Organisation

Bemærkninger

Kommentar

Advokatrådet

Advokatrådet har ingen bemærkninger til lovforslagene.

AErådet

AErådet (AE) finder, at lovforslaget altovervejende er til gavn for en begrænset gruppe af velstillede og veluddannede personer, der er født i 1946-1952.

Dødvægtstabet vil efter AE’s opfattelse blive stort, da mange af disse personer – også uden skattenedslag - vil fortsætte med at blive på arbejdsmarkedet som fuldtidsbeskæftigede frem til 64- og 65 års alderen.

AE finder reglerne komplicerede og svære at gennemskue.

AE påpeger også, at der er en lang økonomisk tidshorisont, før skattenedslaget udbetales til de berettigede personer.

AE finder, at skønnet over arbejdsudbuddet er for højt, idet der allerede er betydelige økonomiske incitamenter til at fortsætte på arbejdsmarkedet eksempelvis efterlønspræmien; ligesom skattenedslaget og indkomstloftet på 550.000 kr. kan have en negativ effekt på arbejdsudbuddet.

For at øge arbejdsudbuddet finder AE det mere målrettet at forhøje efterlønspræmien for de personer, der har mulighed for at gå på efterløn.

Som det fremgår af aftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er ordningen målrettet personer, der typisk overvejer at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i alderen 60-62 år. Skattenedslaget er derfor forbeholdt personer med en gennemsnitlig årlig arbejdsindkomst på under 550.000 kr. fra 57 til 59 års alderen. Personer med relativt høje indkomster vælger typisk i forvejen at fortsætte med at arbejde frem til 64-års alderen.

Regeringen og aftaleparterne har ved kravet om fuldtidsbeskæftigelse fastsat en forholdsvis lav indkomstgrænse på omkring 159.000 kr. svarende til et lønniveau (efter arbejdsmarkedsbidrag) på 80 pct. af den maksimale dagpengesats på årsniveau. Indkomstkravets størrelse er fastsat, så der tages højde for at fuldtidsbeskæftigede personer med en forholdsvis beskeden indkomst også har mulighed for at opnå skattenedslaget.

Skattenedslaget er derfor ikke forbeholdt velstillede og veluddannede personer.

Se kommentaren til Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

Lovforslaget afspejler, at der ved tildeling af skattenedslag skal tages hensyn til en række komplekse forhold. For at sikre, at skattenedslaget tildeles 64-årige, der har været i fuldtidsbeskæftigelse de seneste 5 år, skal ordningen tage højde for forskellige aflønningsformer, persongrupper, fuldtidsbeskæftigelse i 5 år, udlandsforhold m.v., for at skattenedslaget ikke tildeles tilfældigt og uretfærdigt. Derfor kan ordningen ikke være simpel og enkel.

Det er der blandt andet taget højde for i bemærkningerne og bilaget til lovforslaget, som indeholder en række  eksempler, der forklarer reglerne udførligt.

Herudover har Skatteministeriet lagt materiale ud på hjemmesiden www.skm.dk, der forklarer og svarer på typiske spørgsmål i relation til ordningen.

I lovforslagets almindelige bemærk­ninger afsnit 3.10. er beskrevet en kommunikationsplan, hvoraf det fremgår, at der i forbindelse med årsopgørelser til borgerne for 2008-2016 gives en generel orientering om den nye ordning med en lang række relevante oplysninger. Orienteringen vil også blive lagt på SKATs hjemmeside.

For at sikre, at skattenedslaget kun tildeles 64-årige, der har været fuldtidsbeskæftigede de seneste 5 år, er det nødvendigt, at skattenedslaget først udbetales efter de 5 år – derfor er der en forholdsvis lang tidshorisont.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger, pkt. 4.2., hvor der er givet en udførlig belysning af de forventede arbejdsudbudseffekter af skattenedslaget.

Som det fremgår heraf, er der tale om usikre beregninger, da der ikke foreligger noget erfaringsgrundlag at bygge vurderingen af udbudseffekterne på.

Erfaringerne fra indførelsen af den fleksible efterløn og den skattefri efterlønspræmie i 1999 tyder dog på, at de 60-64-åriges tilbagetrækningsbeslutning er relativt følsom over for ændringer i den økonomiske tilskyndelse til at blive på arbejdsmarkedet.

De 4.000 helårspersoner, som skattenedslaget skønnes at forøge arbejdsudbuddet med, svarer til godt 3 pct. af det samlede antal efterlønsmodtagere.

Det skønnede løft i arbejdsudbuddet på 4.000 personer kræver f.eks., at 500 eller 2,2 pct. af de godt 22.500 personer, der i dag går på efterløn som 60-årige, og 500 eller 4,8 pct. af de knap 10.500 personer, der i dag går på efterløn som 62-årige, vælger at blive på arbejdsmarkedet indtil de fylder 65.

Det er altså en relativt beskeden adfærdsændring, der skal til, før forøgelsen af arbejdsudbuddet med 4.000 personer realiseres.

Skattenedslagets skønnede virkning på arbejdsudbuddet på godt 4.000 personer, kan således opfattes som et minimumsskøn.

I den nuværende konjunktursituation med akut mangel på arbejdskraft er det fundet mest virkningsfuldt at indføre en skattenedslagsordning, der henvender sig til flest mulige erhvervsaktive i 60-64 års alderen og ikke kun til den kreds af lønmodtagere, der er tilmeldt efterlønsordningen.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

ATP er kommet med en række systemmæssige bemærkninger.

Beskæftigelsesministeriet, ATP, Skatteministeriet og SKAT vil i samarbejde tage hånd om at løse de rejste problemstillinger.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions Ankenævn

Arbejdsmarkedets Tillægspensions Ankenævn har ingen bemærkninger til lovforslagene.

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Arbejdsgiverforening finder, at lovforslagene falder uden for organisationens virkefelt, og ønsker derfor ikke at afgive bemærkninger.

Dansk Industri

Dansk Industri (DI) hilser forslaget om skattenedslag for seniorer velkommen.

DI tager dog afstand fra det foreslåede indkomstloft for den gennemsnitlige indtægt i 57-59 års alderen. Indkomstloftet sender et forkert signal til personer i denne aldersgruppe om, at en ekstra indsats kan straffes med, at skattenedslaget falder bort, ligesom reglen skaber incitament til omgåelse af indkomstloftet evt. ved at mindske arbejdstiden.

DI finder også, at skattenedslaget bør kunne opnås af personer, der allerede ved fremsættelsen af lovforslaget har valgt at gå på efterløn, men vælger at genoptage beskæftigelsen. DI foreslår således en overgangsordning, der tager højde herfor.

Regeringen og aftaleparterne har ved fastsættelsen af indkomstloftet lagt vægt på, at det typisk er personer med relativt høje indkomster, der i forvejen vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet. For at målrette ordningen er skattenedslaget derfor forbeholdt personer med en gennemsnitlig årlig indkomst på under 550.000 kr. fra 57 til 59 års alderen.

Regeringen og aftaleparterne har lagt vægt på, at skattenedslaget skal virke fremadrettet og dermed motivere de personer, der ikke allerede har taget stilling til, om de vil gå på efterløn/pension, til at fortsætte på arbejdsmarkedet. Formålet med ordningen er således at give økonomisk tilskyndelse til mulige efterlønsmodtagere og pensionister til at blive på arbejdsmarkedet og ikke at være en form for belønningsordning til de personer, der allerede har truffet valget.

Det er en forudsætning for at få skattenedslag, at personen har været i fuldtidsbeskæftigelse fra 60-64 års alderen. Det ville umiddelbart betyde, at ordningen først skulle gælde for personer, der fylder 60 år i 2008 (årgang 1948). Ikke desto mindre har regeringen og aftaleparterne valgt, at ordningen allerede skal gælde for personer, der fylder 62 år i 2008 (årgang 1946). Baggrunden er, at der i dag er en stor gruppe af mulige efterlønsmodtagere, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 62-årige, og at det er vigtigt at få denne udvikling vendt så hurtigt som muligt.

Regeringen og aftaleparterne finder dog ikke, at ordningen også skal udstrækkes til at gælde for personer, der allerede er gået på efterløn, men fortryder tilbagetrækningen på grund af udsigten til et skattenedslag.

Dansk Landbrug

Dansk Landbrug (DL) udtaler generelt, at lovforslagene er meget komplicerede og ikke bidrager til en forenkling af skattereglerne. Samtidigt finder DL, at lovforslagene bør ændre så de tager hensyn til selvstændigt erhvervsdrivendes særlige indkomstforhold.

Herefter har DL en række tekniske bemærkninger:

DL finder, at der ved afgørelsen af, om en person, der både arbejder som lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende, bør tages hensyn til, hvor den væsentligste arbejdsindsats ligger, og ikke kun, hvor hovedparten af indkomsten stammer fra. Ellers vil reglen kunne føre til urimelige eller helt tilfældige resultater.

Ved opgørelsen af indkomstloftet på gennemsnitligt 550.000 kr. i de år, hvor en selvstændigt erhvervsdrivende fylder 57-59 år, lægges indkomsten, der har dannet grundlag for betaling af arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 10, stk. 1, inkl. bidrag og præmier til pensionsordningen til grund. Det betyder ifølge DL, at en selvstændigt erhvervsdrivende, der har underskud i virksomheden, men har en lønindkomst over indkomstloftet, vil blive udelukket for ordningen, selvom vedkommende alt i alt netto ligger under grænsen.

DL finder endvidere, at bestemmelsen om indkomstloftet kan give problemer i relation til forskudt indkomstår, idet der ved omlægning af regnskabsår risikeres, at personen fylder år to gange i et indkomstår. DL finder, at der bør regnes med de indkomstår, der træder i stedet for de kalenderår, hvor personer fylder 57-59 år.

DL spørger, om dokumenteret løn-, honorar- og arbejdsindkomst fra udlandet også omfatter overskud fra selvstændig virksomhed i udlandet, som ikke medregnes i grundlaget efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 10, stk. 3.

DL finder det ikke hensigtsmæssigt, at en person skal dokumentere udenlandsk indkomst i relation til indkomstloftet, i og med vedkommende har en interesse i ikke at dokumentere det.

DL spørger, om det er rigtigt, at blot et år, hvor indkomstkravet i lovforslagets § 3 ikke opfyldes, medfører, at muligheden for skattenedslag fortabes? I givet fald, er det et problem for selvstændigt erhvervsdrivende med svingende indkomster.

DL spørger, om det er rigtigt, at lønmodtagere med forskudt indkomstår ikke skal opfylde arbejdstidskravet?

DL finder, at formuleringen af opgørelsen af nedslaget i lovforslagets §§ 7 og 8 er meget tekniske og opfordrer til en enklere formulering af bestemmelserne svarende til formuleringerne i bemærkningerne.

DL finder det mere rimeligt, hvis opgørelsen af nedslag for selvstændigt erhvervsdrivende alene er begrænset af de faktiske indbetalinger af arbejdsmarkedsbidrag i de indkomstår, hvor vedkommende fylder 60-64 år, da indkomsten for denne gruppe ofte er meget svingende og med de foreslåede regler kan føre til tilfældige resultater.

DL bemærker, at der for dødsfald i det indkomstår, hvor afdøde ville fylde 65 år er stillet en yderligere betingelse om, at boet afsluttes ved boudlæg, hvilket ifølge DL strider mod bestemmelsen i § 11, stk. 2, nr. 4.

I følgeforslaget (L 161) er der ikke foreslået ændringer i dødsboskatteloven. DL finder det hensigtsmæssigt, at reglerne i § 11, stk. 2, tillige fremgår af dødsboskatteloven på de relevante steder i loven.

Se kommentaren til AErådet.

Med hensyn til de selvstændigt erhvervsdrivendes særlige forhold, henvises til kommentarerne til  DL’s  tekniske bemærkninger nedenfor.

Regeringen og aftaleparterne lægger vægt på, at afgrænsningerne i lovforslaget baserer sig på objektive og administrerbare regler frem for skønsmæssige regler, som foreslået af DL. DL’s forslag kan medføre uklarhed for den selvstændigt erhvervsdrivende/lønmodtageren om  vedkommendes status. Ligesom det vil føre til, at skattemyndighederne skal ind og vurdere for hver enkelt person år for år, hvilket vil komplicere ordningen yderligere og være administrativt tungt for både borgere og skattemyndigheder.

Skattenedslaget udgør en tilbagebetaling af betalt arbejdsmarkedsbidrag. Grundlaget herfor følger derfor reglerne om opgørelsen af beskatningsgrundlaget i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Dette gælder både for så vidt angår opgørelsen af indkomstloftet fra det 57. – 59. år som ved opfyldelsen af indkomstkravet i det 60. – 64. år.

Som DL fremhæver, kan disse indkomstopgørelsesregler i specielle tilfælde være lidt til ugunst for selvstændigt erhvervsdrivende i relation til indkomstloftet. På den anden side stilles en selvstændigt erhvervsdrivende under de påpegede særlige omstændigheder gunstigt i relation til opfyldelsen af indkomstkravet.

Problemstillingen overvejes på nuværende tidspunkt, herunder om der er behov for fremsættelse af ændringsforslag.

 

Problemstillingen overvejes på nuværende tidspunkt, herunder om der er behov for fremsættelse af ændringsforslag.

Personen har en interesse i at dokumentere, at vedkommende ikke har overskredet indkomstloftet på de 550.000 kr. (2008-niveau). Men er grænsen overskredet, er der jo unægtelig ikke den store interesse for at dokumentere dette. Har en person været bosat i udlandet, er der dog stor sandsynlighed for, at vedkommende også har haft en indkomst at leve for – den pågældende kan derfor blive pålagt at godtgøre sine indkomstforhold i udlandet.

Ja, det er korrekt, at indkomstkravet skal opfyldes hvert indkomstår fra den selvstændigt erhvervsdrivende fylder 60 år til og med det indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år.

Regeringen og aftaleparterne finder, at lovforslagene i vidt omfang tager hensyn til selvstændigt erhvervsdrivendes særlige forhold.

Selvstændigt erhvervsdrivende skal alene opfylde et indkomstkrav, for at blive anset for fuldtidsbeskæftigede.

Hertil kommer, at regeringen og aftaleparterne ved fastlæggelse af indkomstkravet har lagt et forholdsvist lavt indkomstniveau, så fuldtidsbeskæftigede med en forholdsvis beskeden aflønning/ind­tje­ning også kan opnå skattenedslag.

Endelig har selvstændigt erhvervsdrivende i virksomhedsordningen mulighed for at anvende opsparet overskud fra tidligere år med god indtjening til at opfylde indkomstkravet.

Ja, det er korrekt. Dette er valgt af administrative hensyn. Der er alene tale om et meget begrænset antal ægtefæller til selvstændigt erhvervsdrivende, der har forskudt indkomstår.

Der er stor forskel på affattelse af lovtekst og almindelige og specielle bemærkninger. Lovtekst er teknisk og kan – som her - være kompliceret, når der er tale om opgørelse af et skattenedslag med mange forskellige faktorer, hvor det er vigtigt, at der sker en præcis stillingtagen til hvilke faktorer, der indgår hvor og hvornår.  Det er netop det, de almindelige og specielle bemærkninger skal afhjælpe ved at forklare lovteksten med mere jævne ord. Men de almindelige og specielle bemærkninger er ikke tilstrækkelige, når det drejer sig om lovtekst.

Det er korrekt, at selvstændigt erhvervsdrivende kan have svingende indkomster i de år, der har betydning for opfyldelsen af betingelserne for skattenedslaget. Tilsvarende gælder for lønmodtagere, der har risiko for i perioder at stå uden beskæftigelse.

I mange tilfælde vil selvstændigt erhvervsdrivende have mulighed for at opfylde indkomstkravet ved at hæve midler fra en evt. virksomhedsopsparing. Hertil kommer, at selvstændigt erhvervsdrivende alene skal opfylde indkomstkravet, mens lønmodtagere tillige skal opfylde kravet om beskæftigelsesomfang.

Alt i alt synes der således at være fundet en rimelig balance mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere ved fastsættelse af kravene til at kunne anses som fuldtidsbeskæftigede fra det 60. til det 64. år.

Som beskrevet ovenfor finder regeringen er der i vidt omfang er taget hensyn til selvstændigt erhvervsdrivendes særlige forhold.

Af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 6, står der, at hvis der ved dødsfald i det år, hvor afdøde er fyldt eller ville fylde 65 år, og hvis boet er afsluttet ved boudlæg, så opgøres skattenedslaget efter de særlige regler i § 9, stk. 3 og 4. Det betyder, at hvis boet ikke afsluttes ved boudlæg i denne situation, finder de almindelige regler i de foreslåede §§ 7 og 8 anvendelse.

Hvis DL’s anbefalinger blev fulgt, ville det indebære et meget stort antal ændringer, og indebære, at dødsboskatteloven bliver uoverskuelig.

Dansk Told- & Skatteforbund

Dansk Told- og Skatteforbund har ingen bemærkninger til lovforslagene.

Datatilsynet

Datatilsynet bemærker, at deres anbefalinger i høringsbrev af 11. marts 2008 i vidt omfang er indarbejdet i lovforslaget (L 160) og ønsker, at høringssvaret af 11. marts 2008 også sendes til Folketingets Skatteudvalg.

Datatilsynets høringssvar af 11. marts 2008 vil også blive oversendt til Folketingets Skatteudvalg i forbindelse med oversendelse af høringssvar og –skema til udvalget.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) finder det uhensigtsmæssigt, at lovforslaget først er sendt i høring i forbindelse med fremsættelsen af forslaget i Folketinget.

FA støtter, at initiativet med at øge arbejdsudbuddet for seniorer.

FA finder dog ikke, at skattenedslaget bør gøres betinget af et indkomstloft, hvilket afskærer nøglemedarbejdere for at få nedslaget i forhold til lavere aflønnede kolleger.

FA påpeger også, at lovforslaget er for kompliceret og bør forenkles.

Regeringen tilstræber altid, at lovforslag undergår en ekstern høring, før det fremsættes i Folketinget. Undertiden kan lovforslag – som her – været undergivet et stort tidspres og samtidig involvere mange parter, hvorfor høring inden fremsættelsen tidsmæssigt ikke kan lade sig gøre.

Ved udformningen af skattenedslag for seniorer har regeringen lagt vægt på at få så bredt et flertal som muligt til at støtte forslaget, hvilket er tidskrævende. Samtidigt har det været vigtigt for regeringen og aftaleparterne, at lovforslaget blev fremsat så hurtigt som muligt, for at så mange personer som muligt bliver bekendt med forslaget og vælger at blive på arbejdsmarkedet frem til 64 års alderen.

Se kommentaren til Dansk Industri.

Se kommentaren til AErådet.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har ikke bemærkninger til lovforslagene på nuværende tidspunkt.

Foreningen Danske Revisorer

Foreningen Danske Revisorer har ingen bemærkninger til lovforslagene.

Foreningen Registrerede Revisorer

Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR) finder at indkomstloftet på gennemsnitligt 550.000 kr. i de år, hvor personen fylder 57-59 år, er urimelig i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende uden for virksomhedsordningen. Et år, eksempelvis det år, hvor vedkommende fylder 59 år, med høj indtjening kan medføre, at vedkommende ikke opnår ret til skattenedslaget. Dette kan føre til, at den selvstændigt erhvervsdrivende enten må sige nej til ordrer eller begynde at tilpasse virksomhedens resultat/unddrage skat.

FRR spørger til, hvad der sker, hvis en selvstændigt erhvervsdrivende får ændret sin opgørelse af virksomhedsoverskud af SKAT og dermed overskrider indkomstloftet. FRR  foreslår i forlængelse heraf, at indkomstændringer kun bør ske, hvor der er tale om forsætlig skatteunddragelse.

FRR bemærker også, at indkomstloftet er problematisk i relation til lønmodtagere, der er født imellem 1949 og 1952, som eventuelt må sige nej til lønforhøjelse eller frasige sig overarbejde for ikke at overskride beløbsgrænsen

FRR finder, at reglen kan medføre kreative aflønningsformer i form af konvertering af løn til skattefrie ydelser. Særligt når der er tale om ansatte hovedaktionærer, vil der være gode muligheder for en kreativ omfordeling af lønnen eksempelvis ved at hovedaktionæren vælger at få nedsat sin løn og i stedet modtager udbytte fra selskabet.

FRR spørger om medarbejderobligationer, der udløber i perioden, hvor en lønmodtager fylder henholdsvis 57, 58 og 59 år medregnes i indkomstloftet.

FRR konkluderer, at indkomstloftet på 550.000 kr. helt bør udgå af lovforslaget, fordi kravet medvirker til en skævdeling af mulighederne for at anvende ordningen. Foreningen finder ikke, at en ophævelse af grænsen vil få store provenumæssige konsekvenser, fordi personer med høje indtægter ofte har etableret gode pensionsordninger og derfor ikke vil blive længere på arbejdsmarkedet ved at få tilbudt de 100.000 kr. i skattenedslag.

Med hensyn til kravet om fuldtidsbeskæftigelse finder FRR, at kravene er rimeligt klare og overskuelige i forhold til lønmodtagere.

FRR finder derimod ikke, at kravet om, at selvstændigt erhvervsdrivende hvert år fra 60 til 64 års alderen mindst skal have et arbejdsmarkedsbidragsgrundlag på 159.000 kr. er rimeligt, fordi virksomheder ofte oplever svingende resultater. Blot et år med en indtjening under grænsen kan medføre, at der ikke kan opnås skattenedslag. FRR finder derfor, at indkomstkravet helt bør udgå af lovforslaget for de selvstændigt erhvervsdrivende eller alternativt erstattes af en gennemsnitlig opgørelse over de 5 år.

Lovforslaget bidrager ikke til en forenkling af skattereglerne og kan efter FRR’s opfattelse medføre potentiel risiko for yderligere administrative byrder for erhvervslivet.

Se kommentaren til Dansk Landbrug.

Ved opgørelsen af indkomstloftet lægges det faktiske arbejdsmarkedsbidragspligtige indtægtsgrundlag inklusiv bidrag og præmier til pensionsordningen til grund. Det betyder,  at efterfølgende ændringer af opgørelsen af virksomhedsoverskuddet både i op- og nedadgående retning har betydning for opgørelsen af indkomstloftet. Naturligvis under forudsætning af, at der ikke er indtrådt forældelse efter skattelovgivningens almindelige regler herom.

FRR’s forslag kan ikke støttes, i og med det bør være det reelle virksomhedsunderskud, der lægges til  grund for opgørelsen af indkomstloftet. FRR’s forslag vil give incitament til at selvangive virksomhedsoverskuddet for lavt (under indkomstloftet), fordi det ofte kan være vanskeligt for SKAT at godtgøre, at der er tale om en forsætlig unddragelse.

Se kommentaren til Dansk Industri.

Valg af aflønningsform er som udgangspunkt en sag mellem den ansatte og arbejdsgiveren, når blot det holder sig inden for lovgivningens rammer. Det samme gælder for et selskabs aflønning af en  hovedaktionær. Spørgsmålet om, hvorvidt en valgt aflønningsform er udtryk for omgåelse eller en reel skattemæssig disposition i relation til indkomstloftet er en velkendt problemstilling, der ikke er ny eller særlig i relation til  lovforslaget om skattenedslag til seniorer. Ligesom på andre relevante områder i den gældende skattelovgivning kan sammenfaldende interesser kombineret med unaturlige og ikke forretningsmæssigt begrundede dispositioner føre til, at skattemyndighederne tilsidesætter sådanne dispositioner - eksempelvis, hvis der er tale om maskeret udbytte til en hovedaktionær.

De fleste former for medarbejderobligationer er skattefrie for medarbejderen, når de udloddes, hvorfor problemstillingen ikke er relevant i forhold til disse. Når båndlæggelsesperioden er udløbet, og obligationen indfries følger den skattemæssige behandling af kursgevinster af kursgevinstloven. Er kravet til mindsterenten opfyldt, er kursgevinsten skattefri. I tilfælde af, at der er tale om en skattepligtig medarbejderobligation, som udløber i perioden, hvor personen fylder 57, 58 eller 59 år, tæller denne arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst naturligvis med i grundlaget for opgørelsen af indkomstloftet, ligesom al anden arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst.

Se kommentaren til Dansk Industri.

Det er en forudsætning for at opnå skattenedslaget, at den selvstændigt erhvervsdrivende er fuldtidsbeskæftiget fra 60 til 64 års alderen. I mangel af arbejdstidsopgørelser for selvstændigt erhvervsdrivende er det derfor fundet nødvendigt at fastsætte et indkomstkrav for hvert år.

Se i øvrigt kommentaren til Dansk Landbrug.

Se kommentaren til AErådet.

Det bemærkes endvidere, at lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR), som vurderer, at lovforslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det fremgår også af lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 7 og af det sammenfattende skema i punkt 12.

Forsikring og Pension

Forsikring og Pension har ikke bemærkninger til lovforslagene.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) påpeger, at der allerede i efterlønsordningen er indbygget økonomiske incitamenter til at udsætte tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet.

FTF finder, at den skønnede arbejdsudbudseffekt på 4.000 personer er overvurderet, fordi personer, der vil blive på arbejdsmarkedet på baggrund af økonomiske incitamenter allerede har besluttet sig, og de, der ikke er omfattet af efterlønsordningen, formentlig slet ikke vil opfylde kravene til at opnå skattenedslag.

Der er efter FTF’s opfattelse indbygget et dødvægtstab i ordningen.

FTF finder, at ”alt eller intet” -udformningen af ordningen virker uretfærdig, og at den vil fremme absurde incitamenter til at vælge nedgang i løn eller arbejdstid for at opnå skattenedslaget. FTF tager også afstand fra, at regeringen søger at anvende skattesystemet til at øge bestemte gruppers erhvervsdeltagelse – som her bestemte årgange. FTF kan ikke se, hvorfor lige netop personer fra årgang 1946-1952 udgør en væsentlig mangelvare på arbejdsmarkedet i øjeblikket. Hvad med de unge/små årgange eller fagområder med flaskehalseproblemer.

FTF opfordrer regeringen til at frafalde lovforslaget i dets nuværende form eller iværksætte initiativer, som mere bredt øger arbejdsudbuddet – eksempelvis bør regeringen efter FTF’s opfattelse indtænke deltidsansatte og den gruppe, der fortsat står udenfor arbejdsmarkedet.

Se kommentaren til AErådet.

Se kommentaren til AErådet.

Det er korrekt. Det fremgår af provenubemærkningerne til lovforslaget, at indførelsen af ordningen skønnes at medføre et umiddelbart provenutab (ved uændret adfærd) på 0,8 mia. kr. årligt når ordningen er indfaset. Dette provenutab afspejler ”dødvægtstabet” ved ordningen, idet det skønnes, at omkring 11 pct. af en årgang af 64 årige eller omkring 8.500 personer vil få skattenedslag fra 2010.

Dette ”dødvægtstab” dækkes ind ved et forventet øget arbejdsudbud på godt 4.000 helårspersoner. Ordningen vurderes således at være omtrent selvfinansierende.

Der er mange hensyn, der skal tilgodeses, når der indføres en skatteincitamentsordning, der skal målrettes en relativ snæver persongruppe. Derfor skal der også indsættes nogle nødvendige afgrænsninger for de kriterier, der skal opfyldes for at blive omfattet af ordningen.

Det er regeringens og aftaleparternes opfattelse, at disse afgrænsninger er fastsat så tilpas lempelige, at ordningen vil give de nødvendige incitamenter, der kan tilskynde flere seniorer i målgruppen for lovforslaget til at blive på arbejdsmarkedet.

Lovforslaget om skattenedslag for seniorer er kun et af en række elementer i aftalen af 28. februar 2008 om en jobplan mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance.

Med jobplanen udmøntes en række tiltag, der hver giver et bidrag til at forbedre rekrutteringsgrundlaget i den nuværende konjunktursituation med akut mangel på arbejdskraft.

Håndværksrådet

Håndværksrådet støtter forslaget om skattenedslag for seniorer som led i bestræbelserne på at udvide arbejdsudbuddet. Rådet bemærker, at modellen giver selvstændigt erhvervsdrivende ret til fradraget på lige fod med lønmodtagere.

Håndværksrådet finder dog, at ordningen er unødigt begrænset i sit omfang på grund af indkomstloftet på 550.000 kr. i alderen 57-59 år. Indkomstloftet kan have en negativ effekt på arbejdsudbuddet i og med det giver incitament til at skrue ned for arbejdsindsatsen for at opnå skattenedslaget.

Rådet finder også, at forslaget er unødigt kompliceret, hvilket kan fjerne noget at det klare budskab om, at en ekstra indsats i de sene år i arbejdslivet belønnes.

Se kommentaren til Dansk Industri.

Se kommentaren til AErådet.

Kommunernes Landsforening

Kommunernes Landsforeningen har ingen bemærkninger til lovforslagene.

Kristelig Arbejdsgiverforening

Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) finder ikke, at skattenedslag for seniorer er hensigtsmæssig for det danske arbejdsmarked.

KA bemærker, at efterlønsordningen oprindeligt var en ordning, der var tiltænkt medarbejdere, der igennem arbejdslivet har været udsat for fysisk hårdt og potentielt nedslidende arbejde, men er blevet til en ordning de fleste kan benytte sig af. 

I stedet for skattenedslag til seniorer, finder KA det mere hensigtsmæssigt, at efterlønsordningen ændres, således at det alene er efterlønsordningens oprindelige målgruppe, der får mulighed for at gå på efterløn.

Se kommentaren til AErådet.

Se kommentaren til AErådet.

Kristelig Fagbevægelse

Kristelig Fagbevægelse (KF) støtter den overordnede intention om at skaffe mere arbejdskraft i Danmark ved at give et særligt skattenedslag til seniorer.

KF finder dog, at ordningen er forbundet med administrativ besvær for ATP og er dyr i administrative omkostninger for både ATP og SKAT. KF foreslår, at beskæftigelsesfradraget i stedet anvendes som model for at give det særlige skattenedslag til seniorer.

KF opfordrer SKAT til hurtigst muligt at informere de berørte personer direkte om muligheden for at opnå skattenedslag.

KF finder ikke, at timekravet på baggrund af indbetalinger til ATP er entydigt, og spørger, om en lønmodtager kan gå ned i tid og alligevel bede sin arbejdsgiver om at betale ATP-bidrag som fuldtidsbeskæftiget medlem.

KF finder det urimeligt, at der ikke ydes procentgodtgørelse i overskydende skat, hvis denne modsvares af senior nedslaget. KF mener ikke, at dette kan sidestilles med en frivillig indbetaling af skat.

Det er regeringens og aftaleparternes opfattelse, at den foreslåede skattenedslagsordning mest målrettet vil give de nødvendige incitamenter, der kan tilskynde flere seniorer i målgruppen for lovforslaget til at blive på arbejdsmarkedet, helt til de fylder 65 år.

Det vurderes ikke, at et særligt eller et forhøjet beskæftigelsesfradrag, der ydes som en løbende rabat i skattebetalingen, kan målrettes, så det kun kan opnås af fuldtidsbeskæftigede. Man vil heller ikke kunne opnå tilnærmelsesvis samme incitamentseffekter for at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet, helt frem til de fylder 65 år, som man opnår med det foreslåede skattenedslag.

Se kommentaren til AErådet

Indbetalingssatser til ATP er absolutte, og der kan ikke foretages frivillige indbetalinger til ATP. Indbetalinger kan alene ske for det faktiske timeantal.

Det fremgår af forslagets bemærkninger, at der ”teknisk set” forholdes på samme måde som ved frivillig indbetaling af skat.

Procentgodtgørelse ydes i situationer, hvor det offentlige –  det foregående år - har rådet over en skatteindbetaling fra en borger, som borgeren har krav på at få tilbagebetalt. Dette kompenseres der for gennem ydelse af en procentgodtgørelse til borgeren i forbindelse med tilbagebetaling af den overskydende skat. Skattenedslagsbeløbet kan ikke sidestilles med en tilbagebetaling af en sådan skatteindbetaling, og der ydes derfor ikke procentgodtgørelse oven i skattenedslaget.

Landsorganisationen i Danmark

Landsorganisationen i Danmark (LO) finder, at lovforslaget primært er til gavn for de bedst stillede. Der er en klar tendens til, at det er personer med videregående uddannelser, der bliver længere på arbejdsmarkedet, hvorimod kortuddannede typisk må forlade arbejdsmarkedet på grund af nedslidning.

Ordningen vil efter LO’s opfattelse give anledning til et stort dødvægtstab, fordi mange allerede nu arbejder som 64-årige. LO mener derfor, at lovforslagets skøn over et øget arbejdsudbud på 4.000 personer er vurderet for højt, især fordi der allerede er indført en efterlønspræmie ved udsættelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. LO mener således, at lovforslaget ikke vil være selvfinansierende, men at det derimod vil indebære højere skatter, eller at den offentlige service forringes. De dårligst stillede kommer dermed til at betale for skattebesparelsen for de velstillede.

LO finder, at det er vigtigt med det indførte skatteloft for de 57-59-årige, men mener, at loftet bør sættes ned til 450.000 kr. Dette vil efter LO’s opfattelse sikre et mindre dødvægtstab og en bedre social profil. Endelig foreslår LO at begrænse ordningen til personer, der er medlem af efterlønsordningen.

Se kommentaren til AErådet.

Se kommentaren til AErådet.

På den ene side er det en kendsgerning, at personer med indkomster over 500.000 kr. – 600.000 kr. allerede i dag vælger at være i beskæftigelse frem til omkring pensionsalderen. Ved at udelukke personer med forholdsvis høj indkomst, vil ordningen derfor i højere grad målrettes de indkomstgrupper, der typisk er mere tilbøjelige til at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen.

På den anden side vil en indkomstgrænse reducere skattenedslagets effekt på arbejdsudbuddet.

Regeringens og aftaleparterne er på denne baggrund enige om, at den valgte indkomstgrænse på 550.000 kr. bedst tilgodeser de modsatrettede hensyn, der er ved at operere med et indkomstloft for opnåelse af skattenedslag.

Se også kommentaren til AErådet.

Landsskatteretten

Landsskatteretten anfører, at afgørelsesbestemmelsen i § 13 i L 160 synes at bygge på en forudsætning om, at en sådan afgørelse, der ligger før de indkomstår, hvori borgeren fylder 64 og 65, ikke kan anses for at være en del af skatteansættelsen og skatteberegningen for det pågældende år.

LSR opfordrer til, at det afklares, hvordan en ændring af en afgørelse efter § 13 forholder sig til både bestemmelserne i skatteforvaltningsloven om genoptagelse og den almindelige forvaltningsret om tilbagekaldelse af begunstigende forvaltnings­akter.

LSR foreslår, at ordningen med § 13-afgørelser erstattes af en ordning med bindende svar uden gebyrer.

Afgørelsen lægges til grund for skatteansættelsen og skatteberegningen for de indkomstår borgeren fylder 64 og 65 år, men der er ikke foretaget en skatteansættelse af nedslaget, før borgeren fylder 64 år. Har borgeren fået en § 13-afgørelse, som denne er utilfreds med, og har borgeren ikke i sin tid fået påklaget afgørelsen, vil borgeren dog ikke på ny få mulighed for at klage over denne afgørelse i forbindelse med evt. påklage af skatteansættelsen og skatteberegningen. Netop fordi der ikke er tale om en ansættelse, før borgeren fylder 64 og 65 år, er der behov for en hjemmel, som giver borgeren mulighed for – uden omkostninger - at få afklaret, hvorvidt denne indtil videre opfylder betingelserne for skattenedslag.

Det fremgår af bemærkningerne, at SKAT med fremtidig virkning kan tilbagekalde afgørelsen, hvis SKAT mener, at man har truffet en forkert afgørelse. Bemærkningerne har på dette punkt beklageligvis fået et for kategorisk udtryk, idet det kun er i tilfælde, hvor domstolene tilsidesætter en administrativ praksis, at SKAT har mulighed for at tilbagekalde en begunstigende afgørelse, som ikke er givet som et bindende svar og ændre svaret ved genoptagelse. Et bindende svar opretholdes altså – i modsætning hertil – også i denne situation.

Indfører man en ordning med gebyrfrihed på dette område, vil andre – som ønsker bindende svar – med rette kunne gøre gældende, at et bindende svar er lige så betydningsfuldt for deres dispositioner som et svar til de personer, som i givet fald kan få et gebyrfrit bindende svar om, hvorvidt de indtil videre opfylder betingelserne i lov om skattenedslag for seniorer. En forskel i den gebyrmæssige behandling af sådanne anmodninger kan ikke begrundes sagligt.

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) er positivt indstillet over for ethvert forslag, som kan øge arbejdsudbuddet og  nedsætte skattetrykket i Danmark.

SALA er dog yderst betænkelig ved dette forslag, fordi det er absurd, at staten først tilbyder en favorabel ordning for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i form af efterløn og derefter tilbyder en særlig præmie for ikke tage imod efterlønsordningen.

Efter SALA’s opfattelse vil de sidste år på arbejdsmarkedet for seniorer være en kompliceret juridisk og økonomisk affære, som kræver professionel rådgivning for at vælge den mest optimale ordning for den enkelte.

SALA finder det uhensigtsmæssigt, at der indføres en øvre indtægtsgrænse for de 57-59-årige, hvor én krones overskridelse medfører, at retten til skattenedslag mistes. Der indføres hermed en ordning, hvor ”marginalskatten” på den sidst tjente kroner kan være astronomisk høj. Der er tale om en ”enten eller ordning”, hvor en korterevarende udsættelse af tilbagetrækningstidspunktet ikke belønnes, ligesom der er tale om et unødigt kompliceret regelsæt, hvilket  forstærkes af, at det både skal gælde for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

SALA kan derfor ikke anbefale ordningen, men peger derimod på en tilbundsgående gennemgang af de offentligt finansierede støtte- og incitamentsordninger for arbejdstagere i sidste fase i arbejdslivet.

I den nuværende konjunktursituation med akut mangel på arbejdskraft er det fundet nødvendigt at indføre en skattenedslagsordning, der giver seniorer økonomiske incitamenter til at forblive på arbejdsmarkedet.

Kravene til nedslaget opfyldes dels ved beskæftigelseskravet, som baseres på indbetalinger af ATP-bidrag, dels ved indkomstkravet, hvor de kendte indkomstkomponenter i skattesystemet anvendes.

For langt den overvejende del af de personer, der er på arbejdsmarkedet og omfattes af ordningen og de, der tilskyndes til at forblive på arbejdsmarkedet, vil det derfor være helt uproblematisk at opfylde betingelserne for skattenedslaget.

Se kommentaren til Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

SKAT

SKAT har hverken faglige eller administrative bemærkninger til lovforslagene.

Skatterevisorforeningen

Skatterevisorforeningen finder, at der med lovforslaget indføres et kompliceret regelsæt, og sætter spørgsmålstegn ved, om skønnet over SKATs omkostninger er tilstrækkeligt.

Foreningen påpeger også, at der sker en forskelsbehandling mellem på den ene side lønmodtagere og på den anden side lønmodtagere med forskudt indkomstår, selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere. Lønmodtagere skal i modsætning til de to andre grupper ud over indkomstkravet også opfylde et arbejdstidskrav. Eksempelvis kan en selvstændigt erhvervsdrivende opnå skattenedslag, selvom vedkommende har bortforpagtet sin virksomhed – blot vedkommende opfylder indkomstkravet.

Foreningen foreslår på baggrund heraf, at arbejdstidskravet udgår af forslaget.

Se kommentaren til AErådet.

SKAT tager i sin opgørelse over omkostninger over engangs- og driftsudgifter alle faktorer i betragtning, men kan selvfølgelig kun give et skønsmæssigt bud på udgifterne. Der nævnes i de almindelige bemærkninger, at skønnet er  forbundet med usikkerhed.

Det er korrekt, at det kun er lønmodtagere, der skal opfylde arbejdstidskravet. Regeringen og aftalepartnerne lægger vægt på, at det kun er fuldtidsbeskæftigede, der kan opnå skattenedslag. Når der rent faktisk findes en arbejdstidsopgørelse (ATP-bidrag) for lønmodtagere, finder regeringen og aftaleparterne, at den bør anvendes – uanset der ikke findes noget tilsvarende for så vidt angår selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere. Lønmodtagere udgør trods alt den største persongruppe af de omfattede personer.

Se i øvrigt kommentaren til Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

Ældresagen

Ældresagen finder det positivt, at arbejdsudbuddet søges øget ved at give seniorer et økonomisk incitament til at blive på arbejdsmarkedet.

Organisationen finder det ligeledes positivt, at indkomst- og arbejdstidskravet  er fastsat rimelig lempeligt for at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse.

Ældresagen finder imidlertid, at reglerne er meget komplicerede, hvilket gør det vanskeligt for den enkelte borger at gennemskue reglerne og afgøre, om de opfylder kravene til at opnå skattenedslag. Organisationen mener derfor, at der er risiko for, at lovforslagene ikke får den ønskede effekt i forhold til at øge arbejdsudbuddet. I forlængelse heraf forslår Ældresagen, at reglerne forenkles.

Ældresagen kan ikke se logikken i at indkomstloftet tager udgangspunkt i perioden fra 57-59 år.

Kravet til fuldtidsbeskæftigelse er forskelligt for selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere. Reglerne for opgørelse af arbejdstidskravet, der kun gælder for lønmodtagere, bør efter organisationens opfattelse forenkles.

Ældresagen finder, at der udsendes et forkert signal til personer i beskæftigelse med løntilskud, i og med beskæftigelse med løntilskud ikke medregnes i opgørelsen af arbejdstids- og indkomstkravet.  Disse personer bør i det mindste opnå ret til et reduceret skattenedslag.

Organisationen finder, at ATP’s udgifter til ordningen bør finansieres af staten og ikke ATP selv (og dermed nuværende og kommende pensionister).

Ældresagen påpeger, at der ikke er ligestilling mellem personer, der har løn under sygdom, og personer, der modtager sygedagpenge fra kommunen i relation til arbejdstidskravet.

Tjenestemænd, hvor arbejdsgiveren ikke betaler bidrag til en pensionsordning i modsætning til overenskomstansatte, har et mindre grundlag for at optjene skattenedslaget.

Ældresagen bemærker endelig, at reglerne om udbetaling af nedslag, hvorefter nedslagets størrelse er afhængigt at modtageres optjente arbejdsmarkedsgrundlag i det 64. og 65. år, kan virke uheldige. Forskellen mellem personer med løn under sygdom og personer, der får sygedagpenge fra kommunen under sygdom, bliver ekstra markant. Ligesom det virker urimeligt, at optjent skattenedslag ikke kan udbetales, fordi modtageren eksempelvis mister erhvervsevnen og bliver tilkendt førtidspension.

Se kommentaren til AErådet.

En stor andel af personer med indkomster over 500.000 kr. – 600.000 kr. i 57-59 års alderen vælger i dag at være i beskæftigelse frem til omkring pensionsalderen. Planlægningen og valget af omfanget af deltagelse på arbejdsmarkedet efter det 60. år sker således typisk i årene umiddelbart forud.

Regeringens og aftaleparterne har derfor fundet det hensigtsmæssigt, at basere indkomstloftet på gennemsnitsindkomsten i de tre indkomstår forud for det 60. år.

Se kommentarerne til Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeningen og Skatterevisorforeningen.

Regeringen og aftaleparterne har fundet det hensigtsmæssigt, at støttet beskæftigelse ikke medgår i opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelse. Baggrunden er, at det ikke findes velbegrundet at præmiere beskæftigelse i løntilskud med yderligere offentlige tilskud. Dette fremgår også af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 4, stk. 2, hvortil der henvises.

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at det ikke er ATP selv, men staten, der skal finansiere udgifterne til såvel systemudvikling som drift af ordningen. ATP skal alene stå for administrationen.

Der er ligestilling mellem personer, der har løn under sygdom, og personer, der modtager sygedagpenge fra kommunen. Det fremgår af lovforslagets § 4, stk. 3, nr. 1), der blandt andet omfatter bidragspligtige efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 2, 1. pkt. (personer i beskæftigelse med sygedagpenge), og det nævnes også i de specielle bemærkninger til bestemmelsen.

Der foreligger ikke oplysninger om tjenestemænds m.fl. ”bidrag” på uafdækkede pensionsordninger. Disse ”bidrag” er efter gældende regler ikke pålagt arbejdsmarkedsbidrag.

Det er således korrekt, at personer med uafdækkede pensionsordninger alt andet lige vil have et lavere indkomstgrundlag for opfyldelse af nedslagsbetingelserne og beregningen af skattenedslaget end lønmodtagere med afdækkede pensionsordninger.

Til gengæld tager opgørelsen af indkomstloftet ligeledes udgangspunkt i den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, som alt andet lige vil være mindre for denne persongruppe.

Af praktiske og administrative årsager er det valgt ikke at korrigere for dette forhold, der skønnes at have en helt marginal betydning for en meget begrænset personkreds.

Som nævnt ovenfor er der ikke forskel mellem, om en person i beskæftigelse har løn under sygdom eller får sygedagpenge fra kommunen.

Skattenedslag for seniorer skal ikke ses som en opsparingsordning, hvor der afsættes et beløb pr. år på en konto. Skattenedslaget er afhængigt af, at personen er fuldtidsbeskæftiget alle 5 år fra 60 til 64 års alderen. Der er dog fastsat en undtagelse, hvorefter personen kan have perioder uden fuldtidsbeskæftigelse svarende til op til 10 pct. af  den samlede periode eller op til ½ år i den 5-årige periode.