|
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 6. maj 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 7 (L 149), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7:
â€Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at dagpengegodtgørelsen for 1., 2. og 3. ledighedsdag udbetales til lønmodtageren af arbejdsløshedskassen, som efterfølgende opkræver beløbet hos arbejdsgiveren.â€
Endeligt svar:
Efter de gældende regler udbetaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse for de første ledighedsdage til den afskedigede eller hjemsendte medarbejder. Der er alene tale om et anliggende mellem lønmodtager og arbejdsgiver.
Som det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 5, kan lønmodtageren i visse situationer anmode sin a-kasse om bistand til at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren. Under visse forudsætninger kan a-kassen endvidere udlægge beløbet på arbejdsgiverens vegne.
Det ønskede ændringsforslag forudsætter en ordning, der grundlæggende ændrer den gældende ordning.
Den ønskede ordning betyder, at a-kasserne som noget helt nyt altid skal forestå udbetalingen af dagpengegodtgørelsen. Det forudsætter, at a-kasserne skal have viden om forhold, som de ikke umiddelbart har kendskab til, fordi de relaterer sig til forholdet mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren.
Den ønskede ordning medfører også, at a-kasserne skal udbetale en godtgørelse, som de ikke tidligere har skullet. Det betyder formentlig, at der skal etableres et system, som sikrer, at a-kasserne kan få forskud/refusion fra staten for de udlagte beløb. Der skal endvidere etableres et helt nyt opkrævningssystem, så a-kassen kan opkræve den udbetalte dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren og indbetale beløbet til staten.
Der skal tillige tages stilling til sammenhængen mellem den ønskede ordning og retten til dagpenge.
Den ønskede ordning indebærer endvidere, at a-kassen dels vil komme til at træffe afgørelse om betaling af dagpengegodtgørelse over for lønmodtageren, dels træffe afgørelse over for arbejdsgiveren om finansiering af dagpengegodtgørelsen. Sidstnævnte vil være en nyskabelse, idet a-kassen vil skulle træffe afgørelse over for (juridiske) personer, som ikke er medlemmer af a-kassen.
Den ønskede ordning bevirker en yderligere administrativ belastning af arbejdsgiverne i form af afgivelse af de nødvendige oplysninger til a-kassernes administration af ordningen. Derudover betyder den yderligere en stor administrativ belastning af a-kasserne og staten.
Den ønskede ordning forudsætter videre, at klagereglerne ændres grundlæggende. Efter de gældende regler er det a-kassen, der på lønmodtagerens vegne som hovedregel indbringer sagen for Arbejdsmarkedets Ankenævn. I den ønskede ordning vil det være arbejdsgiveren, der i givet fald skal indbringe en klage over betaling af dagpengegodtgørelse for Arbejdsmarkedets Ankenævn. I det omfang arbejdsgiveren får medhold i klagen, skal der herefter tages stilling til, om lønmodtageren skal betale dagpengegodtgørelsen tilbage.
Under henvisning til kompleksiteten i den ønskede ordning og under hensyn til tidsplanen for L 149 finder jeg det ikke muligt at udarbejde det ønskede ændringsforslag på et forsvarligt gennemarbejdet og professionelt niveau.
Endelig er der efter min opfattelse i øvrigt ikke identitet mellem L 149 og det ønskede ændringsforslag.