvert fald højst skal være 50 pct., så vi højst betaler halvdelen af den sidst tjente krone i skat. Det, der er lidt ærgerligt, er, som jeg kan forstå, at både Socialdemokratiet og SF mener, at det skattetryk, der så er her i landet, lige præcis er det helt rigtige. Skatten skal ikke hæves, siger man, men den skal sandelig heller ikke sættes ned, så hvis vi vil sikre skatten, sådan at nogle skal betale mindre i skat, går det sandelig ikke, at folk beholder de penge selv. Så må man sørge for at bruge nogle flere offentlige kroner nogle andre steder, sådan at det ikke er penge, som kommer borgerne til gode, det vil sige, man må sørge for at opkræve de skatter på en anden måde. Der har vi i Det Konservative Folkeparti en anden opfattelse af tingene. Vi mener, at vi bør sigte efter at få det offentlige udgiftstryk ned og få skattetrykket ned, så danskerne betaler mindre i skat. Det er målsætningen for Det Konservative Folkeparti, men nu må vi se, når vi kommer til skattereformen.

Det her lovforslag er godt, fordi det løser problemerne her og nu. Jeg synes, det er godt, at ordningen bliver mere fleksibel, så man kan vælge at være her i 5 år med en lidt højere beskatning, altså 33 pct. i stedet for de 25 pct. i 3 år. Jeg synes, at det er rigtigt, at den også bliver mere fleksibel, sådan at folk, der har haft en skattepligtig indkomst her i landet, før de går ind i ordningen, under visse omstændigheder kan udnytte ordningen. På den måde får flere virksomheder og flere udenlandske nøglemedarbejdere glæde af den her ordning. På den måde udvikler vi i højere grad Danmark til et kompetenceland, til et land, hvor der er viden, dygtige medarbejdere og virksomheder, der tjener penge til gavn for os alle sammen.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det Det Radikale Venstres ordfører, hr. Niels Helveg Petersen.

(Ordfører)

Niels Helveg Petersen(RV):

Også Det Radikale Venstre kan støtte forslaget, som jo er en del af den såkaldte jobplan, som Det Radikale Venstre støtter i sin helhed. Man kan sige om et forslag som dette, at det desværre er nødvendigt. Den meget høje danske indkomstskat og den høje marginalskat gør, at vi ikke er konkurrencedygtige i efterspørgslen af en række typer arbejdskraft, som man kan finde i udlandet. Derfor er vi i egen interesse nødt til at have en ordning som den her. Ordningen bliver nu en smule mere smidig, og jeg tror, det er godt, at man giver mulighed for at vælge mellem to forskellige ordninger: 25 pct. skat i 3 år eller 33 pct. skat i 5 år. Men jeg sagde, at det desværre er nødvendigt, og det er jo, fordi det her er en slags symptombehandling af et grundlæggende problem, der er i, at vores indkomstskat er for høj.

Ved det sidste lovforslag om en særlig fritagelse på op til 3.000 kr. for reservebedsteforældre byggede vi en lille ny kvist på det gamle hus, som er vores skattesystem. Her bygger vi en lidt større karnap på det gamle hus. Det bliver ikke enklere af det, men som sagt er dette lovforslag desværre nødvendigt.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det Ny Alliances ordfører, hr. Anders Samuelsen.

(Ordfører)

Anders Samuelsen(NY):

Dette lovforslag er Ny Alliance sindsoprivende meget imod, men vi stemmer for det. Det skyldes, at så længe vi har det absurde skattesystem, som vi har, hvor 40 pct. af de fuldtidsbeskæftigede rammes af topskat, er vi nødt til at lave den her slags ordninger, for ellers kan vi simpelt hen ikke tiltrække udenlandsk arbejdskraft, så det er en symptombehandling. Det viser i øvrigt også, hvorfor det ikke er langt nok at gå, at man vil hæve grænserne for topskat osv., for så længe man overhovedet har topskatten oven på de andre skatter, er det nødvendigt at have den her slags ordninger, ellers kan vi ikke tiltrække arbejdskraft udefra.

Forslaget her er sådan set med til at belyse, hvorfor det er nødvendigt at lave den lillebitte øvelse at lægge om på de der 3-5 pct. af de samlede skatteindtægter, så vi kommer ned på en maks.-skat på omkring 40 pct. Så er det helt unødvendigt med den her type foranstaltninger, som må gøre det fuldstændig absurd for folk, der står ved siden af hinanden på den samme arbejdsplads, udfører det samme arbejde, og fordi den ene kommer fra udlandet, har vedkommende en markant lavere skat på arbejdet end den, som står ved siden af, som er født og opvokset i enten Herlev, Holte eller Hobro. Det er simpelt hen unfair ud over alle grænser, men det er et udslag af, at vi har en ekstrem berøringsangst for grundlæggende at tage diskussionen om vores skattesystem. Vi er berøringsangste over for misundelsesretorikken, og derfor bliver vi vores egen værste fjende, og vi bliver nødt til at banke den her type ordninger op. Det er en skam. Vi burde lave en skattereform, som rækker langt, langt frem i tiden i stedet for.

Men når det kommer til stykket, er det ikke der, vi står lige nu, og derfor bliver vi nødt til at tage den næstbedste eller den syvende bedste løsning, og det er et forslag som det her. Derfor stemmer vi selvfølgelig for det.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren.

Skatteministeren(Kristian Jensen):

Det her lovforslag er jo et godt eksempel på, hvordan man med vidt forskelligt udgangspunkt kan nå til præcis den samme konklusion. Konklusionen for langt de fleste var at stemme for lovforslaget. Det vil jeg så starte med at glæde mig over og så også sige, at SF's snak fra weekenden om en ændring af topskatten var sådan en weekendsnak. Nu er det blevet hverdag igen, og nu er man så modstander af, at der gøres noget ved det, og der skal i hvert fald ikke gives mulighed for at gøre det bedre for nogle.

Det er jo rigtigt, at med forslaget her gør vi det bedre for nogle, giver nogle en bedre mulighed for at kunne arbejde i længere tid i Danmark og kunne gøre det med en nedsat beskatning. Det er simpelt hen nødvendigt, for med det niveau for beskatning af arbejdsindkomst, der er i Danmark i dag, er der en lang række nøglemedarbejdere, vi ikke kan få til landet, så er der en lang række forskere, som vi ikke kan få til landet. Hvis vores erhvervsliv skal fortsætte med at udvikle sig dynamisk og innovativt, er det utrolig vigtigt, at vi får impulser udefra. Som en form for det, som nogle har kaldt en nødløsning, andre har kaldt det en karnap, har vi så opnået enighed om her at lave en alternativ mulighed for at komme ind som forskere eller nøglemedarbejdere, nemlig ikke bare på den ordning, som vi nu kender på 3 år med 25 pct. plus de 8 pct., det gamle arbejdsmarkedsbidrag, men komme ind med 33 pct. i 5 år for på den måde at kunne være her i længere tid til en lidt højere beskatning.

Jeg har sådan set fuld forståelse for dem, der siger, at hvis vi fik gennemført en helt anden, anderledes beskatning af arbejdsindkomsten, var det måske ikke nødvendigt at have forslaget her med en særlig ordning for to grupper af medarbejdere. Der må jeg så bare konstatere, at det, vi har på bordet her i dag, og det, som blev aftalt i forbindelse med jobplanen, netop var at lave en forbedring på nogle få punkter i forhold til den eksisterende ordning. Så vil jeg igen tillade mig at henvise til, at vi fra regeringens side har nedsat en skattekommission, som næste forår omkring den 1. februar vil præsentere sine modeller for, hvorledes vi kan lave en skattereform, der sætter skatten på arbejde markant ned, herunder også skatten på den sidst tjente krone. Jeg håber, at der så - ligesom der i dag er politisk opbakning til lovforslaget her - næste forår også vil være politisk opbakning til at gennemføre en markant sænkning af skatten på arbejde. Jeg er i hvert fald glad for de positive tilsagn, der har været til forslaget her i dag.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Anders Samuelsen.

Anders Samuelsen(NY):

Tak til ministeren for bemærkningerne. Jeg hørte det næsten helt derhen, at ministeren gav mig medhold i, at hvis man fik en maks.-skat på 40 pct., var det her forslag fuldstændig unødvendigt, så behøvede vi ikke at have den slags særordninger. Er det rigtigt forstået?

Anden næstformand(Søren Espersen):

Ministeren.

Skatteministeren(Kristian Jensen):

Hvis man kunne uddrage noget konkret af det, jeg har sagt, så har jeg ikke været utydelig nok, for jeg har forsøgt bevidst at være utydelig, vedrørende hvad der ville komme af konkrete ændringer, og vedrørende hvornår vi vil komme til det punkt, hvor det ikke er nødvendigt at have en særlig ordning for at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Min erfaring er, at hver gang jeg kommer med et sådant bud, bliver det udlagt, som om det så må være det lovforslag, der kommer næste gang.

Det, jeg vil kunne konkludere med forhåbentlig tilpas uklarhed, er, at bliver skatten på arbejde i givet fald sat langt nok ned, er det nok ikke altid nødvendigt at have et sådant lovforslag til bestemte grupper på arbejdsmarkedet. Så mener jeg - præcis som hr. Anders Samuelsen, tror jeg - at det mest logiske vil være, at folk, der udfører den samme type arbejde i den samme type virksomhed, også har de samme beskatningsmæssige forhold.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Hr. Anders Samuelsen.

Anders Samuelsen(NY):

Tak for al den konstruktive uklarhed. Jeg tillader mig at konkludere, at det var et bekræftende svar på mit spørgsmål.

Det er vel heller ikke for meget forlangt, at ud over at ministeren er minister, er han også politiker og har dermed nogle holdninger. Er det ikke trods alt sådan, at selv om man bliver minister, lægger man ikke alle sine politiske holdninger fra sig, og man må godt en gang imellem skilte med dem offentligt og bl.a. have den holdning, at hvis vi får skatten på omkring de maks. 40 pct., så er det ikke nødvendigt at have den her slags særordninger?

Anden næstformand(Søren Espersen):

Ministeren.

Skatteministeren(Kristian Jensen):

Jeg tror alligevel, at det er første gang, jeg er blevet beskyldt for ikke at have holdninger. En gang imellem bliver jeg beskyldt for at have for mange, men det er første gang, jeg er blevet beskyldt for ikke at have holdninger. Naturligvis har jeg holdninger: Jeg har den holdning, at beskatningen af arbejde er for høj; jeg har den holdning, at danskerne er kloge nok til at bruge deres penge selv, og at de ikke behøver politikeres hjælp til det i det omfang, vi ser i dag; jeg har den holdning, at vi får sat skatten ned, så borgerne kan bestemme noget mere over deres egne penge, fordi det ville være til gavn for Danmark; og jeg har den holdning, at den optimale situation naturligvis ville være, at vi ikke beskatter samme arbejde på forskellig vis.

Men så længe vi ikke er i den situation, kan det være nødvendigt at have en ordning som § 48 E, og det er så den, vi udvider en anelse med den mulighed, der ligger her i dag, og det synes jeg egentlig er meget glimrende.

Med hensyn til hvad der konkret skal ske på skatteområdet, vil jeg tillade mig at sige, at når jeg har bedt nogle mennesker om at sidde i en skattekommission for at komme med deres bud og indspil til mig, skal de ikke i deres arbejde forstyrres af, at jeg kommer med konkrete bud på, hvad der skal ske i det forløb. Derfor er der fra min side ikke noget konkret bud på, hvorledes en eventuel kommende skattereform skal se ud, før Skattekommissionen er færdig, og det er de den 1. februar 2009.

Anden næstformand():

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.