Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 149:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsgiveres betaling af dagpengegodtgørelse for 3. ledighedsdag).

Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 28.03.2008).

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Peter Juel Jensen fra Venstre.

(Ordfører)

Peter Juel Jensen(V):

Forslag til lov om ændring af arbejdsløshedsforsikring eller L 149 er et led i finanslovaftalen for 2008. Forslaget ændrer arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse i forbindelse med ledighedsdage og har til formål at reducere korttidsledigheden yderligere og indebærer, at arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse til lønmodtagerne ved afskedigelse, hjemsendelse og ophør af opgave eller tidsbestemt akkord og lignende øges fra 2 til 3 dage.

Det, vi gerne skulle opnå med dette lovforslag, er at øge arbejdsgivernes tilskyndelse til at planlægge arbejdet, så behovet for afskedigelse og hjemsendelse reduceres. De, der har stor glæde af den fleksibilitet, der ligger som mulighed i dagpengegodtgørelsen, kommer også i højere grad til at bidrage til ordningen.

Lovforslaget ændrer ikke på, hvem der kan modtage dagpengegodtgørelse i forbindelse med afskedigelse og hjemsendelse. Lønmodtageren bliver ikke berørt. Ændringen har alene betydning for arbejdsgiveren, der i forbindelse med afskedigelse og hjemsendelse kan komme til at betale mere ved hver hjemsendelse eller afskedigelse med den bemærkning, at der ikke røres ved det forhold, at en arbejdsgiver i løbet af et kalenderår højst kan komme til at betale dagpengegodtgørelse til det samme medlem 16 gange. Her bør jeg måske også lige bemærke, at halve dage tæller på lige fod med hele dage i udregningen af de maks. 16 dage.

Jeg er af den overbevisning, at dette forslag vil have en positiv effekt på virksomhedernes tilrettelæggelse af arbejdet. Og skulle en af effekterne være, at der bliver frigjort yderligere arbejdsstyrke, så står der tusindvis af ubesatte job klar til gavn for den fortsatte fastholdelse og udbygning af det danske velfærdssamfund. Enkelte brancher vil selvfølgelig have en udfordring i at få planlagt deres arbejde, således at afskedigelser og hjemsendelser begrænses. Hvis man i den enkelte virksomhed ikke allerede er gået i gang med dette arbejde, så forestår der et spændende arbejde, hvor både arbejdsgiver og arbejdstager har stor interesse i, at opgaven løses på bedst mulig måde. Rigtig god arbejdslyst.

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Bjarne Laustsen(S):

Jeg vil gerne spørge, hvor hr. Peter Juel Jensen ved fra, at det ikke kommer til at berøre lønmodtagerne. Det er ufatteligt, at man ikke ved, at turisterhvervet, fiskeindustrien og en lang række andre erhverv har sæsonarbejde, og jul og påske og pinse falder altså ikke hele året. Det drejer sig altså om folk, der her bliver ansat med et bestemt formål, og der skal arbejdsgiverne nu fremover, når de har haft folk ansat mere end 1 uge, betale 3 dage i stedet for 2 dage. Hvor ved hr. Peter Juel Jensen fra, at lønmodtagerne ikke bliver ramt? Vi ved, at der i dag er tusindvis af mennesker, der aldrig nogen sinde hverken får den første eller anden dag, og nu kommer man og indfører en tredje dag uden at have løst det problem, som bl.a. LO gør opmærksom på, nemlig at kasserne kan få lov at udbetale pengene, og så kan staten hente pengene ude hos de arbejdsgivere, der snyder på vægten.

Så der vil være lønmodtagere, der bliver ramt af det her, de bliver bare ramt endnu hårdere, end de gjorde før.

Formanden:

Ordføreren.

Peter Juel Jensen(V):

Jamen altså, det er jo således, at hvis en arbejdsgiver sender et medlem hjem, så får arbejdsgiveren jo bare den pligt yderligere at betale for en ekstra dag, og det vil så sige, at det er arbejdsgiveren, der kommer til at bøde her. Der bør ikke være noget forhold for arbejdstageren.

Formanden:

Hr. Bjarne Laustsen for et sidste kort spørgsmål.

Bjarne Laustsen(S):

Problemet er bare, at det ikke sker, og det er jo helt ufatteligt, at Venstres ordfører ikke er bekendt med forholdene på arbejdsmarkedet og ved, at tusindvis af lønmodtagere gennem årene er blevet snydt. Det sker den dag i dag - i dag, her udenfor, sker det! Og så kommer regeringen og lægger en ny afgift på. Det må man ordne med erhvervslivet. Man bliver ikke mere konkurrencedygtig af at putte penge i statskassen. Det er det ene forhold.

Det andet er, at der her er lønmodtagere, som bliver ramt. De får simpelt hen ikke den tredje ledighedsdag, fordi de heller ikke får den første og den anden. Dernæst er der masser af mennesker, som ikke bliver ansat, fordi arbejdsgiveren kommer til at betale for 3 dage, som han ikke får noget arbejde for. Det er konsekvensen af det her. Det er en meget arbejdsgiverfjendsk regering, vi ser i dag, med sådan et forslag som det her. Man burde have afskaffet ordningen. Jeg tror, at man de steder, hvor man kan ændre adfærd, allerede har gjort det.

Formanden:

Ordføreren.

Peter Juel Jensen(V):

Nu tror jeg ikke, at arbejdsbyrden bliver mindre, ved at man indfører en 3. G-dag. Behovet for at have folk ansat og behovet for, at arbejdet skal udføres, er jo lige stort. Det her handler udelukkende om, at de, som har haft stor glæde af et meget fleksibelt arbejdsmarked, også er med til at bidrage til de udgifter og omkostninger, der ligger i forbindelse med det.

Formanden:

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Bjarne Laustsen.

(Ordfører)

Bjarne Laustsen(S):

I de her år, hvor vi taler om, at erhvervslivet skal have gode vilkår, og at vi skal have en god konkurrenceevne, kan vi se, at vi har en regering, der arbejder for, at konkurrenceevnen bliver dårligere. Man vælter simpelt hen udgifter over på nogle specifikke arbejdsgivere.

De fleste arbejdsgivere antager ikke folk for at afskedige dem igen. De antager dem jo for at holde dem beskæftiget i 10, 20, 30, 40 år, hvad ved jeg, og det betyder jo ikke noget, om der er en ledighedsdag eller to, som man skal betale for. Det her rammer nogle helt specifikke erhverv, som ikke har mulighed for at ændre adfærd.

Da en tidligere konservativ arbejdsminister i 1980'erne kom med det her forslag, var der måske muligheder for at ændre adfærd, og jeg tror på, at de virksomheder allerede har ændret adfærd. Jeg ved også, at justitsministeren, som kommer fra Hirtshals, har sagt, at det er en af de største fejltagelser, den borgerlige regering har begået, fordi det jo er en afgift på bl.a. fiskerierhvervet. Kan lønmodtagerne, der arbejder i fiskeriindustrien, gøre for, at der eksempelvis ikke er kvoter, eller at det er blæsevejr?

Jeg har også været inde på turisterhvervet, hvor der er sæsonarbejde; bare man har arbejdet 14 dage - altså 10 dage - skal arbejdsgiveren betale for 3 dage ifølge det her. Det gør altså, at der er nogle arbejdsgivere, der ikke vil ansætte folk, hvis de ved, at der er tale om en kort periode. Så løser man det via overarbejde eller noget andet.

Jeg ved ikke, hvorfor man har siddet og tænkt sådan nogle tanker her; og så siger man bare, at det er et led i finanslovaftalen. Ja, og hvad så?

Det, som man sidder og laver, er grundlæggende forkert og er rettet mod nogle bestemte arbejdsgivere. Jeg vil gerne være med til at lægge opgaver ud til arbejdsgiverne - og også ansvaret - men hvis de ikke har en kinamands chance for at ændre adfærd, er det da bare en ren afgift, som de skal betale.

Man kan jo også se, at det giver de offentlige arbejdsgivere en udgift på 25 mio. kr., og det samme gælder for de private arbejdsgivere, og statskassen får tilført et tilsvarende beløb. Jeg synes simpelt hen ikke, man har lavet sit hjemmearbejde ordentligt, men det må man jo altså klare med arbejdsgiverne, hvis man i den her tid, hvor vi kan se at der er en begyndende arbejdsløshed, problemer med betalingsbalancen, konkurrenceevnen, den lave dollarkurs osv., virkelig synes, at det er det rigtige svar på de udfordringer.

Vi har kunnet se, at man har givet skattelettelser til de rigeste i dette land, som måske ikke har behov for dem, og så vælger man altså her yderligere at belemre nogle små og mellemstore virksomheder, nystartede virksomheder, som er kommet i gang, med en tredje ledighedsdag. Jeg synes, det er et fejlskud, og jeg beklager dybt, at man er kommet dertil i stedet for at kigge på den ordning.

Så er der det allerallerstørste problem ved det, og det er, at de lønmodtagere, det her går ud over, ikke får deres penge; der er ikke sikkerhed for, at de får deres penge. Jeg kan forstå på Venstres ordfører, at man heller ikke har tænkt sig at komme efter dem, som ikke betaler pengene. Det er man totalt ligeglad med. Altså, hvis arbejdsgiverne snyder på vægten her, kan de for Venstres skyld bare gøre det; der er ingen problemer i det.

Man vil ikke engang være med til at lave et system, der gør, at a-kasserne kan udbetale penge for de dage til folk, når de bliver ledige, og så kan staten kræve pengene op hos den enkelte arbejdsgiver, som vitterlig - i forhold til det lovforslag - skal betale. Men hvis de ikke gør det - vil jeg spørge hr. Peter Juel Jensen - hvad så?

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Vibjerg.

Jens Vibjerg(V):

Ja tak. Jeg har lige et helt kort spørgsmål: Hvor mange G-dage kan arbejdsgiveren komme til at betale for den enkelte medarbejder i dag?

Formanden:

Ordføreren.

Bjarne Laustsen(S):

Jeg mener, at det er 16 dage. Og jeg kan fortælle hr. Jens Vibjerg, at der er masser af arbejdsgivere - bl.a. på Skagen Havn og alle mulige andre steder - der siger: Kan vi ikke få lov at betale de 16 dage med det samme? Det er forbundet med et administrativt bøvl og bureaukratisk cirkus uden mage at administrere det her. Og dernæst vil jeg også sige til hr. Jens Vibjerg, at der er masser, der slet ikke får pengene.

Formanden:

Hr. Jens Vibjerg for en sidste kort bemærkning.

Jens Vibjerg(V):

Så vil jeg gerne spørge: Hvor mange dage kan man maksimalt komme til at betale, når den her lovgivning er vedtaget?

Formanden:

Ordføreren.

Bjarne Laustsen(S):

Jeg har ikke kigget nærmere på det, men hvis det er 3 dage, som der nu skal betales for, og man ikke ændrer på den grænse i forhold til de 16 dage, så er det de 16 dage. Og så er det jo nogle andre arbejdsgivere, der kommer til at betale her.

Men det korte af det lange er, at man altså her vælter udgifter over på nogle bestemte arbejdsgivere, der har et bestemt erhverv i Danmark. Det har regeringen altså set sig gal på, uden at man ser efter, om de har mulighed for at ændre adfærd. For det er jo det, der bærer hele lovforslaget, nemlig om det er muligt for de arbejdsgivere at ændre adfærd. Og det ligger der ikke i forslaget; det kan jeg ikke se.

Formanden:

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Bent Bøgsted(DF):

Det er bare for at få noget bekræftet. Det kan godt være, at jeg har overset noget, men jeg mener ikke, at Socialdemokraterne plejer at tale for at afskaffe G-dagene. Er det noget nyt? Vil Socialdemokraterne efter det, vi hører hr. Bjarne Laustsens sige, til at afskaffe G-dagene?

Formanden:

Ordføreren.

Bjarne Laustsen(S):

Jeg har bare nøje lyttet til det, som justitsministeren siger, når vi fører valgkamp i Nordjylland. Jeg kan se, hvad hun er citeret for, nemlig at hun synes, at det er en afgift på bestemte virksomheder og bedrifter og den slags ting. Det synes jeg faktisk er ganske udmærket. Jeg tror, at de virksomheder allerede med de ændringer, der er lavet, har ændret adfærd. Det tror jeg også godt at hr. Bent Bøgsted ved at de har. Derfor virker det som en knytnæve til et blåt øje, at man oven i det kommer med en tredje dag. Jeg tror ikke, at der er mulighed for at ændre adfærden ret meget mere.

Så er det sådan, at det her er lavet uden om Socialdemokratiet. Vi har hverken haft lod eller del i det. Vi har haft blik for at sikre, at lønmodtagerne vil få deres penge, i stedet for at arbejdsgiverne snyder på vægten. Men det har hr. Bent Bøgsted heller ikke været med til at sikre i det lovforslag her.

Formanden:

Hr. Bent Bøgsted for en sidste kort bemærkning.

Bent Bøgsted(DF):

Hr. Bjarne Laustsen svarede slet ikke på det, som han blev spurgt om. Jeg spurgte, om det med det, hr. Bjarne Laustsen nu siger, er sådan, at Socialdemokraterne går ind for at afskaffe hele G-dag-systemet. Der har været en lang periode, hvor Socialdemokraterne sad med regeringsmagten, og dér blev der i hvert fald ikke afskaffet nogen G-dage. Så er det, at jeg spørger, om det er nye toner fra Socialdemokraterne, at man nu vil gå ind for at afskaffe G-dagene.

Formanden:

Ordføreren.

Bjarne Laustsen(S):

Vi vil da gerne være med til at se på, hvordan vi kan lave det her i fremtiden, men som jeg sagde, har vi fra socialdemokratisk side, mens vi havde regeringsmagten, forsøgt at ændre det her og sørge for, at lønmodtagerne under alle omstændigheder fik deres penge. Det er vi stadig væk ikke sikker på at de gør, og alligevel forsvarer regeringen ordningen. Vi har hverken lod eller del i den lovgivning. Nu kommer man bare med en ekstra dag. Jeg kan se, og jeg tror også, at der er nogen i hr. Bent Bøgsteds eget parti, der kan se, at det her har en slagside for nogle bestemte arbejdsgivere, og derfor fatter jeg ikke, at man sidder og diskuterer de her ting. Det, som det drejer sig om, er jo at holde folk i arbejde, og ikke at sørge for, at de ikke får et arbejde. Det her er hæmmende for, at folk bliver ansat i kortere tid.

Formanden:

Det er hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Mike Legarth(KF):

Jeg hørte ordføreren på et spørgsmål fra hr. Jens Vibjerg tilkendegive, at det før var 16 G-dage, man maksimalt kunne komme til at betale for.

Så hørte jeg det næste spørgsmål, også fra hr. Jens Vibjerg, og det gik på, hvad forskellen så er i forhold til det nye lovforslag. Jeg har så læst det og ved, at det stadig er 16 dage. Vil ordføreren så ikke bekræfte, at det ikke gør nogen forskel for erhvervslivet med hensyn til omkostningerne i forhold til det maksimale loft?

Formanden:

Ordføreren.

Bjarne Laustsen(S):

Nej, det kan jeg ikke. Det er bare nogle andre arbejdsgivere, der kommer til at betale 50 mio. kr.

Der står direkte i lovforslaget, og det må hr. Mike Legarth have læst, at offentlige arbejdsgivere kommer til at betale 25 mio. kr. mere, og at private arbejdsgivere kommer til at betale 25 mio. kr. mere. Med den her ordning tilfører man altså statskassen 50 mio. kr. Det er rigtigt, at der stadig væk er et loft over det samlede antal G-dage, men det ændrer jo ikke ved, at nogle af de arbejdsgivere, der i dag kun skal betale for 2 dage, i fremtiden kommer til at betale for 3 dage, hvis de ikke har nået loftet. Det giver 50 mio. kr. efter regeringens eget skøn.

Formanden:

Hr. Mike Legarth for en sidste kort bemærkning.

Mike Legarth(KF):

Det er bare vigtigt for mig, at offentligheden i hvert fald får bekræftet, at der ikke er nogen forskel med hensyn til loftet. Og ordføreren har jo indirekte besvaret mit spørgsmål.

Formanden:

Ordføreren.

Bjarne Laustsen(S):

Der er to lofter i den her sag: Tidligere var der et loft på 2 dage. Det bliver nu forhøjet til 3 dage. Med hensyn til det eksisterende loft på 16 dage vælger mange virksomheder at sige: Lad os betale de 16 dage, for det ved vi at vi kommer til.

Dernæst vil jeg sige: Man prøver at hjælpe erhvervslivet ved at afbureaukratisere. Jeg tror, at hr. Mike Legarth skal tale med justitsministeren om den her sag, for så kunne det være, at man kunne blive en lillebitte smule klogere - det er jeg helt sikker på.

Formanden:

Det er hr. Peter Juel Jensen for en kort bemærkning.

Peter Juel Jensen(V):

Jeg gerne spørge ordføreren, om det ikke er ganske naturligt, at de, der har stor glæde af et fleksibelt arbejdsmarked, også er med til at bidrage.

Så vil jeg gerne høre lidt om, hvad det er for nogle bureaukratiske eftervirkninger, det her vil få, for det drejer sig kun om, at man øger med 1 dag fra 2 til 3 dage; der kommer jo ikke mere bureaukrati ad den vej.

Formanden:

Ordføreren.

Bjarne Laustsen(S):

Det er sjældent, at man hører en ordfører, der udstiller sin uvidenhed her i Folketingssalen.

Men prøv at gå ud i fiskeindustrien, hvor man også opererer med halve G-dage, og forstå, hvor stort et bureaukratisk cirkus det er med de her G-dage. Det må Venstre så om, nemlig hvis de vil påføre små erhvervsdrivende, der forsøger at have en forretning og ansætte folk, det. Og det fleksible arbejdsmarked består jo i, at folk kan blive ansat, også for en kortere periode, og at de så kan blive afskediget igen, under forudsætning af at de kan få en rimelig understøttelse.

Det, der er problemet i det her, er, at man siger, at arbejdsgiverne nu skal betale en større del, og at det, der ikke er sikret, er, at lønmodtagerne får de tre G-dage, som de skal have, som lovforslaget forudsætter; der er ingen kontrol med det, og der er heller ikke noget med, at Venstre kommer efter arbejdsgiverne, hvis de ikke gør det.

Formanden:

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Bjarne Laustsen som ordfører. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted.

(Ordfører)

Bent Bøgsted(DF):

Lovforslaget er en del af finansloven for 2008, og det går ud på, at arbejdsgiveren skal betale 3. ledighedsdag ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- eller tidsbestemt akkord og lignende.

Som det er nu, betaler arbejdsgiveren dagpengegodtgørelse for de første 2 ledighedsdage, og det udvides så til at være 3 ledighedsdage. Det skal medvirke til at få arbejdsgiveren til at planlægge arbejdet, således at behovet for afskedigelse og hjemsendelse bliver reduceret. Det ændrer ikke ved, at arbejdsgiveren højst kan komme til at betale 16 ledighedsdage i et kalenderår. Det forventes således, at vi vil se et fald i antal hjemsendelser, netop fordi arbejdsgiverne vil planlægge bedre for at spare på udbetalingen af ledighedsdage og dermed bedre kunne fastholde lønmodtagerne i virksomheden.

Da det er en del af finansloven, støtter Dansk Folkeparti selvfølgelig forslaget.

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Bjarne Laustsen(S):

Jeg vil gerne spørge hr. Bent Bøgsted, som er kendt som en dygtig arbejdsmarkedsordfører, der er vant til at sætte sig ind i tingene, om han synes, det er en lavbureaukratisk ordning med de G-dage, der er på arbejdsmarkedet, og om han kender til forhold, hvor der er lønmodtagere, der ikke får deres G-dage, og om det her også har betydning for fiskeindustrien og for pelsavlere, der har meget omfattende sæsonarbejde, altså om det ikke går ud over lige præcis de grupper her.

Formanden:

Ordføreren.

Bent Bøgsted(DF):

Jamen jeg vil ærligt indrømme, at jeg ikke specifikt har fået nogen henvendelser fra folk, der ikke har fået deres ledighedsdage. Det er muligt, at hr. Bjarne Laustsen har, men jeg har ikke fået nogen henvendelser, og det skal jeg jo erkende. Jeg skal ikke stå og påstå, at jeg får henvendelser, når jeg ikke har fået det.

Det er da rigtigt, at der kan være nogle områder, der kan få en ekstra ledighedsdag, som man synes kunne være overflødig. Men nu er det her en del af finanslovaftalen, der er aftalt, og derfor støtter Dansk Folkeparti selvfølgelig forslagene.

Formanden:

Hr. Bjarne Laustsen for en sidste kort bemærkning.

Bjarne Laustsen(S):

Jeg tror, at jeg vil koncentrere mig om det sidste spørgsmål her, og jeg tror også, at hr. Bent Bøgsted har læst LO's høringssvar, der taler om den her model med, at a-kasserne kan udbetale de dage, og at staten så kan hive pengene hjem fra arbejdsgiverne.

Når nu hr. Bent Bøgsted og hans ligesindede er kommet frem til, at det er rimeligt at vælte flere byrder over på de offentlige og de private arbejdsgivere, så kunne man jo overveje at stille et ændringsforslag til det her, der sikrer, at lønmodtagerne får det, at det er sådan, konstruktionen skal være. Så er vi nemlig sikre på, at man sørger for - og det vil da formilde, rense luften, vil jeg sige - at de, der rent faktisk skal have pengene, også får dem.

Formanden:

Ordføreren.

Bent Bøgsted(DF):

Nu er det sådan, at det der med ændringsforslag og at stille ændringsforslag er så nemt sagt. Men hr. Bjarne Laustsen ved jo godt fra dengang, Socialdemokraterne sad i regering - og det er jo ikke nemt at vide, hvornår det bliver igen, det kan være, at det først er om 10-20 år, det er ikke nemt at vide - at det er sådan, at når der er indgået et forlig, så stiller man jo ikke ændringsforslag til et lovforslag, der indgår i et finanslovforlig eller et forlig om en jobplan, uden at samtlige partier så skal være enige om det. Sådan er reglerne, og dem kender hr. Bjarne Laustsen jo godt, og derfor er det egentlig billigt at tale om at stille et ændringsforslag, vel vidende at hr. Bjarne Laustsen udmærket ved, at det ikke kan lade sig gøre på den måde.

Formanden:

Så er det hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Morten Østergaard(RV):

Jeg vil gerne spørge hr. Bent Bøgsted, om det gør indtryk, at FTF, som er lønmodtagerorganisation for de offentligt ansatte, gør opmærksom på, at der også er en social slagside ved det her forslag, nemlig det, at det mindsker brugen af vikarer og formentlig betyder en øget nedslidning af de ansatte i den offentlige sektor.

Der synes jeg bare, at det jo er fint, at man laver finanslovaftaler, og at man har brug for at finde penge til at fylde hullerne ud, så det hele hænger sammen. Men man bør vel overveje, når man sidder og forhandler, ikke kun at sørge for at få flere udgifter med - som man sikkert har mange forslag til - men også at vurdere, hvordan indtægterne bringes til veje. Og der vil jeg bare spørge, om hr. Bent Bøgsted er fuldt bevidst om, at lige præcis den her måde at skaffe sig indtægter på bl.a. fører til øget nedslidning i den offentlige sektor.

Formanden:

Ordføreren.

Bent Bøgsted(DF):

Jamen jeg tror jo på, at det her vil være med til at føre til flere fastansættelser, så man ikke har så mange hjemsendelser. Det er derfor, vi har sagt ja til det; det tror vi da på at det vil føre til.

Formanden:

Så er det hr. Morten Østergaard for en sidste kort bemærkning.

Morten Østergaard(RV):

Så hr. Bent Bøgsted afviser altså tanken om, at det her betyder, at man i mindre grad vil bruge folk i kortere perioder, ansætte dem som vikarer og andet; den argumentation tror hr. Bent Bøgsted ikke på, selv om det forbund, der organiserer de offentligt ansatte og formentlig må tænkes i nogen sammenhænge at have en vis indsigt i, hvordan det fungerer, altså peger på, at der er en social slagside ved det her med G-dagene?

Formanden:

Ordføreren.

Bent Bøgsted(DF):

Jeg vil da ikke udelukke, at det kan være sådan, at der bliver nogle flere fastansættelser frem for brug af vikartimer. Det vil jeg ikke udelukke, det tror jeg da på at der kan blive. Så den mulighed står da åben, at der bliver nogle flere fastansættelser, så der ikke bliver behov for så mange vikartimer.

Formanden:

Det var den sidste korte bemærkning. Tak til hr. Bent Bøgsted. Næste ordfører er hr. Eigil Andersen.

(Ordfører)

Eigil Andersen(SF):

Det gør selvfølgelig indtryk, når den socialdemokratiske ordfører peger på de vanskeligheder, som det her lovforslag måske kan give i brancher, hvor der er tale om en blanding af arbejde og arbejdsløshed i form af hjemsendelser på grund af sæsonudsving i det arbejde, der foregår, og det er klart, at der på den måde er en problematik her, som skal analyseres, og som det også er vigtigt bliver analyseret under udvalgsarbejdet. Men jeg vil dog sige, at jeg, som også andre, også har hæftet mig ved, at det antal dage, som den enkelte arbejdsgiver skal betale i løbet af et kalenderår, er det samme som hidtil, nemlig maksimalt 16 dage, og at det også gælder, selv om man forhøjer antallet af G-dage fra 2 til 3. Men det er da en problematik, der skal analyseres, og så må vi se på, hvad de svar, der kan komme ud af de spørgsmål, vi kan stille om det, kommer til at indeholde.

Som udgangspunkt er det sådan, at SF støtter det her lovforslag, men vi vil også stille et ændringsforslag - måske bliver det sammen med Socialdemokraterne, kan jeg høre på det, den socialdemokratiske ordfører har sagt; det vender jeg tilbage til om lidt.

Først om selve beskæftigelsesministerens forslag: Vi mener, at det er et godt formål, at det bliver lidt dyrere for arbejdsgivere at fyre folk, idet arbejdsgivere så fremover skal betale den fyrede arbejdsløse medarbejder en godtgørelse svarende til dagpenge for 3 dage i stedet for som hidtil kun 2. SF er enig i, at arbejdsgiverne dermed får en tilskyndelse til at lægge arbejdet sådan til rette, at medarbejdere ikke skal fyres eller sendes hjem, og i den forbindelse har vi da også hæftet os ved, at LO i sit høringssvar vurderer, at de nuværende regler om betaling af 2 G-dage har haft den virkning, at det efter LO's mening har medvirket til at begrænse antallet af fyringer.

Så skal vi selvfølgelig tage det alvorligt, når en af lønmodtagernes hovedorganisationer, FTF - Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd - er imod forslaget. FTF foreslår ligefrem G-dagene afskaffet i hele den offentlige sektor. Man siger, at G-dagene - og herunder altså også en forøgelse af dem fra 2 til 3 - vil betyde, at det bliver dyrere at bruge vikarer i kommunerne, og det vil det jo, og dermed er man nervøs for, at der vil blive brugt færre vikarer, og det betyder så, at det faste personale, f.eks. i daginstitutioner, vil blive mere nedslidt. Og det er selvfølgelig ikke en rigtig udvikling.

Det, som den her problematik, som FTF peger på, er udtryk for, er, at kommunerne står i en meget presset økonomisk situation, og det har FTF fuldstændig ret i at de gør. Det skyldes både skattestoppet, som især kommer de rige til gavn, og det skyldes også de snævre økonomiske rammer, som regeringen traditionelt hvert år i maj og juni måned presser Kommunernes Landsforening til at sige ja til med en pistol for brystet. På den måde må vi fra SF's side sige, at vi også mener, at kommunerne har for få penge, og at det bør ændres. Nu lyser den gule lampe. Hvad er det nu, det betyder? (Formanden: Det nærmer sig, at tiden er brugt. Men der er stadig taletid). Det er godt. (Formanden: Der er yderligere 2 minutter). Tak.

På den måde ønsker vi flere penge til kommunerne gennem bloktilskud fra staten, sådan at de stadig væk kan ansætte vikarer og undgå den nedslidning, der bliver peget på. Når vi alligevel er positive over for at beholde G-dagene, også i den offentlige sektor, så skyldes det, at vi også mener, at der i den offentlige sektor er behov for tilskyndelser til at tilrettelægge arbejdet, så man undgår fyringer.

Med hensyn til det ændringsforslag, som den socialdemokratiske ordfører, hr. Bjarne Laustsen, har omtalt, må vi sige, at vi i SF støtter det fuldt ud. Der er arbejdsgivere, som nægter at betale G-dagene, og i dag skal den fyrede arbejdsløse så gå til arbejdsløshedskassen, som så kan give vedkommende den manglende godtgørelse for de 2 og snart 3 dage, men det er meget besværligt, og det er meget forsinkende. Derfor bør det være sådan, at den arbejdsløse altid kan få pengene i sin a-kasse uden forsinkelser og uden besvær, og at det derefter så er a-kassen, der skal opkræve beløbet hos arbejdsgiveren. Så vi håber, der her i Folketinget bliver flertal for sådan et ændringsforslag.

Formanden:

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til hr. Eigil Andersen. Næste ordfører er hr. Mike Legarth.

(Ordfører)

Mike Legarth(KF):

Som stedfortræder for vores arbejdsmarkedsordfører skal jeg på vegne af De Konservative tilkendegive, at lovforslaget indebærer en arbejdsgiverbetalt ekstra dag ved opsigelse eller øvrig hjemsendelse, det kan være i forbindelse med vejrlig, ophør af opgave, tidsbestemt akkord eller lignende. Lovforslaget har til hensigt at tilskynde den enkelte arbejdsgiver til at planlægge arbejdet på en sådan måde, at behovet for hjemsendelse i størst mulig udstrækning mindskes. Forslaget indebærer den samme totale ramme for G-dage, i alt 16 hele eller halve perioder.

De Konservative støtter som sagt forslaget.

Formanden:

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Morten Østergaard.

(Ordfører)

Morten Østergaard(RV):

Hvis de danske arbejdsgivere troede, at de med en borgerlig regering havde venner på bjerget, må man, når man ser et forslag som det her og nogle af dem, der skal behandles senere i dag, sige, at det ikke er tilfældet. Det er klart, at det her jo er, som vi også talte om tidligere, ren og skær finansiering. Igen kan man sige, at det er lidt i dovenskab, for der er ikke villighed til at prioritere, og så skal der jo skrues lidt der, hvor det er muligt, for at få regnestykket til at gå op. Her har man så fundet en mulighed for at hente lidt penge op denne gang ikke af borgernes lommer, men af arbejdsgivernes lommer.

Man kan så se, at regeringen har været ude i alle hjørner, for det her er et forslag til små 25 mio. kr. Det er ikke noget, som samlet set vælter statsregnskabet, men som alligevel fører til ekstra bureaukrati og ekstra problemer, ikke bare for arbejdsgiverne, men også for de ansatte, for ud over de argumenter, som vi indtil videre har hørt her i dag, er der også problemerne med, at det har en social slagside.

Det er klart, at det påvirker arbejdsgivernes adfærd. Der peges bl.a. fra FTF på, at det kan betyde nedslidning i den offentlige sektor. Man må også sige, at arbejdsgiverne må overveje risikoen ved at ansætte dem, der i dag er ledige, for det er jo folk, som er svage ledige, og risikoen for at være nødt til at hjemsende dem, hvis det viser sig, at de ikke kan klare opgaven, er så blevet større, fordi det er blevet dyrere.

Vi er jo ikke en del af den finanslovaftale, som det her skal finansiere, og vi ser altså ikke nogen saglig argumentation - faktisk tværtimod - for at øge antallet af G-dage, og derfor kan vi ikke støtte lovforslaget.

Formanden:

Tak for det. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Morten Østergaard. Den næste ordfører er fru Line Barfod.

(Ordfører)

Line Barfod(EL):

Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget. Det er ikke vores opfattelse, at flere G-dage vil bidrage til at mindske korttidsledigheden, og vi tror ikke på, at der vil komme færre afskedigelser og hjemsendelser. Man kan tværtimod godt frygte, sådan som der også er nogle der har peget på, at forslaget på nogle områder vil betyde, at man vil begrænse brugen af afløsere og vikarer, altså bruge dem i mindre omfang.

Vi synes faktisk, at man i stedet for G-dage hellere skulle finde en kollektiv og solidarisk ordning, hvor arbejdsgiverne i større omfang bidrager til udgifterne i forbindelse med dagpenge. Og så synes vi, at vi langt mere skulle gå ind og se på, hvordan vi får et rummeligt arbejdsmarked, hvordan vi sikrer, at vi får indrettet arbejdsmarkedet, så man har en bemanding i dagligdagen, der gør, at der er plads til, at nogen indimellem er syge, at man har overskud til at tage en vikar ind, at man har fastansatte vikarer, der kan komme rundt der, hvor der er behov for det, eller hvilke løsningen man kan have.

I dag nedslider vi folk i rekordfart. Man kan se det helt ekstremt inden for det offentlige, som er dem, der nedslider flest folk. I de her dage, hvor der udtages nødberedskab til den kommende konflikt, kan vi se, at man flere steder har problemer med overhovedet at lave en konflikt, fordi nødberedskabet er højere end det almindelige daglige beredskab. Når nødberedskabet er højere end det almindelige daglige beredskab, er der et eller andet helt galt i, at man har skåret det almindelige daglige beredskab så langt ned, at man er tvunget til at tage vikarer ind i de perioder, hvor nogen bliver syge eller af andre grunde er væk. Vi synes at man i det offentlige skal ind og sikre en højere grundbemanding i det daglige, så den daglige bemanding klart ligger over nødberedskabet, og så man har overskud til, at nogen en gang imellem kan være syge.

Tilsvarende må vi ind på det private arbejdsmarked og se på, hvad man der kan gøre for at være med til at sikre, at vi får flere ansatte, så tempoet kan blive sat ned, så folk bedre kan holde til at være der, og så folk får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi tror, at det er den slags ting, vi skal ind og se på, og den slags, vi skal ind og diskutere med arbejdsmarkedet, i stedet for at prøve med G-dage, som vi absolut ikke mener er en god vej frem.

Formanden:

Ja tak. Der er ikke nogen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Line Barfod. Den sidste ordfører i rækken er hr. Anders Samuelsen.

(Ordfører)

Anders Samuelsen(NY):

Også dette forslag er et led i finanslovaftalen, som Ny Alliance er en del af. Jeg synes, det er værd at huske på og understrege, at det stadig væk - også med de nye regler - vil være sådan, at der ikke bliver ændret på, at der højst skal betales 16 G-dage i løbet af et kalenderår. Det, der er ændringen, er, at vi flytter betalingen fra 2 til 3 dage, altså i bund og grund et spørgsmål om, at man når hurtigere frem til de 16 G-dage, hvis man er i en branche, som i høj grad er ramt af det her område.

Vi synes, at det er helt o.k. Det er en måde at finde yderligere lidt finansiering til finansloven - vi er nede i de meget, meget små beløb. Det er meget vanskeligt at hidse sig op over et forslag af den her størrelse. Ny Alliance kan sagtens støtte det.

Formanden:

Men ikke desto mindre er der en kort bemærkning fra hr. Morten Østergaard.

Morten Østergaard(RV):

Jeg har læst, at hr. Anders Samuelsen gerne vil give sit parti en ny liberal profil, og så vil jeg bare spørge, om man skal se det her forslag som et særlig liberalt bidrag til den nye profil, altså det her med, at arbejdsgiverne så pålægges endnu en byrde, som formentlig i øvrigt også har en social slagside; det kan man måske være mindre interesseret i, hvis man gerne vil have den der rene liberale profil.

Men jeg vil bare spørge hr. Anders Samuelsen, om han synes, der er meget liberalt i sådan et forslag her.

Formanden:

Ordføreren.

Anders Samuelsen(NY):

Jeg synes egentlig, det sagtens kan forsvares, at arbejdsgiveren er med til at tage en større del af byrden i forbindelse med G-dagene. Det kan jeg vanskeligt hidse mig op over, altså set fra en liberal synsvinkel. Nu bekender jeg mig selv til at være socialliberal og ikke liberal. Så lader jeg andre om at komme med de store stempler.

Men der er da ingen tvivl om, at dansk politik har brug for, at der bare kommer en lille smule mere liberal holdning ind.

Formanden:

Ja, og der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Anders Samuelsen. Så er det beskæftigelsesministeren.

Beskæftigelsesministeren(Claus Hjort Frederiksen):

Jeg vil gerne takke for den positive behandling, lovforslaget har fået her i dag.

Forslaget er som bekendt et led i gennemførelsen af finanslovaftalen for 2008 og indebærer i sin enkelhed, at arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse ved bl.a. afskedigelser forøges fra 2 til 3 dage. På den måde styrker man arbejdsgivernes tilskyndelse til at planlægge arbejdet, så behovet for afskedigelser og hjemsendelser reduceres, og dermed medvirker forslaget til at reducere korttidsledigheden.

De arbejdsgivere, der hyppigt afskediger - hjemsender - ansatte drager jo også stor fordel af det fleksible dagpengesystem.

Jeg synes derfor, det er rimeligt, at de med forslaget i højere grad kommer til at bidrage til finansieringen af dagpengesystemet, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor vi får lejlighed til at drøfte de spørgsmål, der har været rejst under debatten.

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Bjarne Laustsen(S):

Jeg vil bare spørge ministeren, om det er korrekt forstået, at det er en ny afgift, man lægger på arbejdsgiverne, og om det betyder noget for virksomhedernes konkurrenceevne, især de små og mellemstore virksomheders, der nu skal finansiere en ekstra dag.

Det næste er så spørgsmålet om at sikre, at lønmodtagerne også reelt får deres penge. Det er der jo ingen sikkerhed for med lovforslaget, som det ligger her i dag, så vidt jeg kan se.

Formanden:

Ministeren.

Beskæftigelsesministeren(Claus Hjort Frederiksen):

Jeg mener helt klart, at de nuværende regler om arbejdsgivernes betaling for de to første ledighedsdage har medvirket til at begrænse antallet af afskedigelser og hjemsendelser. Hvis man tænkte sig, at man ophævede ordningen, tror jeg, at man ville fjerne incitamentet for arbejdsgiverne til at tilrettelægge arbejdet sådan, at afskedigelser og hjemsendelser blev begrænset. Det så vi jo i hvert fald tidligere.

Lad mig også slå fast, at ordningen ikke er en skat på brugen af arbejdskraft. Et af formålene med ordningen er, at arbejdsgivere, der hyppigt afskediger eller hjemsender ansatte og dermed drager stor fordel af vores meget fleksible dagpengesystem, også er med til at bidrage til finansieringen af dagpengesystemet.

Formanden:

Der er et sidste spørgsmål fra hr. Bjarne Laustsen.

Bjarne Laustsen(S):

Det er jo helt utroligt, at der så skal være et loft, når det virker så fantastisk godt. Altså, de, der hyppigt hyrer og fyrer f.eks. i forbindelse med sæsonarbejde - turisterhvervet, fiskeindustrien, eller hvem det nu er - fordi de ikke selv er i stand til at styre eksempelvis fiskekvoter, vejrligsdage og den slags ting, skulle jo næsten sættes i skammekrogen efter ministerens mening. At de skal betale noget mere til det, forstår jeg simpelt hen ikke. Hvis man er enig i, at det har haft en adfærdsregulerende virkning - vi har jo haft det med de 2 dage siden midt i 1980'erne - hvad tror man så der kan komme ud af at indføre det med den tredje ledighedsdag?

Dernæst vil jeg spørge, om ikke ministeren kan forstå, at det virker hæmmende for at få folk i arbejde, hvis en arbejdsgiver gerne vil ansætte en person i 10 dage, fordi han har arbejde til 10 dage, og så skal betale for 13 dage.

Formanden:

Ministeren.

Beskæftigelsesministeren(Claus Hjort Frederiksen):

Jeg har meget, meget svært ved at forstå hr. Bjarne Laustsens argumentation. Hr. Bjarne Laustsen vil tilsyneladende af med G-dag-ordningen. Så synes jeg da, at hr. Bjarne Laustsen skulle fremsætte et forslag om det. Ellers er det jo lidt hykleri at stå og kritisere en ordning, som man ellers ikke vil afskaffe.

Formanden:

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til beskæftigelsesministeren, og hermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.