(Ordfører)
Bjarne Laustsen (S):
Af og til hører vi regeringen sige, at der er alt for mange lovforslag, og at der er alt for meget bureaukrati osv. Her er et tilfælde, hvor vi kunne undgå at drøfte den sag i den her sammenhæng, fordi regeringen har et andet lovforslag til høring. Det drejer sig om, at man vil lave et nyt system, et registreringssystem og et opkrævningssystem, EKKO-systemet, der gør, at de her såkaldte G-dage kan opkræves og udbetales på en ny måde. Jeg har stillet forslag om her, at man afventede det, fordi så kunne man behandle det hele i én varme, som en smed ville sige, i stedet for at skulle gøre det ad to omgange. Ministeren svarer så, at det ikke har noget med det at gøre. Det har det selvfølgelig. Det, der er begrundelsen, er, at der er lavet en finanslovaftale, fordi der skal penge i kassen, og det er der så nogle arbejdsgivere der kommer til at betale for her. Det er de offentlige arbejdsgivere, og det er de private arbejdsgivere.
Den her lov kom til verden engang i 1980'erne under daværende arbejdsminister Dyremose og havde til hensigt at sørge for, at arbejderne havde længere fuldtidsbeskæftigelse, og at de ikke så ofte blev sendt hjem, og derfor er arbejdsgiverne i dag pålagt at udbetale de første 16 ledighedsdage. Den nuværende justitsminister har udtalt i forskellige valgkampe, at det var et system, man gerne ville kigge på. Det ville man gerne lave om på, fordi det rammer bestemte industrier meget, meget hårdt. Det har man glemt nu. Nu går man endda ind og siger, at nu er det ikke bare to ledighedsdage, der skal betales for, men det er tre, og det ordner regeringen og Dansk Folkeparti også i den her sag. Det, der bare er det underlige af det, er i forbindelse med udvalgsbehandlingen, hvor SF har valgt at følge regeringen.
Derfor vil jeg selvfølgelig gerne spørge SF - hvis hr. Eigil Andersen ville høre efter - hvad det er, SF har fået for at stemme for det her lovforslag. De penge, som der kradses ekstra ind til statskassen, hvilken indflydelse har SF på dem? Er det sådan, at man er blevet lovet noget her imellem anden og tredje behandling om, at man får indflydelse på de penge, som arbejdsgiverne skal betale? Det er jo ret mange penge. Det er 60 mio. kr., det drejer sig om. Jeg forstår ikke, at SF vil blande sig i, at der først er en besparelse her på 50 mio. kr. til næste år, og så er der en ekstra udgift for de offentlige arbejdsgivere, og at man gerne blander sig i en sag, som regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt.
Jeg synes, det er synd og skam, og vi er jo enige om én ting, og det kan jeg også se ud af de bemærkninger, som SF er kommet med, at alt det, vi har døjet med det lovforslag, siden De Konservative lavede det her, er, at adskillige mennesker er blevet snydt for de penge, fordi man har lavet en lovgivning, der siger, at arbejdsgiveren har ret til at fyre folk, men så skal han betale de to første ledighedsdage, nu tre i fremtiden fra den 1. juli. Vi har oplevet, at der er mange arbejdsgivere, der har sagt, at det er de fuldstændig ligeglade med, og der er rigtig mange lønmodtagere, der er blevet snydt. Vi har repareret på den lov adskillige gange for at få det på plads. Nu har vi muligheden for at få et system. Alligevel vælger man at sige ja, inden vi har det system på plads. Man kunne udmærket have ventet med at sige ja til det her samlet, indtil vi har set, om det nye system, som SKAT er ved at opbygge, har nogen gang på jorden, og om vi kan sikre det, som vi er fælles om, nemlig at hvis vi pålægger arbejdsgiveren at betale nogle ledighedsdage, så skal han også komme til det, fordi det jo er unfair over for de lønmodtagere, der bliver sendt hjem, for a-kassen har jo ikke mulighed for at udbetale dem. Det er jo det, det hele drejer sig om, og derfor synes jeg, at det er lidt ærgerligt, at SF har valgt at tilslutte sig det her. Jeg synes, at de skulle have ladet finanslovforligspartierne sejle deres egen sø i den her sag. Men sket er sket, og så håber jeg, vi kommer igen efterfølgende.