Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 159:

Forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love. (Forhøjelse af grænser for skattefritagelse, ændringer som følge af arveloven og nye aktieavancebeskatningsregler m.v.).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 28.03.2008).

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Peter Christensen.

(Ordfører)

Peter Christensen(V):

Her har vi at gøre med et lovforslag, som klart forbedrer og forenkler dødsbobeskatningen. Med det her lovforslag får vi reduceret den administrative byrde, som efterladte slægtninge og pårørende har, og nok så vigtigt vil lovforslaget resultere i, at knap 1.500 af de nuværende 3.500 skattepligtige dødsboer vil blive fritaget af den grund, at boligen fremover vil blive undtaget opgørelsen. Så jeg synes, at det er nogle forenklinger, som er gode.

Dertil er der så en ændring, som vil betyde, at dødsboskatteloven også fremover vil følge den definition af arveloven, som vi for nylig fik vedtaget i 2007, og at der dermed også vil blive en sammenhæng imellem de to definitioner, så man ikke skattemæssigt straffes for ikke at være blevet gift med hinanden.

Så alt i alt er det et godt lovforslag, som Venstre kan støtte.

Formanden:

Tak til hr. Peter Christensen. Næste ordfører er hr. René Skau Björnsson.

(Ordfører)

René Skau Björnsson(S):

Lovforslaget er en del af udmøntningen af den finanslovaftale, der er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance. Det er en sammenkobling af en række forslag, som skal forenkle administrationen i forbindelse med et dødsbo.

Jeg synes, det er godt, at dødsboskattereglerne tilpasses arvelovsreformen, som vi vedtog sidste år. Der er en række gode forslag, som umiddelbart ser fornuftige ud.

Ændringerne i grænserne for skattefritagelse, står der i forslaget, medfører et forventet provenutab på ca. 15 mio. kr. Provenutabet indikerer, at lovforslaget alene sigter på en mere smidig administration og tilpasning af lovgivningen.

Under det udvalgsarbejde, vi nu skal i gang med, vil jeg dog gerne have uddybet, hvilke beregninger og antagelser der ligger til grund for det beregnede provenutab. Er det realistisk, eller er den beskedne størrelse udtryk for ønsketænkning?

I et af høringssvarene, som er kommet til lovforslaget, bemærker Dansk Told & Skatteforbund, at flere skattecentre har lavet en manuel undersøgelse af det nuværende provenu af dødsboskat. De skriver, at de beregninger, de har lavet, tyder på, at provenutabet vil blive betydelig større end det, som Skatteministeriet her har beregnet. Det er noget af det, vi gerne vil have belyst i det videre udvalgsarbejde, og herefter vil vi tage endelig stilling til lovforslaget.

Formanden:

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører.

(Ordfører)

Mikkel Dencker(DF):

Lovforslaget udmønter en del af finanslovaftalen mellem Dansk Folkeparti, regeringen og også Ny Alliance, som er kommet med i den kreds, og det er jo positivt nok.

Den del af finanslovaftalen, som udmøntes, er den del, der vedrører dødsboskatteloven, og det har Venstres ordfører allerede på glimrende vis fremlagt. I Dansk Folkeparti er vi ganske godt tilfredse med, at en stor del af dødsboerne dermed bliver fritaget for at betale skat.

Den anden del af lovforslaget er simpelt hen en implementering af den nye arvelov, som jo et enigt Folketing vedtog her for et års tid siden. Den bliver hermed implementeret i dødsboskattereglerne. Det er i sig selv også positivt nok.

Herefter følger der så også en række mindre, administrative forenklinger af dødsboskatteordningen.

Jeg skal samlet set sige, at det jo er kompliceret stof, som jeg ikke skal gennemgå i detaljer, men Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Formanden:

Tak for det. Så er det hr. Jesper Petersen som ordfører.

(Ordfører)

Jesper Petersen(SF):

Der er noget særlig charmerende ved lovforslag, hvis tekst og bemærkninger er så lange, at de må trykkes som en bog. Og det er tilfældet med det her lovforslag, og det er altså meget og kompliceret stof, vi her behandler.

Det er naturligt - synes vi også - at regeringen vil ajourføre dødsboskatteloven under hensyn til den nye arvelov, og det er vel også naturligt, at regeringen vil ajourføre grænserne for, hvornår et dødsbo bliver skattepligtigt: Der sker en udvikling; vi ajourfører grænserne. Det er også naturligt, at man vil undgå, at dødsboer bliver skattepligtige, blot fordi afdøde havde en ejerbolig og/eller et sommerhus med betydelig friværdi, når salg af sådan en ejendom er skattefrit både for afdøde og for dødsboet.

Det er også rimeligt, hvis reglerne kan afbureaukratiseres, hvad lovforslaget jo roses for at gøre i flere af høringssvarene, bl.a. fra Foreningen Registrerede Revisorer, Skatterevisorforeningen og Dansk Landbrug. Afbureaukratiseringen medvirker SF gerne til.

Til gengæld er der dele af lovforslaget, som SF må søge nærmere belyst under udvalgsbehandlingen, inden vi kan gøre vores endelige stilling op.

Dødsboskattereglernes formål er at beskatte de løbende indtægter i dødsboet i kontinuitet af beskatningen hos afdøde. Men dødsboskattereglerne har også til formål at sikre, at store ubeskattede avancer på specielt ejendomme og aktier samt erhvervsvirksomheder ikke bare fordufter. Derfor bør grænsen for, hvornår der skal være skattepligt for dødsboet, ikke bare fastsættes ud fra dødsboets aktivmasse eller nettoformue, men der bør tages hensyn til størrelsen af de udskudte skatter, der indgår i dødsboet efter den afdøde, og som ikke overtages af arvingerne.

Vi vil derfor under udvalgsarbejdet forsøge at få tilslutning til, at der indsættes en grænse for, hvor store udskudte skatter der kan indføres i et skattefrit dødsbo.

Der er i høringssvarene fra Dansk Told & og Skatteforbund og fra Skatterevisorforeningen rejst tvivl om provenutabet, og det vil SF også undersøge nærmere under udvalgsbehandlingen. De fremlagte tal for antallet af fremtidige skattepligtige dødsboer undrer SF, ligesom de anførte provenutab ikke synes udarbejdet på en retvisende måde. Så det vil vi se nærmere på i udvalgsbehandlingen.

For at opsummere ser SF positivt på det mindre bureaukrati, der vil følge med lovforslaget, men må gå nærmere ind i provenuberegninger og i, om der åbnes uhensigtsmæssige muligheder for, at udskudt skat helt forsvinder fra den fælles kasse.

Formanden:

Tak til hr. Jesper Petersen. Og så er det hr. Lars Barfoed.

(Ordfører)

Lars Barfoed(KF):

Det er jo en række vigtige ændringer, der her bliver gennemført i dødsbobeskatningsreglerne. Først er der tale om et element, som drejer sig om at virkeliggøre en del af finanslovaftalen - selv om vi ikke har vedtaget finansloven endnu, kan vi jo godt vedtage dele af finanslovaftalen - og her drejer det sig altså om at fritage en væsentlig del af dødsboerne fra skattepligt. Derudover har vi fået en ny arvelov, og det må nødvendigvis føre til nogle konsekvensændringer i de her regler, således at reglerne om beskatning af dødsboer bliver i overensstemmelse med de ændringer, der er sket i arvelovgivningen.

Det synes vi er fornuftigt, og der er jo også samlet set i det her lovforslag - selv om det er ganske kompliceret - tale om en vis forenkling af en række af de regler, som der skal arbejdes med i det daglige, og det er jo også et fornuftigt element.

Så på den baggrund kan Det Konservative Folkeparti tilslutte sig forslaget. Der kan meget vel under udvalgsarbejdet opstå problemstillinger, som vi skal se nærmere på, for det er jo ganske komplekse regler, og der vil vi naturligvis deltage konstruktivt i arbejdet med at sikre, at det her bliver gennemført sådan, som det bør gøres.

Formanden:

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Niels Helveg Petersen.

(Ordfører)

Niels Helveg Petersen(RV):

Som flere ordførere har bemærket, har vi jo her at gøre med teknisk meget kompliceret skattelovgivning, og det er principielt ikke tilfredsstillende, at så store lovforslag fremsættes så sent i en samling, som der her er tale om. Jeg er udmærket klar over, at det skyldes, at der er indgået en politisk aftale om dødsbobeskatningen, men det er principielt ikke tilrådeligt, at så teknisk kompliceret og omfattende lovstof skal gennemføres med kort varsel.

Det er positivt, at dødsbobeskatningen revideres som følge af den nye arvelov; den side af sagen ser Det Radikale Venstre meget positivt på.

Det springende punkt i forslaget, som vi selvsagt må bruge tid på i udvalget, er forslaget om at fritage i alt 1.500 af de årlige ca. 3.500 dødsboer fra dødsbobeskatning. Vi må se nøje på, om den grænse er trukket rigtigt, det må belyses nærmere, og vi må også vurdere nøje, om det anslåede provenutab på de 15 mio. kr. er et rigtigt skøn, et ordentligt skøn, eller om det drejer sig om større midler. Så de spørgsmål må især nøje vurderes i udvalget, hvor vi selvfølgelig også nøje må vurdere de henvendelser, der kommer udefra, fra mennesker og organisationer og virksomheder, som særlig bliver berørt af lovgivningen.

Formanden:

Tak til hr. Niels Helveg Petersen. Og så er det hr. Frank Aaen.

(Ordfører)

Frank Aaen(EL):

Nu hopper kæden af. De andre forslag har vi været nogenlunde positive over for, men det her er vi lodret imod. For nogle år siden satte man arveafgiften ned. Det var mod vores stemmer, fordi det entydigt var til fordel for dem med flest penge. Nu tager man så et skridt mere i den retning, ved at man sænker arveafgiften. Det er vi lodret imod. Tværtom synes vi, at arveafgiften er en meget fornuftig skatteform. Vi vil hellere sætte skatten ned på lave lønindkomster og pension og for arbejdsløse. Selv om vi her måske - måske ikke - taler om et beskedent beløb, så er det i hvert fald ikke i den retning, vi ønsker at ændre det danske skattesystem, hvad angår arveafgiften.

Hvad angår det andet, nemlig udvidelse af parcelhusreglen, er vi faktisk også indstillet på at gå den stik modsatte vej. Hvis der er noget, der virkelig skulle beskattes mindst lige så skarpt som lønindkomster, så er det den arbejdsfri indkomst, folk har fået ved bare at bo et sted. Der er jo ikke nogen som helst grund til, at man skal blive rig bare ved at bo et bestemt sted. Det er nord for København og dele af Århus-, Odense- og Aalborgområderne, men særlig nord for København, man kan blive stinkende rig bare ved at bo uden at røre en finger.

Hvorfor skal det beskattes med nul procent sammenlignet med en arbejdsindkomst? Det er komplet ufatteligt for mig. Vi ønsker altså ikke at gå videre i retning af, at den slags gevinster yderligere skal skattebegunstiges, bare ved at folk ligger i deres seng - og slet ikke da for dem, der arver.

Jeg er helt med på, at man, når man bor i sit hus og flytter fra et hus til et andet, ikke skal beskattes af værdistigningen, for det forhindrer jo en i at flytte. Men når man holder op med at bo et sted, og det gør man, når man dør, så er der jo ikke nogen grund til ikke at beskatte gevinsten. Det er et synspunkt, vi faktisk har gjort en del ud af at prøve at markedsføre.

Vi går imod, at man skærper den løbende beskatning af at bo. Vi går faktisk ind for helt at fjerne den. Det kan man ikke gøre fra dag til dag, for så laver man nogle andre skævheder, men man kan gøre det sådan, at man over tid udfaser både grundskyld og ejendomsværdiskat. Det synes vi er helt fair og helt i orden, for vi synes ikke, at man skal betale skat af at bo. Men til gengæld skal man beskattes den dag, man scorer en gevinst, altså ved slutophør, om jeg så må sige.

Vi har også det her vanvid med, at hvis nogle har to boliger og de har boet i den ene bolig i måske nogle få måneder og så 10 år efter kan sælge den med gevinst, så er det også skattefrit på samme måde, som det gælder for hovedboligen. Det er helt vanvittigt, at vi har et system, der er indrettet på en sådan måde, at man skattefrit kan tjene millionbeløb, score en skattefri gevinst, bare fordi man engang for måske 10 eller 20 år siden har boet en kort periode i en bolig, som man så efterfølgende har udlejet, eventuelt til sine børn. Så den del af lovgivningen er vi lodret imod.

Vi ønsker at gå den modsatte vej, ikke sådan at man skal beskattes, mens man bor, men sådan at man skal beskattes, når man på et tidspunkt realiserer gevinsten. Altså, den dag, man har pengene ikke i mursten, men i hånden - og det kan være arvingens hånd - skal de beskattes.

Så der er to meget stærke grunde til, at vi er imod den her lovgivning. Der er dele af den anden lovgivning heri om dødsbobeskatningen, som vi selvfølgelig må støtte, men hvis lovforslaget i sin helhed bliver ved med at se ud, som det gør her, må vi stemme imod.

Formanden:

Tak til hr. Frank Aaen, og så er det hr. Anders Samuelsen som ordfører.

(Ordfører)

Anders Samuelsen(NY):

Hr. Frank Aaen har selvfølgelig fat i en væsentlig problemstilling omkring beskatning eller ikkebeskatning af bolig. Det er principielt set selvfølgelig rigtigt, at det er helt absurd, at man kan blive rig ved bare at bo. Omvendt kan man sige, at det også kan være helt absurd, at man kan blive fattig af bare at bo. For det vil også nogle gange være tilfældet, når boligmarkedet bryder sammen. Der kommer jo ikke nogen fra staten og samler en op, hvis bunden pludselig er gået ud af markedet. Der er højst sandsynligt en del, som inden for det seneste års tid har oplevet, at de i bund og grund er blevet insolvente på grund af et boligmarked, som p.t. halter.

Den anden side af sagen, som hr. Frank Aaen rejste, og som også er væsentlig, er det at beskatte arbejdsfri indtægter sammenholdt med, hvordan vi beskatter arbejdsindtægter. Der må man sige, at det omvendte også er lige så fuldstændig absurd, nemlig at Enhedslisten som efterhånden det sidste parti i Folketinget stædigt holder fast i f.eks. topskatten. Det er jo netop en beskatning af lige præcis det, som vi alle sammen trods alt har, nemlig vores arbejdsevne. Et arbejderparti, der holder fast i, at man skal brandskattes af sin arbejdsevne, er egentlig på mange måder en fuldstændig selvmodsigelse, men det er, hvad det er.

Bortset fra det vil jeg sige, at når nu virkeligheden ser ud, som den gør, er der ingen tvivl om, at Ny Alliance selvfølgelig bakker op om det her forslag. Der er nogle opretninger i det, som er logiske, og det er i øvrigt en del af en samlet aftale, som Ny Alliance også står bag.

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen til hr. Anders Samuelsen.

Frank Aaen(EL):

Jeg er glad for, at hr. Anders Samuelsen startede med at sige, at det var en relevant problemstilling at pege på beskatning af gevinster, man har fået ved bare at ligge i sin seng. Så kom der et gammelt modargument, nemlig at man heller ikke får støtte, hvis man taber penge ved at sove i sin seng.

Nu er der i hvert fald to ting, man kan indvende mod det, og det er derfor, jeg tager ordet. Den ene er, at vi har et princip om, at man skal beskattes af sin indkomst, men vi har ikke noget princip i Danmark om, at man får belønning for tab af indkomst. Og det er ligegyldigt, om det er, fordi man bliver arbejdsløs, eller om det er, fordi man ikke får den spekulationsgevinst, man havde regnet med, da man f.eks. købte aktier. Det synes jeg sådan set er helt fair. Indkomst er noget, man beskattes af, men tab af indkomst kan man ikke på den måde regne med at kunne hæve i statskassen.

Så vil jeg i øvrigt godt gøre opmærksom på, at Enhedslisten faktisk går ind for, at hvis der virkelig kommer et hul i boligmarkedet, så mennesker - som det skete i Schlüters tid - bliver tvunget til at flytte fra deres bolig, så laves der en statslig ordning, hvor staten overtager boligerne og lader folk blive boende. For vi synes ikke, at folk skal smides ud af deres hjem.

Formanden:

Ordføreren.

Anders Samuelsen(NY):

Jeg fik ikke helt fat i, om der var et spørgsmål i det, men jeg vil da godt kommentere. Jeg synes stadig væk ikke, at det giver nogen mening selv med det forbehold, som Enhedslisten her tager, for hvornår er det så, man skal definere, at tabet nu er så stort, at staten skal gå ind og overtage boligen. Det siger jo ikke ret meget. Der er jo helt banalt folk, som har købt inden for det seneste års tid, og som måske har mistet et så stort beløb med det fald, som er sket - på op mod en femtedel af prisen - at de sådan set er insolvente allerede p.t. Hvad med dem? Har de ikke et stort nok tab til, at hr. Frank Aaen ønsker at gribe ind?

Sagen er den, at det er et meget, meget kompliceret område, og selv den lille minimalistiske øvelse at hæve ejendomsbeskatningen fra 0,8 til 1 pct. for alle resulterer i så lille et beløb, at det reelt ikke løser ret mange problemer i forhold til den meget, meget hårde beskatning, vi har af arbejdsindkomster.

Formanden:

Hr. Frank Aaen for en sidste kort bemærkning.

Frank Aaen(EL):

Jeg kan bare notere mig, at Ny Alliance altså har en holdning til, hvordan man beskytter dem, der har tjent på at bo i deres bolig, men jeg kunne ikke høre noget forslag til, hvad man kan gøre for dem, der har tabt så meget, at de bliver tvunget til at flytte ud af deres bolig. Jeg har meget større omsorg for de sidste end for i første, særlig da de første jo typisk er døde.

Vi fik også forleden dag en rapport om børnefamilier, der bliver sat ud af deres lejeboliger. Det er et kæmpemæssigt problem, og hvis folk i dag står med en bolig, som de har tabt så mange penge på, at de må se i øjnene, at de ikke har råd til at blive boende i boligen, så vil vi gerne træde til med en statslig ordning, hvor staten overtager boligen. Vi skal nok sørge for, at realkreditinstitutterne også kommer til at betale en del af festen, så de ikke bare får alle deres omkostninger dækket ind, men vi synes, det er meget vigtigt, at man sørger for, at folk ikke bliver smidt ud af deres bolig, uanset om det er en lejebolig eller ejerbolig. For noget af det værste, en familie kan komme ud for, er at miste sin bolig.

Formanden:

Ordføreren.

Anders Samuelsen(NY):

Jeg takker for uddybningen fra hr. Frank Aaens side, som jeg bare synes illustrerer, hvor håbløst kompliceret en tankegang det er. Og den løsningsmodel, som der blev skitseret fra Enhedslistens side, er også håbløs i den virkelige verden, så jeg tror, at alle vil være bedst tjent med ikke at gå den vej, som der her blev foreslået.

Formanden:

Vi siger tak til hr. Anders Samuelsen som ordfører, og så er det skatteministeren.

Skatteministeren(Kristian Jensen):

Jeg bliver så ked af det. Jeg bliver nemlig altid ked af det, når unge, fornuftige, uspolerede politikere kommer ind på Christiansborg og i løbet af alt for kort tid udviser en klar tendens til nørdet opførsel. Når hr. Jesper Petersen kan betragte skattelovgivningens kompleksitet og størrelse som charmerende og fascinerende, må jeg sige, at hr. Jesper Petersen er godt på vej til at blive skattemæssig nørd i stedet for at være et frisk pust i Folketinget. Og det er trods alt kun et halvt år efter folketingsvalget - rigelig tidligt - så jeg håber, at hr. Jesper Petersen vil finde tilbage til den friskhed, der prægede de første måneder, i stedet for at lade sig fascinere af de her godt 120 siders nørdede lovtekst og kalde dem charmerende.

Når det er sagt, må jeg sige, at det er et nødvendigt og godt og klogt stykke juridisk arbejde, der ligger her, for vi har haft nogle forhold bl.a. på boligmarkedet og nogle ændringer i arveafgiftsloven, der gør, at den nuværende dødsbobeskatning ikke er tidssvarende. Derfor har vi valgt at indrette lovgivningen både efter andre lovgivningsmæssige ændringer og efter de virkelige forhold i Danmark. Der er bl.a. det, at boligmarkedet har udviklet sig meget, og det har gjort, at langt flere dødsboer end egentlig beregnet er blevet skattepligtige, og vi har derfor skullet bruge de efterladtes tid på at finde de nødvendige papirer frem, samtidig med at vi har skullet bruge skattemedarbejdernes tid på at lave beregninger, som vi egentlig ikke mente der var nødvendige.

Forhistorien er faktisk, at beløbsgrænserne blev hævet ekstraordinært i år 2000 - altså før regeringsskiftet - med begrundelse i de stigende ejendomsværdier. Hvis man kigger på udviklingen i, hvor mange skattepligtige dødsboer der er, kan man se, at der altså har været en 15-procents-stigning - vi går fra en faktor 100 til en faktor 115 - i antallet af skattepligtige dødsboer primært på grund af en stigning i ejendomsværdierne. Det kan vi imødegå ved nu igen at lave en ekstraordinær forhøjelse.

Der er et par stykker, der har været inde på spørgsmålet om provenuer - både Socialdemokratiet og SF har været inde på spørgsmålet - tilsyneladende foranlediget af bl.a. Dansk Told- & Skatteforbund og deres høringssvar. Til det skal jeg sige, at det høringssvar blev givet med baggrund i det lovforslag, der var sendt i høring. Der har efterfølgende været en vurdering af de indkomne høringssvar og en ganske markant tilretning af forslaget fra det, der var sendt i høring, og så til det, vi fremsætter nu. Bl.a. er den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen for skattepligt til 10 mio. kr. bortfaldet. Derfor er de kommentarer om provenuvirkninger, som måtte komme, tilsyneladende baseret på det tidligere forslag og ikke på det forslag, som vi behandler her i salen i dag. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at vi har justeret både, kan man sige lettelsesdelen og provenudelen ned i det nye forslag i forhold til det, der var sendt i høring. Jeg håber, at vi under udvalgsarbejdet kan få det yderligere afklaret, sådan at også de skeptiske partier kan se, at vi naturligvis ikke kommer frem med urealistiske provenuvirkninger. Det er alene et spørgsmål om, at forslaget rent faktisk har gennemgået adskillige ændringer fra det lovforslag, der var sendt i høring, og til det, der nu er en aftale om.

Min sidste kommentar skal være til hr. Niels Helveg Petersen. Jeg er sådan set principielt enig i, at lovforslag af den her kompleksitet og tykkelse ikke bør komme til behandling i Folketingssalen så sent, som det gør nu. Sagen er den, at lovforslaget her har afventet en afklaring af og enighed om finansieringen af det provenutab, der er. Selv om det ikke er så stort, mente vi alligevel, at det var klogest at have en aftale på plads, og derfor blev det en del af den udsatte finanslovforhandling. Vi har faktisk haft det her på bedding i et stykke tid. Det er sådan, at høringssvarene og det høringsnotat, som Skatteministeriet har udarbejdet på baggrund af det oprindelige forslag, blev oversendt til Folketinget den 10. oktober og omdelt på bilag 22 - alm. del. Så vi har altså sendt det her over til Skatteudvalget - og dermed givet udvalget mulighed for at stifte bekendtskab med det - ret tidligt i forløbet. Vi har gjort det, vi kunne, for at få så meget lagt frem som muligt, men vi har desværre været nødt til at vente på en finanslovaftale, som blev indgået sent. Forhistorien er naturligvis, at folketingsvalget og udarbejdelsen er et nyt finanslovforslag udskød behandlingen osv., så der er selvfølgelig en saglig forklaring på, at det er kommet så sent.

Det skal ikke ændre ved, at jeg principielt er enig, og derfor vil vi også fremover bestræbe os på, at lovforslag af den her art kommer tidligere i folketingssamlingens forløb, så Skatteudvalget har mulighed for at gøre deres arbejde godt og grundigt og hjælpe os med at gøre lovforslagene så præcise som muligt.

Tredje næstformand():

Tak til skatteministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.