Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 159 - Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love (Forhøjelse af grænser for skattefritagelse, ændringer som følge af arveloven og nye aktieavancebeskatningsregler m.v.). Spørgsmål er stillet efter ønske af Jesper Petersen (SF).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 5 og 6 af 21. april 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Kaj-Henrik Ludolph

 

Spørgsmål 5

Vil ministeren tage initiativ til at indføre en grænse for, hvor store udskudte skatter der må indgå i et skattefrit dødsbo?

Svar

Nej; jeg mener ikke, at en sådan grænse ville være hensigtsmæssig, hverken som supplement eller som alternativ til de nuværende beløbsgrænser. En sådan grænse ville være forbundet med administrative vanskeligheder for efterladte pårørende og andre bobehandlere, som efter min opfattelse ikke ville stå mål med det mulige merprovenu af dødsboskat, som kunne opnås. 

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 6, er der kalkuleret med, at der findes latente skatter i dødsboerne. Der findes ingen oplysninger om omfanget af de latente skatter, men det skønnes, at kun en beskeden del af provenutabet ved forslaget kan henføres til, at disse bortfalder, når boet bliver skattefritaget. 

En årsag til, at der ikke findes oplysninger om omfanget af de latente skatter, er, at det er vanskeligt at opgøre størrelsen af latente skatter i det enkelte dødsbo. Det vides naturligvis, hvilke kategorier af aktiver der typisk hviler latente skatter – eller et urealiseret tab - på. Det er eksempelvis aktier og investeringsbeviser, visse aktiver i erhvervsvirksomheder (driftsmidler, varelager, immaterielle aktiver m.v.), fast ejendom uden for ”parcelhusreglen” og visse aktiver omfattet af kursgevinstloven (sortstemplede obligationer, udenlandske værdipapirer m.v.)

Selv om det vides, at et dødsbo ejer et eller flere aktiver af disse typer, kan beregningen af den latente skat imidlertid være kompliceret. Disse problemstillinger kendes i praksis fra de ikke-skattefritagne dødsboer, der indeholder sådanne aktiver. Det kan f.eks. – for bobehandlerne – være forbundet med store vanskeligheder at fastslå den faktiske anskaffelsessum for en aktiepost, som afdøde har erhvervet for mange år siden, og hvor købsbilag ikke er i behold.

Når det samtidig er skønnet, at der kun ville kunne opnås et begrænset merprovenu på dødsboskatten ved at opkræve de latente skatter i dødsboet, jf. svaret på spørgsmål 6, mener jeg ikke, at det er rimeligt at indføre en grænse. Jeg finder således ikke, at det ville være rimeligt at pålægge bobehandlerne i alle dødsboer uanset størrelsen de undertiden meget betydelige administrative byrder, alene med det formål at fastslå størrelsen af de latente skatter.   

 

Spørgsmål 6

Indgår der i provenuskønnet beregninger for et øget tab vedrørende beskatning af udskudte skatter?

Svar

Ja, det gør der implicit. Som det fremgår af min besvarelse af L 159, spørgsmål 1, 2 og 4, er provenuskønnet opgjort som forskellen mellem på den ene side den skønnede dødsboskat og på den anden side den skønnede almindelige indkomstskat fra de dødsboer, der skønnes at ændre status fra skattepligtige til ikke-skattepligtige dødsboer.

Idet dødsboskatten efter gældende regler indeholder provenu af udskudte skatter der udløses i boet, er der således implicit taget hensyn hertil i beregningerne.

Som det også fremgik af svaret på spørgsmål 1, 2 og 4, er de tilgængelige statistiske oplysninger om dødsboernes indkomstforhold m.v. noget mangelfulde i relation til provenuvurderinger. Bl.a. findes der ingen oplysninger om omfanget af latente skatter i dødsboerne.

Det er derfor ikke muligt at udsondre den del af provenutabet eller for den sags skyld af det  nuværende dødsboskatteprovenu, der stammer fra opkrævning af udskudte skatter.

Det er dog vurderingen, at med den relativt beskedne forhøjelse af skattepligtsgrænserne, der foreslås, set i forhold til de typisk væsentligt større boer, der er tale om, når det drejer sig om betydelige udskudte skatter, medfører lovforslaget kun i beskedent omfang, at der netto gives afkald på eventuelle udskudte skatter.