Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 3. behandling af lovforslag nr. L 15:

Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Nedvejning af varebiler).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 28.11.2007. 1. behandling 30.11.2007. Betænkning 05.12.2007. 2. behandling 11.12.2007. Tillægsbetænkning 12.12.2007).

Forhandling

Formanden:

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Hr. Nick Hækkerup.

(Ordfører)

Nick Hækkerup(S):

Under førstebehandlingen af lovforslaget tilkendegav skatteministeren, at det foreliggende lovforslag er uden tilbagevirkende kraft. Det samme har ministeren tilkendegivet i sine kommentarer til de indkomne høringssvar. Nu har vi så Justitsministeriets ord for, at lovforslaget faktisk har tilbagevirkende kraft.

Der er så to muligheder. Enten har skatteministeren mod bedre vidende forsøgt at føre såvel offentligheden som Folketinget bag lyset, eller også vidste skatteministeren ikke bedre; ministeren var simpelt hen ikke klogere.

Lad os nu, den forestående højtid taget i betragtning, lægge det andet til grund; det er trods alt bedre at være enfoldig end at være ondskabsfuld.

Når jeg beder om ordet, er det, fordi jeg gerne vil opfordre ministeren til i fremtiden at være mere opmærksom på grundlæggende retsprincipper også i skattelovgivningen. Socialdemokratiet er betænkelig ved, at der bliver skaltet og valtet med borgernes retssikkerhed. Følgespørgsmålet er naturligvis, om der er andre grundlæggende retsprincipper, som ministeren på samme måde har ladet hånt om.

Må jeg, som tilfældet var ved førstebehandlingen, påpege, at hele miseren kunne være undgået, hvis regeringen havde tænkt sig om i første omgang i stedet for at lave en lovgivning med et hul på størrelse med en ladeport, et hul, som er blevet udnyttet 42.000 gange det forløbne halve år, og som selvfølgelig nu skal lukkes.

Formanden:

Ja tak. Skatteministeren.

Skatteministeren(Kristian Jensen):

Jeg er bange for, at hr. Nick Hækkerup i skyndingen efter at komme på talerstolen ikke har fået læst hele udtalelsen fra Justitsministeriet. For hvis man sammenholder den debat, vi havde ved førstebehandlingen, om, hvorvidt der var tilbagevirkende kraft for den del af lovforslaget, der lukker hullet i forbindelse med nedvejning, så siger Justitsministeriets notat ganske klart, at der for den del af lovforslaget ikke er tilbagevirkende kraft. Det var det, der blev spurgt om under førstebehandlingen, det er det, jeg har svaret på, det er det, der har været kommentarer om, altså, om ændringen vedrørende nedvejning har tilbagevirkende kraft. Og der konkluderer Justitsministeriets notat ganske klart, at den foreslåede ændring i lovforslagets § 2 vedrørende betaling af vægtafgiften efter justitsministerens opfattelse således ikke indebærer lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Så er der nogle andre elementer i lovforslaget, det er § 29. Dem diskuterede vi ikke under førstebehandlingen, og derfor har jeg heller ikke svaret på, hvorvidt der er tilbagevirkende kraft i forbindelse med dem.

Jeg vil sige, at det, vi gør med § 29 i det her lovforslag, er det, som der er god praksis for at gøre i skattelove, nemlig at man har virkning ved fremsættelsestidspunktet, for når man lukker huller, vil det være meget mærkeligt - nogle vil endda gå så langt som til at kalde det økonomisk uansvarligt - hvis man først siger, at her har man et hul, men man derefter siger, at det lader man i øvrigt stå åbent, indtil der har været tredje behandling og en offentliggørelse af loven efter vedtagelsen. At det skulle være et nyt princip at gøre det på den måde, må jeg sådan set tilbagevise.

Jeg har ledt lidt i annalerne og kan - bare for at nævne et par eksempler - finde frem til, at den daværende skatteminister Carsten Koch i forbindelse med lovforslag nr. L 12 i samlingen 1997-98 benyttede den samme fremgangsmåde vedrørende forhøjelse af tinglysningsafgiften i forbindelse med pantebreve, og jeg kan sige, at daværende skatteminister Frode Sørensen i folketingssamlingen 2000-01 fremsatte lovforslag nr. L 51 med samme fremgangsmåde, nemlig at når man lukker et hul, så gør man det med virkning fra fremsættelsestidspunktet.

Jeg vil sådan set gerne spørge hr. Nick Hækkerup, om Socialdemokratiet nu ændrer holdning, altså om man mener, at når der skal foretages en lukning af et skattehul, så skal det ikke gøres ved fremsættelsen af lovforslaget, men først efter vedtagelsen. Jeg vil gerne høre, om hr. Nick Hækkerups holdning her er udtryk for, at Socialdemokratiet mener, at når et skattehul er identificeret og skal lukkes, skal det gøres med en forsinkelse, sådan at man gør opmærksom på det i lovgivningen, men ikke vedtager det med øjeblikkelig virkning fra fremsættelsen. Det ville i hvert fald være en ny - og må jeg sige det - økonomisk uansvarlig fremgangsmåde, hvis der er tale om et holdningsskifte fra Socialdemokratiet side.

Formanden:

Hr. Nick Hækkerup.

Nick Hækkerup(S):

Det er jo fuldstændig rigtigt, at det kan konstateres, at det har været praksis at gøre sådan i forbindelse med skattelovgivningen tidligere. Det er også fuldstændig rigtigt, at det er fornuftigt at gøre det i en række tilfælde. Det er bare ikke det, vi diskuterer.

Det, vi diskuterer, er, at vi, da vi i forbindelse med førstebehandlingen af lovforslaget sagde, at vi var bekymrede, når regler blev givet tilbagevirkende kraft, dels fordi det skaber usikkerhed hos borgerne i landet - hvad kan man regne med, og hvad kan man ikke regne med? - og dels fordi det slet ikke havde været nødvendigt, hvis regeringen havde tænkt sig om, så fik svaret: De her regler har ikke tilbagevirkende kraft.

Det er rigtigt, at der er nogle af reglerne i lovforslaget, der ikke har tilbagevirkende kraft; sådan vil det jo altid være. Det, der er det interessante, er, om der er nogle af reglerne, der har tilbagevirkende kraft, som ministeren sagde de ikke har. Og der har Justitsministeriet så haft den godhed at udrede det, der er statsforfatningsret på første år, nemlig hvornår regler har tilbagevirkende kraft, og hvornår regler ikke har tilbagevirkende kraft. Og Justitsministeriet svarer som følger, nemlig at det betyder, at loven gives tilbagevirkende kraft på dette punkt, nemlig § 29 og § 29 a i registreringsafgiftloven. Det er sådan set et rimeligt klart svar.

Når vi alligevel - og det sagde vi også under førstebehandlingen - synes, at det kan være fornuftigt at gøre det, så er det selvfølgelig, fordi der er tale om at lukke et skattehul. Men det, der er det interessante her, er jo, om ministeren tager retssikkerheden for de retsundergivne i kongeriget alvorligt, eller om man er blevet så magtfuldkommen, at det er ligegyldigt, hvilke relationer reglerne har til de borgere, det handler om.

Der er det bare, at vi siger: Man bør være opmærksom på, at det kan være bekymrende at lave regler med tilbagevirkende kraft; man bør bare være opmærksom på det, sådan at man overvejer det i stedet for at sige, at de her regler ikke har tilbagevirkende kraft, når nu de her regler har tilbagevirkende kraft.

Formanden:

Skatteministeren.

Skatteministeren(Kristian Jensen):

Der er sådan en dejlig service herinde i Folketinget; man får noteret alt, hvad der bliver sagt under debatterne, ned, herunder også, hvad der blev sagt under førstebehandlingen af det her lovforslag.

Det blev sagt den 30. november 2007 kl. 10.50 af hr. Nick Hækkerup, at der er nogle problemer, når reglerne gives tilbagevirkende kraft; det skaber usikkerhed for borgerne - hvad kan de regne med, og hvad kan de ikke regne med, når man snakker om det her skattehul, som i hr. Nick Hækkerups øjne ikke var svært at forudse, fordi det havde været benyttet de såkaldt 42.000 gange? Vi snakker altså om den del af lovforslaget, der vedrører nedvejning: § 20 a.

Der er konklusionen ganske klar i det notat, som Justitsministeriet lavede; den er i notatet nævnt under punkt 3. Og der siges det, som jeg sagde før:

»Den foreslåede ændring i lovforslagets § 2 vedrørende betaling af afgift efter vægtafgiftloven indebærer efter Justitsministeriets opfattelse således ikke lovgivning med tilbagevirkende kraft.«

Med hensyn til alt det, vi diskuterede den 30. november, nemlig om der var tale om tilbagevirkende kraft eller ej, giver Justitsministeriet mig ret; der er ikke tale om tilbagevirkende kraft.

Med hensyn til den anden del af lovforslaget, som vi ikke diskuterede den 30. november, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt reglerne for registreringsafgift skulle ændres eller ej, ja, der er det korrekt, at når man har en vedtagelse, der har virkning fra fremsættelsestidspunktet, er der ifølge Justitsministeriets notat tale om tilbagevirkende kraft.

Det var bare ikke det, hr. Nick Hækkerup spurgte om; det blev der ikke spurgt om den 30. november. Det blev der heller ikke svaret på den 30. november. Jeg har sådan for vane at forsøge at svare på det, der bliver spurgt om. Hr. Nick Hækkerup spurgte om, hvorvidt ændringen af vægtafgiften ville have tilbagevirkende kraft. Det sagde jeg nej til. Det har Justitsministeriet bakket mig op i.

Hvis man skal prøve at sige, hvad det er, vi konkret taler om her, vil jeg med hensyn til den anden del af det spørge: Skal vi, hvis der sker hullukninger, fortsætte med, at de skal ske med virkning fra fremsættelsestidspunktet? Ja, det skal de. Det er jeg helt overbevist om er det eneste økonomisk forsvarlige. Og jeg kan sådan forstå, at på trods af al polemikken så er hr. Nick Hækkerup og Socialdemokratiet sådan set enige i, at vi skal fortsætte med, at det sker med virkning fra fremsættelsestidspunktet, når vi lukker huller. Og dermed er man fuldstændig enig i den fremgangsmåde, som regeringen har anvendt.

Formanden:

Hr. Nick Hækkerup, denne gang med en kort bemærkning.

Nick Hækkerup(S):

Det bliver jo lidt en pudsighed, når det bliver ministerens fortolkning af, hvad det var, jeg spurgte om. Men vi kan heldigvis dokumentere, hvad det er, der er spurgt om i Justitsministeriet, og hvad det er, Justitsministeriet har svaret på; de forstod åbenbart godt det, som skatteministeren ikke kan forstå, nemlig om lovforslaget har tilbagevirkende kraft eller ej. Og der svarer justitsministeren: Ja, det har lovforslaget.

Det er igen et eksempel på, at måske kunne der arbejdes mere med grundigheden, med tilgangen til, hvordan vi laver skattelovene her i landet.

Formanden:

Skatteministeren.

Skatteministeren(Kristian Jensen):

Når der er forskel på, hvad jeg svarede den 30. november, og hvad Justitsministeriet efterfølgende har svaret, så skyldes det måske, at der er forskel på, hvad der er spurgt om. Igen er det fantastisk, at ikke bare jeg, men alle, der har adgang til en internetopkobling kan gå ind på Folketings hjemmeside og læse debatten fra den 30. november kl. 10.49, hvor hr. Nick Hækkerup fik ordet. Ca. 1 minut senere nævner han spørgsmålet om vægtafgift og siger, at det for det første er bekymrende, når reglerne har tilbagevirkende kraft, det skaber usikkerhed for borgerne. Javist, men de regler, som hr. Nick Hækkerup omtaler her, har ikke tilbagevirkende kraft. Justitsministeriet dokumenterer i deres notat, punkt 3, at de regler om vægtafgift ikke har tilbagevirkende kraft.

Jeg synes egentlig, det er lidt ærgerligt, at det skal fremstå, som om vi er uenige, når hr. Nick Hækkerup lige om lidt bakker mit lovforslag op, og efter visse omstændeligheder og også lidt lange formuleringer i og for sig også er enig i, at fremgangsmåden med, at man lukker skattehuller med virkning fra lovforslagets fremsættelsesdato er den rigtige.

Så jeg vil bare nøjes med at konstatere med glæde, at når man skærer polemikken væk, er vi enige, og lovforslaget vil nu blive vedtaget.

Formanden:

Tak til skatteministeren. Ønsker flere at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Afstemning

Formanden:

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget med 107 stemmer og vil nu blive sendt til statsministeren.

[ For stemte: 107 (V, S, DF, SF, KF, RV, NY og EL), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 0].