Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

L 160 - forslag til lov om skattenedslag for seniorer.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 8, 9, 10 og 45 af 7. maj 2008, stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /  Tina R. Olsen

Spørgsmål 8:

Der udbedes en nærmere redegørelse for, hvorledes engangsudgifterne forbundet med implementeringen af lovforslaget hos SKAT på ca. 27 mio. kr. og hos ATP på ca. 21 mio. kr. er beregnet.

 

Svar:

Jeg har bedt Beskæftigelsesministeriet om at bidrage med en redegørelse over de skønnede engangsudgifter på 21 mio. kr. hos ATP, og Beskæftigelsesministeriet har oplyst følgende:

 

”Der skal udvikles en systemkerne, der ved hjælp af data fra eksterne registre og tabeller kan opgøre beskæftigelsesgraden for de personer, der er omfattet eller potentielt omfattet af ordningen. Kernen skal kunne sortere og vurdere data, ligesom den skal kunne beregne beskæftigelsesomfang for hvert år for alle de tilknyttede personer. Det er foreløbigt anslået, at der for hver årgang fra starten skal håndteres ca. 50.000 CPR. nr. Dvs., at registret maksimalt skal håndtere ca. 350.000 personer i den periode ordningen skal køre.

 

Systemkernen skal have grænseflade til modtagelse, validering og sortering af data fra:

-         CPR-registret (stamdata samt data om dødsfald mv.)

-         Indkomstregistret (eIndkomst)

-         ATP’s lønmodtagerregister (oplysning om indbetalte ATP-bidrag)

-         Feriekontos register (feriebidrag for fratrÃ¥dte funktionærer)

-         KMD register (flexjobs, servicejobs,og fratrÃ¥dte funktionærer med tidligere kommunal ansættelse)

 

Data i systemkernen skal kunne tilgås og rettes, ligesom alle ændringer og modtagne og afsendte breve mv. skal dokumenteres i en journal.

 

Fra systemkernen skal kunne udskrives et årligt brev med opgørelse af det aktuelt registrerede beskæftigelsesomfang til potentielle modtagere af beskæftigelsesfradraget. Derudover skal der tilknyttes portal for kunderådgivere med videndatabase (FAQ), som skal kunne rådgive og svare på spørgsmål fra de omfattede personer.

 

Endelig skal der udvikles facilitet til levering af data og udtræk til SKAT (fra 2011) over de personer, der opfylder beskæftigelseskravet for de 3-5 optjenings- år.

 

Den samlede udviklingspris anslås til 21 mio. kr.

 

Der er ikke beregnet omkostninger til portal, rettet mod borgerne, da der kun vil ske fremregning én gang om året af beskæftigelsesgraden. Hvis en sådan skal udvikles, er den anslåede udviklingspris 2 mio. kr. ”

 

 

 

 

 

 

 

SKAT har anslået engangsomkostningerne til systemudvikling til at udgøre ca. 27 mio. kr. og kan oplyse nærmere om beløbet:

 

”Implementeringen af seniornedslaget vil kræve forholdsvis store systemtilretninger af personskattesystemerne.

 

SLUTsystemet skal tilrettes sÃ¥ledes, at der kan ske en korrekt indkomstskatteopgørelse og en korrekt anvendelse af de nye beregningsregler sÃ¥ledes, at selve nedslaget kan beregnes og godskrives i slutskatten, udskrives pÃ¥ Ã¥rsopgørelsen og udbetales til skatteyderne under det givne regelsæt, hvor udbetalingen sker over to indkomstÃ¥r. 

 

Derudover skal der oprettes et nyt register, der løbende for det enkelte indkomstår skal holde styr på, om den enkelte person opfylder indkomstkravet. Ligesom der også skal holdes styr på indkomsten i de år, personen fylder 57, 58 og 59 år.

 

Endvidere skal der etableres en ny systemkommunikation med ATP således, at der kan modtages og registreres oplysninger om de enkelte personers opfyldelse af beskæftigelsesgraden.

 

Endelig skal der ske tilretninger i en række fødesystemer og tilknyttede skærmbilleder under personskattesystemerne.”

 

 

 

Spørgsmål 9:

Det bedes oplyst, hvorledes midlerne til de ekstra engangsudgifter hos SKAT fremskaffes, herunder om beløbet tages fra andre opgaver i SKAT.

 

Svar:

SKAT har som en del af sin samlede ramme en selvrisikoordning, som dækker engangsudgifter i forbindelse med ny lovgivning. Engangsudgifterne på ca. 27 mio. kr. afholdes inden for denne ramme. Hvis SKATs samlede engangsudgifter til ny lovgivning overstiger den afsatte ramme, vil merudgifterne kunne optages på forslag til lov om tillægsbevilling.

 

 

Spørgsmål 10:

Det bedes nærmere belyst, hvorledes de skønnede 8 årsværk, der udgør øget ressourceforbrug hos SKAT som følge af lovforslaget, fremskaffes.

 

Svar:

SKAT har skønnet, at administrationen af seniornedslaget vil medføre et forøget ressourceforbrug på 8 løbende årsværk for SKAT. Til administrationen indgår blandt andet behandlinger af bindende svar, behandling af klager, samt behandling af generelle og specifikke spørgsmål og henvendelser vedrørende ordningen.

 

Fremskaffelsen af de nævnte ressourcer vil ske ved en almindelig prioritering af den samlede opgavemængde i SKAT.

 

 

 

Spørgsmål 45:

Vil SKAT stille et EDB program, der kan bruges til beregning af det årlige nedslag, tilgængeligt for borgerne på nettet, således at borgerne efter vedtagelse af lovforslaget kan beregne effekten af deres indkomst i de år, hvor de pågældende er 57 - 59?

 

Svar:

Generelt er det altid en god ide med skræddersyet information til de grupper, der måtte have behov for det og som berøres af et forslag.

 

SKAT planlægger en række informationstiltag over for de borgere, der kan blive berørt af forslaget. På årsopgørelserne fra næste år vil de berørte aldersgrupper blive informeret specifikt om seniornedslaget og reglerne bag den nye ordning, herunder indkomstbetingelsen i det 57. til 59. år. Informationen på årsopgørelsen vil også henlede opmærksomheden på en mere detaljeret beskrivelse af seniornedslaget på hjemmesiden www.skat.dk. Der vil tillige blive udsendt et elektronisk nyhedsbrev om seniornedslaget, ligesom der gøres opmærksom på den nye ordning via pressemeddelelse mv. Endelig vil alle relevante pjecer til borgerne inkludere en beskrivelse af seniornedslaget, herunder en nærmere beskrivelse af indkomstbetingelsen for det 57. til 59. år.

 

SKATs planlagte kommunikationstiltag har ikke omfattet udvikling af en nærmere digital informationsløsning på www.skat.dk, der ville kunne bistå med simulerede beregninger af det årlige seniornedslag.

 

Jeg er imidlertid enig i, at en sådan ordning kunne være et godt supplement i den samlede indsats over for borgerne, og jeg har derfor bedt SKAT om at lade etablering af en sådan digital løsning indgå i de samlede prioriteringer.