|
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 24. april 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 148), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eigil Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1:
â€Hvordan vurderer ministeren, det vil gÃ¥ med arbejdsgivernes interesse i at medvirke til at bringe syge lønmodtagere i arbejde igen, hvis arbejdsgiver-perioden udvides fra 15 til 21 dage?â€
Endeligt svar:
Baggrunden for forslaget om udvidelsen af arbejdsgiverperioden er, at sygefraværet med sygedagpenge er vokset markant i de seneste år. I 2007 var det omtrent på størrelse med ledigheden. Og udviklingen går i retning af, at der efterhånden er flere, der ikke arbejder på grund af sygdom end på grund af ledighed.
Sygefravær har store personlige konsekvenser for den enkelte sygemeldte. Det gælder både menneskeligt, arbejdsmæssigt og økonomisk.
Jeg er fuldt ud klar over, at der i dag er mange virksomheder, der gennem en aktiv personalepolitik gør en stor og målrettet indsats for at nedsætte sygefraværet, f.eks. ved dialog med den sygemeldte og med tilpasning af arbejdet.
Men tilskyndelsen til at nedbringe sygefraværet hænger i høj grad sammen med forpligtelsen. Al erfaring viser, at de arbejdspladser, der sætter fokus på godt arbejdsmiljø og trivsel, høster gevinsten i form af mindre sygefravær.
Arbejdsgiverne har derfor selv en vigtig nøgle til at nedbringe sygefraværet og udgifterne til sygedagpenge.
Den foreslåede udvidelse af arbejdsgiverperioden fra 15 til 21 kalenderdage vil alene ramme de sygdomstilfælde, som har en varighed på over 16 kalenderdage.
Det er alene hensigten med lovforslaget at tilskynde arbejdsgiverne til i endnu højere grad end i dag at gøre en indsats for at få det korte sygefravær bragt ned. Det kan f.eks. gøres ved at skærpe og målrette indsatsen for et forbedret arbejdsmiljø på virksomhederne. Men også god ledelse har en betydning for omfanget af det korte sygefravær.
Jeg tror på, at alle arbejdsgivere er interesseret i at få deres medarbejdere i arbejde efter sygdom. Det kan enten være som delvist raskmeldt eller som fuldt raskmeldt.
Min vurdering er, at udvidelsen af arbejdsgiverperioden ikke vil ændre på arbejdsgivernes interesse i at medvirke til at bringe deres syge medarbejdere i arbejde igen.
Derimod tror jeg, at udvidelsen af arbejdsgiverperioden vil tilskyde arbejdsgiverne til, at der føres en aktiv sygefraværspolitik, hvilket vil være med til at forebygge det kortvarige sygefravær.