Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 30. april 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 22 (L 147), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 22:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelse af 30. april 2008 fra 3F Bygge‑ Jord‑ og Miljøarbejdernes Fagforening, jf. L 147 ‑ bilag 18 med særlig henblik pÃ¥ en vurdering af konsekvenserne af det nævnte ændringsforslag, herunder hvor mange personer der vil blive omfattet af en sÃ¥dan ændring, og hvad de økonomiske konsekvenser vil være.â€
Endeligt svar:
Ændringsforslaget fra 3F Bygge‑ Jord‑ og Miljøarbejdernes Fagforening vedrører genoptjeningskravet, når antallet af uger med supplerende dagpenge er opbrugt.
Efter de gældende regler kan et fuldtidsforsikret medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, genoptjene ret til en ny periode med supplerende dagpenge, når medlemmet efterfølgende har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.
3F oplyser, at deres forslag går ud på, at retten genoptjenes ved mindst 962 timers arbejde inden for de sidste 12 måneder.
Det betyder, at der løbende vil kunne genoptjenes ret til supplerende dagpenge, mens man arbejder på nedsat tid, selvom man samtidig modtager supplerende dagpenge. Deltidsbeskæftigelsen skal blot være mere end 18,5 timer i gennemsnit pr. uge.
Forslaget er således en underminering af genoptjeningskravet og vil i praksis betyde, at genoptjeningskravet bliver nærmest illusorisk. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 8.
Arbejdsdirektoratet har oplyst, at man ikke har registeroplysninger om deltidsbeskæftigede, der ikke modtager supplerende dagpenge.
Forslaget skønnes dog at være betydelig udgiftskrævende, idet en stor gruppe personer med deltidsbeskæftigelse løbende vil kunne genoptjene retten til supplerende dagpenge, og dermed kunne modtage supplerende dagpenge i større omfang end efter lovforslaget.