Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L 159 - Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love (Forhøjelse af grænser for skattefritagelse, ændringer som følge af arveloven og nye aktieavancebeskatningsregler m.v.).
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 7 - 9 af 24. april 2008.
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF)
Kristian Jensen
                                                                / Kaj-Henrik Ludolph
Spørgsmål 7:
Kan man ikke forvente, at forhøjelserne af ejendomsvurderingerne (jf. de netop offentliggjorte ejendomsvurderinger for bl.a. Hovedstadsområdet og Århus) betyder, at betydeligt flere boer bliver skattepligtige, uanset at beløbsgrænsen for nettoformuen forhøjes til 2.509.900 kr. (2008), idet ejerbolig‑/friværdien indgår i opgørelsen af nettoformuen?
Af vurderingsstatistikken og den seneste konjunkturvurdering i Økonomisk Redegørelse, februar 2008, fremgår, at vurderingen af et gennemsnitligt parcelhus skønnes at stige med ca. 65 pct. fra 2000-2008. Heri indgår skønnede gennemsnitlige stigninger i kontantpriserne på godt 17 pct. i 2005 og knap 22 pct. i 2006.
Da den foreslåede forhøjelse af nettoformuegrænsen til det samme beløb som aktivgrænsen på 2.509.900 kr. (2008) indebærer, at beløbsgrænsen fra 2000 til 2008 bliver opreguleret med godt 65 pct. eller med en tilsvarende stigning, som ejendomsvurderingerne er steget fra 2000 til 2008, og det samtidigt skønnes, at ejendomsværdierne og friværdierne relativt set, er steget i samme takt siden 2000, er der således i lovforslaget i fornødent omfang taget højde for den ekstraordinære stigning i antallet af skattepligtige boer, der kan henføres til friværdiernes øgede vægt i boernes nettoformue.
Spørgsmål 8:
Kan ministeren bekræfte, at i et skattepligtigt dødsbo udlægges aktiverne med skattefri succession i det omfang det er muligt, og at der ‑ når der samtidig tages hensyn til bofradraget ‑ dermed ofte bliver tale om begrænset boskat? Og er det korrekt, at når et sådan skattepligtigt dødsbo efter de foreslåede regler i stedet bliver skattefrit betyder det, at boets aktiver vil blive udlagt uden succession, hvorved der vil opstå et provenutab som følge af, at de udskudte skatter mistes?
Jeg kan bekræfte, at det er muligt i et skattepligtigt dødsbo at udlodde aktiver til arvingerne med succession, og at det betyder, at der ikke sker avancebeskatning i dødsboet, men at muligheden for en fremtidig avancebeskatning, nu hos arvingerne, bevares. Der sker kun avancebeskatning i dødsboet, hvis aktiverne overtages uden succession, hvilket altid kan vælges, selv om betingelserne for succession er opfyldt. Der foreligger ikke tal for, i hvor stort omfang arvinger vælger at overtager aktiver med succession.Â
I et skattefritaget dødsbo er der ikke mulighed for overtagelse af aktiver med succession. Til gengæld er en eventuel avance skattefri for dødsboet.
Som det fremgÃ¥r af mit svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 6, skønnes det, at der vil være et provenutab ved, at latente skatter bortfalder i de dødsboer, der er skattepligtige efter de gældende regler, men som efter forslaget vil blive skattefritaget. Dette provenutab udgør imidlertid kun en mindre del af det samlede skønnede provenutab pÃ¥ 15 mio. kr.      Â
Spørgsmål 9:
Baserer provenutabet på 15 mio. kr. sig på en antagelse om, at der i de yderligere 1.500 boer, der efter forslaget skønnes at blive skattefri, er et gennemsnitligt provenutab på 10.000 kr., og er disse 10.000 kr. udtryk for en vurdering af størrelsen af den faktiske boskat, som disse mindste skattepligtige boer betaler i dag? Er der i opgørelsen af provenutabet slet ikke taget højde for et øget provenutab på de udskudte skatter?
Som det fremgår af min besvarelse af L 159, spørgsmål 1, 2 og 4, er provenuskønnet opgjort som forskellen mellem på den ene side den skønnede dødsboskat og på den anden side den skønnede almindelige indkomstskat fra mellemperioden for de ca. 1.500 dødsboer, der skønnes at ændre status fra skattepligtige til ikke-skattepligtige dødsboer.
Det skønnede årlige provenutab på ca. 15 mio. kr. er således forskellen mellem væsentligt større bruttoprovenuændringer for henholdsvis dødsboskatten og indkomstskatten. På denne baggrund er er provenuskønnet selvsagt forbundet med nogen usikkerhed.
Idet dødsboskatten efter gældende regler indeholder provenu af udskudte skatter, der udløses i boet, er der implicit taget hensyn hertil i beregningerne.
Det er imidlertid ikke muligt at udsondre den del af provenutabet eller for den sags skyld af det nuværende dødsboskatteprovenu, der stammer fra opkrævning af udskudte skatter. Det er dog vurderingen, at der med den relativt beskedne forhøjelse af skattepligtsgrænserne, der foreslås, set i forhold til de typisk væsentligt større boer, der er tale om, når det drejer sig om betydelige udskudte skatter, medfører lovforslaget kun i beskedent omfang, at der netto gives afkald på eventuelle udskudte skatter, jf. også svaret på L 159, spørgsmål 6.