(Ordfører)
Bjarne Laustsen(S):
I de her år, hvor vi taler om, at erhvervslivet skal have gode vilkår, og at vi skal have en god konkurrenceevne, kan vi se, at vi har en regering, der arbejder for, at konkurrenceevnen bliver dårligere. Man vælter simpelt hen udgifter over på nogle specifikke arbejdsgivere.
De fleste arbejdsgivere antager ikke folk for at afskedige dem igen. De antager dem jo for at holde dem beskæftiget i 10, 20, 30, 40 år, hvad ved jeg, og det betyder jo ikke noget, om der er en ledighedsdag eller to, som man skal betale for. Det her rammer nogle helt specifikke erhverv, som ikke har mulighed for at ændre adfærd.
Da en tidligere konservativ arbejdsminister i 1980'erne kom med det her forslag, var der måske muligheder for at ændre adfærd, og jeg tror på, at de virksomheder allerede har ændret adfærd. Jeg ved også, at justitsministeren, som kommer fra Hirtshals, har sagt, at det er en af de største fejltagelser, den borgerlige regering har begået, fordi det jo er en afgift på bl.a. fiskerierhvervet. Kan lønmodtagerne, der arbejder i fiskeriindustrien, gøre for, at der eksempelvis ikke er kvoter, eller at det er blæsevejr?
Jeg har også været inde på turisterhvervet, hvor der er sæsonarbejde; bare man har arbejdet 14 dage - altså 10 dage - skal arbejdsgiveren betale for 3 dage ifølge det her. Det gør altså, at der er nogle arbejdsgivere, der ikke vil ansætte folk, hvis de ved, at der er tale om en kort periode. Så løser man det via overarbejde eller noget andet.
Jeg ved ikke, hvorfor man har siddet og tænkt sådan nogle tanker her; og så siger man bare, at det er et led i finanslovaftalen. Ja, og hvad så?
Det, som man sidder og laver, er grundlæggende forkert og er rettet mod nogle bestemte arbejdsgivere. Jeg vil gerne være med til at lægge opgaver ud til arbejdsgiverne - og også ansvaret - men hvis de ikke har en kinamands chance for at ændre adfærd, er det da bare en ren afgift, som de skal betale.
Man kan jo også se, at det giver de offentlige arbejdsgivere en udgift på 25 mio. kr., og det samme gælder for de private arbejdsgivere, og statskassen får tilført et tilsvarende beløb. Jeg synes simpelt hen ikke, man har lavet sit hjemmearbejde ordentligt, men det må man jo altså klare med arbejdsgiverne, hvis man i den her tid, hvor vi kan se at der er en begyndende arbejdsløshed, problemer med betalingsbalancen, konkurrenceevnen, den lave dollarkurs osv., virkelig synes, at det er det rigtige svar på de udfordringer.
Vi har kunnet se, at man har givet skattelettelser til de rigeste i dette land, som måske ikke har behov for dem, og så vælger man altså her yderligere at belemre nogle små og mellemstore virksomheder, nystartede virksomheder, som er kommet i gang, med en tredje ledighedsdag. Jeg synes, det er et fejlskud, og jeg beklager dybt, at man er kommet dertil i stedet for at kigge på den ordning.
Så er der det allerallerstørste problem ved det, og det er, at de lønmodtagere, det her går ud over, ikke får deres penge; der er ikke sikkerhed for, at de får deres penge. Jeg kan forstå på Venstres ordfører, at man heller ikke har tænkt sig at komme efter dem, som ikke betaler pengene. Det er man totalt ligeglad med. Altså, hvis arbejdsgiverne snyder på vægten her, kan de for Venstres skyld bare gøre det; der er ingen problemer i det.
Man vil ikke engang være med til at lave et system, der gør, at a-kasserne kan udbetale penge for de dage til folk, når de bliver ledige, og så kan staten kræve pengene op hos den enkelte arbejdsgiver, som vitterlig - i forhold til det lovforslag - skal betale. Men hvis de ikke gør det - vil jeg spørge hr. Peter Juel Jensen - hvad så?