Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 5. maj 2008
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 22. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 22 (Ad L 154).
Â
â€Hvorledes vil lovforslaget forbedre blindes og svagsynedes muligheder for hjælp i fornødent omfang efter reglerne i servicelovens § 96?â€
Svar:
Med lovforslaget er der sket flere ændringer i forhold til personkredsen for borgerstyret personlig assistance. Dels er kravet om, at borgeren skal kunne fungere som arbejdsgiver i forhold til de arbejdsretlige regler ophævet, ligesom kravet om, at borgeren skal have et højt aktivitetsniveau, er erstattet af en vurdering af borgerens behov.
Kommunalbestyrelserne får med lovforslagets § 96, stk. 3 samtidig en adgang til at tilbyde borgerstyret personlig assistance til personer, der ikke umiddelbart har så omfattende et hjælpebehov, som forudsættes for personkredsen for BPA efter forslagets § 96, stk. 1.
Med lovforslaget vil det fortsat være kommunalbestyrelsen, der skal foretage en udmåling af borgerens samlede hjælpebehov. Vurderingen skal foretages på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Det er også kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger er omfattet af personkredsen for borgerstyret personlig assistance i lighed med de gældende regler for § 96. Det er på den baggrund ikke muligt at foretage en generel vurdering af, hvordan forslaget om borgerstyret personlig assistance vil forbedre blindes og svagsynedes muligheder for at få hjælp efter reglerne i servicelovens § 96, da en sådan vurdering vil afhænge af den enkelte blinde eller svagsynedes behov.
Karen Jespersen