Betænkning afgivet af Socialudvalget den 0. maj 2008

2. udkast

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v.

(Forældres udførelse af hjælp til børn i hjemmet m.m., tolkning ved sociale aktiviteter, udvidede beføjelser til Ankestyrelsen og de sociale nævn, borgerstyret personlig assistance, styrket indsats over for kvinder og børn på krisecentre m.v.)

[af velfærdsministeren (Karen Jespersen)]

 

1. Ændringsforslag

Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. Velfærdsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-3, 6 og 9-11. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4, 5, 7 og 8.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2008 og var til 1. behandling den 17. april 2008. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og velfærdsministeren sendte den 5. marts 2008 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 164. Den 10. april 2008 sendte velfærdsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

ABA-foreningen

Dansk Blindesamfund

Danske Døves Landsforbund

Dansk Pædiatrisk Selskabs Neurologiudvalg, Spastikerforeningen og Landsforeningen for Evne-svages Vel

Handicaphjælpernes Faggruppeklub - FOA Århus

Hjernebarnet, Landsforeningen for forældre der hjemmetræner deres hjerneskadede børn

Mette Bang Jeppesen, Vejen

RYK - rygmarvsskadede i Danmark

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

ABA-Foreningen

Dansk Blindesamfund

Dansk Pædiatrisk Selskabs Neurologiudvalg, Spastikerforeningen og Landsforeningen for Evne-svages Vel

RYK - rygmarvsskadede i Danmark

Politisk aftale

Forslaget er et led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2008.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 101 spørgsmål til velfærdsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren har besvaret 100 spørgsmål.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

[]

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget kan varmt støtte op om lovforslaget, som er en opfølgning pÃ¥ satspuljeaftalen for 2008.

 V og KF ser positivt pÃ¥, at der med lovforslaget stilles krav om, at plejefamilier skal pÃ¥ kursus for dermed at sikre, at plejefamilierne har visse pædagogisk kvalifikationer i forhold til at kunne tage sig af børnene. Ligeledes finder V og KF det meget positivt, at der nu kommer klarhed om kvinder pÃ¥ krisecenters rettigheder og fokus pÃ¥ deres børns rettigheder.

V og KF støtter endvidere, at forældre med handicappede børn nu kan træne deres børn i hjemmet. Men partierne lægger stor vægt pÃ¥, at det er metoder med dokumenteret positiv effekt, der mÃ¥ anvendes. HÃ¥bet er, at de nye resultater og erfaringer ogsÃ¥ vil kunne bruges aktivt i det generelle behandlingssystem, og at den styrkede evaluering kan inspirere til generel metodeudvikling pÃ¥ omrÃ¥det

V og KF hæfter sig ved, at Ankestyrelsen får mulighed for selv at gå ind i sager og tage sager op, hvis der sker svigt på bosteder, som det er set i flere tilfælde det seneste halve år. Partierne bemærker, at det stadig er kommunens ansvar, at bostederne fungerer optimalt.

V og KF noterer med tilfredshed, at hele delen om tolkning er taget ud og fremsættes særskilt til efteråret 2008.

Det har længe været et stærkt ønske hos Socialdemokratiets medlemmer af udvalget at gøre den borgerstyrede personlige hjælpeordning bedre ved på den ene side at gøre ordningen mere fleksibel for den handicappede borger, så der bliver mulighed for, at leve et liv, der ligger så tæt som muligt på alle andres hverdag, og samtidig sikre rammerne for, at de ansatte i hjælpeordningen kan få bedre løn- og ansættelsesvilkår. Derfor fremsatte S i foråret 2007 sammen med de andre partier i oppositionen et beslutningsforslag om, at regeringen skulle sikre, at kommunerne får tilført de penge, der er nødvendige for, at hjælperne kan sikres de rette løn- og ansættelsesforhold. Det er rigtig glædeligt, at der i forbindelse med satspuljeaftalen for 2008 blev opnået enighed om, at der til forhandlingerne om satspuljen for 2009 skal tilvejebringes grundlag for at sikre disse løn- og ansættelsesforhold, og at dette forhåbentlig allerede kan ske med virkning fra 1. januar 2009. I det foreliggende lovforslag kan den handicappede borger fortsat selv fungere som arbejdsgiver for hjælperne, men vedkommende får også mulighed for at overdrage arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. I tråd med den fleksibilitet, der ligger i lovforslaget, ønsker S, at det også bliver muligt frivilligt at overdrage arbejdsgiveransvaret til kommunen, uden at en sådan ordning på nogen måde må svække borgerens arbejdslederansvar og selvstændighed. Vi har derfor stillet et ændringsforslag herom.

Forslaget om at give forældre mulighed for at træne deres handicappede børn hjemme er en idé, som S tidligere har fremsat i et beslutningsforslag. S vil ligesom tidligere gerne understrege, at dette er et tilbud til forældrene. Det er ikke et krav. Det er heller ikke et spareforslag til kommunen, og forældrene skal ikke kunne bruge hjemmetræning, bare fordi de ikke ønsker et andet tilbud. Kommunen skal således efter S opfattelse kunne afvise hjemmetræning, hvis det fagligt vurderes til at være den forkerte løsning. For S er det barnets bedste, der tæller.

Da der i udvalgsarbejdet har været rejst tvivl om, hvorvidt der findes dokumentation for, at højintensive træningsmetoder er bedre end den traditionelle fysioterapi, mener vi, at det bør understreges over for kommunerne, at der løbende skal gennemføres en faglig vurdering af træningsmetoderne. Hjemmetræning må ikke føre til isolation af familien som sådan eller af det pågældende barn. Det er derfor vigtigt, at der er tale om et reelt frit valg af hjemmetræningstilbudet, og at de regler, der kommer til at gælde for muligheden for at kombinere hjemmetræning med institutionstilbud, bliver udformet så fleksibelt, at børnene, når de er klar til det, også kan udvikle deres sociale kompetencer i miljøer uden for hjemmet. Samtidig skal der i hvert tilfælde ske en afvejning af, hvilken fordeling mellem hjemmetræning og institutionstilbud der vil gavne såvel barn som hele familien mest.

S ser med tilfredshed på, at afsnittet i lovforslaget, der drejer sig om tolkning for døve ved sociale aktiviteter, bliver taget ud af forslaget. Der er en udredning af området i gang, og den udredning forventes færdig i september 2008. Derfor fandt vi det forhastet at ændre området nu, før redegørelsen foreligger.

Dansk Folkeparti indstiller forslaget til vedtagelse med den bemærkning, at besvarelsen af spørgsmål 66, 67, 68, 69 og 70 lægges til grund.

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforlag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   velfærdsministeren, tiltrådt af <>:

Til titlen

   1) I undertitlen udgår »tolkning ved sociale aktiviteter,«.

[Korrektion af lovforslagets undertitel som følge af, at tolkning ved sociale aktiviteter udgår]

Til § 1

   2) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 44 ændres »§ 83, § 86, stk. 2, og § 99 a« til: »§ 83 og § 86, stk. 2,«.

[Konsekvens af, at tolkning ved sociale aktiviteter udgår]

   3) I det under nr. 9 foreslåede § 95, stk. 4, udgår 2. pkt., og i stedet indsættes:

»Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.«

[Præcisering af placeringen af arbejdsgiveransvaret i forhold til de arbejdsretlige regler]

Af   et mindretal (S), tiltrådt af <>:

Underændringsforslag
til ændringsforslag nr. 3

   4) I den ved ændringsforslag nr. 3 foreslående affattelse af § 95, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »en forening« og efter »foreningen«: », kommunen«.

   5) I den ved ændringsforslag nr. 3 foreslående affattelse af § 95, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »foreningen«: », kommunen«.

Af   velfærdsministeren, tiltrådt af <>:

   6) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 96, stk. 2, udgår 2. pkt., og i stedet indsættes:

»Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.«

[Præcisering af placeringen af arbejdsgiveransvaret i forhold til de arbejdsretlige regler]

Af   et mindretal (S), tiltrådt af <>:

Underændringsforslag
til ændringsforslag nr. 6

   7) I den ved ændringsforslag nr. 6 foreslående affattelse af § 96, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »en forening« og efter »foreningen«: », kommunen«.

   8) I den ved ændringsforslag nr. 6 foreslående affattelse af § 96, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »foreningen«: », kommunen«.

Af   velfærdsministeren, tiltrådt af <>:

   9) Nr. 11 udgår.

[Tolkning ved sociale aktiviteter udgår]

   10) Nr. 17 udgår.

[Konsekvens af, at tolkning ved sociale aktiviteter udgår]

Til § 3

   11) I stk. 3 ændres »§ 1 nr. 4, 8-12 og 17,« til: »§ 1, nr. 8-12,«.

Bemærkninger

Til nr. 1, 2 og 9-11

Lovforslaget er en udmøntning af en del af satspuljeaftalen for 2008. Med lovforslaget foreslås det blandt andet, at mennesker med et hørehandicap sikres ret til tolkning ved sociale aktiviteter. Forslaget dækker således kun en del af de tolkninger, der i dag udføres af Det Sociale Tolkeprojekt.

Den begrænsede dækning vil samtidig kunne medføre, at en person med et hørehandicap i fremtiden vil skulle henvende sig til flere myndigheder for at få dækket den tolkning, der i dag udføres i Det Sociale Tolkeprojekt.

I lyset af ovenstående ønsker Velfærdsministeriet derfor at trække den del af lovforslaget, som vedrører tolkning ved sociale aktiviteter. Velfærdsministeriet vil i stedet med henblik på et kommende lovforslag undersøge mulighederne for at etablere én tolkeordning, der håndterer tolkninger på alle de sektorområder, der i dag dækkes af Det Sociale Tolkeprojekt. Målet er samtidig, at tolkebrugeren fortsat kun skal henvende sig et sted i forbindelse med visitation og bevilling af tolk på de sektorområder, der i dag dækkes af Det Sociale Tolkeprojekt. Et kommende forslag skal fortsat respektere princippet om sektoransvar og skal således findes i samarbejde med de involverede sektorministerier.

Det er samtidig en forudsætning, at forslaget indeholder en model for organisering og prioritering af tolkeområder, som er enkel og gennemskuelig for både borgere og myndigheder. Der er desuden behov for at skabe mere konkurrence på prisen for tolkning.

En løsning forudsætter, at udestående finansiering af et kommende forslag indgår i satspuljeforhandlingerne for 2009.

Det er endvidere en forudsætning, at Det Sociale Tolkeprojekt i et vist omfang dækker tolkning et stykke ind i 2009 inden for en nærmere fastlagt bevilling, som fastlægges i forbindelse med satspuljeforhandlingerne for 2009.

Til nr. 3 og 6

 

Med lovforlaget foreslås, at det ikke fremover skal være en betingelse for hjælp efter servicelovens §§ 95-96, at borgeren, der modtager tilskuddet, skal være arbejdsgiver for hjælperne.

I det fremsatte lovforslag var der anvendt formuleringen »medmindre den pågældende indgår aftale om at overdrage arbejdsgiveransvaret«. Der har efterfølgende vist sig et behov for at tydeliggøre, hvem der i denne situation er arbejdsgiver i forhold til de ansættelsesretlige regler. Med ændringsforslaget præciseres derfor, at det er tilskuddet til at ansætte hjælpere, der overdrages ved aftale, og det tydeliggøres, hvem der i denne situation har de pligter, der følger af at være arbejdsgiver i ansættelsesretlig forstand for hjælperne.

Med ændringsforslaget gives personer, der modtager tilskud efter §§ 95-96 mulighed for at overføre tilskuddet til andre, der kan varetage opgaven som arbejdsgiver for hjælperne. Ledelsesretten vil dog efter konkret aftale med den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed så vidt muligt være delegeret til borgeren, der endvidere vil kunne inddrages i forbindelse med ansættelse og afskedigelse af hjælpere.

Fastlæggelsen af placeringen af arbejdsgiveransvaret efter arbejdsmiljølovgivningen følger af administrativ praksis og domstolspraksis. Med lovforslaget er der ikke tilsigtet ændringer i relation hertil. Det afhænger herefter af en konkret vurdering, hvem der som arbejdsgiver er strafferetligt ansvarlig for, at arbejdet bliver udført i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.

En person, der modtager borgerstyret personlig assistance, hvor tilskuddet er placeret hos en nærtstående, en brugerstyret organisation eller en privat virksomhed, vil derfor fortsat kunne straffes efter arbejdsmiljøloven, hvis det efter en konkret vurdering er borgeren, der har beføjelse til eller reel mulighed for at drage omsorg for, at arbejdet bliver tilrettelagt og udført fuldt forsvarligt.

Til nr. 4, 5, 7 og 8

Ifølge lovforslaget kan den handicappede borger fortsat selv fungere som arbejdsgiver for hjælperne, men vedkommende fÃ¥r mulighed for at overdrage arbejdsgiveransvaret og administrationsforpligtigelsen til en nærtstÃ¥ende, en forening eller en privat virksomhed. I trÃ¥d med den fleksibilitet, der ligger i forslaget, ønsker vi, at det ogsÃ¥ bliver muligt frivilligt at overdrage arbejdsgiveransvaret og administrationsforpligtigelsen til kommunen – uden at en sÃ¥dan ordning pÃ¥ nogen mÃ¥de mÃ¥ svække borgerens arbejdslederansvar og selvstændighed.

  Ellen Trane Nørby (V) Â  Erling Bonnesen (V) nfmd.  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Â  Karen Ellemann (V) Â  Christian H. Hansen (DF) fmd.  Tina Petersen (DF) Â  Anita Christensen (DF) Â  Vivi Kier (KF) Â  Tom Behnke (KF) Â  Mette Frederiksen (S) Â  Lone Møller (S) Â  Lene Hansen (S) Â  Lise von Seelen (S) Â  Özlem Sara Cekic (SF) Â  Astrid Krag (SF) Â  Marianne Jelved (RV) Â  Line Barfod (EL) 

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

 

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

 

Ny Alliance (NY)

3

Socialdemokratiet (S)

45

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

 

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

 

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

  9

 

Uden for folketingsgrupperne

2

Enhedslisten (EL)

  4

 

(UFG)

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 154

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra velfærdsministeren

2

Henvendelse af 9/4-08 fra RYK - Rygmarvsskade i Danmark - "Papir udleveret under foretræde for socialudvalget den 9/4-08"

3

Udkast til tidsplan for lovforslaget

4

Henvendelse af 23/4-08 fra Danske Døves Landsforbund

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Henvendelse af 27/4-08 fra Hjernebarnet, Landsforeningen for forældre der hjemmetræner deres hjerneskadede børn

7

Henvendelse af 29/4-08 fra Mette Bang Jeppesen, Vejen

8

Ændringsforslag fra velfærdsministeren

9

Henvendelse af 30/4-08 fra Dansk Pædiatrisk Selskabs Neurologiudvalg, Spastikerforeningen og Landsforeningen for Evnesvages Vel

10

1. udkast til betænkning

11

Ændringsforslag, fra velfærdsministeren

12

Henvendelse af 7/5-08 fra Dansk Blindesamfund

13

Ændringsforslag, fra velfærdsministeren

14

Henvendelse af 12/5-08 fra ABA-foreningen

15

Henvendelse af 15/5-08 fra Dansk Pædiatrisk Selskabs Neurologiudvalg, Spastikerforeningen og Landsforeningen for Evnesvages Vel

16

Henvendelse af 21/5-08 fra ABA-foreningen

17

Henvendelse af 26/5-08 fra Handicaphjælpernes Faggruppeklub - FOA Århus

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 154

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om ministeren vil sikre midler til, at Det Sociale Tolkeprojekt kan fortsætte som forsøg, indtil det er afklaret, hvad der videre skal ske, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslagets formulering »Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene træner et barn eller en ung i hjemmet« giver mulighed for, at der kan finansieres supervision, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om ministeren vil arbejde for, at det bliver muligt at anke kommunale afgørelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der undervises i hjemmet, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at lovforslagets formulering »Hjælpen kan også udføres helt eller delvist af forældrene i hjemmet« reelt vil give mulighed for deltids hjemmebaseret hjælp, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag til lovforslaget, om at »træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v.«, defineres som medudgifter til forsørgelsen i servicelovens forstand (§ 41 i serviceloven), således at kommunerne kan få statsrefusion for disse udgifter til hjemmetræning af børn med alvorlige handicap, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om ministeren fra Videnscenter for Bevægelseshandicap kan indhente en opgørelse over de administrative omkostninger pr. time ved BPA i Norge og Sverige, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om ministeren vil foreslå en bemyndigelsesbestemmelse i servicelovens § 96 så ændrede regler om aflønning af handicaphjælpere på et senere tidspunkt kan indføres så hurtigt som muligt, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om ministeren kan oplyse, hvilken timebetaling Bruger-Hjælper Formidlingen opkræver for levering af en hjælpertime, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm., om ministeren kan indhente en kommentar fra Århus Kommune og Rødovre Kommune om de erfaringer, der er årsag til, at de ikke anvender ydelser fra Bruger-Hjælper Formidlingen, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvor stor en del af Bruger-Hjælper Formidlingens honorar der anvendes til løn til handicaphjælpere, og hvor stor en del af Bruger-Hjælper Formidlingens honorar der anvendes til andre formål, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm., om det er timepriser, administrationspriser og priser for arbejdsgiveransvar på niveau med Bruger-Hjælper Formidlingens, der er forudsat i lovforslagets økonomiberegninger, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm., om et privat firma vil kunne opnå status som brugerstyret organisation i relation til BPA, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvilket beløb en borger med BPA vil få stillet til rådighed til betaling for 1) varetagelse af administration og/eller 2) overdragelse af arbejdsgiveransvar hos privat firma eller hos en brugerstyret enhed, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om den private virksomhed eller brugerstyrede organisation, der påtager sig arbejdsgiverrollen og modtager betaling herfor, kan opkræve moms af ydelsen, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm., om det kan udelukkes, at BPA kan betragtes på en måde, som forpligter den enkelte eller kommunen til at foretage et egentlig udbud af opgaven, f.eks. efter EU-regler, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvad der er årsagen til, at det ikke tilbydes som valgmulighed at overdrage arbejdsgiveransvaret til kommunen, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm., om borgere i Norge og Sverige med BPA kan overdrage arbejdsgiveransvaret til kommunen, og hvad der i givet fald er erfaringen hermed, blandt andet målt i udnyttelsen af denne mulighed, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm., om ministeren kan bekræfte, at en borger med BPA har frit valg mellem forskellige udbydere af administration og varetagelse af arbejdsgiveransvar, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm., om der vil blive indført godkendelsesprocedurer for, at private firmaer eller brugerstyrede enheder kan tilbyde at varetage administration og/eller arbejdsgiveransvar, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm., om kommunen vil kunne pålægge en borger at anvende en bestemt privat udbyder frem for en anden privat udbyder, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm., om ministeren kan indhente en udtalelse fra Ankestyrelsen, der for samtlige gældende Sociale Meddelelser om hjælpeordninger angiver, hvorvidt de vil blive annulleret eller fastholdt, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om, hvordan vil lovforslaget forbedre blindes og svagsynedes muligheder for hjælp i fornødent omfang efter reglerne i servicelovens § 96, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om,  vil forslagets formulering af servicelovens § 96, stk. 3, kunne udgøre en mulig løsning af problemer for blinde og svagsynede i forbindelse med ledsagelse og befordring, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm., om ministeren kan redegøre for, hvorledes lovforslaget vil påvirke de eksisterende hjælpeordninger for personer med respirator, hvor et sygehus eller et respirationscenter har status som arbejdsgiver, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm., om ministeren fra Respirationscenter Øst og Respirationscenter Vest kan indhente oplysninger om, hvor mange respiratorbrugere der har hjælpeordninger, hvor de to respirationscentre/Rigshospitalet/lokale sygehuse er arbejdsgivere, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm., om ministeren kan give en vurdering af, om det er hensigtsmæssigt, at hjælpeordninger også iværksættes i hospitalsregi sideløbende med servicelovens bestemmelser, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm., om lovforslaget vil sikre, at også brugere med hjælpeordninger, hvor respirationscentre/Rigshospitalet/lokale sygehuse er arbejdsgivere, får ret til selv at vælge, hvem der skal påtage sig arbejdsgiveransvaret, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om ministerens kommentar til høringssvaret fra Danske Handicaporganisationer, hvor det vurderes, at der ikke vil være udbydere til at varetage arbejdsgiverrollen, før der er opnået en normalisering af hjælpernes løn- og arbejdsvilkår, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm., om en overenskomst, der indgås mellem en faglig organisation og en brugerstyret enhed/et privat firma til varetagelse af arbejdsgiveransvaret, vil blive honoreret i form at en tilsvarende udmåling af tilskuddet efter servicelovens § 96, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm., om ministeren overvejer at åbne mulighed for, at private firmaer eller brugerstyrede enheder kan varetage arbejdsgiverrollen i forbindelse med hjælp efter andre bestemmelser end servicelovens §§ 95 og 96, f.eks. servicelovens §§ 41, 85 og 97, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm., om ministeren kan komme med konkrete eksempler på personer/situationer, hvor en person er berettiget til hjælp efter servicelovens § 95, uden at servicelovens § 96 også ville kunne anvendes, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om, hvordan administreres det konkret, at plejetillægget eventuelt anvendes til betaling for BPA, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om, hvordan vil den konkrete pengestrøm være, når der bevilges BPA til en person, der overdrager arbejdsgiveransvar og administration til en brugerstyret organisation, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm., om ministeren kan bekræfte, at et plejetillæg kun kan anvendes til betaling for BPA, såfremt det ikke i forvejen er disponeret eller forudsat anvendt til andre handicapbetingede udgifter, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om, hvad menes der med, at merudgiftsydelse ikke kan bevilges til samme udgifter, som et plejetillæg er bevilget til, når det aldrig fremgår af bevillingen af plejetillæg, hvilke formål plejetillægget skal dække, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om dækning af udgifter vedrørende hjælpere, sker der en konkret beregning af disse udgifter, eller kan et bistands-/plejetillæg anvendes hertil, således at det ikke samtidig kan anvendes som delvis betaling for den bevilgede hjælp, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om, hvordan dækkes udgifter vedrørende hjælpere, hvis hjælpen er bevilget efter servicelovens § 95, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om, efter hvilke bestemmelser i serviceloven kan udgifter til uddannelse af hjælpere bevilges, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om, hvad er årsagen til, at bemærkningerne til lovforslaget ikke omtaler muligheden for, at udgifter til hjælperværelse dækkes gennem højere boligtilskud, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm., om ministeren vil overveje at ligestille servicelovens §§ 95 og 96 for så vidt angår muligheden for dækning af udgifter til hjælperværelse i forbindelse med boligtilskud, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm., om ministeren vil overveje at ligestille servicelovens §§ 95 og 96 for så vidt angår muligheden for dækning af merudgifter efter servicelovens § 100, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om, efter hvilke bestemmelser i serviceloven vil tilstrækkelig hjælp kunne tilbydes til personer med et massivt behov, såfremt de hverken kan fungere som arbejdsgivere eller arbejdsledere, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm., om en borger vil kunne påklage, hvis en kommune i den konkrete sag eller generelt fravælger at anvende servicelovens § 96, stk. 3, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm., om kommunens forpligtelse efter retssikkerhedslovens § 5 indebærer at vurdere en ansøgning i forhold til alle relevante bestemmelser, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm., om kommunens udvidede forpligtelse til rådgivning og vejledning efter servicelovens § 12 indebærer, at kommunen ved lovens ikrafttræden for hver enkelt person med hjælp efter servicelovens § 95 skal vurdere, om hjælpen i stedet skal bevilges efter § 95, til velfærdsministeren og ministerens svar herpå

46

Spm. om, hvorfor anvendes i servicelovens § 96, stk. 1, udtrykket »tilskud«, når det bevilgede beløb i praksis altid vil udgøre det fulde beløb, som den enkelte borger kan anvende til køb af personlig assistance, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm., om udtrykket "tilskud" i servicelovens § 96, stk. 1, vil kunne udgøre en hjemmel for, at en kommune kan beslutte kun at yde et "tilskud" på f.eks. 50 pct. af borgerens udgift, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm., om ordet »og« i udtrykket »pleje, overvågning og ledsagelse« i servicelovens § 96, stk. 1, betyder, at BPA kun kan bevilges, hvis den enkelte borger har behov for hjælp til alle tre formål, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm., om ministeren kan redegøre for forskellen på beregning af hjælp efter kommunale standarder (hjemmehjælp) og hjælp som BPA, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm., om det i beregningen af hjælp som BPA skal indgå, at det også skal være praktisk muligt at rekruttere hjælperne, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm., om ministeren kan redegøre for, om der er opgaver, som hjælpere efter servicelovens §§ 95 og 96 ikke må udføre, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm., om ministeren vil identificere »sammenlignelige« grupper, jfr. besvarelsen af spørgsmål nr. S 920, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm., om det kan indgå i beregningen af tilskud til BPA, at borgere, f.eks. respiratorbrugere, kan have behov for hjælpere med særlige kvalifikationer, som sædvanligvis modtager højere løn, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm., om ministeren vil bekræfte, at intet i lovforslaget hindrer borgere med BPA i at anvende døgnvagter i deres planlægning, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm. om, i hvilket omfang skal borgere med BPA udarbejde arbejdspladsvurderinger (APV), til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm. om ministerens kommentar til den indvending mod servicelovens § 96, stk. 3, at de alternative tilbud, f.eks. efter §§ 83 og 84, i Københavns Kommune administreres i en anden forvaltning end § 96 m.v., til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm., om ministeren vil indhente Københavns Kommunes vurdering af, om kommunen vil være i stand til at gøre brug af servicelovens § 96, stk. 3, efter lovforslagets hensigt, inden for den forvaltningsstruktur, som kommunen har valgt, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm. om, hvilke forventninger har ministeren til, at brugerstyrede organisationer og/eller private firmaer vil påtage sig et arbejdsgiveransvar på vegne af en BPA-modtager, før der er etableret en afklaring af handicaphjælpernes løn- og arbejdsvilkår, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

59

Spm. om, hvordan betales handicaphjælperes rejseudgifter og tidsforbrug i den situation, at de skal møde på arbejde et andet sted i landet end på BPA-modtagerens bopæl, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm. om, efter hvilke bestemmelser kan hjælpemidler betales, når de er nødvendige af hensyn til hjælperens arbejdsmiljø, men ikke opfylder betingelsen i serviceloven om, at de skal udgøre en lettelse af BPA-brugerens dagligdag, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm. om, hvem har i sidste instans ansvaret for, at der stilles hjælp til rådighed, f.eks. for en respiratorbruger, hvis der ikke kan rekrutteres handicaphjælpere, eller hvis der ikke kan rekrutteres en vikar ved handicaphjælperens sygdom, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm., om det er i overensstemmelse med servicelovens regler, hvis en kommune tilbyder plejehjemsophold til en BPA-bruger, der ikke kan rekruttere handicaphjælpere eller vikar for en syg handicaphjælper, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

63

Spm., om ministeren finder, det er rimeligt at kompensere kommunerne for forbedringer af hjælpeordningen, f.eks. lovforslaget og senere ekstra udgifter til forbedring af handicaphjælpernes løn- og arbejdsvilkår, via de almindelige bloktilskudsregler, til, og ministerens svar herpå

64

Spm., om ministeren kan bekræfte, at de almindelige bloktilskudsregler vil betyde, at kompensationen til kommunerne for udgifter til hjælpeordningen vil give Københavns Kommune dobbelt så stor kompensation som Århus Kommune, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

65

Spm., om ministeren vil overveje at kompensere kommunerne for øgede udgifter til hjælpeordningen ved i stedet at regulere beløbsgrænser og/eller refusionsprocenter efter servicelovens § 176, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

66

Spm., om ministeren kan redegøre for, hvad det nøjagtigt er, ministeren vil bruge revisionen af bestemmelserne om udførelse af hjælp i hjemmet til, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

67

Spm., om ministeren vil bekræfte, at det ikke er ministerens intention at nægte forældre adgang til at bruge alternative hjemmeundervisnings- og træningsmetoder pga. manglende dansk dokumentation, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

68

Spm., om ministeren kan redegøre for, hvad der i den foreslåede bestemmelse menes med »dokumenterbare« træningsmetoder, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

69

Spm., om ministeren kan bekræfte, at forældre til handicappede børn, som ønsker at hjemmetræne eller undervise deres børn på lige fod med andre, kan klage over eksempelvis et afslag fra kommunen til Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

70

Spm., om det er korrekt, at det i en kommende håndbog vedrørende muligheden for at træne eller undervise børn i hjemmet vil være nøjagtigt beskrevet, hvilke rettigheder - valgfrihed til metoder - og ankemuligheder forældrene har, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

71

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 23/4-08 fra Danske Døves Landsforbund, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

72

Spm., om ministeren agter at stille et ændringsforslag til lovforslaget, der giver modtagere af BPA mulighed for at overdrage arbejdsgiveransvaret til kommunen på samme måde, som arbejdsgiveransvaret ifølge lovforslaget kan overdrages til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

73

Spm., om ministeren kan redegøre for, hvad der forstås ved bemærkning 3.2 til lovforslaget om, at »Der er ikke krav om, at træningsmetoden skal være videnskabeligt dokumenteret«, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

74

Spm. om, hvordan vil ministeren sikre, at de ændringer af tolketilbuddet, som følger af lovforslaget, ikke vil medføre en voldsom administrativ byrde for kommunerne og medføre en besværlig og tung ansøgningsproces for borgeren, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

75

Spm., om ministeren kan kommentere de påståede konsekvenser af lovforslaget som fremlægges i pressemeddelelsen »Døve og hørehæmmede vil stoppe nyt lovforslag« fra 15. april 2008, udsendt af Danske Døves Landsforbund, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

76

Spm. om, hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at de dele af den sociale tolkeservice, der ikke er dækket af lovforslaget, fortsat vil være til stede for borgerne efter vedtagelse af lovforslaget, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

77

Spm. om, hvornår ministeren vil frigive midler til Det Sociale Tolkeprojekt, så det kan fortsætte på trods af, at projektet på nuværende tidspunkt er løbet tør for midler, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

78

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 27/4-08 fra Landsforeningen for forældre der hjemmetræner deres hjerneskadede børn, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

79

Spm. om ministerens kommentar til, at Dansk Handicap Forbund og Muskelsvindfonden har udtrykt en positiv holdning til, at en person med BPA også skal kunne vælge kommunen som arbejdsgiver, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

80

Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget ikke tilsigter et lavere bevillingsniveau for den enkelte borger med BPA, målt i timer og beløb, end det hidtidige niveau for bevilling af hjælpeordninger, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

81

Spm. om ministerens kommentar til høringssvaret fra Kristelig Fagbevægelse, hvor der spørges, hvad der skal ske, hvis en borger med BPA ikke kan fortsætte som arbejdsgiver, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

82

Spm., om Velfærdsministeriets bemærkning til høringssvarene »en løsning vil derfor kunne træde i kraft den 1. januar 2009« udtrykker en egentlig forventning om, at en permanent løsning vil finde sted senest på det tidspunkt, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

83

Spm. om, hvorledes vil de 500.000 kr. til en vejlednings- og informationsindsats om BPA i forbindelse med lovforslagets vedtagelse blive anvendt, hvem forventes at udføre indsatsen, og hvem er målgruppen, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

84

Spm. om, hvad ville være til hinder for en bestemmelse om, at behov for hjælp efter flere forskellige bestemmelser, f.eks. §§ 83/95 og 97 (ledsageordning) og 100 (håndsrækninger) altid bør føre til, at hjælpen søges samlet i én bestemmelse, f.eks. § 96, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

85

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 29/4-08 fra Mette Bang Jeppesen, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

86

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 30/4-08 fra repræsentanter for Dansk Pædiatrisk Selskabs Neurologiudvalg m.fl., til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

87

Spm. om ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af L 154 - spørgsmål 16 og 72 vil redegøre nærmere for, hvorfor muligheden for at overdrage arbejdsgiveransvaret til kommunerne vil betyde væsentlige merudgifter for kommunerne, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

88

Spm. om, skal bemærkningerne til ministerens ændringsforslag forstås således, at det ikke nødvendigvis er en betingelse, at ledelsesret overhovedet overdrages til borgeren, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

89

Spm. om ministerens vurdering af, hvilket beløb kommunen forventes at skulle betale til borgeren, for at borgeren kan betale en privat virksomhed eller en brugerstyret organisation for at påtage sig arbejdsgiveransvaret med de deraf følgende forpligtelse, og ministerens svar herpå

90

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 7/5-08 fra Dansk Blindesamfund, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

91

Spm. om kommentar til henvendelse af 12/5-08 fra ABA-foreningen, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

92

Spm., om det dansk/norske forskningsprojekt af Doman og Family Hope Center metoderne »stort set er gået i stå«, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

93

Spm., ministeren bedes redegøre for, om det er korrekt forstået, at man med lovforslaget ikke specielt fremhæver bestemte behandlingsformer eller på anden vis giver disse behandlingsformer noget »blåt« stempel, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

94

Spm., om ministeren kan redegøre for, hvorfor Dansk Pædiatrisk Selskab ikke er blevet hørt i forhold til lovforslaget, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

95

Spm. om ministeren kan bekræfte, at der i lyset af bemærkningerne i oplæg fra Spastikerforeningen og Dansk Pædiatrisk Selskab af 15. maj 2008 (L 154 – bilag 15) er behov for i en kommende vejledning vedrørende hjemmetræning at pointere, at der med lovforslaget alene gives en ret til, at forældre kan udføre træning af børn i hjemmet, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

96

Spm. om, hvorfor ministeren afviser at stille ændringsforslag om at give mulighed for at overdrage arbejdsgiveransvaret til kommunerne, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

97

Spm., om ministeren vil oplyse, om der med lovforslaget indføres en øvre grænse for refusion af tabt arbejdsfortjeneste i de situationer, hvor forældre vælger at hjemmetræne deres handicappede børn. Hvis det ikke er tilfældet, vil ministeren da stille ændringsforslag om at fastsættelse en øvre grænse for refusion af tabt arbejdsfortjeneste, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

98

Spm., om ministeren kan beskrive en situation, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse ikke i fornødent omfang tager hensyn til barnets bedste, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

99

Spm., om ministeren kan bekræfte, at muligheden for at klage over afgørelser om hjemmetræning efter serviceloven til de sociale nævn og Ankestyrelsen gælder i sager vedrørende børn i alle aldersgrupper (0-17 år), til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

100

Spm. om der er mulighed for at søge om deltidsundervisningstilbud, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

101

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 26/5-2008 fra Handicaphjælpernes faggruppeklub - FOA Århus, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

+++Bilag+++Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til velfærdsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene 66, 67, 68, 69 og 70 og velfærdsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Dansk Folkeparti.

Spørgsmålet 98 og velfærdsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Spørgsmål 66:

Ministeren bedes redegøre for, hvad det nøjagtigt er, ministeren vil bruge revisionen af bestemmelserne om udførelse af hjælp i hjemmet til.

Svar:

I lovforslaget er der indsat en bestemmelse om at revidere forslaget i 2011. Selv om der igennem nogle år har været etableret kommunale forsøgsordninger for forældre, der træner et barn med hjerneskade i hjemmet, indebærer lovforslaget nye måder for kommunerne til at kunne tilrettelægge indsatsen for børn med svære handicap.

Det er vigtigt at sikre, at der ved revisionen sker en opfølgning på bestemmelserne om udførelse af hjælpen i hjemmet på grundlag af diverse undersøgelser, erfaringer og forældretilfredshed.

Revisionen er således en generel evaluering af lovforslaget, som skal anvendes til en vurdering af, om der i lyset af de indhentede erfaringer er brug for en justering af bestemmelserne.

Spørgsmål 67:

Vil ministeren bekræfte, at det ikke er ministerens intention at nægte forældre adgang til at bruge alternative hjemmeundervisnings- og træningsmetoder pga. manglende dansk dokumentation?

Svar:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget i pkt. 3.2., at træningen kan foregå efter konventionelle metoder, dvs. metoder, som almindeligvis anvendes i de offentlige tilbud, eller efter alternative metoder, dvs. metoder der traditionelt ikke indgår i de offentlige tilbud. Det fremgår desuden, at det ikke er et krav, at træningsmetoden er videnskabeligt dokumenteret.

I lovforslaget stilles der kun krav om, at træningsmetoden er dokumenterbar, fordi det skal være muligt at måle effekten af den anvendte metode på barnets udvikling.

Forældrene kan således ikke nægtes adgang til at anvende alternative metoder alene på grund af manglende dansk dokumentation.

Spørgsmål 68:

Ministeren bedes redegøre for, hvad der i den foreslåede bestemmelse menes med ”dokumenterbare” træningsmetoder?

Svar:

Som nævnt i svar til spørgsmål nr. 67 skal det være muligt at måle effekten af den anvendte træningsmetode på barnets udvikling. Derfor indgår der i lovforslaget et krav om, at træningsmetoden skal være dokumenterbar. Dette indebærer, at kommunen skal vurdere, om metoden indeholder nogle målbare indikatorer, som kan anvendes til måling af, om metoden resulterer i den forventede effekt.

Der vil desuden blive udarbejdet en håndbog, der bl.a. har til formål at give kommunerne vejledning om, hvordan de kan vurdere, om en træningsmetode er dokumenterbar.

Spørgsmål 69:

Kan ministeren bekræfte, at forældre til handicappede børn, som ønsker at hjemmetræne eller undervise deres børn på lige fod med andre, kan klage over eksempelvis et afslag fra kommunen til Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen?

Svar:

Hvis forældre, der ønsker at træne deres barn, får et afslag fra kommunen, er det at betragte som en afgørelse, der er truffet af kommunen. Forældrene kan derfor klage over afslaget til det sociale nævn og til Ankestyrelsen, hvis sagen har principiel eller generel betydning.

Borgere har generelt efter serviceloven adgang til at klage over kommunens afgørelse, med mindre det udtrykkeligt fremgår af den konkrete bestemmelse, at der ikke er klageadgang.

Spørgsmål 70:

Er det korrekt, at det i en kommende håndbog vedrørende muligheden for at træne eller undervise børn i hjemmet vil være nøjagtigt beskrevet, hvilke rettigheder - valgfrihed til metoder - og ankemuligheder forældrene har? Vil håndbogen kunne fungere som en vejledning til forældre og andre i forbindelse med ansøgninger om at hjemmetræne børn?

Svar:

Af lovforslaget fremgår det, at velfærdsministeren fastsætter nærmere regler om udredning og visitation af barnet og om særlig støtte i hjemmet. Disse regler vil komme til at fremgå af to bekendtgørelser. Der vil desuden blive udarbejdet en vejledning og en håndbog, der yderligere uddyber reglerne.

Håndbogen har til formål at give de kommunalt ansatte vejledning og anvisninger om udrednings- og visitationsprocessen, forældresamarbejde, redskaber til at kunne vurdere, om en træningsmetode er dokumenterbar m.m.

Håndbogen har primært de kommunalt ansatte som målgruppe, idet det er kommunernes forpligtelse af sikre, at borgerne får den vejledning, de har behov for, herunder vejledning om ankemuligheder. Dette udelukker dog ikke, at håndbogen også kan fungere som vejledning for forældrene.

Men det er nu engang kommunernes forpligtelse at sikre, at borgerne får den vejledning, de har behov for, herunder vejledning om ankemuligheder.

Spørgsmål 98:

Ministeren bedes beskrive en situation, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse ikke i fornødent omfang tager hensyn til barnets bedste, samt hvornår og på hvilket grundlag Ankestyrelsen eller de sociale nævn kan være uenige i kommunalbestyrelsens afgørelse.

Svar:

Ankestyrelsen og de sociale nævn skal lægge sagens akter til grund for vurderingen af kommunalbestyrelsens afgørelse. Hvis det af sagsakterne fremgår, at sagen er underbelyst, eller hvis der i begrundelse og afgørelse er vægtet hensyn, der er i strid med loven, kan Ankestyrelsen og de sociale nævn pålægge kommunalbestyrelsen at træffe en ny afgørelse.

Ankestyrelsen og de sociale nævn skal vurdere sager, der tages op af egen drift på samme vis, som de vurderer sager om valg af anbringelsessted, herunder flytning af et barn fra et anbringelsessted til et andet, samt sager om samvær, når sagen er påklaget af forældremyndighedsindehaveren eller af den unge selv. Dvs. at Ankestyrelsen og de sociale nævn skal vurdere, om afgørelsen ligger inden for lovens rammer. Lovforslaget indeholder dermed kun en ændring af anledningen til at en sag kan blive taget op.