Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 160 - Forslag til Lov om skattenedslag for seniorer.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 5-7 af 7. maj 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Birgitte Christensen

 

Spørgsmål 5

Hvor mange personer forventes at få udbetalt det fulde skattenedslag på 100.000 i hver af de relevante år?

Spørgsmål 6

Hvor mange personer forventes at få udbetalt et mindre beløb end 100.000 i hver af de relevante år?

Spørgsmål 7

Hvilke faggrupper og beskæftigelsesformer forventes at få udbetalt et mindre beløb end 100.000 kroner?

 

Svar på spørgsmål 5 - 7:

De ønskede fordelingsmæssige oplysninger om personer, der bliver berettigede til nedslag, fremgår af nedenstående tabel, hvor samtlige 64 årige uden og med skattenedslag er fordelt efter socioøkonomisk status.

Beregningerne viser alene konsekvenserne for den gruppe af erhvervsaktive seniorer, der befinder sig som ”fuldtidsbeskæftigede” på arbejdsmarkedet, og inddrager ikke den gruppe, der ved ændret adfærd forventes at øge det samlede arbejdsudbud blandt de omfattede aldersgrupper.

De fordelingsmæssige konsekvenser er analyseret med udgangspunkt i lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 33,3 af de 64-årige i 2005. Der er blandt denne population af 64-årige udsøgt de personer, der i årene 1998 –2000 i gennemsnit ikke har haft indkomst over loftgrænsen, og i årene 2001 - 2005 dels opfylder indkomstkravet og dels for lønmodtagere tillige kravet om fuldtidsbeskæftigelse. Afslutningsvis er der foretaget en fremregning og generel opregning til 2010-niveau for antallet af 64-årige, der ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose vil vokse med næsten 40 pct. frem til 2010.

Det fremgår indirekte af tallene i tabellen, at de fleste nedslagsberettigede personer opnår det maksimale nedslag på 100.000 kr., og for den femtedel af de nedslagsberettigede, der opnår mindre end det maksimale nedslag, udgør det gennemsnitlige nedslag over 87.000 kr.

Blandt gruppen af selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller skønnes omkring halvdelen af de nedslagsberettigede ikke at kunne opnå det maksimale beløb, mens det for gruppen af lønmodtagere på grundniveau drejer sig om ca. hver femte, der opnår under 100.000 kr. i nedslag. I gennemsnit er der dog tale om nedslagbeløb på over 87.000 kr. for de to grupper.

Blandt personer i de øvrige erhvervsaktive grupper, er der kun relativt få personer, der ikke opnår maksimalt nedslag.

 

64-årige fordelt efter socioøkonomisk status. 2010-niveau.
	Alle 64 årige		Heraf 64 årige med skattenedslag
Socioøkonomisk gruppe	Antal	Pct.	Alle med skattenedslag				Heraf med skattenedslag under 100.000 kr.
			Antal	Pct.1)	Andel af alle 64 årige pct.	Gns. nedslag kr.	Antal	Pct.1)	Andel af pct.	Gns. nedslag kr.
Selvstændigt erhv. og medarb. ægtefæller	4.000	5	950	11	24	93.250	495	30	52	87.105
Topledere	700	1	220	3	31	99.545	10	0	4	87.660
Lønmodtagere på højeste niveau	2.500	3	1.080	13	43	99.570	45	3	4	89.565
Lønmodtager på mellemniveau	2.000	3	1.250	15	62	99.515	60	4	5	90.010
Lønmodtager på grundniveau	8.800	11	4.900	58	56	97.400	1.005	60	21	87.325
Andre ude af erhverv /uoplyst	58.700	77	90	1	0	89.870	50	3	55	81.430
I alt	76.700	100	8.490	100	11	97.495	1.665	100	20	87.245
Anm.:      Lovmodelberegninger på basis af en flerårig stikprøve på ca. 33,3 pct. af befolkningen i 2005. 1)             Procentfordeling på socioøkonomiske grupper indenfor kategorien. 2)             Procentfordeling indenfor den socioøkonomiske gruppe.

 

Det bemærkes, at fordelingen på socioøkonomiske grupper viser personernes tilhørsforhold i det år, de fylder 64 år. En væsentlig del af personerne i de forskellige kategorier skifter socioøkonomisk gruppe en eller flere gange fra det 60. til det 64. år.

For eksempel var 37 pct. af de knap 1.600 erhvervsaktive personer, der i 2001 tilhørte kategorien ”topledere”, på efterløn og yderligere 13 pct. uden for arbejdsstyrken i 2005. Endvidere var 3 pct. blevet selvstændigt erhvervsdrivende, mens ca. 17 pct. var overgået til lønmodtagergrupperne. ”Kun” ca. 30 pct. af gruppen var stadig ”topledere” i 2005. Samtidig blev gruppen af ”topledere” i 2005 suppleret af personer, der i de foregående år tilhørte andre socioøkonomiske grupper.